Sjælsnedstigning: Nye evner og mystiske fænomener
Det er ikke alle som har "syrede" oplevelser som dem, vi beskriver nedenfor. Det gør dig ikke forkert, hvis du ikke har nogle af disse oplevelser, og det gør dig heller ikke til et bedre menneske, hvis du har. For nogle er det en forstyrrelse, som de bruger resten af deres liv på at finde mening i og få integreret - husk: Vi er her for at hjælpe.
Nogle kan længes efter at opleve spændende fænomener eller f.eks. kontakt med deres guider, mens andre kan være skræmte blot ved tanken om noget "overnaturligt", eller afskrive det som fantasi og uvidenskabeligt vrøvl. I nogle tilfælde er det fantasi, og i mange tilfælde har videnskaben heller ikke forstået fænomenerne.
Andre igen oplever dem uden at ønske det, og for dem kan det være skræmmende og svært at integrere i deres liv efterfølgende. For dem der oplever sådanne fænomener, er en ting dog sikkert: For dem er det virkeligt, og de kan ikke bare afskrive oplevelsen, selvom andre ønsker måske at nedtone betydningen eller er skeptiske, når de fortæller om dem og ser skævt til dem.
Har du mistanke om psykisk sygdom, så søg hjælp hos en psykiater. Vi har inkluderet denne liste som en referenceliste for dem, der har brug for den, og for at de kan finde ro i, at de ikke er ved at "miste forstanden" hvis det ikke er det som er på spil. NedenstÃ¥ende oplevelser har mange mennesker haft.
Er psykisk sygdom udelukket, kan vi hjælpe dig videre, til at forstå og integrere dine oplevelser. Det er muligt at få fuld kontrol over grænserne for dit energifelt og integrere disse oplevelser og leve uforstyrret, og uden frygt efterfølgende, men processen kan tage tid.
Husk altid, at du er ansvarlig for dit eget liv og dine valg også i valg af rådgiver både på jorden og i andre tilstande, tag aldrig andre med på råd, som du ikke er komfortabel og tryg ved. Guides presser sig aldrig på og er insisterende.
Læs kun videre, hvis du har oplevet noget mærkeligt, mystisk eller uforklarligt, som du ønsker at dykke dybere i.
Du kan opleve
Sjælskontakt og nedstigning sjælsfrekvens kan betyde, at du får adgang til særlige evner som:
Prækognition: At se visse ting før de sker – nogle gange i drømme.
At se energi eller lys: Omkring andre mennesker, mellem dine fingre, eller som lys omkring planter og andre levende væsner.
Hvide prikker på en klar himmel: Disse farer rundt, opstår og forsvinder igen.
Skjulte indsigter om andre mennesker: Du begynder at kunne gennemskue manipulation og opdage ting, andre forsøger at skjule, uden at du helt kan forklare, hvordan du fik informationen.
Fjernsyn (remote viewing): Evnen til at se på afstand. Kan inkludere syn, hørelse og fornemmelser for hvad der sker andre steder.
Uønskede forbindelser
Andre mennesker kan uønsket leve videre i dit indre, selvom du har afskåret kontakten eller holder den på et minimum. Dette kan skyldes uafsluttede energiforbindelser, karmiske aftaler eller ting der skal handles på som er uafsluttet.
Du kan mærke, hvis en person har stærke følelser eller tanker om dig, selv på lang afstand. Det kan føles som om, de uventet "popper op" i din bevidsthed, "invaderer dig" og du ikke kan "få dem ud af dit system".
Drømme og ud-af-kroppen-oplevelser
Klardrømme: Hvor du kan styre handlingen eller f.eks. kan flyve.
Ud-af-kroppen-oplevelser (EOB): Disse kan være spontane eller intentionelle.
Nærdødsoplevelser
Kan vække sjælsfrekvensen og skabe kontakt til "den anden side" og afdøde som er "gået over".
Giver ofte en dybere forståelse af dit livs formål og mindsker frygten for døden betydeligt.
Ændrer typisk personens livsudsyn dramatisk, og gør at de skifter karriere og at nære relationer ryger ud.
Kontakt til højere bevidsthedslag
Engle og opstegne mestre: Disse kan være vejledende og guide dig, men husk at bevare ansvaret for dit eget liv. Kun du kan se bedst, hvad der foregår i de lavere frekvenseområder.
