E42: Bliv Følelsernes Mester i Mødet med en Narcissist
I dette afsnit, faciliteret af Mette Miriam Sloth og Sune Sloth, undersøger vi den arketypiske vej til følelsesmæssig mestring, der kan opnås i mødet med et menneske, der udviser stærke narcissistiske træk.
Med udgangspunkt i Jungs observationer beskriver vi denne intense proces som en tvungen individuation (forced individuation) gennem skyggeintegration, hvor man enten opnår mastery eller går til grunde.
Afsnittet folder de tre nødvendige indre dødsfald ud, som er fundamentale for at frigøre sig og opnå mestring:
Døden over det idealiserede selvbillede: Opgøret med at være den gode, givende og altid ærlige empat. Dette inkluderer bl.a. erkendelsen af din egen kapacitet for mørke, brutalitet og manipulation og at omfavne at holde information tilbage.
Døden over overbevisningen om, at kærlighed kan hele alt: Vi diskuterer, hvorfor narcissisme — som vi i stor grad anser for at være biologisk funderet snarere end traume-baseret — ikke kan ændres eller "lindres" gennem din omsorg og kærlighed.
Døden over behovet for ekstern validering: Frigørelsen fra behovet for at blive set, forstået eller anerkendt af andre, herunder tredjeparter der er vidne, for at føle sig værdig eller for at kunne stå ved sin egen virkelighed.
Resultatet af denne transformerende rejse er følelsesmæssig mestring.
Du opnår kapaciteten til at:
Mærke andre uden at ville fikse dem (overgangen fra drænende empati til compassion).
Forstå andre uden at tage ansvar for deres vej.
Elske andre uden at miste dig selv.
Vi deler erfaringer og konkrete værktøjer til at navigere i dobbeltspillet, særligt i relationer med børn involveret, så du kan sætte klare grænser og bevare din indre ro, uanset andres forsøg på at manipulere eller devaluere dig.
-
Velkommen til Magdaleneffektens podcast på dansk afsnit 42. Og i dag der vil jeg interviewe med det omkring det at blive en ø en følelsesmæssig mester i mødet med en narcissist. Det at opnå følelsesmæssig mestring som følge af det møde. Og hvilke faser der i det med udgangspunkt i to ting. Øh, vores egen interviews og Jungs observationer af faserne i det her.
Ja.
Ja. Skal jeg komme med den introduktion til det?
Mhm. Endelig.
Mhm. Så ud fra et Jungs perspektiv,
ja,
så øh kan man opleve en transformation ved møde med en narcissist, eller man kan blive brudt ned fra at være en omsorgsperson, emotionel omsorgsperson til en der kan sætte grænser, der synes ubrydelige.
Præcis.
Man kan komme igennem, at gamle venner beskylder dig for at være kold eller indifferent, måske ligeglad. Og det er en mulig empatisk udvikling, som man kunne kalde en forceret individuation gennem skyggeintegration, som øh hvor døden er det idaliserede selvbillede af kan man sige bliver nedbrudt som kun at du er god og givende og kun egentlig har gode sider. Øhm at du for eksempel ikke kunne være finde på at være manipulerende eller holde information tilbage eller være ugennemsigtig. Øhm og det er døden over ideen om at kærlighed kan heale alle.
Mm.
Bare de bliver mødt med kærlighed så vil de så vil de i sidste ende sejre. Og så er det døden over behovet for ekstern validering for at føle sig værdig. Og og elskværdig og elsket. Øh, man må på sin på en møde man må møde sin egen skygge, men ikke som mild introspektion, men som en brutal konfrontation med eget kapacitet for mørke. Og resultatet er, at man får det, han kalder følelsesmæssige mestring. Det vil sige, du kan føle andre uden at vil fikse dem, uden at du vil kunne forstå dem, uden at tage ansvar for deres vej og elske andre uden at miste dig selv. Og det er at blive en følelsesmæssig mester i mødet med en narcissist. Og det er det, vi skal tale om i dag.
Mm.
Så jeg giver ordet til Mette her.
Ja. Og det altså jeg har jo altid været ret pjattet med Jung og det og og også det her, fordi det han egentlig beskriver er de ar de arketypiske lag og hvordan de påvirker os helt ned øh helt ned til det personlige niveau. Og og og her rammer vi også nogle ting, som kan være sværere som menneske sådan at forstå, når man står i mødet. Altså der er ingen tvivl om at være i relation til et menneske, der er fullblown narcissist eller har stærke narcissistiske træk er virkelig virkelig svært og smertefuld og forvirrende. Øh, og når Jung han ligesom siger, jamen du kan enten komme ud på den anden side og være et forandret menneske og mestre dit følelsesliv til perfektion, eller du kan blive nedbrudt og dø, så mener han det relativt. bogstaveligt. Du kan komme ud på den anden side af mødet med en narcissist og være fuldstændig ødelagt. Så det er ikke, altså det er ikke en sjov rejse det her. Og jeg vil heller ikke gå ind i sådan noget med at det er meningen. Det er derfor du har taget det på dig som sjæl og møde det her. Altså det der der ligger mange ting i det her som kan være yderst forvirrende. Så jeg vil hellere sige det. Jamen narcissisme er her. Du kan blive født ind i familier hvor det er. Du kan ende i en relation hvor det er. Øh du kan have en kollega eller en chef der der har de her træk. Så det er lidt ligesom at der også findes skorpioner og slanger, så du skal kunne navigere i det. Så vores udgangspunkt er ikke at tale om sådan noget med, det har du selv tiltrukket, eller det var også fordi du selv var narcissist i et andet liv. Altså vi vi går ikke ned ad veje. Vi forholder os til det er her, og så forholder vi os til at være i den modsand modsatte ende, hvor du ikke har disse træk, og hvordan du får det, hvordan, hvilken muligheder der er i at få det bedste ud af det. Og ja, det er en svær vej, men der er en arketypisk vej. vej, hvor man ikke går til grunde. Så det er ligesom det, der er vores øh vores indgangsvinkel. Og en ting er, at ligesom unge, jeg har jo læst Junge også back øh og har også læst hans teorier omkring det her. På det tidspunkt synes jeg, det var enormt spændende. Jeg forstod det ikke så godt, fordi øhm jeg havde ikke selv gået vejen i det. Nu står jeg her noget ældre, havde det lidt mere for slået og sådan patchet op. Og jeg Men så det der der er både noget i min egen personlige rejse, hvor det giver meget genklang, men jeg kan også se, at det er nogle af de samme milepæle eller sådan de samme stadier eller de samme sådan, du ved inner deaths eller de her ting han taler om, hvor der aspekter er der der undergår en transformation og dør. Jeg kan se at der er mange af det er dem der kommer og øh og spørger om vi kan hjælpe dem som har stået i de her relationer eller er i dem der står præcis de samme sted. Så der synes at være sådan en arketypisk træ. enighed her øhm som jeg synes, vi skal dykke lidt mere ned i, fordi hvad betyder det, og hvordan føles det at stå der? Og den første det er den her med døden. Den første, det første dødsfald, altså den første indre død er altid den sværeste. Og den første, som Jungvner om, det er den her døden er det, altså er det idealiserede selv. Og det her det er, hvor du har et billede af dig selv. Så det vi kan kalde dig at det er din pleaser side eller du er et meget givende menneske eller du du ved du søger det harmoniske eller hvordan du end definerer dig selv typisk vil du også definer selv som en konfliktsky og du bryder dig ikke om konflikt og kan vi ikke bare lave peaceemch forom at fjerne alt smerte i verden så dit eget selvbillede er at du er et menneske der er i stand til at strække sig meget forstå andre mennesker og er i stand til at få dem et godt sted hen øh og du egentlig den er meget smilende og åben meget meget givende og meget kærligt menneske. Det ville være dit selvbillede.
Er der ikke også et at være meget ærlig?
Jo.
Og åben.
Jo, det er det er rigtigt.
Og ikke bryde sig om og sige, jeg kan vel aldrig kunne lyve, jeg aldrig kunne stjæle,
jeg vil aldrig manipulere.
Jeg vil kunne aldrig manipulere. Altså, jeg forstår slet ikke, altså det nærmest som om, du har sådan alle de sider, jeg forstår slet ikke, de er hernede. Hvis folk bare kunne lade være at gøre det, så ville det hele gå væk. Så det er virkelig der, der er virkelig noget med altså at de sider er bare meget meget displaced i dit eget væsen.
Ja. Eller Og der vil også det her med at med den sådan hårde grænsesætning, for eksempel tilbageholde information, bare sige nej. Altså det er vel også en skyggeside det der med en brutalitet.
Ja. Det vil ikke det vil ikke ligge til til nu bruger vi Jungs terminologi som empaten. Hvis du kigger, hvis du lytter til mange af dem, der taler om narcissisme i dag, så vil de gå ind og kigge på og sige, det er jo ikke altid empater, der ender op med narcissister. Og det der lidt går i koks her, fordi det er faktisk rigtigt. Altså du kan også godt selv være, altså du kan selv have narcissistiske træk og ind i en relation med en narcissist. Men det er fordi det der bliver talt om her, det er den arketypiske. Det er de aspekter at at at det givende idiserede empatiske selvbillede, det er det der kom der bliver entangled eller der bliver sådan viklet ind i de narcissistiske trick i den anden. Så det det der det kan det være lidt mudret. Men her taler vi om det som empaten bare for at have et ord på det.
Mm.
