Tilgængelige afsnit:

E32: Manifestation og samskabelse


Apple podcast. Spotify Podimo, Andre podcasts

I denne episode af Magdalene Effektens podcast, dykker vi ind i temaerne manifestation, samskabelse og energiarbejde. Vi undersøger forskellen mellem ubevidst og bevidst samskabelse, og hvordan vores bevidsthed omkring egen medskabelse påvirker vores og andres virkelighed. Vi taler om faldgruberne ved en overfladisk New-age forståelse af manifestation, som ofte præsenteres i spirituelle kredse, og understreger vigtigheden af at anerkende vores konstante samskabelse med andre og det omgivende univers. Diskussionen berører også, hvordan vores interne frekvenser og følelsesmæssige tilstande spiller en nøglerolle i skabelsesprocessen uanset, og hvordan en dybere forståelse og bevidsthed omkring disse elementer kan lede til mere meningsfulde og positive skabelser i vores liv.


Vi berør:

E31: Fælder på den spirituelle rejse


Apple podcast. Spotify Podimo, Andre podcasts

E30: Nytårsspecial: Opsamling på 2023

Apple podcast, Spotify Podimo, Andre podcasts

Denne gang om vores proces i 2023:


E29: Kvinde: Sådan arbejder du med svære følelsesmæssige tilstande

Del 1: Apple podcast. Spotify Youtube. Podimo, Andre podcasts

Del 2: Apple podcast. Spotify Youtube. Podimo, Andre podcasts

Sådan arbejder du med indre ubehag, kaos og svære følelsesmæssige tilstande. En guide til kvindens indre verden, og hvordan hun kan finde mening, skønhed og kraftfuldhed i det som er.

Afsnittet er fokuseret på kvinden, men indeholder også en guide til hvordan du som mand bedst kan være der for hende, når hun er ramt.

I dette afsnit dykker vi ned i:

• Hvordan du som kvinde arbejder med det, som ligger i dig - følelser, kaos og ubehag m.m.

• Hvordan du arbejder med det selv, med din elskede, din veninde og terapeuter.

• Er det altid meningsfuldt, det som ligger inde i dig, og findes der virkelig negative følelser, du bare skal undgå?

• Hvad er gevinsterne på lang sigt ved at arbejde med dit indre kaos?

• Hvad kræver det af dig at arbejde med, og hvordan ser feminin disciplin ud?

• Om fælderne ved forskydning af ubehagelige tilstande ind i chokolade, nyt tøj, nye sko, endeløse nye projekter, børn, Instagram og at læsse af på veninder uden at tage ansvar.

I forhold til parforholdet:

• Hvordan du kan blive fanget i, at han skal tage sig af dig, og bliver vred på ham, når han ikke opsøger dig.

• Om risikoen ved at læsse svære følelser og indre kaos af på ham uden selv at tage ansvar.

• Hvordan du undgår at projicere på ham, når du er fanget, og skelner mellem hvad der er dit og hans ansvar.

• Hvordan du undgår at "gå på" din mand, når du er fanget i dit indre kaos.

• Hvordan du undgår at nedbryde din intimrelation ved at projicere eller læsse følelser af på ham.

• Hvordan du undgår at give din mand skylden og kræve, at han tager ansvar, når du selv er ramt. • Hvordan du beder om hjælp til at blive holdt.

• Og så kommer vi detaljeret ind på, hvad han kan gøre for at støtte dig, når du er ramt.


Bonus: Parforholdet - den vigtigste relation i familien - Radio 4

I denne episode taler vi polaritet og parforhold og hvordan man respekterer og forstår forskelligheder mellem kønnene, og kommer tilbage til forbindelse igen, når man har fjernet sig fra hinanden og lukket af. Fokus er derfor ikke på forældrerollen selvom titlen nedenfor antyder det, selvom vi også kommer ind på hvordan det påvirker børnene, når forbindelsen er brudt. 


Lyt direkte ved at trykke play på boksen nedenfor:

E28: Hvordan håndterer du en narcissist?

Del 1: Apple podcast. Spotify Youtube. Podimo, Andre podcasts

Del 2: Apple podcast. Spotify Youtube. Podimo, Andre podcasts

I denne podcast dykker vi ned i et mønster, der af fagfolk betegnes som narcissisme. Vi belyser de udfordringer, du kan støde på med individer, som udviser dette bestemte mønster. Du kan overveje at tage et lyt til Episode 5: "Det narcissistiske forsvar" nedenfor, for at få en dybere forståelse af, hvad begrebet indebærer. Men vi folder også begrebet ud her.

Når en person konsekvent udviser dette mønster, og der ikke sker ændringer over tid, er det essentielt at forholde sig til dem anderledes end i mange andre relationer. Dette er for at beskytte dig selv mod at blive nedbrudt eller pakke dig selv væk. Vi råder dig til ikke at stemple nogen i dit liv med "narcissisme"-etiketten. Men det er vigtigt at forstå, at vi bruger termen "narcissisme" for at beskrive en helt bestemt personlighedsstruktur, der kan være særdeles udfordrende at håndtere og meget nedbrydende. Sjældent vil en psykolog eller psykiater direkte betegne en person som narcissist uden omfattende undersøgelse, da det ville overtræde professionelle etiske retningslinjer. Dette skaber et tomrum i forståelsen og håndteringen, som vi forsøger at adressere i denne episode.

I denne podcast dykker vi ned i følgende emner:


E27: Hvorfor åbner han ikke bare op? Mandens vej til at åbne hjertet i en intimrelation

Del 1: Apple podcast. Spotify Podimo, Youtube. Andre podcasts

Del 2: Apple podcast. Spotify Podimo, Youtube. Andre podcasts

Mænds lukkede hjerter: Hvad kræver det af ham at åbne op?

