E46: Den Nye Tids Børn - Se sjælen bag dit barns adfærd
Vælger vi at reagere blindt fra vores egne skyggesider og ubevidste sår, når vores børn trigger os, eller tør vi bruge dobbeltsynet og møde sjælen bag den svære adfærd?
Velkommen til et afsnit, der går tæt på en af de mest sårbare og ansvarsfulde relationer, vi har: Forældreskabet. I denne episode introducerer vi begrebet sjæleforældre – det dybe, energetiske arbejde med at rumme og guide en inkarnerende sjæl, uden at lade sine egne ubevidste mønstre spænde ben.
Vi dykker ned i den nye generation af børn, som kommer ind med et helt åbent og sensitivt system (både 'hardware og software'). De er ekstremt modtagelige, og de reagerer voldsomt på mislyde, uforløst smerte og ubevidst bagage i familiens felt. Det stiller enorme krav til os som forældre. For vi er nødt til at rydde op i os selv og regulere vores eget nervesystem, hvis vi vil skabe et rum, hvor vores børn tør at være til stede.
I episoden taler vi blandt andet om:
Sjæleforældreskabet: At tage det fulde energetiske ansvar for sit eget indre, så barnet kan få lov at være barn og ikke skal bære de voksnes byrder.
Dobbeltsynet: Evnen til at se igennem barnets umiddelbare reaktioner og adfærd for i stedet at møde den sjæl, der ligger bagved.
Inkarnationsudfordringer: Hvorfor mange af de nye børn frygter at lande fuldt ud i den fysiske krop (og i de nederste chakraer), og hvordan vi bedst støtter deres tryghed.
Nervesystemsregulering: Hvordan din egen evne til at rumme ubehag og bevare roen er det stærkeste fundament, du kan give dit barn.
Projektioner og skyggesider: Vigtigheden af at trække sine egne dramaer hjem, så barnets adfærd ikke bliver gjort til et personligt angreb.
Dette afsnit er en invitation til at kigge dybt indad. Det kræver mod at slippe kontrollen, møde sine egne skyggesider og skabe det rene energetiske felt, som vores børn desperat kalder på.
-
Velkommen til Magdaleneffektens podcast afsnit 46.
Mhm.
Hvor vi skal tale om børn.
Ja. Børn og forældre.
Mm.
Dynamikken mellem dem. Sjæleforældre tror jeg jeg vil kalde det.
Ja.
Og det kan godt være jeg skal uddybe jeg egentlig mener med det. Øhm. Og det altså der er sådan en grund til den sådan ligger her og og og og og roder som sådan en nummer 46. Altså det er det er et afsnit jeg sådan har nærmet mig med sådan en lille ikke modstand af forkert ord, men med lidt meget forsigtighed. Og for mange af dem som har har fulgt mit arbejde inden vi lavede Marineeffekten, så ved de jo at jeg har talt meget om børn. Altså bevidst forældreskab, at jeg har ævlet løs om det. Øhm og tilknytning. Og man kan sige i den kontekst, der gjorde det, talte jeg egentlig også om det at være sjæleforældre. Altså forældre for sjæle der inkarnerer. Jeg gjorde det bare ikke specielt direkte, og jeg var heller ikke specielt klar i spyttet. Ikke fordi jeg ikke ville være det, men fordi jeg ikke selv var landet der. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det egentlig betød, men det var noget, som jeg havde sådan en blev lidt hæet imod og skulle forstå. Og ja, det er et stort ansvar. Det er et meget stort ansvar
dybest set at være hjælper og være vogter og for sjæle, der ind. Så du dybest set ser sjælen bag personligheden.
Øh, og derfor ligesom vi har talt om dobbeltsyn, i i en anden podcast i forhold til dig selv og din egen sjæl. Det er faktisk en evne, som du skal, når du har den her vertikale evne, at holde den op til din egen sjæl, så skal du kunne vende den rundt horisont og kan altså se dit barn og det unge menneske, som som der de næsten voksne barn, og egentlig at kunne se igennem adfærden og se sjælen bag.
Mm.