Øhm. Og det der med sådan at være at op altså have hårdhed og brutalitet og skarphed og bare kunne sige nej uden at forklare eller og at sætte en grænse for en anden, hvor den anden kan opleve ubehag. Det er meget svært, når du er i empatiske dele i dig selv, indfølende dele og observere dit medmenneske, have et ubehag. Så tit vil det her også give en masse pleasende sider, eller du sådan hele tiden, nå, men det her, det er ubehageligt for dig. Nå, men så vugger jeg lige med, eller jeg kan det også godt give mig, fordi så undgår jeg at mærke ubehaget. Og der kan man sige, det er faktisk en manipulation. Det det i sig selv er faktisk også at være manipulerende. at der spekter en selv man afgiver eller holder tilbage, fordi man ikke kan holde ubehaget ud ved at i talesætte det nej eller den det den holdning eller hvad det nu kan være. Sådan vil det idiserede selvbillede bare ikke se på det. Idaliseret selvbed vil se lidt på det som om at du ved jeg kan godt strække mig. Jeg er lidt det gode menneske. Så du ved så jeg sørger for at løse det ved at strække mig. Og hvis andre mennesker bare også gjorde det så ville vi leve i en verden, hvor der ikke var krig. Og det er faktisk det Man kan se som et mønster, når jeg møder et menneske, og jeg oplevede det også selv. Jeg var sådan der, kæft, det er træls. Men jeg jeg var fuldstændig sådan der. Og det det jeg oplevede, da det selvbillede ligesom blev udfordret. Og jeg var og jeg var ved at jeg var ved at gå op i limningen, fordi på et tidspunkt oplevede jeg, at jeg hele tiden skulle strække mig og ændre mig og gå på kompromis og give mig for, at andre ikke blev sure eller vrede eller der ikke var konflikt. Og det tog mig, så jeg det begyndte jeg jo at blive sur. Det begyndte at blive sur på, at andre Hvorfor kunne de ikke bare lade være med at være sådan. Kunne de ikke bare lade være med at være kompl, kunne det ikke bare lade være med at være stædig og sige nej og prøv at tænk hvad de påførte mig og nu skulle jeg strække mig. Og det der så sker der der nu sker noget interessant her fordi når du så begynder at blive sur og gnaven og brokke dig så begynder dit idealiseret selvbillede med at du altid er kærlig og givende og åben og transparent så begynder det det begynder at nage. Det begynder sådan at være sådan okay du ved der er noget her fordi så kommer der sådan indre skyld jeg må jo ikke gå og være sur og jeg kan se folk der står der de har sådan lige nu kommer sådan min indagpot op og jeg så går jeg og brok mig nu ud jeg dom over mod andre, men jeg synes også det er lidt træls. Det er et helt særligt sted at stå det der at at når jeg er god så du så man får sådan øje på okay men jeg der er noget selvforhærdigelse i at jeg altid træffer det rigtige valg og jeg er altid den gode erg du sådan lidt trælse når man først får øje på det og så finder ud af at det er lige så manipulerende som alt muligt andet altså det er en det er dybest set en manipulation det er ikke fordi du ønsker at have været bevidst manipulerende men det er egentlig det der sker for fordi der er noget du tilbageholder inde i dig selv og sådan der bliver passiv og aggressiv.
Så det der der er en vrede som man prøver at holde nede eller tøjle eller gøre omforme til at være positiv i mødekom altså.
Ja, lige præcis. Og så i stedet for at være ærlig over for det menneske, så tager du den vrede og så kan du ende med at blive sådan bagtalende. Så kan du sådan sidde over for veninder eller nogle andre og være sådan, nej har du hørt nu gjorde jeg det, og så skete der det der ej så måtte jeg igen, og jeg synes bare, og så meldte de fra. Så det vil sige, hvor du lige har sagt til Og det er helt fint, du kommer lidt for sent, så så den vrede tager du ud i en anden arena, hvor du synes du ikke bare det er for dårligt. Altså så du har det der split, så det der darkness kommer op og det er i det øjeblik du får øje på det.
Kan man ikke også vende det mod sig selv?
Jo, sagtens. Du kan vende det indad. Jo, jo, jo. Enten så vender du det ud af, hvor du bagtaler, og så vender du det indad, hvor du bliver vred
og og og vrede du ikke. Det er faktisk Det var faktisk dig, der kom med det den anden dag. Altså tror jeg, der er en universel sandhed i vrede, du ikke vil vende udad, fordi du ikke kan lide vrede. Der vil ikke lige når du er vred og vender så du sender vender vrede indad. Det bliver det selvhad. Så der opstår så enten så kan du blive sådan lidt bagtalende og træls eller også så vender du det indad hvor du altså som ender med at du faktisk hader hader selvet i fordi du du kan ikke lide at du bliver vred. Du kan ikke lide du ikke altid er åben. Du kan ikke lide du altid er tilgivende. Du kan ikke lide at du ikke altid bare kan slippe noget. Nå ja det går nok. Men sådan er det jo. Og sådan er det jo. Så der er der faktisk noget med at når du er her så har du enormt svært ved at ej Vred.
Handler det også om at give sig selv lov til at fylde i en kontekst, hvor det ikke er harmonisk?
Ja,
i aller højeste grad. Der er noget med, at det disharmoniske er så ubehageligt, at empaten altid vil forsøge at ved at ofre sig selv eller ved netop at ofre sig selv ved at altså hele tiden have et idoliseret billede af hvem man er, som er relativt begrænset er jo en ofring af andre aspekter i en selv.
Så man overstretcher og er forgiven. i virkeligheden og
for hele tiden at gøre det rart, fordi du ikke kan holde det ud. Og det er jo faktisk også der Men det her sted er et enormt øh der hvor du bliver i stand til at træde ud af det her idaliserede selvbillede og lade det dø. Det er når du får øje på at det at det altså det er ikke som en selvbebrejtelse men som en selverkendelse at grunden til at jeg strækker mig så meget efter du går igennem fasen med du bliver sur på mennesker over det er nødvendigt du strækker når du først er gennem den og du er træt og hører selv brokke dig. Enten om det du brokker dig ind i dig selv, over dig selv, eller du brokker dig til andre. Det er indadvendt eller udadvendt. Det er dybest set den der to sider af samme mønt, ikke?
Mm.
Så får du øje på, jamen Gud, de andre ved jo ikke, jeg gør alt det her, for jeg siger jo aldrig, hvordan jeg har det. Så jeg gør det her, fordi jeg ikke kan holde det ud. Det er mig, der ikke kan holde konfliktenergi ud. Det er mig, der ikke kan holde ud, hvis andre har en skarp tone. Det er mig, der ikke kan holde ud, hvis de egentlig bare siger, n det har jeg ikke lyst til at gøre, hvad de har gør, hvad de føler, de har brug for, hvis jeg ikke lige synes, det passer enormen, eller andre bliver kede af. Det altså det så man finder lige pludselig gud det er jo mig der ikke kan holde til alt det her.
Plejer der ikke er der ikke ofte nogle følelser der ligger uden på vreden der dækker for det? Jeg synes tit vi har oplevet kvinder begynder at græde og føle sig ked af det før det kommer frem typisk
nerves jo nervesystemet er jo sådan eller den hvis vi kigger på det energetisk hvordan energien folder sig at det folder sig stort set altid i minimum to former det folder sig i en vrede og så en sorg. Men hvad der kommer først af de to, det er afhængigt af, hvordan man er skruet sammen, og hvad der er nemmest eller sværest en energi at håndtere. Så typisk når man har udspiller empatrollen, så vil du have meget meget svært ved vrede. Det er som om vrede er farligt i det system. Og derfor vil det også typisk vende sig ind og som selvhad. Og du kan have tendens til at disciere, og du kan have en tendens til at være meget depressiv, for det er dybest set den kraftfuldhed, der ligger i vrede, der bliver undertrykt, for du vil ikke have med den at gøre. Så typisk er der meget sorg. Du har sorg over mennesker er sådan her ved hinanden. Du har sorg over, at det det skal være disharmonisk. Du har sorg over, at en eller anden kan komme til at sige noget hårdt til et barn der. Så altså du mærker alt det der hele tiden. Og det det det kan gøre dig der er både mange positive ting, der indføl, men det kan også gøre dig sådan et følelsesmæssigt øh du bliver hvivlet rundt af de her følelser hele tiden, fordi du mærker hele tiden, det er som om du sådan hele tiden av av og det er enormt. Kan folk ikke bare lade være med at gøre det der? Du kan føle dig meget skrøbelig i forhold til at noget som helst er en lille smule kantet. Øhm, og selvfølgelig hvis du så har noget med en narcissist at gøre, så bliver det jo bare endnu værre, og der vil du strække dig endnu mere.
Ja.
Fordi det her kan selvfølgelig også godt fungere, hvis du er sammen med et menneske, der ikke er narcissistisk, men som bare ikke er wir, som du er. Ikke
det jeg lidt fisket efter nogle af de her følelser, som tit kommer op, når vi arbejder med folk. Sådan for eksempel at have dårlig samvittighed eller gå og tænke over, hvad vil en andre synes om mig? Altså, hvordan ser andre på mig,
hvis jeg ikke hjælper? Der er en eller anden i klass sådan der har kraft. Øh, og så skal føler jeg jeg skal, selvom det er ikke en jeg kender, så føler jeg skal lave mad til vedkommende og gøre et eller andet eller altså jeg overstretcher, men men et eller andet sted indeni i al min givenhed, så er jeg meget optaget af, om andre ser mig på en måde som at være skidt. Altså der er noget med der internalisering af andres opfattelse af mig, som jeg bærer med mig som dårlig samvittighed kronisk i ikke at være god nok. Har du mødt det, eller kender du til det?
Ja, 100%. Og det er jo den tredje, det er jo den tredje dødsfald, som han nævner. Behov for ekstern validering. Den er en til en kan vi lige vente med.
Er der er der så en anden idealisering, der handler om idealisering? Ikke kun af mit eget selvbillede, men også den måde jeg er for eksempel en familie er på for eksempel eller en relation?
Ja. Jo jo jo. Helt sikkert. Altså du kan du kan komme til at tage den her til den hænger faktisk lidt sammen med Jeg vil faktisk sige det her det du spørger om lige der hænger enormt meget sammen med du ved dødsfald. Det næste indre dødsfald som er det her dødsfald af at kærlighed heler alt. Fordi når du har det her du bryder dig ikke om konflikt. energi og alle burde, hvis alle bare var ordentlig ved hinanden, så er der noget ubehag der ikke er der. Så det er idealiseringen om, at det er den bedste måde at være i verden på, ikke? Koblet op med at de du har en dyb overbevisning om, hvis vi bare kærlige nok. Der der har jeg også været altså hele min første bog handler dybest set om det, når jeg kigger tilbage på det, ikke? Det var den overbevisning, jeg havde. Hvis vi bare
har altså har trygt tilknyttet og lever kærligt, så går alt det ubehagelige væk.
Og det er noget med at være meget i mødekommende eller forstående eller hvad er det?
Det er noget med hele tiden at sørge for at når Andet menneske er et følelsesmæssigt svært sted. De altid 100% føler sig set og mødt. Du aldrig træder ved siden af blandt andet. Hvilket er umuligt. Altså det det ikke det det altså det og det og der der har du som over hvis jeg ikke hvis jeg ikke formår at gøre det så udøver jeg dyb skade.
Så hvis du har en overbevisning om at kærlighed med mindindre du er kærlig hele tiden, så går alt galt.
Så det er kærlighed uden grænsesætning eller det vil jeg ikke være med til. Det er mere ligesom hvis man havde et barn og man altid rummer dem. lige meget hvad uden at stille krav.
Ja.
Og ikke kan holde til at se dem trække sig og finde ud af, hvad de selv vil gøre, eller hvad?