Guides: Du kan få mere kontakt til spirituelle guides, dit højere selv (først set som en vejleder – senere integreret via en sjælsnedstigning) eller spirituelle råd (Councils).
Astrale fænomener
Astrale lag: Disse rummer lavfrekvente væsner baseret på dualitet og kan være skræmmende, kan "hægte sig" på dit felt og få dig til at tro, at de er dine egne tanker og følelser. Dette opdager du først når de slipper.
Genfærd: Sjæle, der "sidder fast" og er irriterende og, kan håndteres og hjælpes op i lyset med den rette støtte. Det har sjældent brug for at blive hængende.
Sort magi og energikrystaller: Andre kan have påvirket dit energifelt med forbandelser eller energi-begrænsninger.
Energi-krystaller i dit system: Nogle skal være der af en årsag, andre (sorte) kræver en erfaren energiarbejder at opløse.
Mystiske oplevelser
Aliens eller entiteter: Oplevelser med disse kan være oplysende og/eller dybt skræmmende, især hvis de involverer at oplevelse af at blive "taget imod ens vilje" (såkaldte abductions). Et bedre ord for dette er NHI (non-human intelligence) som i virkeligheden kan være mange typer fænomener.
At se flyvende objekter (UFO'er) eller orbs: UAP'ere kan tage mange former: Trekantede, boomerangformede, runde, ovale eller formet som en Tic-Tac. Andre former også observeret.
UAP'ere: Har særlige flyvekarakteristika der adskiller dem fra vejrballoner, droner, vejrfænomener osv.
Orbs: Er typisk runde kugler af enten lysende plasma eller har metallisk udseende og er på størrelse med en fodbold.
Andre oplevelser
Klarhørelse: Du kan høre toner, melodier, lyde eller stemmer. Søg professionel hjælp, hvis lydene eller stemmerne forfølger dig.
Kontakt med afdøde: Ikke som genfærd, men sjæle i højere frekvenslag. Dette kan være en smuk oplevelse.
Kosmisk forening: At du oplever en non-dual tilstand hvor du er et med universet/gud.
Opløsning af grænser: At du føler dig et med naturen, andre mennesker, dyr osv.
Energi og vibrationer
Du kan se lys bag øjnene, selv i mørke, og mærke, at fysiske ting vibrerer.
Energifænomener omkring menneskers hoveder kan blive synlige.
Du kan få kontakt til naturens bevidsthed, træer, og devaer.
Tidligere liv og kosmisk baggrund
Genoplevelse af tidligere liv, særligt dødsfald og mellemliv. Ofte involverende nuværende relationer du har haft i andre liv.
Du kan opdage din sjæls kosmiske ophav og liv på andre planeter.
Læs også
Lyt også
-
Astrale fænomener, tidligere liv, energikroppe og at "se energi" samt hvordan energien transformeres igennem energisystemet: Barbara Brennan.
Ud af kroppen oplevelser (EOB): Robert Monroe.
Nærdødsoplevelser: Bruce Grayson og Raymond Moody.
Aliens og UAP'er (UFO'er og orbs): Læs Luis Elizondo og lyt til professor Garry Nolan fra Standford. Se James Fox's film Moment of Contact og Spielbergs Encounters om at være experiencer.
NHI (non-human intelligence) og et bredt akademisk perspektiv på paranormale oplevelser: Ph.d. Sean Esbjörn Hargens.
Forskning i paranormale fænomoner: Dean Radins Real Magic.
Kosmisk oprindelse af sjæle: Se f.eks. Linda Backman.
Alien abductions og deres betydning: Professor John Mack fra Harward.
Acension: Tashira Tachi-ren's What is Lightbody?
Remote viewing: Se dokumentations for CIA's program ledet af Hall Puthoff m. Stanford University i samarbejde med Monoroe Instituttet.
For en diskussion om mulige videnskabelig forklaringer på PSI fænonenr se Hall Puthoffs diskussion med Eric Wienstein her.
Proff. Jeffrey Kripal om hans studier i "archives of the impossible" - i videoen i linket nævnes Whitley Stribers kæmpe samling af breve fra experiencers.