Vi diskuterer følgende emner i podcasten:


E26: Hvor kommer sjælen fra? Om Jordlinge-, Interplanetariske- og Englesjæle

Del 1: Apple podcast. Spotify Podimo, Youtube. Andre podcasts

Del 2: Apple podcast. Spotify. Podimo,Youtube. Andre podcasts

Hvor kommer sjæle fra og hvilke typer sjæle møder, vi når vi arbejder med klienter? I denne podcast vil dykker ned i spørgsmålet om, hvor sjæle kommer fra, og hvordan sjælens impuls udtrykker sig i vores daglige liv.

 


Vi vil se på tre typer sjæle vi har mødt  og som har mange varianter: Udefra kommende (IP'ere), "jordlinge" og englesjæle. Vi vil kommer også ind på: Hvordan føles det når sjælen nedstiger i kroppen? Hvad er kropsbevidstheden og hvilken rolle spiller den i processen? Og hvilke problemer kan opstå i processen.


Bøger:

Backman, Linda. Souls on Earth.

Bowman, Carol. Children's Past Lives.

Stevens, Jose. Transforming Your Dragons.


Podcasts:


Websteder:


E25: Udvikling af skelneevne (for kvinder)

Lyt her: Apple podcast. Spotify, Podimo, Youtube. Andre podcasts

I dette korte afsnit kommer Mette med råd om hvordan du arbejder med din skelne-evne: For hvad er mit og hvad er ikke mit?


E24: Epigentiske traumer - traumer igennem generationer og hvordan man transformerer dem

Lyt her: Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

Hvad er epigentiske traumer og hvordan arbejder du med dem? Det belyser Mette i dette korte indlæg.


E23: Hvad er feminin kraftfuldhed?

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

Her kommer Mette ind på hvad kraftfuldhed er i det feminine. Og det har ikke en kæft at gøre med lange negle og smukt udseende at gøre. Men hvad er det så? Det giver hun et bud på i dette korte afsnit.


E22: Menneskets sexualitet under forandring

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

Mette giver et oprids af hvad hun ser som fremtiden for menneskets sexualitet i dette afsnit.


E21: Kvindens seksualitet - en mands perspektiv

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo,  Andre podcasts

Denne podcast er forsættelsen på nysgerrigheden om det modsatte køns seksualitet i afsnit 20. I stedet for at beskrive vores eget køns seksualitet, har vi som et eksperiment igen vendt kameraet imod en repræsentant for det andet køn, for at få et udefra-perspektiv. Sidst talte vi om mandens seksualitet som opfattet af Mette (det afsnit kan du finde på podcast hvis du endnu ikke har hørt det). I dette afsnit følger vi op og spørger Sune om hans opfattelse af og hvad han har lært om kvindens seksualitet - indtil videre. 

Det bliver en vild omgang hvor Sune trækker på egne erfaringer koblet med studier i kvindens seksualitet og sociologiske studier af swinger-par og polyamori, Sexus-studiet, Masters and Johnson, Kinsey, FMrI skanninger af kvinder under orgasme, alt sammen koblet med hans personlige erfaringer og mange samtaler med par fra alternative sex-miljøer og personlige samtaler med kvinder om emnet. Der er ikke kun tale om en akademisk tour-de force, selvom det er der vi starter, det er teori appliceret med praksis koblet sammen ud fra et enkelt menneskes perspektiv og et energetisk og filsofisk perspektiv.

Sune fortæller om hans oplevelse af rejsen fra årtier med fri sex, swinging og åbne forhold over i helt traditionel dating, som til sidst ender i ønsket om dybere forbindelse til kvinden hans hjerte har valgt: Ønsket om at blive mødt og set af en kvinde - og få lov til at møde og se hende som hun er - i hendes dybde, smerte og skønhed.

At blive elsket for andet end blot en fantasi om en mand med gode egenskaber, nice guy/bad guy, god provider osv. og muligheden for istedet at kunne være et sårbart komplekst væsen, med dybde og mørke med alt hvad det indebær som folder sig ud.

I processen opdager han, et det absolut ikke er for alle at åbne op, og at det kræver at begge parter er villige - og bevidste - i processen, for at kunne gentage valget hver gang mørket dukker op vi lukker ned i dyb eksistentielt, kropslig og følelsesmæssig smerte. Villigheden til at lade den anden part bevidne ens smerte og dybeste mørke og lukke den anden ind, når det er sværest, er nøglen til at gå dybere og dybere og hvor det kan lede til over tid.

Og vejen til at åbne op som folder sig ud igen og igen. Det valg kan kun tages bevidst, når begge parter ønsker det og tilvælger det igen og igen.

Han opdager også, at det åbner seksualiteten op, så den folder sig ud igen og igen, på nye lækre og intense måder - i et mystisk, men også i en meget smuk proces og magisk møde, som gør, at hun bliver mere og mere spændende, tiltrækningen og lysten folder sig ud på nye lækre måder, og han formår at se hende som et energetisk perfekt og smukt væsen.


E20: Mandens seksualitet - en kvindes perspektiv

Apple Podcast. Spotify, Podimo, Youtube. Andre podcasts

Dette afsnit er leder op til afsnit 21. I denne snak stiller Sune et "simpelt" spørgsmål til Mette: Hvad har hun lært om mandens seksualitet indtil nu? Det bliver en spændende omgang, hvor Mette øser ud af hendes personlige såvel som professionelle erfaringer fra sin terapeutiske praksis om opfattelser af hvordan mandens sexualitet fungerer i praksis men også i teorien.


