At arbejde bevidst med polaritet og tiltrækning
At arbejde med polaritet i parforholdet handler om at forstå og navigere i spændingsfeltet mellem maskuline og feminine energier i jer selv. For at det skal have succes på den lange bane, er processen nødt til at være bevidst. Det er årsagen til, at vi har skrevet denne guide.
De vigtigste aspekter
Polaritet som en fundamental kraft: Det første skridt er at prøve at se polaritet som en naturlig og uundgåelig kraft, der eksisterer i alle relationer, men som især gør sig gældende i parforholdet, hvor det er afgørende for seksuel tiltrækning. At forsøge at undertrykke eller ignorere polariteten i forholdet fører til frustration, ubalance i ansvar og konflikter om, hvem der tager polerne i hverdagen.
Identifikation af primære poler: Det er vigtigt at blive bevidst om, hvilken pol du primært identificerer dig med, og hvilken pol din partner primært identificerer sig med. Dette kan være forskelligt fra jeres biologiske køn og nogle skifter poler. At kende jeres primære poler kan hjælpe jer med at forstå begge parters positioner.
Balancering af polerne: Når I kender jeres primære poler, kan I begynde at arbejde med at integrere dem i jer selv og imellem jer. Det handler om at give plads til begge typer energier i forholdet, både det maskuline og det feminine. For eksempel kan du, der har brugt meget tid i det maskuline på arbejdet, bevidst skifte til det feminine, når du kommer hjem, for at genoprette balancen i dig selv, men det kræver, at din partner er indforstået og bevidst om skiftet, så det ikke kommer i konflikt med de daglige opgaver.
At give plads til forskellighed: Polaritet trives på forskellighed. At forsøge at lave din partner om til en ens udgave af dig selv i hverdagen, igennem tilstræbt lighed, vil dræbe polariteten og dermed gnisten i forholdet. Det handler om at acceptere og værdsætte forskellene mellem jer og dyrke dem strategisk og bevidst i en fælles udforskning.
At møde hinandens skyggesider: Polaritet kan bringe uforløste traumer og "skyggesider" frem i lyset. Det er vigtigt at være villig til at møde både dine egne og din partners skyggesider med kærlighed. At arbejde med din egen "indre kritiker" er f.eks. en vigtig del af processen.
Kommunikation og følelsesmæssig regulering: At kunne kommunikere jeres behov og følelser på en konstruktiv måde er afgørende for at navigere i polariteten og ikke mindst i de 3 stadier. Det er vigtigt at kunne lytte til din partner og være villig til at forstå deres perspektiv.
At tage ansvar for din egen energi: Det er vigtigt at tage ansvar for din egen energi og undgå at projicere uforløste problemer over på din partner. Det handler om at blive bevidst om dine egne reaktionsmønstre og arbejde med at regulere dine følelser, over i klarhed, samt finde ud af, hvad der er mit indre materiale, og hvad der ikke er mit. Dette kan være et stort arbejde, men også et arbejde, der i den grad også kan bruges i mange andre sammenhænge f.eks. på arbejdspladsen og relationer til børn.
At skabe bevidst: Når I er bevidste om polariteten, kan I begynde at skabe noget bevidst i forholdet, som er nyt og ikke var der tidligere, det kan få lov at flytte sig, og forandre sig dynamisk. Det handler om at være opmærksom på, hvilke energier og mønstre I bringer ind i parforholdet, og om at tage ansvar for at skabe den dynamik, I ønsker, og se på, hvad I selv bringer til bordet. Læs mere om samskabelse her.
Yderligere bemærkninger
Arbejdet med polaritet i parforholdet er en kontinuerlig proces, der kræver tålmodighed, dedikation og nysgerrighed til at udforske i fælleskab.
Der findes ingen "quick fixes" eller færdige opskrifter. Hvert parforhold er unikt, og det er vigtigt at finde jeres egen måde at arbejde med polariteten på. Vi giver her blot vores tanker til inspiration.
Hjælp fra en terapeut kan være en værdifuld støtte i processen. Vær opmærksom på, om terapeuten praktiserer, hvad de prædiker i eget liv. Ingen er perfekt, men der er mange derude, som kender teorierne om polaritet, men i deres eget privatliv "roder rundt".
Energiarbejde og samtale med begge parter, og hver for sig, har nogle fundet brugbart.

