Energiarbejde i forældreskabet

Energiarbejde i forbindelse med forældreskab er noget, jeg ser som en naturlig udvidelse af det arbejde, jeg tidligere har lavet i mange år, hvor jeg hjalp forældre med at forstå deres mønstre og følelsesmæssige reaktioner i samspillet med deres børn. Dengang handlede det meget om at rådgive om, hvordan man som forælder står i det svære, når ens barn trigger en, og hvilke mønstre der opstår. Mange forældre kunne godt se mønstrene, men så kom det store spørgsmål: Hvad gør jeg, når jeg pludselig flipper ud? Hvad gør jeg, når jeg er bekymret? Det er et stort problem for mange, fordi de godt ved, at bekymringen påvirker deres børn, og det forstyrrer barnets energifelt. Men så begynder de at bekymre sig endnu mere over, at de ikke kan stoppe bekymringen. Og så kører man i en negativ spiral.


Jeg har selv stået i den frustration som mor, især da mit barn var yngre. Jo mere hjælpeløst dit barn er, jo større tendens har du som forælder – især som mor – til at tage overansvar. Da jeg sammen med dig begyndte at arbejde med energiarbejde, opdagede jeg, at det var et fantastisk redskab. Det kunne meget hurtigt hjælpe med at bryde de mønstre, hvor man igen og igen slår hovedet mod den samme mur. Det handler om at finde de præcise steder i nervesystemet, hvor man sidder fast, så man kan arbejde sig fri af de reaktionsmønstre, der dukker op i samspillet med børn.


For mange forældre, der allerede har kortlagt deres mønstre og ved, hvor de bliver trigget, er næste skridt ofte uklart. De ser, hvordan de reagerer i situationer med deres børn, men de føler sig fanget i en automatreaktion. De ved, at når deres barn opfører sig på en bestemt måde, begynder noget at ske inde i dem – og de kan se det komme, men de kan ikke stoppe det. Det er som om, de bliver grebet af en kraft, de ikke kan styre. Og det er en følelse, jeg genkender fra mit eget forældreskab.


Du vil måske kunne relatere til situationer, hvor du har lyst til at råbe af dit barn, flippe ud, eller bare bryde sammen. Du kan se det ske, men det er som om, du er magtesløs over for dine egne reaktioner. Du vil ikke gøre det, men din krop og dine følelser tager over, og du ender med at gentage de samme mønstre. Det er en følelse af at være fanget i et tog, der bare kører derudad, og du ved, at det vil ende samme sted som altid.


Jeg har oplevet det på egen krop. Der var mange situationer med min søn, hvor jeg kunne se det hele ske, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle stoppe det. Jeg var nødt til at arbejde mig igennem det på den hårde måde, fordi jeg dengang ikke vidste, at energiarbejde kunne hjælpe. Jeg gad virkelig godt, at nogen havde kunnet hjælpe mig på den måde, jeg nu hjælper andre.


Energiarbejdet er blevet et skift for mig. Jeg har altid kortlagt mønstre og arbejdet med traumer, tilknytning og følelsesmæssige reaktioner. Det er noget, jeg har fordybet mig i gennem årene, og jeg har prøvet mange forskellige terapeutiske metoder på egen krop. Jeg har arbejdet med at forstå mine følelser og reaktioner. Men det næste skridt handler om at omkode nervesystemet. Det er her, energiarbejdet kommer ind. Det handler om at skabe plads i nervesystemet til at reagere anderledes.


Mange forældre føler, at de ikke har tid til at vente på, at de langsomt får styr på deres reaktionsmønstre. De vil ikke spilde flere år på at flippe ud eller kollapse under presset. De vil have konkrete løsninger, og energiarbejdet kan netop hjælpe med at løse de dybe, indgroede mønstre, som gør, at vi reagerer automatisk i situationer med vores børn.


For mig skete skiftet, da jeg indså, at jeg kunne lære at mærke mine følelser, kontrollere mine reaktioner og omstille mig, når jeg stod i de svære situationer. Det var en hård proces, men jeg fandt ud af, at jeg kunne sidde med mine følelser, lade dem bevæge sig igennem mig og derefter handle på en måde, der skabte en bedre relation til mit barn.


Det, jeg nu kan se med energiarbejdet, er, at jeg ikke kun hjælper folk med at forstå deres mønstre, men også med at omstille deres nervesystemer, så de ikke længere bliver fanget i de gamle reaktionsmønstre. Det handler om at finde balancen mellem det, der trigger dig, og det sted, hvor du kan stå stærkt i kærlighed og nærvær – uden at flamme op eller kollapse.


Venlig hilsen

Mette Miriam Sloth