E19: Energiarbejde, tidligere liv og friheden til at være til

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

"You take the blue pill... the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill... you stay in Wonderland, and I show you how deep the rabbit hole goes."

- Morpheus (The Matrix)

Podcasten handler om hvorfor det er så svært bare ”at være”, og hvordan man kommer hen til at være mere og mere. Mange af os føler at vi har mistet forbindelse til væren og føler os som cirkusheste der bliver pisket rundt i manegen af os selv og ikke mindst vores omverden. Hvad betyder det at føle sig ét med livet og bare smelte sammen med det du laver og livet selv - og hvordan kommer du derhen?


Det føles som balsam for sjælen når det opstår, men hvordan arbejder man hen imod det? Det er ikke noget du bare kan fixe - det er noget du kan overgive dig til, og arbejder hen imod, men det kræver overgivelse til mørket der ligger som en underlægningsmusik du først opdager når den trækker sig. Som en støj i baggrunden der altid har været der - en tinitus i din opfattelse af verden du ikke vidste du havde.


Undervejs kan du møde ting og fænomener vi ikke selv troede på før vi selv gik igang. Vi forventer og ønsker ikke at du "tror" på os, vi har ikke den "endegyldige" sandhed om emnet. Dette er ment som en forberedelse på hvad der kan dukke op når du arbejder med os og det kan skærme dig for et ontologisk chock. Tag det som et poetisk indlæg baseret på vores egne erfaringer.


Referencer:

Om "tidligere liv" herunder hvordan man spørger ind og evidensen (belyses yderligere i afsnit 26):


Praktis how-to kortlægning af astralriget, dødsoplevelser, forfædrehealing og astrale objekter mv. der kan sidde i det menneskelige energifelt og du kan være koblet på:


Udforskning af følelser for mænd og andre uden et sprog for det:


E18: Mandens uforløste potentiale

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

I denne solo-talk kommer Sune Sloth ind på, hvad han mener er mandens uforløste potentiale. Han diskuterer, hvordan mænd har forsømt at arbejde med det relationelle og har undgået at tage ansvar for at sikre forbindelsen til kvinder, mens kvinder omvendt har arbejdet med sig selv og deres relationer i årtier. Det er her, kvindens manglende lyst til sex med ham skal findes, og det er hovedårsagen til, at hun bliver træt af ham og til sidst forlader ham. Hun mister tilliden, når han ikke er ærlig, ikke holder, hvad han lover, når han mister sin integritet og er uærlig om hvad han vil med relationen. Hun mister tiltrækningen, når han bliver kraftløs i forsøget på at please hende eller forsøger at undgå hendes opmærksomhed ved at zone ud og lade som om han lytter. Her skal mange kvinders manglende lyst til sex med ham på den lange bane findes, for når hjertet slukkes, så følger resten.

For at komme dertil, hvor han kan møde hende, må han sætte kærligheden til hende forrest i hans prioriteter og lade sexen, cykel, og arbejde træde i baggrunden. At modnes i relationskompetencen åbner hende op over tid og gør, at den sex, han længes efter, har mulighed for at åbne sig op, idet hun blomstrer i lyset af hans udelte opmærksomhed. Det lyder alt sammen meget simpelt, men i praksis er det svært, og det kan være en smertefuld rejse at tage ud på, der kræver modet til at stå i sårbarhed og risikere afvisningen.

Vi henviser også til Den Maskuline Rejse for mere information.


E17: Sårbarhedens superkræfter

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

En solotalk med Mette: Noget af det første jeg kigger efter og spørger ind til, når mennesker søger min rådgivning, er sårbarhed; kommer du tilbage til en tilstand af sårbarhed efter konflikt, og rækker dit barn ud til dig i sårbarhed?

Jeg skriver ofte om sårbarhedens superkræfter, og hver gang kommer der mange spørgsmål om hvordan sårbarhed egentlig ser ud, hvad den helt nøjagtig består af, og hvad pokker man gør, hvis sårbarhed hører til sjældenhederne i relationen til ens børn og partner.

Derfor har jeg lavet et foredrag om sårbarhed, som jeg også kombinerer med det, der i mangel af et bedre ord, kan kaldes energiarbejde. På foredraget starter jeg dog med at tale om følgende:

Hvad er sårbarhed og hvordan spotter vi den i forskellige situationer?

Hvorfor har sårbarhed en så afgørende betydning i vores nære relationer?Hvorfor er det så smertefuldt når sårbarhed ikke er en mulighed?

Hvordan kan vi komme til at lukke ned for vores børns sårbarhed, og hvordan holder vi øje med om det sker?

Hvordan får vi åbnet op igen for sårbarheden, så relationen igen kan blive tryg og dyb?

Alle mennesker har individuelle sår, såvel som kollektive sår, og frygten for enten ikke at blive mødt i sårbarhed, eller at blive ødelagt, hvis man lukker nogen ind i sin sårbarhed, er en kollektiv frygt, forstået som at den ligger i os alle på den ene eller anden måde.

En af de mest effektive måder at arbejde med kollektive sår og kollektive traumer på, der belaster den kollektive psyke (og derfor også den individuelle psyke), er energiarbejde. Energiarbejde kan tage mange former, og jeg har længe nørdet med disse former, sådan lidt undercover, fordi jeg har ønsket at finde en måde, hvorpå vi kan få fat i de kollektive sår og transformere dem.


E16: Regulering af intense følelser (for kvinder)

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

Dette er en solo-talk med Mette Miriam Sloth: Den ting, alle mentale lidelser og personlighedsforstyrrelser har tilfælles, er dys-regulering, forstået som en manglende evne til at regulere f.eks. intense følelser. Enten opleves følelserne så voldsomme, at de overmander og driver gæk med virklighedsopfattelsen, eller også er der ingen kontakt til følelserne, og derfor heller ingen evne til at have indføling med andres følelser. Og så er der hele det store spektrum mellem de to yderpoler. Men det er ikke kun dem, der har en lidelse eller en forstyrrelse, der bakser med dys-regulering.


