Hvem skal du have børn med?
Når vi taler om at få børn og vælge en partner til det, så er der mange lag af overvejelser, vi som kvinder måske ikke altid er opmærksomme på. Jeg kan se tilbage på mit første ægteskab og erkende, at jeg på mange måder var umoden. Jeg tog et overansvar, jeg kunne ikke kommunikere mine behov, og jeg endte med at give og give, uden at det førte nogen steder hen. Det blev et fængsel for mig. Jeg har været igennem de her dynamikker, hvor jeg ønskede at blive mor, og der er helt klart noget, der sker i os kvinder, når vi står i et længerevarende forhold og begynder at drømme om børn.
Men det jeg har lært, og som jeg ser mange kvinder kæmpe med, er, at vi nogle gange misbruger vores verbale overlegenhed til at manipulere os ud af ansvaret i forholdet. Jeg har selv gjort det. Jeg kunne få min partner til at undskylde for noget, der egentlig var mit eget problem. Det var en overlevelsesmekanisme, jeg udviklede, men jeg kunne ikke lide de sider af mig selv. Det blev klart for mig, at jeg ikke kunne blive i det ægteskab, fordi vi havde så dybt rodfæstede dynamikker, at jeg ikke kunne komme videre.
At få børn i det forhold var en voldsom proces. Vores søn sov ikke, og jeg måtte konfrontere en masse af mine egne dybe sår fra barndommen. Jeg voksede op med følelsesmæssigt omsorgssvigt, og mine forældre var ikke i stand til at knytte sig til mig som barn. Det gjorde, at jeg tidligt lærte at tage mig af andre og altid være opmærksom på andres behov for at føle mig tryg. Så da jeg selv blev mor, kom alt dette op til overfladen, og det blev en udfordring for vores parforhold. Min eksmand havde måske lettere ved at tage sig af vores søn som lille, men det frihedssøgende aspekt ved forældreskabet blev en udfordring, især når vores søn blev ældre.
At møde en ny partner efter mit første ægteskab har været en helt anden oplevelse. Jeg har lært, at det er vigtigt at vælge en partner, der er villig til at arbejde med sine egne sår og udfordringer, ligesom jeg selv har gjort. Det, der var så frustrerende i mit første ægteskab, var, at min eksmand talte om at ændre sig, men aldrig fuldførte det. Det blev tydeligt, at vi ikke kunne vokse sammen som familie.
Jeg har også lært, at når du vælger en partner at få børn med, så er det afgørende at overveje, hvordan jeres relation vil være, hvis I ikke længere er sammen. Kan I samarbejde som forældre, hvis I bliver skilt? Hvordan vil det se ud? Det er spørgsmål, jeg ikke stillede mig selv i mit første ægteskab, men som jeg nu ser er helt essentielle.
At være i et parforhold og få børn handler ikke kun om kærlighed og nærhed, men også om at kunne håndtere de praktiske og følelsesmæssige udfordringer, der følger med. Jeg har oplevet, hvor svært det kan være at navigere i disse dynamikker, især når vi som kvinder har en tendens til at tage overansvar og føle os forkerte, når vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger.
Så når du står der og overvejer, hvem du skal have flere børn med, så tænk på, om denne person kan møde dig, når du er i dine mest sårbare og umodne øjeblikke. Kan han give dig plads til at være dig, uden at gøre dig forkert? Og kan I begge tage ansvar for jeres egne sår og mønstre? Det er ikke let, men det er nødvendigt, hvis I vil skabe et sundt og støttende familieliv sammen.
Venlig hilsen
Mette Miriam Sloth