Ja, præcis. Det er faktisk lidt som om den måde, som du er over for et lille spæbarn, det giver mening, at du altid altså altså der bliver ikke sat grænser for et spæbarn. Det ville være skadeligt, men på et eller andet tidspunkt, så får det her lille menneske jo sin egen vilje og skal også lære sig ved at slå. Så så det den tilhører en en et vist stadie, men er nødt til at udvide sig, fordi det er ikke sandt. er den eneste måde øh at at det er faktisk ikke sandt at du for eksempel kan du ikke elske en narcissist til ikke at være en narcist. Narcissisme er ikke opstået på grund af manglende kærlighed. Og typisk vil man sige der er faktisk psykoterapeuter og andre der stadigvæk vil holde fast i den. Du ville også haft noget recovered narcissist der taler om at det var fordi jeg var en neglectter som barn og du ved jeg du ved jeg havde var dårlig barndom og derfor blev jeg narcissist og nu har jeg det godt igen. Ikke men det er ikke rigtigt narcissisme er ikke opstået grundet traumer i barndom Det kan blive forværret af det big time, men det er ikke opstået af det, fordi der er rigtig mange, der vil udsætte for heftige traumer, som ikke har udviklet narcissisme.
Så der skal flere komponenter til her.
Yes. Præcis. Så så det du spurgte om med familien, kan man ikke komme til at idisere det her? Og det kan du, fordi koblet et, dit egen idalisering af et selvbillede. Altid være kærlig og åben og transparent og givende. Hvis du ligesom siger, det det hellige grad koblet med kærlighed er, altså kærlighed kan hele alt. Når du så har de to sat sammen, så kan du godt godt få sådan en sådan vi må aldrig skæes. Hvis vi skælles er det et sygdomstegn. Hvis du hvis der en far eller mor hæver stemmen, er det et sygdomstegn? Fordi så vi skal bare være mere kærlige. Vi skal der skal være mere kærlighed. Så vi peger altid på det der st ukærligt.
Dyb set er der et split.
Det er kærligt. Det er ukærligt. Det er et split.
Hvad siger nu? Har vi Peter Salerno. Hvad siger han om det her? Ham her Dr. Peter Salerno psykolog som han er lidt mere du står vel egentlig lidt i forlængelse af hans tilgang til forståelsen af. Han har jo en af det her med at det er øh der er mange der sådan jamen de er i virkeligheden skrøbelige og sårbare og nedenunder har de et skammer de sig.
Ja,
det vil han have en kritik af. Men hvad er hans standpunkt i det her? Fordi det det kunne du bare lige at vi lige uddyber for lytterne så de også selv har det billede af hvor vi står lige det.
Ja. Fordi så fordi der er mange du vil finde både psykolog og psykoterapeut også som er som ser på at narcissisme er opstået grundet trauma i barndommen. Det er ikke sådan at det er ikke det jeg læer mig ind i eller når jeg siger at for jeg læer mig fak faktisk mere ind i den sådan den biologiske forskning her. Øh ja, det er faktisk en kobling mellem den kliniske forskning forstået på den måde at hvis det var at narcissisme det er så lærus pointe det her. Hvis narcissisme var udsprunget og og ligesom udspringer af at traumer i barndommen, så vil vi se at dem der er traumatiseret i barndommen, at så vil vi alle blive narcissister. Det er ikke det vi ser. Vi ser rigtig mange, der have kompleks PTSD og altså have have massiv traumer for barndom, som ikke udvikler de her træk eller personlighedsforstyrrelsen. Så det hans pointe er, det er at sige, jamen du har faktisk et medfødt biologisk fonderet temperament. Det er ikke en markør. Der er ikke sådan noget med, der er noget i dit DNA eller du du har en eller anden gkode for narcisme. Det er ikke på den måde. Noget med du har et medfødt temperament, der også er funderet i din genetik, i din biologi. Og det kan så blive forstærket af din opvækst,
eller det kan blive modarbejdet,
eller det kan blive modarbejdet. Det er ikke og det er ikke det samme som om om vi så kan sige det så fuldstændig kan hele det det det er der ikke rigtig nogen svar på. Kan det på en måde blive manageable måske? Men det og han får enorm røg for at sige det her, men jeg må bare sige at jeg altså forskningen på det øh og hans argumentation i det synes jeg giver altså jeg synes det er noget af det mest øh jeg Jeg jeg synes, det er noget af det af det af det af det mest velfunderede, hvis jeg skal være ærlig, fordi det der med at kigge på narcissisten som om, og især hvis du altså er en empat, og du kigger på narcissisme om, og det er synd for det stakkels menneske, og de barndomstra nu passer jeg rigtig meget på, fordi de er så skrøbelig ind under alt det der.
Nej,
nej, der er ikke de mærker ikke skam,
der er ikke kerne af skam i det.
Der er ikke en kerne af skam.
Det er en projektion eller en forestilling.
Det vil du selv mærke. Du vil selv mærke skam. Du vil mærke skam over, hvad er det der? Men narcissisten er ikke i med skam.
Men det er jo dybest set det her med, om man skal have ondt af dem eller om
om man godt kan tillade sig at sige, jamen jeg prøver ikke at forklare dem. Jeg prøver ikke at komme dem i møde, fordi der kommer et punkt, hvor jeg har strukket mig langt nok.
Ja, præcis.
Hvis jeg må supplere med hans, altså vi har jo den her skjulte eller skrøbelige eller covert narcissist, som er kendetegnet, hvor den modsatte er den, altså den flamboyante, der sådan har det store selvbillede,
grandiøse Ja.
grandiøse narcissist.
Og det der Der er det er at folk fleste kender den her der sådan fler og jeg har det helt store den som ikke så mange kender. Det er den der covert narcissist som man også kan gå dybere i Ramani. M
det de har til fælles altså COVID narcissist er god til at gå ind i at være offer og lege skrøbelig men er det ikke det vil sige bliver de udfordret på deres skrøbelighed så bliver de bare modbydelige.
De bryder ikke sammen som det er. Det vil sige er du i terapi med dem så vil de
agere skrøbelige agere sårbare Men du ved godt bag lukkede døre, at det er der, hvor de bliver modbydelige
præcis
og går på dig og bliver nedværligende. Han siger, det der er vigtigt, og det sender vi link til de to vigtigste træk, som er vigtige, som jeg læser og hører ham, det er entitlement. Altså man føler sig berettiget. Det vil sige, man er berettiget. Man behøver ikke engang egentlig at spørge den anden, før man gør ting. Man er har en forventning. Altså man har en indbygget øhm tager andre for givet. Det er den ene del. Det er både i den ene og den anden type form for narcissisme. Og den anden, det er
en en øh en generel overvurdering af egne evner. Altså det vil sige, man kan ikke håndtere, hvis man selv har gjort noget, der ikke var så smart, fordi man kan ikke man kan ikke acceptere at øh at man selv kunne lave fejl eller at man kunne lære noget.
Præcis.
Så det vil sige, du rammer ind i de to ting. Det hver gang du har en konfrontation med dem, at de trigger på øh hvis det var, de burde have gjort noget anderledes, fordi det Det kan de ikke. Og den anden del det er, jamen de var berettede til at gøre det. Så der er ikke, du kan, det står beyond the approach, at de burde måske have tænkt sig om og taget dig med i overvejelser, når de gjorde som de gjorde. Den sidste ting, som han ikke nævner, men som jeg har også kigget ind i, det er, hvad konfabulering er. Altså den her evne til at skrive historien om, efter den er sket til fordel for ens egen selvforståelse. Altså det hedder konfabulering, hvor det kan være svært, hvor man tænker, lyver de eller er de en konfabulering. Det er spørgsmål om, hvorvdidt man er bevidst om, man skriver historien om. Det kan vi alle sammen komme til. Og det vil ikke for afbrydet. Vi skal ind i de her jungfaser, men jeg synes det jeg måske er pointen her, det er der er nogle neurologiske, biologiske markører og ting her, som du ikke kan ændre med din kærlighed og din omsorg og møde dem.
Præcis. Det er en
Det er der andre mennesker, der kan månes og udvikles af, men ikke dem. Og det er præcis det, forskellen er. Der er ikke noget håb det her. Vi har haft en, som har haft alle de her træks, som har fået hjælp, men faktisk har kommet igennem dem. Men man siger generelt, så vi ved ikke, om det kan lade sig gøre, man siger generelt, at det er ubehandeligt, men det er ikke en opgave du kan løse med at komme dem i møde. For når du kommer dem i møde, så føler de sig berettede, og så føler de sig ovenpå, og så puster de sig op. Øh, og hvis du stroker dem i, at de også er dygtige og anerkender dem, jamen så øh får du inflationen af, at de aldrig kan lave fejl. Så det vil sige, de skal kunne håndtere og sige: "Gud, der tog jeg fejl. Gud Jamen der var der skal jeg inkludere dig der er andre mennesker end mig selv. Pointen er kort og godt. Og det gælder også i deres genskrivning af historien. De nægter at gå ind og se hvordan det var. Så lige meget hvad du præsenterer data, så var det ikke helt sådan, det skete eller det for alt fejl fremstillet og så videre. Øh, de vil simpelthen aldrig nogensinde acceptere at de selv kunne have en del af ansvaret for hvis ting går galt. Konklusion den er meget, meget simpel. Du kan ikke ændre dem igennem kærlighed, oms s forståelse i mødekommenhed.
Det kan ikke lade sig gøre. Og det er der, det er der død nummer to kommer ind. Det er der på et tidspunkt,
hvad død nummer død nummer to, det er den der med at du tror, at kærlighed kan redde alt.
Fordi hvis du er i relation eller har en mor eller far eller narcissist, og du er overbevist om, at hvis du bliver ved med at øge ud af din kærlighed og strække dig og strække dig, og det til sidst vil putte balsam på deres sår, så ender det med at tage lid af dig selv. Enten i sådan en overført betydning, forstået som du bliver fuldstændig udbrændt og kørt over muligvis syg eller eller at du bliver altså du bliver selvmodstruet til sidst, fordi du bliver g, fordi lige præcis det der kan du ikke gøre noget ved. Og der er vi også enige i den der med, hvor man altså som empaten også vil have, jamen puha, har jeg bare ikke elsket nok, eller hvad med mit eget, og du ved, og hvad er mit ansvar og sådan noget, ikke? Og det er derfor, der ret altså det er ret vigtigt, fordi det har jo selvfølgelig, når du er sammen med mennesker, der ikke har de her ekstrem rigide træk, j, vil man også nogle gange ryge i noget barnligt eller noget sårbart eller noget svært eller noget traumatisk, hvor joken over tæerne og man bliver vred og alt det her, men det kan der være en progression i man kan måne sammen. Det er noget helt andet. Det er derfor lige præcis omkring den her med narcissisten er afgørende at forstå at nej, din kærlighed gør f*** all forskel her. Det vil bare det det du sender det ind i et stort sort hul.
Kan man sige noget om den her med at dele sin egen sårbarhed eller sin egen altså sin egen gennemsigtighed og sin egen smerte? Det der er svært i forhold til den dynamik her, at det der sker her.