Vælger vi en partner for at undgå at mærke angsten for ensomhed, kan det først føles dejligt trygt, men på et tidspunkt, med mindre begge har lavet et indre arbejde og genfundet hinanden på ny, vil forholdet blive et fængsel. Der var også kvinden, der kontaktede mig fordi hun havde læst et opslag, jeg havde skrevet omkring det med at bringe børn til verden. At det ikke handler om hvorvidt du bringer børn til verden eller ej, men om at du er bevidst om hvorfor, det ene eller det andet valg er det rette for dig.


”Mette, jeg gjorde jo bare som alle de andre gjorde. Drømmen om at få huset, haven og ungerne, der løb og legede i den, var skøn, men det viste sig ikke at være min drøm. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, da jeg udlevede den drøm. Jeg undgik konsekvent at mærke ind i hvem jeg var, fordi jeg fornemmede, at det ville skabe store ændringer i mit liv og i mine relationer. Jeg turde ikke, så jeg fortsatte med at gøre det, de andre gjorde. Nu er jeg nødt til at finde ud af, hvem jeg er, før jeg kan give den kærlighed til mine børn, som de legitimt har krav på. Undlader vi at stoppe op og reflektere over, hvem vi er, og hvad vi ønsker med vores liv, vil vi komme til at udleve andres drømme. Her bliver drømmejobbet pludseligt til dit værste mareridt, eller det smukke hus, den smukke have og den smukke partner kan hverken gøre fra eller til ift. din følelse af tomhed.


Nøglen til hensigtsmæssig regulering – forstået som evnen til at samstemme det indre med det ydre – i både det store såvel som i det små, ligger i at forstår reguleringscyklussen, og omsætte denne viden i praksis i dagligdagen. Formår du det, bare noget af tiden, og er du forælder, vil du ikke blot hjælpe dig selv – du vil i høj grad også hjælpe dine børn.


E15: Forstå din dårlige samvittighed (for kvinder)

Apple Podcast. Spotify. Podimo, Youtube. Andre podcasts

Dette er en solo-talk med Mette Miriam Sloth:

I denne episode, som er et foredrag optaget i 2022, kommer Mette ind på: 


E14: Sjælens rejse og energiarbejde

Apple Podcast. Spotify. Youtube, Podimo, Andre podcasts

Dette er en solo-talk med Mette Miriam Sloth:

Det er langt fra alle, som det giver mening for at tale om sjæl, forbindelse til sjælen, og om at jorden har en sjæl (Gaia), som du også kan føle dig forbundet med. Men for dig, hvor det resonerer, er der lige nu en tørst efter større forståelse, da mange føler, de har fået rykket gulvtæppet væk under sig. Derfor har Mette stykket en talk sammen, der forsøger at få styr på nogle af de mange åbne spørgsmål, der pt trænger sig på:

E13: Særligt sensitiv eller empat?

Apple Podcast. Spotify. Youtube, Podimo, Andre podcasts

Denne gang taler vi om det, at være særlig sensitiv og hvorfor vi finder, at det giver mere mening at tale om at være empat og kunne sense energifelter.  Vi kommer også omkring, hvorfor det er vigtigt, at du arbejder dig hen imod nøje at vælge hvem, du vil udveksle din energi med, og hvorfor nogle miljøer dræner dig langt mere end andre - for de trives i gensidig afhængighed, hvor empaten ofte er den, der leverer mest i relationerne.

Mærker du meget, og mærker du hurtigt hvordan andre mennesker har det, vil du typisk drænes hurtigt i selskab med andre, der ikke har det sådan, og er kommet til at danne relationer med familie og venner, hvor de er blevet afhængige af din udstråling, og at du tager hensyn til, så vel som regulerer dem følelsesmæssigt. Så vil du måske undlade visse emner, fordi du ved det trigger dem, pakke dine egne behov væk, hvis de ikke matcher med deres, og lytte til deres problemer og bekymringer længere end det er godt for dig.

Men er deres følelser og tanker i virkeligheden dit ansvar at bære, og hvor meget hjælper det dem på den lange bane til selv at tage ansvar, når du stiller dig til rådighed som det lyttende empatiske øre? Hvilken rolle spiller din evne til at mærke en masse i rummet, som andre ikke lægger mærke til?

Det har en høj pris, når du strækker dig , for du kan komme til at bære rundt på andres energi i dit eget syste i den tro, at det er dit eget, og du kan riskere at ramle ind i mennesker, der næres af en empat  og her bruger dig. Mens du måske tror, at du hjælper andre, ender du måske lige omvendt med at fastholde dem i egen umodenhed og manglende ansvarstagning for eget liv, fordi de ikke får en korrekt spejling på deres sociale adfærd af gruppen.


Referencer: 

James Redfield's kontrol-dramaer.

Barbara Brennan skriver om energifeltet, konflikter og relationer og deres healing via bla. coordings og slægslinje bl.a. i denne bog

Vi kan også anbefale hendes nyeste bog: Core Ligth Healing,

Læs om Hvad er Trauma Dumping?

Richard Rudd's Gene Keys.

José Stevens: Transforming Your Dragons (om modningsrejsen som art).

E12: Polaritet og den maskuline rejse

Lyt her: Apple Podcast. Spotify. Youtube, Podimo, Andre podcasts

Denne gang interviewer Mette Miriam Sloth hendes mand Sune Sloth om hvordan han arbejder med og oplever polaritet i parforholdet. Vinklen er de ting en kvinde (som Mette) kunne være nysgerrig på at vide.

