Mandens rejse i intimrelationen
Workshoppen henvender sig til mænd, der er vant til at arbejde med sig selv. Du kan få udbytte, uanset om du er i et forhold, ønsker at være i et, eller om din partner tager rejsen sideløbende.
Dato: Find oversigt over vores workshops og book her.
Tidsrum: 10-15 en weekend-dag.
Pris: 1.500 kr.
Sted: Østerbro.
Praktisk information og plan for dagen findes i bunden af siden.
Læs om rammerne for vores workshops her.
Tema: Mandens lukninger, som de manifesterer sig i det relationelle intime rum. At arbejde med at opnå dybere forbindelse og åbne kroppen samt hjertet.
Om workshoppens indhold:
Kvinder spørger ofte, hvorfor vi mænd ikke bare "åbner op", når vi føler kærlighed for dem. Men det er en større udfordring, end vi umiddelbart antager, for vi bærer på mange lag af uerkendte indre og dybe barrierer. Disse barrierer handler ikke kun om barndom, men er nedarvede, forankret i kroppen, og er forbundet med simpelthen at være født i en mandekrop. Disse lag udforskes kun sporadisk i traditionel terapi, manderetreats, åndedrætsøvelser og shamanceremonier. Selv hvis du har eksperimenteret med LSD, DMT, MDMA, psykedeliske svampe, ayahuasca osv., er det ikke nok. Årsagen er, at mange mænd ikke ønsker at dykke ned i det dybeste mørke, og mangler værktøjerne og støtten til at arbejde med det uden at bryde sammen.
Jeg har mødt mænd, som har "rørt i en gryde" en hel nat med deres dybeste mørke, og har oplevet andre universer. De føler sig åbne, og kan tale i timevis om deres åbenhed og spirituelle emner, men har integreret absolut 0% af deres indre mørke materiale, når vi taler med deres kæreste der stadig oplever den samme gamle trælse mand som altid. Der er en hel industri, som lever af at tilbyde det spirituelle og selvudvikling som en højdepunktsoplevelse.
Når realiteterne rammer os, gør det ondt i sjælen, kroppen og selvværdet, og vi trækker os ind i os selv eller flygter ind i aktiviteter som cykling eller arbejde. For mange mænd er det først, når noget udefra virkelig presser på, at vi mærker smerten ved at stå uden for det, som "kunne være" i vores relationer. Det tabte potentiale for vores børn, den kærlighed vi er ved at miste, den person der trækker sig fra os fordi vi er fjerne og lukkede, og som påpeger vores manglende evne til at være til stede. Dette er netop, hvad mænd forsøger at undgå at komme i kontakt med. For at begynde at erkende vores egne begrænsninger, og bevidst og gradvist vælge at åbne os op i dem, så mere visdom kan trænge igennem og vi kan være mere til stede, skal vi igennem vores dybe og mørke lukninger. Meditation, tantra, mandeworkshops, polaritetsworkshops, læsning og yoga kan kun tage dig et lille stykke af vejen.
Hvis der er en længsel efter dybere nærvær, forbindelse og kærlighed der rækker ud over sex, er der grobund for at arbejde videre. Måske gør det ondt i dit hjerte at se din elskede lide, når du ikke kan åbne dig, måske længes du selv efter at blive elsket og værdsat, og måske længes du efter ekstatisk sex med nærvær og forbindelse.
Hvis du vil arbejde hen imod dette, skal det relationelle - i hverdagen - være i centrum og have topprioritet i dit liv, for at du kan fortsætte med at åbne hjertet. Uden disciplin og en utrættelig stræben efter dette mål, kommer du ikke langt. Hvis du kun er drevet af din kærestes frustration over din manglende tilstedeværelse, og frygten for ensomhed, er det ikke motivation nok. Ofte ser vi mænd gøre en lille indsats, tage på retreat, begynde i terapi, og så opgive det kort efter. Hvis det er tilfældet, er vores workshops ikke noget for dig.
Men hvis du er villig til at arbejde med at åbne op som mand, er vi klar til at arbejde sammen med dig. Hvis du kan udholde smerten ved selve åbningen, har selvdisciplinen til at fortsætte, og er villig til at tage ansvar for hele rejsen, indtil du står der - ren og uforstyrret i din opmærksomhed over for dem du elsker - fordi du elsker dem - uanset om det redder dit forhold eller ej.
Når du tillader dig selv at falde ned i mørket, vil du kunne mærke en bevidsthedsmæssig barriere, der presser sig på. Når det sker, og du får hjælp til at bryde igenne, vælder der en dyb smerte op, for her erkender du, at du hele tiden har lukket dig omkring dig selv, og at du er afskåret dig fra fra hende, fra universet og fra livet. Hvis du undviger smerten her og lukker ned, kommer du ikke videre, og cyklussen vil fortsætte. Det er din vilje og kapacitet til at udholde smerten, der afgør dit næste træk. Din strategi, støtte og evne til at udholde smerten bliver helt afgørende.
På denne workshop arbejder vi bevidst med at åbne op i smerten, og dermed også for potentialet for, at dybere sandheder og højere bevidsthed kan trænge igennem. Den gave, der ligger på den anden side, vil hun kunne mærke efterfølgende, og du vil blive langt mere interessant at være sammen med. Først der kan du se hende mere fuldt ud, da du har rakt ud over dine egne begrænsninger.