Og det er et eller andet sted bare ord. Øh, men de har også de har sådan en en en både sådan lidt en sacred vægt, men også sådan et an svarsfuld vægt. Og derfor tror jeg, at det har taget øh det har taget lang tid at nå hertil og prøve at pege på noget af det her. Hvordan fanden kan vi hjælpe jer med at hjælpe dem og hjælpe jer selv? Øhm, men jeg tror tiden er ved at være inde også fordi hvis man mærker i gruppefeltet er der meget lidelse omkring det her. Altså der har altid været meget mange ting, der er svære omkring det med børn. Men for dem som er kommet rigtig langt og med rigtig langt mener jeg at de at du ved de kommet ret langt i at kigge ind i deres egne tanker, deres egne følelser, deres egen krop, øh, og ligesom udvikle dobbeltsyn og sådan og tage ansvar. Det er så også kigge ind i, hvor svært børnene har det den her tid at kunne finde ud af, hvad er op og ned i det her, og hvordan søger jeg den bedste hjælp, og hvordan udvikler jeg kapaciteten til at hjælpe de her børn, hjælpe mine børn. Det er som om, der er sådan en, jeg tror mange står og oplever øh et form for kvantespring, som egentlig er et bossw, men det er som om de fø føler der er sådan de står lige på tærsklen til at kan noget med børn og sig selv på en anden måde. Det er sådan lige sådan et frekvenskifte som også skræmmer lid af dem fordi de her de de føler ikke de er der endnu. De ved ikke hvad det betyder. Så mange der står på jeg har den her hvad er hvad er min skyld at mit barn har det så svært? Altså hvor har jeg f***** op og søger og søge og søger
og hvad er mit barns egen vej sjælsvej og hvad prøve så ligger der der og hvordan fanden får jeg adskilt de to ting? Og når jeg så bare har en lille smule styr på det gør jeg så for at støtte mit barn? Altså, hvordan stabiliserer jeg mig selv, sådan at jeg kan være rolig, og barnet kan få lov til at gå igennem de her ting?
Hvordan tager jeg med af mig, at det der er mit, som er nedaret min slægtslinje, som er er mine sjælsprøvelser, det karma, måske planetarisk karma, gruppekarma, jeg har taget på mig, så at mit barn ikke skal bære det her. Altså der er mange erkendelser, universelle erkendelser på den her vej,
der kan skræmme livet utrolig meget af dig. Fordi når du begynder at finde ud af, at du hjælper gruppefelter, og du måske er nede ogog rode med arketypisk energi og som vi også der syv lag som vi har talt om af de andre podcast så bliver du lige pludselig puha at jeg skal jo løse det her du begynder at forstå at det du ikke løser ikke fordi det hele hænger på dig men den de chunks du har taget på dig hvis du ikke løser dem jamen så bliver det givet videre ligesom du har taget chunks som dine forældre ikke har fået må at kunne løse og der kan både være vred og sorg over de ikke evnede det du kan være huner for at du ikke formår det og dermed giver noget videre til dine egne børn og der kan være sådan en en kærlig compassion stunder, hvor du ser på det her og siger, det er jo genialt energetisk, at ting bliver sendt videre, så den næste generation har mulighed for det. Men der er også meget lidelse i det og meget smerte i det, fordi hvordan stopper jeg det her tog? Hvordan får jeg vendt
vendt de her urskiver den rigtige vej, de her møtrykker, der bare er gået ud af kontrol i dysfunktionalitet, ikke?
Mhm.
Så det og jeg kan mærke, det ligger derude i gruppefelterne, der er enormt der er sådan et øh skrig om hjælp,
når du mærker ind i det.
Ja. Prøv engang at lukke øjnene og gå ind.
Og han skriger om hjælp for at se klart.
Ja.
Og der er et et sådan et et et skrig. Det er som om der er et skrig af hjælp for at hjælpe barnets sjæl gennem alt den tyngde der ligger. Og der er en øhm der er meget stor sorg over at vågne op i at vi forældre har været medvirkende til den tyngde de har. Men vi har ikke gjort det bevidst. Altså vi har selv arvet tyngde fra tidligere generationer. Så det der med at finde ud af at vi har arvet en tyngde, som vi tager os af, men så lige pludselig også finde ud af, at det har vores børn også. Der er noget der, der kan være vanvittig svært.
Mhm.
Øhm. Og og man kan sige, så kan man sige, vores diagnosesystem, psykiatrien er ved at bryde sammen, ikke?
Mm.
Fordi altså vi kan kun udvide autismespektret og ADHD-spektrumet og alt det her så voldsomt, som vi nu kan, ikke?
Mm.
Det er fint, vi prøver at gøre, hvad vi kan for at hjælpe med de systemer, vi har,
men det det er også som om, det ikke ligesom slår til, kan man sige. Og det skal heller ikke slå til, fordi vi skal have flere, der skal mange flere brikker i det her puslespil.
Hvis du går ind og kontakter gruppen
Mhm.
og lader det arbejde.
Mhm.
Og bare sætter ord på, hvad det er for nogle ting, som kommer op og vejen igennem det. Sætte nogle ord på det. Du ser det. Hvilken vej er der i det?
Altså, altså det første der er meget vigtigt at få hjulpet forældre. med. Altså der er noget med den her analogi ligesom du tager den her iltmaske på selv i en flyver, der er på vej til crash, ikke?