Ja, det er jo faktisk interessant, fordi hvis du er overbevist om, at kærlighed kan lindre alt, så vil du også tro, at hvis jeg er mere åben, hvis jeg er mere transparent, hvis jeg deler mere ud af, hvordan jeg føler mig, når jeg er fejlbarlig menneske og jokket i spinaten, og du ved, så vil det blive nemmere for vedkommende også at t erkende sine fejl, fordi de ved, de ikke bliver dømt og vurderet, for de kan se, hvordan jeg selv er i stand til at være selvkritisk, og du ved, jeg kan jeg kan lande mig selv. Det vil sige, du øser ud af alle dine såkaldte sådan et fejltrin for for at gøre det trygt for vedkommende og nedtoner dig selv og sådan noget, fordi nu nu skal du ikke føle dig vurderet og dømt, for jeg kan se, hvor såret og skrøbelig du er. Problemet er, når du gør det herover for en narcissist, de ville tage det og bruge det imod dig. Så de vil tage den sårbarhed, og så vil de weize it. Altså de vil simpelthen bruge det som et våben.
Og det er ikke altid, det sker lige i situationen. Det kan også være, at man fem år efter har delt noget, og så pludselig kommer det op, og så bliver der stukket til det, ikke?
Præcis.
Så det er ikke sikkert, de kan godt især i starten faserne sidde og være meget lyttende og forstående, men så bliver det brugt senere, ikke?
Ja, det gør det.
Tror du det kalkuleret, eller er det egentlig instinkt? Kommer det an på, om de har psykopatiske træk, eller hvor er vi?
Øh, jeg tror, hvis det er kalkuleret, har de psykopatiske træk. Og det er jo selvfølgelig, det er jo, altså det er jo bare stort set den værste kombination, du kan finde af Predator. Det er, hvis du er sammen med en, der har narcissistiske træk kombineret med det psykopatiske træk. Altså det det er den mest giftige cocktail, du kan finde nede på jorden, ikke?
Ja.
Øh, så ja, der er også en anden interessant ting, som jeg lige, fordi der du nævner det her med sådan altså covert og så den sådan grandiøse narcissist og det de har til fælles det er det det er det som uanset om de er den ene eller den anden kategori hvor de sådan er meget eksternaliseret omkring og det er sådan lidt trumpagtig sådan jeg er den bedste præsident og jeg har vundet otte krige og jeg skal have Nobels fredspris og sådan noget alt det der ikke det er sådan meget out open der er enorm pral og sådan det enormt pusten sig op det gør den covert ikke. Men det de har tilfældes det er de fylder hele rum rummet. Og det gør den covt også det vil. Og den måde en covet på, det er at du vil hele tiden være sådan lidt puuh, jeg skal lige passe på hvad jeg siger her, fordi ej så kan jeg sige, så bliver hun såret eller så flipper hun eller så bliver det mærkeligt og anspændt og så kommer der sådan lidt hemmelvendte øjne eller du ved du vil hele tiden mærke at du skal sådan gå på æggeskaller, for så sker der et eller andet og du ved ikke helt hvad og det er ikke sikkert det det det er som om bare det at hvis personen lidt kigger til siden og sådan laver dit suk kan føles som om som om at du ved du bliver truet på livet fordi du mærker hvor voldsomt tingene er ind af det den person, hvis tingene ikke falder ud som det menneske vil have det. De ikke får den opmærksomhed de vil have, eller de ikke bliver set mø som de vil, eller de ikke får ret i det, de siger, eller hvad det nu kan være. Du kan bare mærke, den her person er yderst bøvlet. Medmindre jeg gør, hvad personen vil have, så bliver det her bøvlet. Du kan lugte det, selvom det er mere kropssprog. Det er ikke fordi de siger særlig meget. Du kan også mærke, det er sådan noget med, okay, deres følelser kommer altid først. Deres tilstand kommer altid først, deres synspunkt kommer altid først. Ellers så bliver det bøvlet. Retter jeg er ikke ind eller er enig, så falder der f****** brættet ned, ikke? Så det det har den her, det er som om narcissister, de tager alt ilt i rummet, og den eneste der ikke ved, det er narcissisten selv. Så det er også det, hvis du sådan er empatisk her, så kan du virkelig komme med til hele tiden at levere det her ild tilbage, indtil du sidst ikke selv kan trække vejret, ikke?
Ja.
Men det var tilbage til etteren og to, så man kan se det et læeret selvbillede af dig selv kombineret med overbevisning om, at kærlighed redder alt. Øh, de to vil gøre dig til et lækkert måltid for en narcissist. Altså du kan blive suck dry, medmindre du kommer videre, du vågner op i det her og begynder at, og det kunne godt være, vi skulle tale lidt om sådan, hvordan ser det så ud hos et menneske, hvor de har ladet nogle af de her dø og træ ud på den anden side, ikke?
Jo. Og det er det, som vi snakker om. Øh,
det er det idaliserede selvbillede.
Ja. Det er, at man træder ud af det idaliserede selvbillede, ikke?
Jo, du lader det dø.
Ja.
Og det betyder faktisk,
og det betyder også introspektionen er ikke bare på den milde. Jamen, jeg kig lidt på mig selv og gå i terapi. Det er faktisk alle de sider, som der er i det menneskelige, som man ikke har lyst til heller selv at have noget med at gøre. Altså du selv kan være brutal, du kan være ligeglad med folk, du kan lukke dem ude. Du kan du kan være manipulere, du kan være ugennemsigtig,
du kan lyve.
Du kan være et menneske, som ikke tænker, jeg skal hjælpe alle m
og alle har brug for at blive lyttet til.
Hvad mere kunne det være, at du er også en, der er vred, og det er okay at være vred.
Du kan,
er det okay at sætte en grænse uden at forklare sig og bare sige, det vil jeg ikke finde mig i? Ja, måske kan du ligefrem ikke nydelsesfuldt konflikt. Nu kan nogle gange synes det er sjovt at se, hvorfor bliver personen så sur og det var sgu da mig ind. Men hvis jeg gør det her, hvad sker der så?
Ja. Hvor du nærmest kan have sådan lidt sadistisk i forhold til, jamen det er faktisk hold kæft, der er lidt skadefrohed. Hold kæft, det er fortjent. I gad vide hvad ville med min hævn være her? Ja, der er noget, de kunne sgu også godt lære noget af det. Det ville også være en skyge, ikke?
Ja, præcis. Der ville komme op, og de der, det er faktisk noget med at få dem integreret, sådan du ikke dybt bliver dybt identificeret med havet eller du ved klampjagt eller hvad fand er, men at de sider ligger der De er i mennesket og de er også i dig. M
fordi hvis du er inkarneret i en menneskekrop jamen så ligger det der i dig. Hvad du så stiller op med det er noget andet. Det er noget helt andet. Men du er nødt til at erkende at det også er der bare der kan du også hov a nu kan lige nu mærke lige lige nu skal jeg ikke lige skrive fordi lige nu har jeg bare lyst til du ved at du ved at banke personen til submission. Fair nok. Jeg kan godt forstå ligger herfter hvad vi har stået i. Jeg venter lige lidt. Eller også så lever jeg den ud og ser hvad der sker. Altså du har en bevidsthed på at de her aspekter er i dig. I stedet for at være bange for dem og ignorere dem så begynder du at integrere dem. Så narcissisten vil ifølge Jung, det er en mulighed, den person vil ubevidst begynde at trigge og beskylde en for at have de her tider.
Ja.
Og det er fordi man ikke ønsker at være sådan, så prøver man at lave sig om, lave sin vrede frustrations om til at være god og givende og modellere den her åbenhed eller jeg går i terapi, og nu kan du se, hvis vi nu begge to gjorde det og alt det der, ikke?
Ja, præcis. Lige præcis.
Så og man kan sige, narcissisten gør det jo, fordi det er jo ikke Og så er det bare sådan noget, Gud, jamen
gør det, fordi analysisere det, fordi de vil ikke have noget med dig at gøre. De vil ikke se som om de er sådan selvom de er sådan.
Nej, de er sådan, det vil de ikke. Og de vil bare have, de vil have dig til at bære det hele.
De vil have mig til at bære de sider plus narcissistens sider. Så de så så hvorimod at du altså de hvor du ligesom i dit idealiserede selvbillede sådan ikke lever det ud, så eksternaliserer de det. Så det er sådan omvendt lås og nøgle, ikke?
Jo jo. Man kan sige, jo mere du ikke prøver at være, altså mere du ønsker at være transparent, åben, ærlig i alle dine interaktioner, jo nemmere er du at få til at forklare og forsvare dig selv og og blive ked af det og fø føle føle dig dårligt tilp, hvis du bliver beskyldt for at manipulere.
Mm.
Og ikke at være ærlig.
Jo mere vil du arbejde for personen, jo mere vil du give for at bevise og vise, fordi du har behov for at blive set, fordi du tror, at det at blive mødt af den her person vil gøre en stor forskel inde i dig selv.
Ja, præcis.
Og det er der, vi kommer til
det valideringen,
mastery.
Mm.
Men det kommer vi lidt tilbage til,
fordi det er faktisk det,
så det betyder faktisk, at når de her aspekter du har overlevet, du ikke er blevet instrueret på, du når dertil, hvor du bare siger, okay, nød til at lade de her de her sider dø og og lade min kapacitet udvide sig til også at omfavne andre aspekter, der er mere mørke, end jeg måske egentlig bryder mig om. Det er som om noget ændrer sig i dig, og til sidst du bliver ikke, du er ikke længere den der sådan lidt lallleglade, der bare siger ja til altid at bage kage. Du begyndte, og du begynder, du stopper med at forklare og forsvare dig. Du bliver ikke, du bliver ikke mange er her bange for, de bliver som narcissisten.
Gør de ikke.
Det gør, det gør du ikke.
Man får kapacitet til at gøre noget andet, hvis det er nødvendigt. Men det betyder ikke, at det ligger til en at gøre det.
Nej. Det betyder ikke, at man ændrer sig grundlæggende, men det betyder at man der er nogle steder man holder sig tilbage. Der er nogle steder man holder op med at engagere sig med folk. Der er steder hvor man kan se det her det gavner ikke noget. Og jeg havde et idealbillede af hvordan vi skulle være familie. Det var min fantasi. Det trækker jeg hjem til mig selv og tager ansvar og siger, det kunne ikke lade sig gøre her. Det er bedre for børnene ikke at være fanget i det ideal billede, der ikke kan blive til noget, vi slås om.
Præcis.
Øh, og det er faktisk hele det der idealiserede billede af hvordan jeg indgår i en sammenhæng i en dyb relation og så videre og så videre. Det betyder ikke, at du ikke over for andre kan have en dyb åbenhed, ærlighed, forbindelse i del af smertefulde ting, og det kan være hele, det er ikke det samme, men det kan du ikke gøre i den her relation.
