"The Silent Treatment"
Af Mette Miriam Sloth og Sune Sloth
"The Silent Treatment" er en manipulerende taktik og en form for psykisk vold, der ofte bruges af personer med stærke narcissistiske træk. Det indebærer bevidst at ignorere og isolere en anden person for at straffe eller kontrollere dem. Man lægger dem så at sige 'på is' i en periode, og kommer tilbage og lader som om intet er hændt.
Formål med 'The Silent Treatment'
At straffe dig for ikke at opfylde narcissistens behov eller forventninger.
At skabe frygt og usikkerhed hos dig omkring relationen, for at genvinde kontrollen.
At få dig til at føle sig skyldig, usikker på dig selv, uværdig, ubetydelig, magtesløs og ikke værd at lytte til og tage alvorligt.
At undgå ansvar og konfrontation: Narcissisten slipper for at håndtere ubehagelige følelser eller tage ansvar for deres handlinger ved at lukke ned for kommunikationen.
Ofte vil det fra deres side opleves som om alt er glemt, og du vil opdage, at de aldrig tager ansvar. De kan sige: "Det er vand under åen" eller "det er jo fortid, lad os nu se fremad".
For dig, der forsøger at tage ansvar i relationen, vil det føles som en voldsom grænseoverskridelse at have med et menneske at gøre, der aldrig tager ansvar eller lærer af deres adfærd, og intet tager på sig. Dette kan være stærkt nedbrydende for dig. Oplever du dette systematisk, er det et advarselstegn du skal tage alvorligt.
Hvordan opleves "The Silent Treatment"?
"The Silent Treatment" kan være en meget smertefuld oplevelse for den person, der udsættes for den. Den pludselige og uforklarlige tilbagetrækning fra narcissisten sker ofte uden advarsel og kan føre til:
Forvirring og angst: Man forsøger at forstå, hvad man har gjort galt, spekulerer, får ondt i maven, og man frygter for relationens fremtid.
Selvbebrejdelse: Man begynder at tvivle på sig selv og tror, at man er skyld i narcissistens tavshed, og overvejer, hvad man kan gøre bedre en anden gang.
Ensomhed og isolation: Man føler sig afvist, forladt, magtesløs og ikke værd at elske.
Kritik i netværket: Under stilhed kan de sprede negative opfattelser om dig i netværket, hvilket kan få folk til at distancere sig fra dig uden at du helt forstår hvorfor. Dette er standardadfærd, og du kan blive overrasket over, hvor vilde historier der er spredt om dig i mellemtiden.
Ved grænsesætning: Når du sætter en grænse, vil stilheden ofte være en måde for dem at samle kræfter til næste forsøg på kontrol. Personen har ikke lært noget, men samler blot kræfter til næste forsøg på kontrol. Forvent ikke, at de føler sig skyldige eller reflekterer, som du gør.
Håndtering af "The Silent Treatment"
Husk, at narcissistens tavshed ikke afspejler din værdi som person. Det er en manipulationstaktik, der stammer fra deres egne ubearbejdede følelser og dybe umodenhed og en måde at forsøge at få deres behov opfyldt, og undgå læring og ansvarstagning.
Sæt grænser: Gør det klart for narcissisten, at du ikke vil tolerere at blive ignoreret. Sæt f.eks. en tidsgrænse på hvornår du selv handler, hvis du ikke hører fra dem, og foretag din handling konskvent så de ved at de ikke kan løbe om hjørner med dig. Informer dem efterfølgende: "Da du ikke har svaret har jeg som tidligere skrevet handlet på XXX".
Arbejd med at finde din indre ro: I perioden med fred kan du fokusere på at opnå indre ro, f.eks. gennem meditation, dagbogsskrivning eller få hjælp til at få ryddet op i det indre med en terapeut eller få energiarbejde.
Fokuser på dig selv: Brug tiden til at pleje dine egne behov og interesser og finde nye relationer der nærer dig.
Brug tiden til at blive klogere på psykisk vold og narcissisme (det er du godt igang med) og få lagt en strategi.
Søg støtte: Tal med en ven, et familiemedlem eller en terapeut, der har erfaring med narcissistisk misbrug, om det, du oplever. Bemærk, at ikke alle vil forstå, hvor skadeligt dette kan være psykisk. Vælg en terapeut med omhu.
Overvej at afbryde kontakten: Hvis "The Silent Treatment" er et tilbagevendende mønster, kan det være nødvendigt at distancere sig permanent fra narcissisten for at beskytte dit eget psykiske velbefindende.
Kilder: Vi henviser til Dr. Ramani Durvasula, Professor Dr. Sam Vaknin og Dr. Lundy Bancroft. Du kan også høre podcast afsnit 5, 7 og 28.
