Forstå den nye tids børn

For at forstå hvad den nye tids børn er, er vi nødt til først at komme omkring, hvad der menes med "den nye tid". Det giver jeg dig mit bud på her.


Den nye tid

Mennesket synes både at være drevet af den evolutionære energi - evolutionen, der arbejder nedefra og op igennem hver enkelt af os - såvel som vi er inspireret af en højere frekvens - sjælsenergien - der inkarnerer i os ("oppefra og ned" kan man sige, en proces mystikere og lign. kalder involution). Der kan være meget frygt omkring denne proces, men de to energier ønsker faktisk at mødes og indlede et smukt kærlighedsforhold, hvilket er symboliseret på mange forskellige måder i vores mytologi (f.eks. som kropsbevidstheden der møder sjælen, det feminine der møder det maskuline, månen der møder solen etc.), og frygten er måske derfor en form for illusion eller rest fra fortiden, vi nu har mulighed for at arbejde os igennem og slippe.

Sådan har det muligvis været siden the Big Bang, men det nye er, at dette møde nu er muligt for alle, der ønsker det, og at det kan udfolde sig i utrolig mange smukke varianter. I de tidligere tidslinjer var den vej forbeholdt de ganske få (hvilket reelt set var en illusion, for vejen har altid været tilgængelig for alle, men den krævede så vanvittig meget disciplin og selvopofrelse, at det så ud som om, den var for få udvalgte), og det var typisk kun muligt i meget fastlagte former (askese, strikse ritualer, streng disciplin mv.).

Den nye tid betyder bogstaveligt talt, at enerigen her på jorden nu synes at være langt nemmere at arbejde i, og derfor behøver du ikke strenge diæter, minutiøst fastlagte ritualer og specifik udvalgte mantraer for at "finde hjem". Du behøver ikke engang at meditere i den klassiske forstand, eller lave yoga, med mindre du finder det dybt nærende - faktisk kan New Age begreber og praksisser godt komme til at spænde lidt ben for dig, fordi det i den eksternaliseret form, presser dig ind i, at du skal "gøre noget" for at være værdig til at "komme hjem".

Men den nye tid handler om at hen- og overgive sig til at turde at møde tilstande som smerte, frygt og meningsløshed uden at gøre noget som helst andet end at tillade dem, trække vejret og være med dem, til tilstandene tilsidst transformeres, og du her i klarhed indser, hvilke handlinger der er meningsfyldte at udføre. Og det kan alle gøre uanset livsstil, påklædning og ideologi. Det er det, der er så forbandet smukt ved at være menneske i idag - der er plads til så utrolig mange former for varianter, der søger lyset i dem selv på mange forskellige måder.

At det er nemmere betyder dog ikke, at det er let. Det er det langt fra. Vælger du at arbejde med den nye tids energier, som kalder på at åbne op, afvikle dine frygt- og forsvarsmønstre og kontinuerligt strække dig ud over din egen selvforståelse igen og igen, kræver det alt, du har. Men du er langt mere holdt og du kommer langt hurtigere igennem de (ofte ret) smertefulde transformationer, end det var muligt tidligere, og derfor er rejsen nemmere tilgængelig for alle.

Det er dog ikke (og skal ikke være) alle, der vælger at ride med og mutere på den nye tids bølger, og det er lige som det skal være. Derfor er det også tid til at gøre op med New Age ideen om, at nogen er op-vågnede, mens andre snork-sover. Det i sig selv er en dualisme, hvor noget opfattes som bedre end noget andet, men faktum er, at den friktion, der er i dualisme og polaritet, er nødvendig for at evolution og involution overhovedet kan finde sted. Kunsten er at lytte til din egen indre sang, der kalder dig ud på livets eventyr, og her tage ansvar for alle dine impulser, tanker og følelser. Vi er alle udsøgt forbundne og alle varianterne i frekvensbåndene har deres rolle at spille i evolutionens drama, der i spiraler udfolder sig igen og igen til den sidste historie er fortalt, fordøjet, transformeret og bragt hjem til skønhedens stilhed. 

Din forståelse og compassion for andres veje - og også de veje, der fører dem ned i mørket - er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan sige fra eller afgrænse dig overfor andres destruktive adfærdsformer, for det er slut med blindt at acceptere grænseoverskridende adfærd (både i dig selv såvel som fra andre). Men du kan afgrænse dig, fjerne dig fra og afvise andres projiceringer, såvel som tage dig af dine projiceringer og kraft-afgivelsesmønstre på måder, hvor du ikke længere låses ned i dine egne skygger. Og når det alligevel sker, at du overmandes af mørket (det sker for os alle, og er ikke farligt), vil du over tid få skabt måder, hvorpå du hurtigere kommer tilbage igen til livet, letheden, kærligheden og skønheden.