Nej, men du vil stadig du du kan begynde at skæne, hvem du kan gøre det med, og hvem du ikke kan gøre det med. Det er det, der er forskel.
Hvem skal du dele dit indre med, og hvem skal du ikke dele det med?
Ja, præcis. Lige præcis.
Mm.
Så du bliver mere og du du bliver mere skarp, og du bliver og inde i og der skal du og der der nærmer vi os så, når du er kommet igennem den der, du vågner op til horroren af at, fordi jeg kan huske det sted med, jeg havde det i mange år, hvor jeg sikker på, hvis jeg bare fik styr, hvis vi fik styr på tilknyttningen, så var alt godt. Øhm, og der det sådan til min horror går op for mig, at det bare er et dæk, et dække over, at jeg faktisk ikke kan bære, at der er noget mørke, jeg ikke forstår, som jeg synes er for grufuldt, og som som altså når du vågner op, og du overlever den horror, at det er mere komplekst, end som så, og du indeholder det, så begynder du at bevæge dig nærmere til den det tredje Og det er den her, du begynder så at få øje på, hvor meget andres validering af dig lever inden i dig, selvom du ikke vidste det. Og det er der, hvor du det var det du kommer ind på om det der med kan man ikke også i forhold til man får dårlig samvittighed, hvad vil de ikke tænke, lige pluds finder du ud af, at hvis du siger nej til at bage den der lortekage ned til børnehaven, så er du bange for, at de der pædagoger kigger om du bliver bagtaler. Lige plud så finder du ud af, der er sådan et helt samsur jo med indre stemmer i forhold til, hvordan du er hunderad for, hvordan du bliver vurderet og set. andre. Og det er også den lige den her. Står du i en altså i familieretshuset omkring børn og du står med en narcissist, vil du knalde hovedet ind den her mange gange? For du kan have en en pludselig besat af at der er nogen, der skal forstå den smerte, du og dine børn stå i står i. Og der er en tredje part der skal forstå, ja, jeg kan godt se din ekspartner narcissist. Og det kommer ikke til at ske. Altså det kommer ikke til med med sådan. Og selv hvis du har en advokat eller en familieterapeut eller andet, der kan se det, så kan de ikke gøre noget ved det alligevel. Altså så der der er noget med at der den kan godt blive pryset ud i et retssystem omkring der er en tredje part når en tredje part ser det her så skal jeg ikke bære den her byrde alene selv længere men det er stadigvæk at du har behov for at din virkelighed bliver valideret af en anden der kan forstå hvor svært for dig det er at stå i du bliver presset til kanten her for det her tredje sted kan kan dø i dig eller du kan gå til grunde i det for hvis du ikke kan være på jorden i dit liv uden du skal blive valideret af andre så lever du i fængsel.
Vi har brug for at blive valideret af nogen, men i den sammenhæng
er det urealistisk.
Ja.
Og det vil sige, at narcissisten vil spille det her spil og være enormt sådan sød og rar og venlig og alt muligt. Og øh det virker på overfladen logisk og for barnets bedste, det de siger. Og du ved godt, at der er alt muligt andet på spil, og der skal du stå i kunne stå i den dobbelthed øh og håndtere dobbeltspillet for at kunne håndtere situationen. Og det som man kalder triacering, hvor narcissisten rekrutterer tredjeparter øh imod dig om man vil. Det handler faktisk om at devaluere ligesom det hedder validering. Så er der en val altså du forsøgs devalueretigennem tredje parter ved at at personen får fremstillet sig selv på en måde hvor at du laver fejl. Og det er faktisk fejlbarligheden og det at turde lære, men stadigvæk ikke hele tiden gå i en form for svag rolle her som er er nøglen. Kan man sige det?
Ja, for du har ret. Det der med at blive valideret, det er det samme som at der er nogle mennesker, du sagtens kan åbne dig op for at udveksle dybt med. Du kan bare ikke gøre det med alle. Og det er det samme som du ønsker egentlig blive valideret af mennesker, der oprigtigt har et ønske om at se og forstå dig, og som har et oprigtigt ønske om at se og forstå sig selv, for det er der, man ser mest klart. Men vi kan godt have en længsel. Sjovt nok kan vi kan det bo i os. Det er som om, at det liv død, at jeg bliver valideret af en eller anden der følger mig på Instagram eller blive valideret af en eller anden dommer en familieretshus eller sådan noget. Altså det bliver det bliver hægtet op på sådan noget random people. Og det er som om at hvis det ikke det kan blive en besættelse for dig kan leve i dig. Og det er en ar det er det arketypiske stadie at på et tidspunkt for at sætte dig selv fri for det vil du komme igennem nogle prøvelser hvor du oplever ikke at blive set og mødt og forstået af nogle tredjeparter. Det kan så være det kan både være familieretshus det kan også være venner bekendte familiemedlemmer
og du egentlig kan du komme hele skinnet igennem det eller Vil du resten af dit liv gå og være bitter eller ulykkelig eller kabret af det der?
Det det er faktisk at kunne stå i at andre dømmer dig negativt.
Ja.
Og at du kan mærke, fordi du fylder dit eget felt ud, det som før var vrede. Det bliver en følelse af kraftfuldhed i, at du kan stå ved den, du er, det du gør.
Du behøver faktisk ikke
øh at gøre. Du kan godt stå ved dig selv og dine værdier og det du gør. Også selvom andre ikke anerkender det eller kan se det
eller direkte måske kritisere det.
Ja. Eller direkte kritisere det. Ja.
Øhm, og så vil jeg bare sige i familieretshuset, der er der ikke dommer, det er der i familieretten.
Nå ja, okay.
Bare lige for at rette den.
Men det er same s***. Øhm. Så men anyways, det store, og det vil sige det sted du står her, der er du faktisk nødt til at sige, jamen du ved, du har gjort det ordentligt. Det startede med, du fødte en vrede. Du den vrede blev til en kraftfuldhed. Du fik smidt den anden ud af dit system stille og roligt. Du finder ud af, Gud, jeg er også nødt til at holde ting tilbage. Jeg er også nødt til at være strategisk. Øh, fordi målet hellige og midle. Det betyder ikke, at jeg går med på at undergrave den anden. Det går Det betyder, at jeg står ved mine grænser og holder fast. Og ø og jeg stoler på det, jeg tror faktisk er bedst for børnene for eksempel i sådan en situation eller for mig selv. Det er bedre for mig at gå end at blive.
Det er bedre for mig ikke at dele mere af mig selv. Og lige meget hvad den anden siger om mig eller giver indtryk til andre af, om jeg er psykisk syg eller ude af balance eller læser for meget ind eller for sensitiv og alt det der, så ved så står du i dit felt på sådan måde. at det flencher ikke det du bliver ikke forstyrret af at nogen synes det om dig. Det er det punkt vi kan komme til som er sådan følelsesmæssig det er jo mastery han tal mastery. Det er ikke
så mastery det er tredje fase.
Så empatens transformeres enten bliver den nedbrudt og bliver og selvopofret eller ofret til narcissisten.
Ja
øh eller at vi er inde i den her mastery øh af det følelsesmæssige. Kan vi sige noget om det mere om det?
Ja du kan du kan faktisk du kan sige der sådan er at at er sådan en smuk sløjfe, fordi der hvor du startede i forhold til dit selv idaliseret selvbillede som som jo eller du lever i i det her som på nogen måde er opstået af at dit system er vanvittig bange for at blive vurderet dømt af andre. Altså tit så er der en sammenhæng her det sidste hvor du hvor du går igennem stadierne altså du eller du bliver tvunget til at altså mødet med en narcissist tvinger dig det er derfor det er sådan en han siger det som en forced individualization altså det er Det er en forceret gang via traumet, at du kan opnå mastery eller gå til grund, ikke?
Det er faktisk, at du står efter den tredje indvielse. Altså du den den tredje del af af af de her indre dødsfald, du gennemgår, at der er du upåvirket. Du er upåvirket af de mennesker, som du ved ikke forstår dig og ikke behøver at forstå dig, har en dom over dig.
Ja,
men det var Det var bestemt ikke der du startede.
Nej, du startede med at være mødkommende dybeste frygt. Du var det og det er faktisk det den ekstreme i mødekommenhed er baseret på en uerkendt ekstrem frygt for at blive døbt af andre. Så det det er også derfor det er den tredje er sværeste. Den kommer til sidst ikke til sidst. Wulf. Til sidst Wulf.
Ja, præcis.
Ja. Så det jeg og når til jer der lytter med, det her er ikke kun teoretisk. Øh, det er faser vi kender.
Mm.
Men det er ikke kun Noget vi kender vores interview med sidste gang jeg sagde fem, der er 46 vi har interviewet af dem er 30 har 30% rapporteret at stå i sådan et forhold og fået hjælp og vi taler faktisk ud fra forskellige grader af at være kommet igennem det og det handler om den hjælp som Mette har givet øh som har hjulpet dem igennem mange af de her faser. Og det vil typisk tage en syv 10 gange at komme igennem. Øh, og med noget støtte omkring, hvad er det, der foregår her? Der kan den her podcast være en støtte i forhold til det. Øhm, det handler om at kunne håndtere den påvirkning det andet menneske har på dig til du kommer til et sted. Og det er det sted, som Jung taler om, hvor du kan stå og have en form for kapacitet til at føle andre uden at vil fikse dem, at forstå dem uden at vil tage ansvar for deres vej. og elske uden at du mister dig selv. Det er faktisk det sted man kan ende. Ja, det er det.
Det er meget, meget smukt.
Ja, det er meget smukt.
Det er en evne til bevidst at kunne mærke, hvad der sker uden af med en filtrering, hvor du ikke bliver påvirket af det. Du kan følge, hvor meget rækker jeg ud, hvor meget rækker jeg til, hvad skal jeg tage mig af? Hvad skal jeg ikke tage mig af? Så lad os sige prøve at uddybe de her m
det med at kunne føle andre uden at vil fikse dem. Så lad os starte med den.
Ja.
Og det er jo vi taler både for os selv, men vi tager også ud for alle dem, vi har hjulpet og prøver lidt at give kludetæppe af, hvordan kan det se ud.
Præcis.
Øhm, det er lidt det, vi kalder at gå fra epati til compassion. Det er faktisk at kunne, det er faktisk evnen til at kunne se, at mennesker er
i smerte meget tiden. At der er smerte i verden, og at det er ikke mit ansvar at fikse det hele. Jeg skal faktisk finde ud af, hvad skal jeg interagere med, hvad skal jeg gøre noget ved, hvad skal jeg lukke af over for Det er faktisk det den svære.