Mhm.
Øhm. Inden du giver dit barn på. Og den er det er lidt et tvække svær at bringe den op, fordi rigtig mange forældre ved godt det her, og det piner dem som en mare, at
Mm.
eller rider dem som en mar, hedder det vist, at de godt ved, jeg skal gerne stå her og være rolig, sådan at mit barn ikke også fanger min bekymring og min frygt.
Mhm.
Men det at holde et nervesystem i ro, når man oplever at eller sige ens barn får angstanfald eller du ved der der er nog mange voldsomme adfærdsformer som som kan sætte sig i vores børn og hvor de reagerer på måder øh som vi simpelthen ikke rigtig forstår og sådan der er der en del af os der der har en dyb medfølelse med dem fordi vi tænker sådan jeg kan godt genkende det der og hvis jeg havde givet loss da jeg selv var mindre der var plads til det havde jeg muligvis reageret på samme måde over på nogle af de ting, der der er mislyd i i vores i vores vores relation om det så er til skolelager eller klassekammerater eller ud familie eller også bare i familiedynamikken i kernefamilien, ikke?
Mhm.
Men det er som om vi ligesom finder ud af at vi at at der er den her vand vandskade og vandet fosser ind, mens vi står midt i det her vand og sådan skal prøve på ikke at drukne, ikke? Så så mange forældre oplever de padler her.
Mm.
Så jeg tror det der skal bygges ind i den sætning at ja, først skal vi hjælpe forældrene. Det det altså med en masse compassion for det sted de står.
Ja.
Du kan ikke bare stille et flosset nervesystem. Altså du er en du er i en menneskekrop der bliver bange. Du har et tilgledningssystem hvor du er villig til øh altså i den måde du knyttet til din dine børn på og den det ansvar du har taget på dig for at prøve at hjælpe dem og passe på dem. Altså der er du villig til nærmest at absorbere deres smerte for smerten for fjerne for dem. Og du er næsten villig til at give dit eget liv for dem. Så så så der skal alt mulige øh compassion til det. Og der tror jeg altså det som jeg arbejdede jo også med det her da jeg lavede ren samtal og rådgivning og jeg kunne jeg kunne godt se jeg kunne godt få bekymr forældre et sted hende var han eller hun var mere rolig når de blev sendt ud af døren men det var meget svært at vedligeholde altså at holde fordi det er sådan lidt så blev de sendt ud i morasset igen. Og det er faktisk først efter vi begyndte at lave energiarbejde jeg synes vi kan gå spadestikket dybere.
Mm.
Så lige det vil jeg sige et ekstremt værdifuldt redskab.
Mhm.
Og jeg kan se der hvor der hvor det kan være sværest det er det der med det der trkløver drama. Sådan hvor meget af vores ens eget personlige drama som man har i eget system Det drama man kan have mellem barnets anden forældre. Øh, og det drama man kan have med hvad barnet har med sig og spejler tilbage til os. Altså hvad skal jeg selv tage mig af her?
Ja.
I forhold til barnet. Så hvad skal jeg tage mig af? Og som ikke har kæft med barnet at gøre, som er mit, fordi jeg er mere moden, så det skal jeg løfte, eller jeg skal forstå det, jeg skal se det, så skal det reguleres og harmoniseres, og så bliver det kaos ligesom taget ud af grundvandet, vi bader i sammen i familiednamikken.
Mm.
Og så går vi ind og kigger igen, hvad er der så tilbage? Hvordan, hvad hvad gør det ved barnets adfærd? Så til sidst for eneste lag vi får hentet hjem, som er forældrenes ansvar, om du vil med fuld compassion for at at vi alle har det der, fordi det det er der vi står som art. Det er der, vi er kommet til. Altså vi er den, jeg vil sige, vi er den første generation øhm i den her tid, hvor forældre begynder at vågne op i sådan s***, jeg skal tage af mine egne følelser og mine egne tanke og min egen krop, og jeg skal hjælpe mit barn med at gøre det samme. Og sådan altså, vi skal sådan sadle om samtidig med at at vi har de her børn, ikke?
Mhm.
Og det er derfor, det kan føles meget overvældende. Øhm. Men jo mere af de her strenge vil ligesom får hentet hjem, hvor forældrene har uklarheder og bare sådan jeg er i tvivl, jeg jeg kan ikke se klart her. Jeg ved ikke, om det her det er barns adfærd, og barnet har det svært, eller om det er noget som jeg eller min partner eller bonusforældre, altså der er noget i det her, der er uklart. Det er mudret.
Hvad reagerer barnet på i virkeligheden?
Lige præcis. Hvad er det, det reagerer på?
Mm.