Vi kommer ind på hvordan han arbejder med evnen til at være åben og hvad det kræver af ham: Hvilke "kanter" støder manden på, når han ønsker at være tilgængelig og åbne i hans kvindes kærlige nærvær? Hvor lukker han ned, hvorfor gør han det, og hvordan åbner han op igen? Har hun en rolle der?

Vi kommer ind på hvordan polaritet kan opleves af en mand, og vi kommer ind på de 3 stadier i parforholdet (beskrevet af David Deida) plus et ekstra stadie vi har opdaget i processen.

I samtalen kommer vi ind på hvor central mandens evne til at holde struktur er, såvel som evnen til at slippe den når den ikke holder og erkende egne begrænsninger.

Vi snakker om kompetencer - og hvordan det spiller ind i forhold til hans evne til at holde fokus i parforholdet og dermed på hende. Vi runder også evnen til at tage ansvar som en helt central del af dansen.


E11: Polaritet og den feminine rejse

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo, Andre podcasts

Polaritet og den feminine rejse er omdrejningspunktet for denne samtale med Mette Miriam Sloth interviewet af hendes mand Sune Sloth.

Hvad er polaritet og hvordan henholder det sig til kønnene? Hvad er din primære pol i sengen og hvad er du tiltrukket af seksuelt?

Mette giver tips og tricks til hvad man som kvinde eller femint identificeret skal være opmærksom på, når man åbner op. Hvem man skal tage rejsen med og hvor skal man passe på sig selv?

Kan ens partner tage rejsen med dig uden selv at være bevidst om den? Er der røde flag du skal være opmærksom på omkring den maskuline pol, hvis man er feminint identificeret, og hvad er faresignalerne som man skal være særligt opmærksomme på?

Hvordan fungerer den polariserede dans når mellem polerne når den fungerer bedst, og hvordan kan hun åbne sig op over for en maskulin pol, og hvad kræver det egentlig af partneren? Hvad betyder tillid i relationen? Og hvordan får manglende tillid hendes krop til at lukke ned hvis han ikke tager ansvar.

Vi henviser i samtalen til bogen "Samtaler med min Imaginære datter" skrevet af Mette Miriam Sloth - find mere om den her.


E10: Keypoints fra Den maskuline rejse til hende og ham

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts

Keypoints til hende:

Mange kvinder kommer til at tage mandens umodenhed på sig, som om de altid selv er problemet. På den måde undslår mandens sig ansvar for relationen ved at pege på hende. Det får kvinder til at skamme sig og føle at de skal "arbejde med sig selv." men det kan også bare være at din krop har lukket ned så mange gange at den siger: Nej tak.

Der ligger en feminin spirituel kraft der kan vække manden - men det er ikke sikkert at han vil vækkes. I et parforhold er kvinden er nød til at opøve evnen til at kunne skelne om hvad der hendes eget. Og lære ikke at tage ting på sig, som ikke er hendes eget.

Det er ikke alle der ønsker en dyb kærlighedsrelation. Du kan ikke have kærlighed nok for jer begge - han skal også ønske en dyb kærlighedsrelation.


Keypoints til ham:

Vi taler også om, hvad det kræver af en mand at tage rejsen sammen med kvinden, han har valgt at fokusere sin opmærksomhed på, og tillader at åbne sit hjerte for.


Podcasten handler bl.a. om, hvordan man som mand kan være bevidst om sine drifter og arbejde med dem, og integrere dem, så de ikke trækker fokus væk fra det han ønsker at fokusere på, men istedet over tid kan blive til en oplevelse af at føle sig mere og mere kraftfuld og i ro. Han skal være villig til at stå i dyb indre smerte og vælge forbindelse i stedet for at trække sig tilbage fra hende, når han låser invendigt eller dømmer hende. Især er det svært, hvis hun afviser ham og det gør ondt dybt inde hjertet, men han skal kunne tåle at stå og risikere forholdet, mens han viser sin dybe intention for hende. Her må han holde fast på, at han ønsker at fortsætte rejsen, men med respekt for hendes fulde frihed om at tilvælge ham om og om igen, og turde være i smerten. Vi deler vores fælles rejse med jer som et eksempel, og ikke en endegyldig formel, og det gør vi i et håb om at vores rejse kan være til inspiration for andre.


E9: Den Maskuline Rejse

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts

Vi har lavet vores første podcast/Youtube hvor vi stikker tæerne i vandet og for første gange åbner op i en samtale om mandens rejse imod dybere forbindelse, og polaritet i parforholdet.

Det er en samtale hvor vi kommer hele vejen rundt om menneskets evolutionære rejse, instinkterne der raser i manden, den smertefulde kløft mellem kønnene, og neden under det en dyb længsel efter kærlighed og forbindelse, der driver dem begge, hvor især manden synes at være begravet i dybe og smerte låsninger der forhindrer ham i at åbne sig op for intimitet og kærlighed.

Det er en åben og ærlig samtale om, hvordan det er at være en mand, der udforsker polaritet og om hvordan den rejse kan føre en ind i det ukendte indre landskab, der både er smertefuldt men også kalder på dyb overgivelse i hjertet til den kvinde han har valgt at fokusere sin opmærksomhed på. Vi deler vores fælles rejse med jer som et eksempel, og ikke en endegyldig formel, og det gør vi i et håb om at vores rejse kan være til inspiration for andre.

Vi er meget ligefremme i vores samtale omkring mandens rå drifter og sexualitet specielt de første 29 minutter af samtalen, herefter går vi dybden med polaritet og hvad der kræves af manden og kommer også forbi hvad det kræver af kvinden, for at gå dybere i relationen og møde mørket sammen og lade det transformere sig.