Ja. Og det er faktisk det du kan mærke den anden smerte og også kan forstå hvordan den smerte kan være modnende styrkende for det andet menneske. Ikke fordi de selv tiltrukket det eller et eller andet, men det er faktisk det der med vide at hvis du går ind altid fordi du ikke kan holde smerten ud og fjerner den smerte også for børn jamen så er der en modningsproces der ikke tager stær ikke selv at rumme eller være i deres følelseslegeme. Og hvis nogen af jer har lyttet til den sidste podcast podcast 41 var det ikke 41 der taler vi faktisk om at den der med forædlingsproces af personligheden. dybest set om følelseslegemet og det laver mental legeme. Så det er fuldstændig overførbart til det her, fordi det han siger, det Jung peger på her, jamen det er at mærke, det er følelseslegemet. Hvad er mit følelsesl? Hvad er dit? Jeg kan godt nogle gange mærke dit, og så kan jeg godt være sammen med dig, men jeg løser det ikke for dig. For hvis jeg løser det for dig, så kan du ikke selv lære at være med det på sigt. Så bliver du bare lindret, men du kommer ikke et sted hen, hvor du hvor du selv opnår mastery.
De bliver de bliver lindret, og så bliver du selv drænet.
Ja, præcis.
Så det der er mange, der fortæller det. til den her følelse af at selvom du er sammen med en der ikke er narcissist, så har du også måske venner eller veninder, som godt kan lide at fortælle om alt det der er svært, men som ikke rigtig er interesseret i andet end at fortælle om det. Og der kan du godt have den her følelse af, at du sidder faktisk og bliver utålmodig og giver, og du bliver drænet stille og roligt af det, og du over tid har den her følelse af, giv vide om giv om jeg vil blive ved med det. Det er som om, der ikke kommer noget ud af det. Det er som om netop at din kærlighed, den bliver ikke mødt på en måde i som i narcissisme, hvor du beskyldt for alle mulige og du ved gjort forkert, men den bliver taget forgivet en form hvor der ikke er en forventning om at det kan mere end at det er rart at have den type relation. Så det er lidt et skridt som er en positiv bivirkning af at stå over for narcissist. Det er man tænker Gud, hvem skal jeg egentlig dele mig selv med her? Fordi what's the point? Altså hvad er meningen med det vi gør sammen? Kan det noget mere det relationelle hos mennesker? Og så bliver de ramt også af en ensomhed som alle andet end den klassiske, jeg har bare ikke nogen at være sammen med. Det er en anden type ensomhed, som handler om en mere eksistentiel ensomhed. Kan det være sammen? Kan jeg være sammen med mennesker på en mere måde, hvor vi er givende og løfter hinanden på en eller anden måde, hvor det vi gør sammen flytter noget permanent frem for bare at være det samme vi taler om, som gør ondt og som ikke bliver løst.
Ja. Og der er faktisk energiteknisk lag i det her.
Mhm.
Fordi den måde som man energetisk hjælper andre og Det er altså både hvis du sidder og lytter til en og du har det med dig at være ret øh altså man kan sige det vi kalder empati altså empaten i dig er ret veludviklet over flere liv så det er også en sjælefrekvens det er den dybest set indeholdt i kærlighed visdom visdomsdelen af det er sjæl som så kommer ned og er spiller sig ud som menneske ikke.
Hvis du er ret velbevaret af det du har det naturligt med dig betyder faktisk at du via øh at altså du via din energilag absorberer, fordi det er det de her indfølingslag gør. De absorberer. Så så hvis du er naturligt velbevandret her, så vil du opleve at folk får det rigtig rigtig rart når de taler med dig. Og du kan føle dig tung og træt bagefter, fordi hvis du bare lytter til dem, og det sådan har det været. Tidligere var det nødvendigt at lysvæsener eller eller ret komplekse beings inkarneret ned til at sidde og bare absorbere mørket og dø dø og tage det med om igen. fordi det ikke var muligt hernede at komme til forløsning. Fordi bevidsthed der var ikke altså der var ikke der der det var ikke bevidstheden var ret der var ikke så meget bevidsthed man kunne få i en menneskekrop så der var meget lidelse og mennesker vidste ikke hvad fanden de skulle stille op med det der hvor vi er nu er det ikke særlig hensigtsmæssigt fordi bevidstheden har ligesom udvidet sig til at være sådan mere fra at være sådan en todler til at være teenager. Så nu er der et i bevidstheden selv et krav om større ansvarstag og det betyder også at du vil begynde lige pludselig ikke synes det er så fedt bare at sidde og lytte til en. Og det kan være en vidunderlig skøn veninde, som ikke er narcissist, men som har nogle steder, hvor hun eller en ven, altså som bliver ved med at have nogle steder, hvor de kører i ring og er er har brug for og den måde de lindrer det på, det ved sidder og snak og du lytter, og så føler de sig, ah, det var dejligt. Men næste gang du møder dem, er de også håbet op med samme tema og så har brug for at læse det af i dig igen. Det er så ikke sikkert, du har lyst til at gøre det her mere, fordi det ikke føles rart. Og så så der er noget energiteknisk i det her. Og det er egentlig derfor, når vi går for empati, som er sam vibrer og går til compassion, jamen så kan vi se, hvor smerten er. Vi kan mærke smerten, men det er også som om, vi kan differentiere, hvor skal jeg hjælpe dig med at forløse den? Men i stedet for at jeg bare absorberer den fra dig og bærer den, så hjælper jeg og støtter jeg dig i selv at rummeintensiteten og finde ud af, hvad du skal stille op med den, og hvad for nogle indsigter der er i den. Præcis på samme måde, som du vil gøre med et barn.
Men det her med at elske uden at miste sig selv.
Ja.
Som er den sidste ting Jung taler om. Ja.
Så han siger også at forstå andre uden at tage ansvar for deres vej.
Præcis.
Og så er det at elske uden at miste sig selv.
Altså skal vi lige prøve at se, er der mere at sige om det?
Altså de de de jeg synes jo, de står så smukt alene, men vi kan godt sige, altså det der med at det kan jo også være svært især altså man kan sige forstå, nu er vi jo inde i et lavere mental legemme, ikke? Hvis du det er det samme som hvis du kan forstå, at dit barn har svært i skolen eller at dit barn bruger for mange penge, jamen så kan du fikse det ved give dem nogle flere penge eller holde dem hjem fra skole eller et eller andet, ikke? Altså hvis du har en dyb forståelse for hvor andre har det svært eller hvor ting er, jamen så kan du tage et overansvar i at fikse det, fordi det kan synes nemmere end at støtte personen til selv at kunne det, ikke?
Jo. Men kræver det ikke noget særligt i forhold til andres vej at kunne stå og observere andres vej også selvom den
Jo, jo jo. Det det kan være det kan være og jeg vil faktisk sige, jo mere du altså jo
jo mere du du bliver tvunget den her frceret individuation, altså jo mere du bliver tvunget tunget til at udvide din egen kapacitet for og dermed ikke gå til grunde, jo dybere kan du se menneskets vej. Du kan se, hvad for nogle risici der ligger ude, hvis de gør sådan og sådan. Du kan se, hvad for et potentiale de har. Jo mere kan du mærke deres smerte. Altså, du har både din egen, du har altså du du får dybere og dybere indsigt i mennesket. Så den kapaciteten til at vide, hvornår skal jeg støtte, hvornår skal jeg lade dem gå deres egen vej, altså det Den den vil være nødt til at komme sammen med det, fordi ellers så bliver du flenset fuldstændig.
Men er der ikke noget med, den rimer sammen på impulsen til at tage egen ansvar i et eller andet sted, hvor man bliver bedre til at lytte til det?
Jo, jeg vil faktisk sige, det hænger også meget sammen med, at du begynder at få en forståelse for ansvar ud over dit eget personlige ansvar. Det er noget med, der er en ansvarlighed, eller du begynder at forstå det her med at modne som menneske, og hvad det kræver. Og du begynder at have også en forståelse For jamen nogle mennesker har liv der synes at gå til grunde eller har meget lidelse. Nogle gange kan jeg ikke forstå hvad meningen med det er eller det skal jeg ikke forstå. Altså fordi det det det ser ud som om det er det modsatte kærlighed.
Der er en smerte over at noget potentiale går tabt, men selv det kan have en betydning som du nødvendigvis ikke kan se og forstå ikke. Så du bliver tvunget til udvide din forståelse som rækker langt ud over dit eget personlige ansvar. Nærmest et planetarisk ansvar eller et kosmisk ansvar. Eller du begynder så at forstå der der der der er byggesten i det her der går way Hvad jeg troede der var.
Er der ikke et sted omkring at have børn med en narcissist og tage nogle valg i forhold til det her, som faktisk sætter det helt på spidsen?
Jo, det gør det, fordi du kan være tvunget til at stå i en situation, hvor du hvor du er nødt til at sætte meget markante grænser for, hvad du vil tillade af adfærdsformer. Det kan være, barnet tager nogle adfærdsfarformer med fra den anden eller noget. Altså, der kan være noget fremmedgørelse, der kan være nogle meget hårde, meget lukkede adfærdsformer. Der kan være noget sprogbrug. Der kan være, der kan være nogle ting, hvor du har sådan lidt, jamen jeg kan ikke elske det her ud altid at strække dig. Jeg vil, jeg elsker dig. Det gør jeg også samtidig med, at jeg sætter grænser. Hvis det så betyder, at grænsen er, at barnet lige pludselig ikke gider at være hos dig mere, som du kan være med skilsmisse børn, så på et eller andet tidspunkt, når de bliver gammel nok, så kan de selv vælge. Så du skal faktisk stå i og tude gøre det her. Altså det er den her med, at det er faktisk omkring at elske, hvor du ikke mister dig selv. Du kan godt elske dit barn på en sådan måde, at du mister dig dig selv, at du ikke føler du kan være autentisk sammen med dine børn eller du ikke føler du kan sætte en grænse eller du ikke eller du føler der ting du ikke kan sige eller du ikke fordi du du er bange for at det på en eller anden måde skubber dem væk og der så ikke længere forbindelse mellem jer. Det er bare ikke altså hvor du finder ud af de så du bliver tvunget til at forstå at kærlighed er meget mere end blot at føle sig forbundet i harmoni. Det er meget mere fordi kærlighed er også at der er en du ved der er sider jeg holder tilbage. man nu sætter i spil, det kan påvirke den anden. Og der er nødt til at have en respekt for, hvad den påvirkning gør, og hvad den person så vælger at gøre, og jeg er nødt til at gøre det alligevel.
Og det og det kan altså ikke, hvis vi skal blive konkrete her,
Mm.
så har vi jo en del cases, hvor en person har forladt en anden, som har meget meget tydelige narcissistiske træk. De var meget ubehagelige, nedværdigende eller sådan underforstået, negative. Også mens barnet var der.
Ja.
Undergravede den anden person. Eller der der kunne være alt muligt, men man fortsætter med at holde fødselsdage, jul sammen,
jul og konsumation og alt sådan noget.
Og så kommer personen og siger til os, hvad gør jeg her?
