Når en mand trækker sig: At navigere i hans tavshed
"Hvis en mand er helt klar til at gå ind i smerten og selv tager det fulde ansvar for rejsen, kan hun være hos ham i dyb kærlighed til ham, hans proces, og være vidne til det mørke, der folder sig ud. Fordi hun ved, at hans kapacitet for kærlighed endnu ikke er nået – og han gør arbejdet." – Sune Sloth
Hvis en mand ikke har styrken til at stå i sin indre smerte og mærke sine egne barrierer, men i stedet trækker sig væk fra at mærke smerten og ikke tør gå ind i det, der nu presser på, så er han ikke klar til at åbne sig for hverken hende eller noget større. Hvis han ikke har en strategi, er han fortabt og må forblive lukket for at passe på sig selv. Her kan kvinden være håbløst naiv og blive hængende alt for længe i dyb længsel efter, at han åbner op. Fordi hun ikke kan bære, at det ikke lykkes med den mand, hun har valgt, klynger hun sig til et spinkelt håb, som over tid bliver mindre og mindre, mens hendes krop lukker mere og mere ned for ham, og lysten til sex forsvinder.
Hendes kraftfulde støtte
Men hvis han er klar til at gå ind i smerten, og hun kan se, at han selv tager det fulde ansvar for rejsen, så kan hun omvendt være støttende og kærlig. Kan hun være med ham uden fordømmelse, i dyb kærlighed til ham og hans proces, og bevidne det mørke der folder sig ud, fordi hun ser hans potentiale, og fordi hun elsker ham dybt fra hjertet. Fordi hun ved, at hans kapacitet for at elske endnu ikke er nået. Her møder hun mandens mørke, og det kan være skræmmende at være vidne til og kræve alt, hvad hun har, for ikke at løbe skrigende bort. Kvinder undrer sig ofte over, hvorfor mænd ikke bare "åbner op" i hjertet, når de føler dyb kærlighed til ham. Men det er en større udfordring for ham, end han selv forventer, fyldt med mange lag af indre barrierer.
Hans rejse
Manden skal selv erkende alle sine begrænsninger og bevidst og gradvist vælge at åbne op for hver af dem, og lade lyset, den højere bevidsthed eller den indre visdom trænge igennem. Det er først, når noget bevidst presser på, at han virkelig mærker smerten i sig selv, og han vil forsøge at undgå den. Derfor kan hendes kærlighed vække smerte i ham, som han forsøger at undgå. Det er ikke hendes skyld eller hendes ansvar, det er blot et resultat af mandens iboende proces og hans evolutionære rejse.
Hvad er afgørende for, om han transformerer sig?
Når han endelig tillader sig selv at mærke sine barrierer, vælder en dyb smerte op, fordi han erkender, at han har lukket sig om sig selv. Hvis han undgår smerten her, er han ikke klar til at åbne sig for hende. Det er hans vilje og kapacitet til at stå i smerten længe nok, der afgør, om han rykker sig.
Hvis en mand virkelig er klar til at møde sin indre smerte og tage fuldt ejerskab over sin rejse, kan hun stå ved hans side med urokkelig kærlighed og bevidne hans proces og det mørke, der folder sig ud. Hun ved, at hans kapacitet for kærlighed stadig vokser.