Vi mener det er en nødvendig forudsætning, at forstå mandens drifter for at forstå hvor rejsen starter - vi taler derfor om ting som mænd sjældent vil indrømme at de siger over for kvinder (med dertilhørende sprogbrug som mændende siger det ligeud når kvinderne ikke er tilstede), men som forskningen i evolutionspsykologien også peger på bor i alle mænd.

Sune referer til en fortid way back med "consensual non-monogamy" - altså sex med andre partnere efter klar og gennemsigtig aftale omkring grænser og regler indforstået mellem partnerne i et etableret parforhold, hvor sexuelle eventyr blev udforsket i fuld indforståethed af denne frihed imellem begge parter. Han tager afstand fra både utroskab og uærlighed i parforhold.


Referencer: 

Vi henviser til Den Maskuline Rejse - her på siden.

"Bad Boy Paradox" - er David Buss teori om at narcissisme og psykopati er en seksuel tilpasning.

"Parental Investment Theory" fokuserer på hvor meget hannen er engageret i afkommet.

David Buss står bag teorien om at kvinder overordent set søger partner i 70% hendes affærer (Mate Switching Hypothesis).

David Deida  har skrevet mange gode bøger, men særlig denne kan anbefales:

Dear Lover: A Woman's Guide To Men, Sex, And Love's Deepest Bliss

David Buss interview af Andrew Huberman værd at se.

Geoffrey Miller er en spændende evolutionspsykolog - se interview her.

Sune anbefale David Buss bog skrevet sammen med Tucker Max.

John Wineland er elev af David Deida  - dette klip er særligt inspirerende før begge køn.

Om løver der parrer sig 500 gange med hunnerne - før hun får unger (den er sjov): Wild Sex - Macho Males - National Geographic.

Og Flyvningens historie og mænd som i naturens eksperimentelle legeplads.

E8: Kvindens skaberkraft

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

En solo-talk med Mette Miriam Sloth:

Som kvinde har du adgang til vanvittig meget kraft, dog ikke igennem de maskuline adfærdsformer, men dem de feminine indeholder, og derfor har jeg sammensat et foredrag, der kan hjælpe dig videre på din rejse.


På foredraget kommer jeg ind på følgende:

Hvad feminin og maskulin dækker over og hvorfor vi nemt kan komme til at anskue det for forsimplet og bruger det i flæng.Hvordan du skaber en praksis, hvor du bevidstgør dansen mellem de to.Hvorfor balancen mellem de to er så vigtig på både mikro såvel som makroniveau.Hvorfor det feminine har været nærmest forsvundet, men nu langt om længe synes at være ”back in business” – og hvad det betyder for dig og samfundet omkring dig.Forskellen på feminin og maskulin kraft, og hvorfor vigtigt at kunne kende og mærke forskel på disse former for kraft.Maskulin og feminin har som udgangspunkt ikke noget med de biologiske køn at gøre, det er måder at være og udtrykke sig på i verden. Hver gang du har et mål eller en retning med noget, er du i en maskulin adfærdsform. Hver gang du er med noget, sanser, fornemmer og nyder, bevæger du dig i det feminine farvand. Det kan lyde enkelt, nærmest klichefyldt, dog kan det at bevidstgøre, hvornår du er i det ene og hvornår du er i det andet, være helt afgørende for at, du forstår din kraft.

F.eks. tror mange kvinder, at de er det feminine, når de går hjemme med deres børn, men faktisk er langt det meste af livet hjemme med børn i maskulin gøren, og derfor kan det også suge livet ud af dig. Ikke forstået som at det at være med børn suger livet ud af dig, men fordi du bliver bedt om hele tiden at holde struktur, som er maskuline former (planlægge mad, skifte ble, sørge for søvn, ordne vasketøj mv.), samtidig med at dit barn insisterende beder dig om at være nærværende med ham eller hende i det nu, der er, som er en feminin form.

Du bliver altså bedt om at være i det maskuline og det feminine på en og samme tid, og det vil presse dig til kanten, hvor du har lyst til at råbe højt af frustration og magtesløshed.

Der er intet galt med at holde struktur, eller at være nærværende uden mål og retning. Begge dele er to vigtige elementer i menneskets liv, men du kan ikke gøre det samtidig. Bevidstgørelsen om vigtigheden af at skifte mellem de forskellige former for udtryk i verden, kan muligvis hjælpe dig til større velvære og mere nænsomhed med dig selv. Og når du først mestre det, kan du få fat i din kraft.

Foredraget fandt sted i en lukket gruppe live fredag den 16. december 2022 og derfor er kvaliteten af optagelsen ikke i top.


Referencer:

Kvinder som løber med ulve, myter og fortællinger om vildkvinde-arketypen af Clarissa Pinkola Estés.

Dear Lover - A Woman's Guide to Men, Sex, and Love's Deepest Bliss af David Deida.


E7: Kvinde kend din krænker

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts

En solotalk af Mette Miriam Sloth:

I forlængelse af foredraget om de narcissistiske forsvar (E5), hvor der var knap 300 der deltog da jeg afholdt det online, hvilket klart er til den høje side på mine månedlige foredrag, men det mest slående var alle de mennesker, der efter foredraget rakte ud efter hjælp, og graden af deres desperation, smerte og sorg, som havde direkte sammenhæng med det at have være udsat for et menneskes krænker-mentalitet i en tæt relation.