Fordi
det er helt forfærdeligt. Jeg kan ikke have mig selv med i det.
Og hvad er svaret? Altså det her er jo et konkret spørgsmål faktisk, fordi så er det jo synd for børnene, at vi har det her sammen. Det første jeg lægger mærke til, når jeg snakker med dem, det er, jamen, det er jo ikke rart for børnene, når vi snakker om, hvordan stemningen er til de ting. Så det er som om, de har overset det der, at det faktisk ikke er et godt badevand for børnene.
Præcis.
Det andet de har overset, når vi taler dybere og går ind i det, det er at børnene faktisk ikke ser dig sætte en grænse for, hvad du vil finde dig i. Og det vil sige, barnet bliver i tvivl om, man skal det.
Ja, præcis.
Og hvad der er okay.
Er det okay at være sådan over for hinanden? Hvilken hvilken adfærd
skal de tage med hjem?
Ja. Og have med ud i verden, ikke?
Og have med ud i verden. Så lad os sige, du er kvinde, og du bliver behandlet skidt. Og barnet så når de er alene med dig behandler dig lige så grimt øh og respektløst, taler ned, ikke gider tale med dig og der kan være alt muligt. Det du gør her, det er at modellere at det er okay at være modtager af den adfærd. Når de opdager det og siger, men hvis jeg siger fra her, jamen så vil han, barnet, han eller hun mig måske slet ikke og synes det er synd for den anden part. Måske det far siger, det er så synd at se hvad du se hvad du hvad hvad du har sat mig i og du har forladt mig og du var utro og alt muligt løgne. Der kan være alt muligt. Her har du et valg, om du vil være ærlig og sige, hvordan tingene hænger sammen i børnehøjde. Og her kommer så, at barnet har en loyalitetskonflikt, men du kan ikke fjerne den, fordi narcissisten vil lave et split. De laver det, der hedder splitting. De vil lave et split lige meget hvad, om at der er en god og en ond forældre.
Uanset om du deltager artigt i alt eller ej.
Ja. Uanset hvor meget du strækker dig, så vil du opleve, at hvis de opfører sig åndssvagt, barnet tager afstand, jamen så laver de det hedder Love bumping og så pludselig så skal de have en rejse et eller andet sted hen eller have noget tøj eller du ved og så barnet glemt det. De her ting er der uanset om du taler pænt om den anden. Uanset om du taler den anden op. Så du kan lige så godt bare være ærlig og sige det er sådan jeg gør her hos mig og det er sådan der far eller mor gør. Der står vi forskelligt i hvad vi synes er okay. Og jeg bryder mig ikke om det stemningen der er når vi er sammen til jul. Og ja jeg ved godt du keder dig over det men resultatet er der er jo en grund til vi ikke er sammen. Så ja, det der må vi skiftes. Det har været de ting, vi i hvert fald har gjort, ikke? Præcis.
Har du noget her?
Jamen, jeg vil faktisk sige, det det er faktisk lidt det samme som, når du står de der stater, vi taler om, sådan det idaliserede billede, fordi det er faktisk har du har et idealiseret billede af, at at vi lader som om, at vi trives til jul og sådan noget, ikke? Og så undgår vi ballade, ikke, og så undgår børnene, og så bilder vi os ind, at børnene undgår at stå i loyalitetskonflikt sige, det er de allerede. Altså, hvis betyder det, at alle skilsmisser børn altid står der? Nej, men jeg Jeg vil sige som hovedregel, hvis du står i et brud med en, der har stærke narcissistiske træk eller det personlighedsforstyrrelsen, så så vil der være det kan ikke det kan ikke undgås. Det kan et loyaltskolikken den med trækkende vil altid forsøge at påvirke børnene til hele tiden at gå og tale enten åben grimt om dig eller indirekte grimt om dig. At det hele eller sådan du ved lidt nedsættende eller det er også mor er også sådan en eller far er også sådan en eller hvordan det nu kan være.
Ja. Eller eller hævte sig på at gøre noget bedre. Ellers
jeg smører en bedre madpakke, og jeg tager det altid til sport eller hvad fanden det nu er. Altså det det det det vil hele den der konkurrence vil ligge der hele tiden. Så jeg vil faktisk sige i stedet for lav
Ja. Og hvis du har udfordringer med din familie, så opsøger de den din egen familie. Selvom det er fuldstændig uhørt og grænseoverskridende adfærd, så opsøger de din familie og begynder at bunde med dem og tage barnet med i det. Altså det har vi jo eksempler på. Ja.
Ja.
Det er helt standard. Så hvis I oplever det, skal I ikke blive overrasket.
It's a thing.
Ja. Det det er desværre helt standard det der. Og det det kan være ikke vi kan føle sådan vipsed man bare har lyst til at aldrig nogære i klassen. opsøger pludselig befriend og så i en sidebemærkning siger du er psykisk syg eller der er noget galt med dig du har et problem eller du ved der er et eller andet med din ek eller hvad fanden det er og så kan du mærke folk trækker sig alt det vil ske og alt det står barnet i midten af
ja så i stedet for at prøve at strække dig som du også ville gøre hvis det var du er idaliseret i forhold til hele tiden at prøve på at undgå konflikter så strækker du dig fordi barnet må endelig ikke blive fanget i en loyalitetskonflikt så vil jeg sige jamen anerkend den allerede er der så lige så godt leve den ud og sige ja den ja ja søde skat mor og far bare er dybt forskellige. Vi gør tingene forskelligt, så det er bedst for dig. Det er forvirrende. Det forstår jeg godt. Men det er langt bedre, når du er hos far. Er det er det på hans præmisser? Når du er her, er det på mine præmisser? Og så med alderen står der så, at de er nødt til at vælge, hvad for et verdensbillede de mest læer sig ind i, og ud af det skaber de deres eget. Det er toft. De her børn bliver tvunget til at modnes hurtigere. Men jeg vil sige hellere så fordi ellers så mister du dig selv her i dit i din i dit håb om, at hvis du strækker dig, så ender det hele godt. Men det gør det. Ikke det er ikke det jeg ser sker. Jeg ser bare du bliver du bliver udpintilt og du bliver træt og du og og du oplever at mange kommer og oplever der spørgsm ikke respekterer dem. Og ikke på den der måde sådan hvorfor kan jeg ikke sætte mig i respekt men at at de sådan det er som om de tager noget af det her med fordi du
det er som om du bliver nosseløs i dit forsøg på at nu strækker jeg Ja, præcis.
Altså jeg har set mange børn blive meget vrede på den forældre der var empaten fordi vedkommende altså dels er der en utryghed i ikke at der er en grænse. Og hvad kan man regne med at ikke regne Lad det med at gå på listefødder i frygt for at barnet pludselig tager over til den anden og bliver fanget. Det der
Ja.
Men den der nosseløshed, æggeløs, Ja.
gør at du fortsætter med at blive kørt over, og så udvikler barnet en rigtig uheldig adfærd med at være grænseoverskridende, som så godt kan også være et et dårligt, så der så vi du kommer til at sætte din egen modning på pause, og det det liv som i stedet for at prøve at i mødekomme, nu skal altså igen idealiseret familie og sige, nej, det kan ikke fungere, så sætter du også på pause, hvad dit liv så ellers skal handle om, som barnet kan reflektere sig sand i ind i, blive inspireret af og sige, hvad er du så for en uden alt det der? M
så det handler om at få rydtet fuldstændig ud i alt, der ligger fra det der forhold. Også et aspekt, som måske mange ikke taler om, det er det, at man kan mærke dem energetisk og også det, at man bærer noget med sig fra dem. Så bare de skriver en besked, så bliver man enormt provokeret og såret og hele det rydde op i alt det der. Så du til sidst skal sætte dem i øjnene, når du skal stå helt roligt og have en klarhed. Og her er der en, du ikke skal tage noget ind fra. Her er en, hvor du har dit dit mastery. Du du bliver ikke oprørt af at have med dem at gøre. Du er businesslike. Du forklarer ikke noget. Det bliver sådan og sådan. Du er retfærdig og rimelig, fordi I er nødt til at være ligeværdige,
og fordi det er dine principper. Altså,
det er dine principper. Den anden opfører sig ikke på den måde overfor dig. De undergraver dig. De øh de har ikke den samme respekt. De spørger dig ikke om ting. De De tager dig for givet. De spørger børnene om det ene og det andet på en måde, hvor man burde have snakket mellem forældrene. Det er så også en ting, vi oplever rigtig tit, at man bør jo tale sammen som forældre for at bringe barnet i midten af ting. Det de gør som standard er at bringe barnet i midten. Prøve at påvirke det. Ah, men det kunne måske også være godt for dig at gå til det og det. Og så sender de barnet over uden at sige noget, og så foreslår de til dig, og så kommer barnet og spørger dig, fordi de er blevet motiveret og synes det lyder fedt. Hvis du bruger entusiasme her som en manipulator. Og hvis du for eksempel ikke har penge nok, Eller du har en begrænsning, lad os sige, du har hesteallergi, og så motiverer de barnet til at gå til ridning. Jamen, så kan det være del en større manipulation med at have mere tid sammen med barnet eller udelukke dig. Øh, eller også så er det bare, at de fremstiller sig selv som dem, der kan tilbyde rejser. Det kan du ikke. Alt det skal du regne med. Så dit barn skal står i en risiko. De skal faktisk vaccineres over for at blive øh loftbumpet på at få gaver og få rejser og alt muligt og finde ud af, er der nogle andre værdier i livet end at blive købt?
Mm.
Øhm. Fordi du køber dem ikke. Du kommer ikke til at give dem noget, når der har været en konflikt, du ikke vil løse. Du når du ikke vil indrømme noget, så giver du dem ikke en gave. Øh, det er den rå forbindelse. Det er den rå kærlighed, som har menneske til menneske. Øhm, og det er det, du står i. Og det kan de fravælge eller tilvælge.
Ja.
Og det kan du ikke tage fra dem, det valg.
Nej.
Du kan være en vatnisse og prøve at gå med og være sød og rar, og så er du mister du deres respekt. Øh, eller du kan gå ind og være klar, tydelig grænsesætning også. over for når barnet er til stede, hvis de vælger at tage den foran barnet. Det er ikke ideelt, men hvis de gør det, så er du nødt til at gøre det foran barnet.
Og typisk behøver du kun at gøre det en gang.
