Spørgsmål og svar om Partnervalg
Hvis du arbejder med øget åbenhed og din egen modningsproces, vil din evne til at skelne, hvem der er relevant, ændre sig markant over tid, så du bliver langt bedre til at se, hvem der er klar til at tage rejsen.
Herfra er det et spørgsmål om at sætte sig selv i spil: enten være inviterende for de rette eller være opsøgende (afhængig af din primære polaritet). Det kræver mod at sætte sig selv i spil: "Du misser 100 % af de skud, du ikke tager."
Arbejd med at åbne op selv, og se, hvad der sker. Nogle gange sker der en åbning i den anden part, og det har vi set en del gange. Andre gange sker det ikke. Der er ingen måde, hvorpå vi kan vide, hvor det bærer hen.
Det kræver mod, fordi du godt ved, at jo mere du arbejder med dit indre, jo tættere på "deadline" kommer du også. Afvent processen i dig selv, og gør dig klar på, at din egen udvikling godt kan betyde, at I ender med at være "vokset fra hinanden". I nogle tilfælde sker det modsatte dog også.
Vi har ofte mødt især kvinder, som står i denne situation, og ja, det kan godt være, at han aldrig bliver klar og siger "alt det rigtige", men reelt ikke har modet eller drivkraften. Det kan også være, at det bare ikke skal være jer, eller at han ikke har fundet den rette metode.
Bare fordi han ikke siger det rigtige, betyder det ikke nødvendigvis, at han ikke er klar. Det kræver blot, at han fra hjertet ønsker en dybere forbindelse med dig; resten guider vi ham igennem. Husk på, at jeres åbningsrejse fra polerne er vidt forskellig. Vurder ham på hans resultater og progression.
Jo, der er faktisk mænd derude, som er klar. Vi har mødt nogle af dem. Og nej, der er ikke så mange endnu. Hver mand har sin egen unikke rejse, og den ligner ikke din. Det er derfor på dedikationen og viljen til at handle, du skal kende potentialet.
Arbejd med dig selv, stil dig derude og vær klar og inviterende, og forbered dig på at gennemgå en "prinsesseproces" af "duer ikke" og fejlskud – vi skal alle igennem en række forhold for at få erfaring nok til at gå til stadie 3.
At gemme sig med den antagelse, at der aldrig vil være nogen derude, er en selvopfyldende profeti. Du brænder med sikkerhed 100% de skud, du aldrig tager. Arbejd på dine egne sår og egen modenhed, så du kan skelne og undgå at "falde i fælden" endnu engang. Og find så modet til at sætte dig selv i spil igen, når du er klar.
Når vi har hjulpet mænd et godt stykke af vejen imod stadie 3, begynder de at se, hvordan hun fortsat lukker sig, hakker på ham og kritiserer ham – uanset om han tager sit ansvar for alt det praktiske og sit eget indre så godt som det er muligt, er hun fortsat utilfreds og lukket.
Det kan nu blive tydeligt, at hun ikke "går vejen" og ikke ønsker at tage et relationelt ansvar eller måske ikke tager ansvaret for at gøre forholdet forbi. Hendes skuffelse kan have hobet sig op i en lang årrække, og for nogle kvinder kan det være særdeles svært at vende tilbage til åbenhed.
Pres hende aldrig her – forhold dig rolig og vurder situationen nøgternt – stå i dit eget felt. Det kan være, at I mødtes under helt andre omstændigheder, og I ikke skal gå vejen sammen på den måde, vi beskriver her – det er en mulighed. Arbejd i så fald på et nænsomt brud, som nogle gange også kan blive et grænsesættende brud, hvis der er børn i forholdet.
Desværre har vi gentagne gange oplevet, at hun forstærker sig selv og begynder at se ham som en "krænker" eller narcissist. Dette kan naturligvis i visse tilfælde være korrekt, men i andre tilfælde er det en forsvarsreaktion fra kvinder, når de føler sig pressede i relationen og kan i de tilfælde desværre også ses som en form for psykisk vold. I sådanne tilfælde: Forlad relationen på en værdig og respektfuld måde.
Den har vi desværre set alt for ofte. Der er mange mænd, som kender det terapeutiske sprog og ikke mindst jargonen i den alternative/spirituelle verden. Nogle af dem går i terapi, andre i mandegrupper, andre igen dyrker tantra eller er til åbne forhold eller polyamori. Nogle vil være særdeles gode i sengen og har opnået evnen til at åbne dig op seksuelt.
Der er intet galt med nogle af disse ting, men desværre kan det også være en fælde. At han evner sproget og teknikkerne for at åbne dig op seksuelt og kan tale følelser er en risiko, for udfordringen her er, at mænd er gode til at tale om at åbne sig op uden at ane, hvad de taler om, eller at de tilbageholder at åbne sig dybt, da de ikke ønsker commitment.
Du kan ikke vurdere, om en mand er klar til at "gå vejen" ud fra det, han siger, eller om han er inden for den alternative verden, og I har fælles interesser. I stedet for at fokusere på fælles interesser og alle de ydre kendetegn, se på, hvad der sker uden for sengen, og om han kan holde til at åbne sig op til det, som gør ondt i sig selv og tage ansvar.
Her er det ikke nok, at han taler om det, han skal også gå vejen. Hans dedikation til at åbne sig dybere op skal bunde i, at han gør noget – og gør noget, der virker, og flytter sig reelt.
Vi ser igen og igen mennesker, som har forsøgt at få deres partner til at "åbne op" uden held. Det virker i praksis ikke, så lad være. For partneren virker det som et pres og noget, han/hun skal leve op til. Noget, partneren ved, at du forventer, og som partneren godt fornemmer, at hvis partneren ikke leverer et eller andet her på "selvhjælp-kontoen", så slutter forholdet snart.
Vejen frem her er at åbne op selv, stå mere klart i dit eget energifelt og arbejde med, hvad der er dit og ikke dit, og herfra stå over for partneren for at se, hvad der så sker. Vis vejen igennem dit eget indre arbejde, og se hvad der sker.