Det var både mænd og kvinder, der lyttede, men en klar overvægt af kvinder, sikkert fordi 98% af dem, der søger min hjælp, er kvinder, og det de stort set alle sad tilbage med, var spørgsmål som:

De spørgsmål har jeg arbejdet målrettet på at besvare så godt, brugbart og nuanceret, som jeg overhovedet kan, og gennemgik dem alle på dette foredrag,  jeg afholdte i november 2022, hvor jeg også kommer omkring følgende:


Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for kvinders trivsel og som ønsker at knække den skræmmende statistik, der viser, at uhyggeligt mange kvinder udsættes for vold (fysisk som psykisk) i deres nære relationer, og foredraget er især ment som en hjælp og støtte til de kvinder, der oplever, eller har oplevet at være i et krænkende forhold.


Har du som mand oplevet at være i et krænkende forhold med en kvinde, vil der være flere ting i foredraget, som du sikkert både kan genkende og have gavn af - du skal bare lige vende rundt på "hun og ham". Dog er der lidt forskelle på, hvordan mænd og kvinder bliver påvirket af og reagerer på kontinuerlig krænkende og grænseoverskridende adfærd i parforholdet.

Referencer: 

Why Does He Do That? - Inside the Minds of Angry and Controlling Men Af Lundy Bancroft.

Should I Stay or Should I Go?: Surviving a Relationship with a Narcissist. Af Ramani Durvasula.


E6: Kvinde forstå dine følelser

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts

En solo-talk med Mette Miriam Sloth:

I de 9 år, jeg har været rådgiver, har kvinder delt deres sorger og glæder, og søgt støtte i deres mest udfordrende livsfaser. Hver kvinde har selvfølgelig sin helt egen historie, men over årene har jeg bemærket, at fælleskvindelige mønstre træder frem, og jeg har forsøgt at samle de mest dybtgående – både dem, der overvælder, såvel som dem der nærer og transformerer. For måske de kan bidrage med lindring og støtte på din rejse i livet.


På foredraget kommer jeg blandt andet omkring følgende temaer

Foredraget fandt sted via via Facebook live torsdag den 4. november 2021 og derfor er den tekniske kvalitet derefter.


E5: Det narcissistiske forsvar

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

På dette online-foredrag, som tidligere har været sendt live via Facebook (derfor den lidt ringe lyd- og billedkvalitet), dykker Mette Miriam Sloth dybt ned i det narcissistiske forsvar og hun forklarer, hvorfor det er så ødelæggende for relationer, samt hvordan du bedst hjælper dig selv og dine børn, hvis du til din forfærdelse har opdaget, at din partner eller eks-partner har udtalte narcissistiske træk. Det anbefales også at lytte til E28 hvor Mette går dybere i emnet. 

På talken uddyber Mette følgende:


Foredraget henvender sig til alle men arbejder du som terapeut, er sagsbehandler, arbejder på krisecenter, i retssystemet eller hjælper mennesker på andre måder, henvender foredraget sig også til dig. For via dit arbejde vil du enten blive udsat for det narcissistiske forsvar, eller møde mennesker, der er nedbrudte af det. Det er meget vigtigt, at du forstår forsvaret og kan kende forskel på den projicerende offerrolle (narcissisten) og den selvbeskyttende grænsesætning, der kommer fra den, der er forsøgt nedbrudt af narcissisten. For ellers kan du hurtigt blive forført og her påføre endnu mere skade på dem, der allerede kæmper for at komme ud af forsvarets klør.


Referencer:

Alle bøger af Ramani Durvasula.

God at starte med: Should I Stay or Should I Go?: Surviving a Relationship with a Narcissist. Af Ramani Durvasula.

E4: Kvindens buldrende indre vildskab

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

Dette er en solo-talk med Mette Miriam Sloth:

Kvinden har en buldrende indre vildskab og en vanvittig stor hunger efter uafhængighed, forstået som frihed fra drama, manipulation, behagesyge, bullshit og ydre krav, der har til formål at få hende til at makke ret, fordi hendes vildskab og kreativitet misforstås.

Kunsten er derfor at tappe ind i denne vildskab og turde lege med uafhængigheden, så begge dele frit kommer til udtryk. Ingen ”mandeklub” og intet glasloft kan hindre en sådan kvinde i at fuldføre sin mission. 

For forstokkede mænd (og kvinder) vil hun med lethed kunne udkonkurrere med sit åbne hjerte og sin etik og moral i behold, og glasloftet interesserer hende ikke, da hun ikke spilder sin livsenergi på at bryde en glaskonstruktion ned, der er skabt af andres grådighed og forældede syn på verden. I stedet vender hun blikket indad, forbinder sig med vildskabens kaos, tæmmer den og bruger energien på at skabe noget helt nyt.

Forstå at din behagesyge ikke handler om, hvem du er, men om hvad du er blevet spejlet i, såvel som hvordan din biologi gerne vil have dig til at reagere i pressede situationer. Du behøver ikke mange års terapi for at ændre denne adfærdsform, du behøver blot at vide hvordan, du opøver noget andet, og så at øve dig igen og igen og igen og igen.

Forstå din store hunger efter at blive mødt kærligt af alle omkring dig. Den er smuk, men spænder samtidig ben for dig, fordi den ofte hindrer dig i at turde stå ved dine synspunkter. Kunsten er at lære at sige til og fra uden at gå ind i andres følelser, og uden at du lukker dit eget hjerte (jeg giver dig gode råd i forhold til hvordan du kan øve denne evne).

Lær at falde på røven, at fejle og at mislykkes. Kvinden har en øget tendens til at ryge i ekstrem perfektionisme, noget der hæmmer hendes livsudfoldelse på så mange måder. Nyd endelig dine succeser, men gem den dyre champagne til når du falder gedigent på røven (og lærer fra det). Jeg giver dig gode strategier til hvordan, du gør denne ret ubehagelige form for træning så tryg som mulig.