Altså de bliver
narcissister kan ikke lide, hvis du når du står sådan her i dit felt og du og du og du og du viser, jeg er ikke bange for at tage en fight et offentligt sted, hvis de prøver på tit vil de prøve på at gøre et sted, hvor de tænker sådan fordi de kan lugte, hvor du har lyst, hvor du ikke har lyst til at blive blive blive vurderet af andre eller du har ikke lyst til at have en konflikt åben eller sådan noget. Så lige pludselig synd for barnet,
så vil de bruge de her situationer til at komme med lige at få noget listet ind og tage dig lidt på bagbenet. Men hvis du viser, at hvis du viser, jeg har intet problem, men jeg så skal stå og skrige og går op og skrige inde på Emeris, f*** det, så gør jeg det. Du skal ikke komme med noget, eller hvad du nu gør. Til sidst så det er lidt hundetræning. Det er som om de får sådan stød, og så hvis de hvis du viser det, at du holder blikket, du siger, I don't give a s***. Jeg kan godt stå og være crazy. Det er fint, du siger jeg crazy. Så lad mig også agere crazy. Jen så fint. Jeg har ikke noget problem med at du ser på mig som om jeg er crazy. I'm gna f****** act crazy. Så lad det være.
Ja. Et eksempel det er en fra nogen vi kender som hvor at den anden forældre har skrevet Vi skal ikke holde ju jjul sammen, så vi holder der, du holder der. Den anden har modtaget det, og så er barnet står i midten, og så begynder den anden forældre: "Nå, men det glæder jeg mig til, vi skal holde jul sammen. Det bliver så hyggeligt altså." Og og manipulere. Der er personen nødt til at sige: "Nå, det har jeg skrevet til dig, vi holder ikke jul sammen mere, så det kommer ikke til at ske."
Det betyder også, at barnet ser barnet blive skuffet.
Så du har, og du ser barnet blive skuffet og ked af det og genoplever traumet af, at der er en idealisering af, hvad der var en familie, hvad der var hyggeligt, som også er en ide øh som ikke faktisk virkelig. Og så må du tage den med barnet, og der kan barnet afvise dig blive vredt. Her anbefaler vi især, og det vil være vores anbefaling, at hvis man gør det, så er det i forbindelse, man selv og samvær bagefter, så man selv får mulighed for at samle op.
Ja, præcis.
Øh, men det kunne også være, at du har sagt nej til en fritidsinteresse, og den anden står og siger, nå, men det bliver så hyggeligt, og du ved, lille Olferd skal skal gå til fodbold, og du har sagt nej, fordi der er nogle årsager til, du ikke ønsker det. Øh, og så er det egentlig, du skal stå foran barnet og siger: "Nej, det er jeg ikke enig i. Det kommer ikke til at ske." Og så bliver du bussemanden. Og det er det der er helt fordusen. Det er du bliver bad cop og det den anden kalkulerer med
at de er den givende. Øh og så skal du kunne stå i at dit barn afviser dig og måske akkumulerer sig til en dag ikke at vil se dig. Det har vi også nogle hvor de simpelthen ikke ser deres børn mere. Vi har også nogen, hvor det er lige gået lige omvendt.
Ja.
Dit mål er ikke at de skal vælge side. Dit mål er at de bliver bevidste om hvad der foregår og derved kan gennemskue manipulationen.
Og du kan leve som den du er uden at skal gennemide af dig selv fordi du du Du kun altså du bliver stadig manipuleret af din eks via dit barn.
Og der har vi set børn som har opnået følelsesmæssig mastery.
Ja.
I det.
Ja.
Og der er kunsten at få dem hen, så de faktisk ikke hader den forældre, men de kan se dem klart og sige, jeg vil godt være sammen med dem, selvom de laver de her numre. Jeg kan også sige fra, og jeg kan også gå min vej.
Ja. Fordi det er lidt en anden relation, fordi på et tid, hvis de oplever masters, de har jo også den her forest individuation. Altså de modnes med raketfart øh i at stå i det her pres eller bliver kvast, fordi de faktisk står i det her modpres. fordi du ikke hele tiden bøjer af, fordi så dør du. Det går ikke. Så så det vi ser, det er at at når de når de ikke bliver crushed, er nogen til at samle dem op, og de faktisk modnes af det. Altså vi har trauma. Det er ikke br at stå i, men øhm det gør faktisk, jeg vil faktisk sige at det gør dem bedre i stand til at vedligeholde kontakten til den forældre, der har stærke narcissistiske træk, fordi de er mindre påvirket. Det er bare sådan, nå ja, det er jo bare far eller det er jo bare mor og sådan noget. Ja, der tager det ikke personligt. Ja. Ja, det er sgu mærkeligt og sådan noget. Så går jeg, det plejer han at gøre det der.
Ja. Så og så så siger jeg bare, jamen jeg jeg skrider lige lidt, fordi Fordi det narcissisten ikke vil have, det er at miste indflydelse og miste adgang.
Så det vil sige, det er som om børnene intuitivt opfatter det her, og så bare såd så går jeg lidt, så kommer jeg lidt tilbage igen, og så kan så så først far lidt mindre træls, eller så så er hun sådan lidt mindre kontrollerende. Og det gør jeg bare igen. Det men det er som om det præer af. Det har ikke den der dybdgående effekt, som det havde på dig. Og det er der, du kan ånde lettet op og sige, okay, mit barn er igennem.
Mit barn kan håndtere det.
Ja. Og jeg vil også sige en anden ting, jeg synes er vigtig. Jeg kender nogen, som er blevet ved med helt oppe i 18 årsalderen at sige til barnet i samarbejde med narcissisten hvad samværsmønster skal være, selvom barnet, ikke længere et barn, faktisk oplever alle de her ubehagelige situationer, ikke har lyst til at være sammen med forældrene, fordi de føler, at de skal ligesom bidrage til, at der er en relation. Så de tvinger faktisk barnet igennem en forceret ramme af samværsmønster, samværsaftale, at skulle se den anden forældre. Det har jeg også set gå galt. Der er jeg nødt til at citere en dommer øh som for nylig jeg hørte sige, at for 12 år og de næste par år, der begynder barnet selv at vælge Politiet kommer ikke ud fra de er omkring 10. Det gør de ikke. Øh, rent juridisk så er det rigtigt. Barnet skal ikke have indflydelse med. Der kommer en alder hvor barnet faktisk kan begynde at gå sin vej ø og selv fravælge den grimme adfærd.
Og det det er der mange, der tror, at det kan man ikke. Det skal kun være forældre. Men men det sker altså det har vi eksempler på, at børnene er gået deres vej.
Ja.
Og når så den kommer i retten, jamen så er dommeren sådan: "Ja, altså vi skal også lytte til barnet, og der er konflikt." Ja. Ja. Øhm, så der er et et et smertenspunkt i systemet her, fordi systemet vil kun se, der er forældreonflikt. Det skal være meget, meget slemt hos den anden forældre, før de ser, at det ikke er godt for relationen at ses. Det skal være, vi skal brændes med cigaretter. De skal øh, der skal være meget slået, der skal være en eller anden form for abuse. Og den skal
øh, den skal enten via politiet eller den skal via nogle kommunale psykologer eller et eller andet, som skriver, at det er der. Det er ikke engang nok, barnet taler om det. Altså, der kan blive underrettet mange gange, og der er ikke bliver registreret eller taget alvorligt, fordi at systemet siger, der er forældreonflikt, og barnet er i loalitetskrise. Øh, og derfor så kan der være, eller der kan være manipulation eller du bliver beskyldt for at manipulere, som du faktisk overhovedet ikke gør det, og så videre og så videre. Alt det der kontakt også, det er meget, meget svært at stå i. Det er hver hver eneste sag er en vej i sig selv, og der er ingen garantier. Men det er omvendt, at vi alle dem, der tager kampen for at stå i i respekt for hinanden, i kærlighed. til hvem andre er og sine fra over for manglende ansvar i det relationelle manipulation og den slags øhm som en en vej til at trække børn til sig som ø som noget idealiseret man man får for sin egen skyld. Vi vi bidrager alle jer som går vejen bidrager til at lave en rute hver på jeres måde som energetisk andre kan følge også uden at de faktisk er bevidst om det.
Ja præcis
og de børn der siger fra og står ved sig selv de laver også en vej.
Ja.
Så jeres børn kraver en vej her ved de ved de det ene eller ved de det andet. De skal aldrig stå i valget mellem forældrene. De skal stå i valget om sandhed. De skal stå i at kunne mærke sig selv bæ redere og bedre og sige nej, hvis de bliver behandlet dårlig. Og holde fast i det uanset om der er en trussel, at du ikke får en eller anden fed elcykel, eller du ikke får en tur til New York, eller du ved, Nå, men så kan det også være lige meget, og så fryser mor derude i tre måneder, og så hører du ikke fra hende, og så gør du ondt. Alle de der ting har vi set igen og igen. igen og igen. Alle mulige varianter. Og det er name of the game. Og det er det, I står i. Det er det, vi kender til. Vi kender hele det der. Kontakt os, hvis I har brug for hjælp til det. Men det her, det er ikke en reklame, men det er bare for at sige, det er noget, vi arbejder med at hjælp med bevidstgøre os. Øh,
det er der også andre, der gør.
Det her, jeg ment som en service til jer, som har brug for at høre, hvad er erfaringerne? Det er vores erfaringer, men det er også erfaringer nu fra vi har de her interviews, hvor vi kan se, at cirka 30% af dem, vi har interviewet, er gået igennem de her faser. eller er i nogle af faserne
eller er i nogle af faserne. Og så har vi jo alle erfaringen for dem, der ikke er blevet interviewet, så som du også øh især du har haft med at gøre, men jeg har også haft at gøre med nogle af dem,
hvor min rolle er mere bevidstgørende, og din er mere, at du går ind og arbejder med alle de ting, der ligger i det, så du kommer ud og kan stå i det.
Om du så står i en retssag, eller du sidder i en terapi, kommunen kræver, og din advokat siger, du må ikke droppe terapien, fordi så mister du samværd til kunne stå og blive presset i en terapi, hvor den anden manipulerer hele tiden. Det kunne være, at du skal stå stå et eller andet forældremøde, og de begynder at finde på et eller andet. Alle de ting håndterer, at du får mails fra den anden, som du ved at manipulerende eller hvor de tager dig for givet eller presser sig ind eller pludselig kommer de ikke i samme alle de her ting, der gør noget ved dig. Alt det kan vi arbejde med, så du får fuldstændig ro i det og får mastery og sætter dine grænser og står og kunne håndtere, at det har den konsekvens, som det nu har. Ja.
Og det er det liv, som
der kommer et liv på den anden side, hvor du slet ikke bruger for mange kræfterbolde der længere.
Præcis.
Det er bare, hvad det er. Det var din ek. Det var en Det var historisk. Og det har så gjort dig til en master, en følelses. Du kan mestre dit følelsesliv. Du kan mestre, hvad hvordan du håndterer kærlighed og støtte til andre. Øh, og og det det så så man kan sige path of the narcissist er er virkeligheden en path of mastery. Potentiel.
Potentielt. Ja.
Ja. Skal vi lade den ligge her?
Jeg tror, det var ordene for nu.
Vi siger tak for den gang.
Tak. Hej.
Og på genhør.