Den nye tids børn

Efter sigende står vi i starten af den nye tid, der ifølge flere profetier skulle være kickstartet omkring 1989, have accelleret i 2012 og nok når et peak i 2027, og effekten af alt det, der er sket i perioden, vil sikkert pulsere ud igennem de næste hundrede til tusind år og skabe forandringer, vi slet ikke kan forstille os. At spå om fremtiden er altid, og skal være tricky, så her må du selv mærke efter, om det giver mening. Mit eget personlige ståsted er, at jeg har sammenholdt diverse kilder med mine egne indsigter over en længere årrække, og her nået den konklusion at ja - der er noget i vandet, og det synes klart at have taget til til de seneste år. Så baseret på den forståelse, står de børn, du og jeg har bragt til verden indenfor de sidste små 15 år, med et ben i hver lejr. De er født i den nye tid, og har derfor den nye tids potentiale med sig i deres nervesystem og genetik, men de er født og bliver mødt af forældre, der er født i den ældre tid. Vi forældre bærer godt nok kimen til den nye tid, men vi er noget mere ... stive i det, hvis jeg kan kalde det det, og vi skal derfor anstrenge os, strække os og transformere lag på lag, hvis vi ønsker at vække og aktivere dette kim.

Vi og vores børn befinder os altså i en tid, hvor det gamle falder sammen om ørene på os, samtidig med at noget helt nyt spirer frem mellem murbrokkerne, som vi kun formår at se, hvis vi kollektivt får hævet rumpetten op over de menneskelige frygtspor. For ryger vi i frygten og farer vild der, ser vi kun destruktionen, og ikke det smukke, vi sammen kan skabe. Altså ingen let opgave! 

Og det gør det ikke nemmere, at mange af de børn, der er født inden for de sidste små 15 år, muligvis fungerer anderledes, forstået på den måde, at mange af dem opfanger alle fluktueringer i de menneskelige udvekslinger, men uden at de ved, hvad de skal gøre med det, og derfor kan de have mange voldsomme og uforståelige adfærdsformer. 

For kort sagt: alt det, du og andre mennesker ikke formår at tage dig af - dine skygger, din ubevidste længsler, følelser og drømme, alt det, du tænker negativt om dig selv og andre, men som du tror, du er den eneste, der ved - alt det, er det muligt, at disse børn opfanger, og det føles skærende i deres system. Og alt det her sker samtidig med at evolutionen også arbejder igennem dem, forstået som, at de jo også "bare" er børn, der udvikler sig, som børn nu gør - en fysisk og psykisk modningsrejse der er fælles for mennesker.

Og det er derfor, børn (mere end nogensinde) kalder på, at vi voksne får taget ansvar for vores impulser, tanker og følelser, og får ryddet op og ud, fordi de ellers kommer til at bære det. Det mærker de, men har ikke sprog for det, og derfor kan der komme vilde adfærdsformer ud af deres kroppe og vilde sætninger ud af deres munde, fordi de igen og igen kommer til at skære sig på alt det, der roder rundt i os.

Når du som forælder læser det her, og det taler til dig (måske du bare mærker at en forståelse nærmest falder i hak i dig), bliver du typisk forfærdet, og kan hurtigt komme til at dømme dig selv meget hårdt. Husk endelig på, at det her er en naturlig og uundgåelig fase i menneskets udvikling, og at du er her lige nu i denne afgørende og yderst smukke overgangsperiode. Find ind til din helt egen personlige årsag og mening med, at du er i live lige nu, og at du har valgt at være mor eller far til et eller flere børn i denne tid, vi lever i lige nu. Dyk dybt ned i dit indre, trods frygten, smerten og fortvivlelsen og find indsigten, der ligger længere nede. For den er der. 

Alt er som det skal være, og vi møder, rummer og håndterer de her udfordringer og strabadser sammen - for vi er alle i samme båd. Og det er det arbejde, jeg blandt andet er her for at hjælpe med. Både at hjælpe dig som forælder med at vække og aktivere de godt gemte kim, der gør det nemmere for dig at transformere dine frygtspor og den kollektive smerte, som du er bære af, såvel som at hjælpe dig med at forstå dit barn bedre. 

Børn, der bliver bragt til verden af vores børn, når de bliver voksne og hvis de vælger det, tror jeg vil agere meget anderledes i verden (eller nok en pæn stor del af dem vil). Jeg oplever det som om, at de vil være meget mere bevidste og hjemme i dem selv fra en meget tidlig alder, og leve stort set uden frygt, med meget åbne hjerter og med en intensitet, der gør, at du ikke kan slippe afsted med at sende projiceringer deres vej. For de vil se lige igennem dig.


Mit bedste råd til dig og din partner er derfor, at I sammen og hver for sig arbejder på at tage jer af det, der roder og smerter i jer, og over tid opbygger det som en vane på niveau med tandbørstning, forstået som at som hver gang I mærker låsninger, der udmunder i forvirrende og smertefulde konflikter inden i jer og mellem jer, sætter i ind på at åbne op sammen og hver for sig. Det er den største gave, I kan give jeres børn, jeres parforhold, planeten og jer selv.


Har du brug for hjælp til at identificere dine og jeres låsninger, og finde veje tilbage til åbenheden, er du velkommen til at booke en En-til-en sessions.