Moderskabets paradoks: Kvinden, der mærker den kropslige og åndelige hunger efter at bringe børn til verden, giver helt instinktivt afkald på uafhængigheden i en længere årrække, hvor hun beriger sine børn med sin egen livsenergi. Men på et tidspunkt vil kvindens uafhængighed banke på og kræve at blive hentet hjem, et kald mange kvinder overhører, hvor de fortsætter med at sende store mængder livsenergi over i deres børn (eller partner eller andre mennesker). Det er vigtigt, at du som kvinde lytter til kaldet og tillader tilbageføringen af energien til dig selv.

Sæt din seksualitet fri: Kvindens seksualitet fungerer røvdårligt i et kontraktforhold. Det gør mandens også, men for dig som kvinde skal du forstå, at din seksualitet er dybt forbundet med din indre vildskab og din hunger for uafhængighed, og at det i ret høj grad er igennem din seksualitet, at du lærer begge dele at kende. Du kan arbejde med at frisætte din seksualitet, uanset om du er i et parforhold eller ej, da det faktisk ikke handler om den fysiske seksuelle akt (men den frigjorte seksualitet vil bringe dig til himlen og tilbage igen, når du vælger at have sex med en bevidst mand).


E3: Kvindens længsel efter forbindelse

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

Dette er en live-talk Mette Miriam Sloth gav i et lukket FB-forum i 2022 som vi har redigeret og genudgivet med de tekniske begræsninger det har.

Den sværeste relationelle kompetence at opøve, er evnen til at kunne skelne mellem dine egne og din intimpartners følelser og forsvarsstrukturer, hvilket især kommer til udtryk i jeres konfliktsituationer.

Hvad er mit og hvad er hans, er et spørgsmål du vil stille dig selv igen og igen, når konflikterne raser, og her er det vigtigt at vide, at dine forsvar opererer i forskellige lag, som du skal lære at kende. For det er den eneste måde, hvorpå du kan lære at finde hoved eller hale i vivaret, og det er nødvendigt for at du kan finde tilbage til kærligheden.

Det første, du skal lære at kende forskel på, er nuancerne i den vrede, der opstår, når du føler dig presset i konflikter med din elskede.

Der er tre lag i vreden, der lidt groft sagt kan beskrives og inddeles på følgende måde:

Din partner har gjort eller sagt noget, der har aktiveret gamle sår fra din barndom. Den her vrede er det dit ansvar at tage dig af, og hvis du ønsker at inddrage din partner i din proces, skal du først gøre det, når du har reguleret vreden og den underliggende sorg. Dit raseri smager personligt, og du får typisk enten sanseindtryk eller indre billeder, der vækker minder fra din barndom eller ungdom.

Din partner har gjort eller sagt noget, der har aktiveret den kollektive smerte i det feminine. Den her vrede er det også dit ansvar at tage dig af, og igen giver det først mening at inddrage din partner i din proces, når du har reguleret tilstanden. Modsat den mere personlige smag i det første eksempel smager vreden her anderledes, og dine indre sanseindtryk og billeder rækker ud og favner alle kvinder og har måske endda et arketypisk, gudindelignende præg. Du regulerer tilstanden på samme måde som med andre intense og overvældende tilstande ved at trække vejret igennem vreden og dernæst igennem den underliggende sorg og modstår impulsen i nervesystemet, der ønsker, at du skal lukke oga krampe sammen om tilstanden, som du lærte tidligt i livet.

Din partner har gjort noget dumt, er faldet ud af integritet eller er havnet i udadrettet aggressiv adfærd, han selv burde tage sig af, men som han kommer til at tørre af på dig. Den her vrede er din orakel-vrede og er en gave til din partner, da den har til formål at spejle hans egen adfærd, på en sådan måde at han fatter, hvad han gør, og her vækkes til at hente den umodne adfærd hjem. Vreden smager meget rent, fordi den ikke er associeret med hverken din barndom eller den kollektive smerte i det feminine, og derfor kan du også servere den meget rent til din partner. Du lader vreden komme til udtryk via dine lyde og dit kropssprog, og hernæst slipper du den, forstået som at det at vise og udtrykke vreden var din eneste opgave. Hvordan han finder tilbage til sin integritet eller får hentet sin aggressive energi hjem og her regulerer den, må han selv finde ud af. Du viser ham blot, at der er et stykke arbejde, han skal have udført. Det her niveau kræver, at I begge har forpligtet jer til at udleve denne dybde i relationen. For ellers vil han forsøge at undgå din orakel-vrede som pesten selv, og der opstår blot forvirring og smerte i kølvandet på dit ellers meget legitime og rene vredesudtryk.


E2: Keypoints: Kvindens længsel efter forbindelse

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

Dette er udklip af E3 med Mette Miriam Sloth omkring kvinders længsel efter at føle sig forbundet med mand, børn, veninder etc. og de problemer der kan opstå deraf. Til dem der har brug for en hurtig opsummering.


E1: Intro: Hvad er Magdalene Effekten?

Apple Podcast. Spotify. Youtube. Podimo. Andre podcasts.

I denne introepisode kommer vi ind på, hvorfor vi har valgt at kalde vores nye koncept "Magdalene Effekten" og hvorfor Mette Miriam Sloth har forladt sit gamle firma "Human Emotions". Vi berør også om Mette stadig arbejder med børn, og hvad Sune kan bidrage med, og hvad vi tror der kommer til at ske i fremtiden. Afsnittet er optaget i starten af vores rejse sammen - og meget har formet sig og ændret sig sidenhen. Konceptet er blevet mere skarpt og defineret sidenhen. Men vi synes stadig det er en sjov episode der bør være der.