Håndtering
af en narcissist
Af Mette Miriam Sloth og Sune Sloth
At håndtere en ægte narcissist (med NPD) er en kompleks og udfordrende opgave, som kræver en dyb forståelse af narcissistens adfærdsmønstre og en klar strategi for at beskytte dig selv.
Forstå narcissistens motivation
Narcissister drives af et overdrevet behov for beundring og anerkendelse koblet med en stærkt begrænset evne til at føle empati for andre. De manipulerer og kontrollerer andre for at opretholde et positivt selvbillede og undgå følelse af tomhed og utilstrækkelighed som de lægger ud på andre. De har meget svært ved at tage ansvar for deres handlinger og skyder i stedet konsekvent skylden på andre.
Sæt klare grænser
Gør det klart for narcissisten, hvad du vil og ikke vil acceptere af adfærd. Vær konsekvent i din grænsesætning, og lad dig ikke manipulere til at give efter. Forvent modstand og forsøg på manipulation fra narcissistens side.
Beskyt dig selv
Undgå at internalisere narcissistens kritik og manipulation. Husk, at narcissistens adfærd handler om dem, ikke om dig. Søg støtte fra venner, familie eller en terapeut for at få hjælp til at håndtere situationen. Søg hjælp til at få renset ud i dit system.
Overvej at distancere dig
Hvis narcissistens adfærd er ødelæggende for dit velvære, kan det være nødvendigt at begrænse eller afbryde kontakten og gå "no-contact". Det er især vigtigt at beskytte børn mod narcissistens manipulation og kontrol. At gå fra en narcissist kan være en lang og vanskelig proces, men det kan være nødvendigt for at skabe et sundt og trygt liv for dig selv og dine børn.
Børn i narcissistiske familier
Børn af narcissistiske forældre er særligt sårbare over for manipulation og kontrol. Det er vigtigt at informere børnene om narcissistens adfærdsmønstre og bekræfte deres oplevelser, uden at bruge ordet 'narcissist' eller gøre den anden forælder forkert. Støt børnenes selvstændighed og hjælp dem med at sætte sunde grænser både hos dig og dermed også over for den narcissistiske forælder. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at begrænse børnenes kontakt med den narcissistiske forælder for at beskytte dem. Læs mere her.
Forvent ikke forandring
Narcissister har sjældent indsigt i deres egne adfærdsmønstre og er ofte uvillige til at ændre sig. Forsøg på at konfrontere narcissisten med deres adfærd vil ofte føre til øget modstand og manipulation. Du er bedre beskyttet ved at kende deres "hemmelighed" og lægge strategien derefter. Fokuser i stedet på at beskytte dig selv og at skabe et sundt og trygt liv for dig selv og dine børn. Husk, at du ikke er alene. Der findes hjælp og støtte til at håndtere narcissisme og at bryde fri fra den dysfunktionelle dynamik.
Kilder: Vi henviser til Dr. Ramani Durvasula, Professor Dr. Sam Vaknin og Dr. Lundy Bancroft. Du kan også høre podcast afsnit 5, 7 og 28.