At tage dette skridt – ét ad gangen – er noget, kun du kan gøre. Vi løser ikke alt på én workshop, men vi starter en proces op, som du kan arbejde videre med sammen med os eller andre, der kan støtte dig. Og ja, der ligger potentiale for ekstatisk sex og ekstase ved et mere åbent hjerte og et liv i dybere flow længere ned ad vejen. Men der skal knokles igennem for at komme dertil, og kun være der længere tid ad gangen. Fra min rejse ved jeg, at det er muligt at komme dertil, hvor åbenhed, flow og uforstyrret bevidsthed er hovedtilstanden. Herfra bliver du bedre til at være med det, som forstyrrer, gør ondt og lukker, uden at hele dit system lukker.
På workshoppen vil vi arbejde direkte med nedlukninger gennem energiarbejde og psykologiske vinkler: Mentale, følelsesmæssige såvel som kropslige.
OBS: Vi optager kun mænd, der har et oprigtigt ønske om at arbejde i dybden og som forstår, at dette ikke er et weekend-quickfix, en højdepunktsoplevelse eller noget der løser ensomhed og relationelle problemer med et trylleslag.
Plan for dagen:
10:00 - 10:20: Velkomst og hygge - te, kaffe, mv.
10:20 - 10:45: Forberedelse og fokus på dagens tema - nedfældning af intention: Din dybeste længsel i kærlighed og intimitet og hvad du virkelig savner. Dette vil oftest støve alt muligt op i systemet. Hvis du ikke får noget ind, går vi ind og arbejder med smertefulde situationer fra dine relationelle rejse.
10:45 - 11:00: Kort indføring i energiarbejde - hvad er vores rolle, og hvordan arbejder I selv med i processen sammen med os.
11:00 - 12:15: Første session med energiarbejde og herefter opsamling af alle ved Mette Carendi Sloth og Sune Sloth. Mette går ind og arbejder med gruppens energi - Sune går individuelt ind løbende og besøger jer energetisk. De første 45 minutter arbejder vi hver for sig med det, som kommer op og vi arbejder energetisk med jer mens i går ind og er tilstede i det som gør ondt. Herefter tager vi en runde, hvor vi går igennem alle og arbejder med jer individuelt, for at sikre, at alle er landet solidt før pausen.
12:15 - 13:15: Frokostpause og tid til socialisering.
13:15 - 13:55: Anden session med energiarbejde. Genbesøg af intention. Denne runde ligner den første - men vi tager skridtet videre arbejder videre med det som kommer hen imod din nedfældede intention.
13:55 - 14:25: Opsamling og refleksion i gruppen - mulighed for deling, men ikke et krav. Der er tavshedspligt på workshoppen.
14:25 - 15:00: Afrunding og evt. spørgsmål.
15:00: Farvel og tak for i dag.
Vi har arbejdet en del individuelt med mænd, men det er første gang, vi prøver at arbejde i en gruppe. Så alt kan i princippet ske. Tag derfor planerne som vejledende og forvent, at de kan ændre sig. Det er afgørende, at du er i stand til at mærke dine følelser og din krop for at få udbytte af sessionerne. Det er også en stor fordel, hvis du har mediteret og arbejdet med dig selv.
Forudsætningen for at kunne opleve en progression er, at man kan mærke og sammenligne før og efter - både i situationen og efterfølgende registrere subtile forandringer. Det egentlige arbejde starter, når man kommer ud i hverdagen bagefter, for det er her, arbejdet står sin egentlige prøve. Trigger de samme situationer, eller står du anderledes i dem? Navigerer du anderledes? Står du anderledes i din bevidsthed i hverdagen i subtile situationer?
Man kan overveje, hvor langt man kan komme på 5 timer - det vil vi finde ud af! Men uanset hvad, vil der være mulighed for at gå dybt i nogle af de grundtemaer, der er mest besværlige, og som du har haft mest svært ved at få hul på eller slippe, uanset hvad du ellers har prøvet af samtaleterapi, kropsterapi, plantemedicin, breathwork osv.
Vi opfordrer til at tage fat der, hvor det er allermest svært, gør allermest ondt, og der hvor den følelsesmæssige eller kropslige intensitet er størst.
Forberedelse til workshoppen:
At høre Magdalene Effektens podcast for mænd med fokus på afsnit 11, 12 og 27, specielt hvis emnet er nyt for dig, dette er en forudsætning for at vi samlet kan gå så dybt som muligt. Læs ydermere artiklerne her. Endelig vil vi kraftigt anbefale afsnit 20 og 21.
Praktisk information:
Vi anbefaler, at du tager behageligt løstsiddende tøj på, noget, som du kan trække vejret frit i, og som du føler dig afslappet i. SALIG er skofrit område. Vi sidder, ligger, og står op, som vi har lyst til, når vi er i workshoppen, under hensyntagen til de andre deltagere. Der er yogamåtter og tæpper, du kan låne, men du er også meget velkommen til at tage dit eget udstyr med efter behov og ønske. Der er tavshedspligt på workshoppen - du må gerne fortælle om, hvad der er sket til andre, men ikke nævne navne, og med fokus på egen proces.
Sted: SALIG (yogastudie), Masnedøgade 20, 2. sal., 2100 Østerbro, KBH. Du skal selv medbringe frokost, vi sørger for kaffe, te, og lidt sødt. Der er køleskab på stedet. Der ligger madsteder relativt tæt på, og der vil være tid i pausen til at købe mad, hvis du ønsker det. Vi glæder os til at møde dig og støtte dig på din rejse.
Pris: 1.500 kr. pr mand. Find den i vores oversigt over workshops og book her.
Se også vores andre workshops: