Narcissisme:

Af Mette Miriam Sloth og Sune Sloth

Ægte narcissisme (NPD) har en kompleks genetisk og neurologisk basis, hvor nyere forskning viser, at personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har strukturelle forskelle i hjernen og udviser særlige mønstre i hukommelse og informationsbehandling. Tvillingestudier har afsløret en betydelig genetisk komponent i udviklingen af narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Arveligheden varierer mellem 33% og 59% ifølge forskellige undersøgelser.1 Biologiske markører spiller også en rolle, herunder forhøjede niveauer af oxidativt stress i blodet. Desuden er der identificeret neurobiologiske faktorer, særligt i hjernens belønningssystemer, som bidrager til udviklingen af narcissistiske træk.2,3. Disse fund understreger, at narcissisme ikke kun er et resultat af opvækst eller traumer fra barndommen, men også har en væsentlig biologisk basis.

Social og Kulturel Påvirkning

Magt kan også forstærke narcissistiske tendenser. Nyere forskning viser, at magt i sig selv kan skabe narcissister, og personer med høj baseline-testosteron er særligt tilbøjelige til at udvikle narcissistiske træk, når de opnår magtpositioner.3 Dette understreger, hvordan sociale strukturer og hierarkier også kan påvirke udviklingen og manifestationen af narcissistiske personlighedstræk.

Strukturelle Hjerneforskelle

Hjernescanning har afsløret markante strukturelle forskelle hos personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. De har mindre gråt hjernevæv i den venstre anterior insula, et område der er forbundet med empati, medfølelse og følelsesmæssig regulering.1, 2. Disse neurologiske variationer kan bidrage til de karakteristiske træk, herunder manglende empati og overdreven selvfokus, hvilket understreger den komplekse interaktion mellem hjernens struktur og personlighedstræk.3

Hukommelse og Informationsbehandling

Narcissisters kognitive funktioner adskiller sig markant fra den almindelige befolkning. De udviser generelt dårligere genkendelseshukommelse, både for ansigter og ikke-sociale stimuli som objekter og bygninger, hvilket kan tilskrives deres overdrevne selvfokus.1, 2 Derudover har de en tendens til at dissociere (slette minder) og konfabulere (opfinde forklaringer), hvilket resulterer i en ustabil og ofte selvmodsigende hukommelse.3

Informationsbehandlingen hos narcissister er karakteriseret ved et forvrænget filter, der selektivt filtrerer information, som udfordrer deres selvopfattelse. Selvom de intellektuelt kan forstå andres perspektiver, har de svært ved at føle emotionel empati.4,5 Denne unikke måde at behandle information på påvirker deres adfærd og gør det vanskeligt for dem at opretholde en sammenhængende virkelighedsopfattelse uden konstant bekræftelse fra omverdenen.

Kilder: Se links i teksten.