Og så
det jeg gør, ja, når jeg arbejder, det er vi siger, okay, vi tager alle de steder, hvor du er uklar en for en,
indtil der er klarhed.
Og så går du tilbage i familie. Hvordan hvordan reagerer barnet, når du ikke længere har den uklarhed. Du har en klarhed her.
Og så kommer forældrene tilbage og siger, okay, nu er det, nu er der sket det og det og det, eller nu, nu er det eksploderet på den her måde. Så bliver vi ligesom ved alle de steder, hvor der er uklart, eller der er frygt, eller bange for at miste eller er bange for, at barnet vender mig ryggen, eller hvad det nu kan være. Vi tager alle de der frygtspor.
Mm.
Og når, som en sagde, som så må vi netop have lavet det arbejde, at hun sagde sådan: "Okay, nu er jeg nået frem til, hun var sådan, hun scannede sådan systemet sådan, nu kommer der ikke rigtig mere op. Jeg er ikke sådan bange for at miste det. er ikke bange for, du ved, at far gør det samme som jeg gør, og mine barn ikke gider mig. Jeg har ligesom været igennem alt det der. Nu vil jeg bare rigtig gerne hjælpe min datter, og der er nogle ting, jeg ikke forstår hendes adfærd, så kan vi begynde at rette fokus på hende og hendes sjæl, så jeg nu forstår, hvorfor hun reagerer, som hun gør. Det er som om hendes egen frygtspor
øh og hvad hun og hendes egne, du ved, idealer eller hendes håb om det at være mor eller du ved alt, alt hvad der ligesom ligger i de der personlige fantasier og længsel omkring moderskab og sådan noget, det er ligesom alt det. Man har ligesom taget ansvar for alt det.
Mm.
Og så kommer sådan helt naturligt, nu vil jeg bare gerne forstå min datter og min datters sjæl, så jeg kan have det dobbeltsyn, og jeg langt bedre kan hjælpe hende.
Ja.
Der synes, jeg tror, der er sådan en universel vej her, at det er som om du du lidt du du kan lidt smage, når du er mudret af dit eget. Du har sådan, der er et eller andet her, jeg ikke helt selv forstår om mig selv eller dynamikken med min partner eller bonusforældre
eller udvidet familie. Og når vi får det landet, så er det som om, det toner frem, at der ligger en øh ligger fra hjertet en en længsel eller en Jeg vil bare gerne Jeg vil bare gerne prøve at se dig og forstå dig. Og nogle gange er det, at man finder ud af, at barnet har brug for en, de har brug for en grænse. Ikke en magtdemonstration, men en grænse, de kan føle sig tryg og.
Mm.
Andre gange kan det være, de har brug for at blive forstået i en Gud. Hun har brug for være føle sig meget mere selvstændig, skal have lov til at bestemme meget mere. Hun er ikke som et andet barn i den alder altså. Men det er individuelt afhængig af
barns sjæl. Så der er faktisk noget med at ø at kunne se barnets sjæl mere og mere klart. Og det er noget, man øver sig på,
fordi det er en anden højere frekvens, du skal stille dig åben over for at kunne afkode som når du har øvet dig i at møde din egen sjæl, jamen så har du ligesom du har ligesom the blueprint eller du har ligesom fundamentet eller skabelonen for at kunne gøre det, men det er stadigvæk en altså din dit barns sjælssammensætning ville være meget anderledes end din.
Der vil være nogle ting der kan være lignende, men samtidig en helt anden unik ligesom vores fingeraftryk. Altså det er en unik sammensætning. Så det er også der man virkelig finder ud af at at børn er ikke som snydt ud af næsen på os. De har nogle vi kan have nogle nogle ligheder, men de vil også have altid have nog noget der f unik for dem selv.
Mm.
Og her er det jo så egentlig også, at jeg eller vi går ind og man kan sige laver energiarbejdet på barnet afhængig af hvor gammel det er og eller jo afhængig af
klæet med barnets sjæl og hvor barnets alder eller og laver indirekte energi energiarbejde på barnet via forældens felt, fordi man kan sige der ligger ligesom i forældens felt alle de altså der er ligesom om der ligger øh signal eller for alle de konflikter de har haft eller hvad hvad ligger der bag barns adfærd kan ofte læses ud fra forældrens felt
og så kan det rettes op i forældrenes felt eller modsvaret kan ligge der
så det er sådan lidt afhængigt af igen barns alder og hvad vi vurderer og jeg vil tjekker altid barnets sjæl først inden jeg går ind når hvis jeg går ind og arbejder på et barn og barnet behøver ikke at være der fysisk kan gøres remote hvilket også gør det meget meget det mest ind mindst invasive du kan i forhold til børn, så de ikke ikke behøver at at forholde sig til et fremmet menneske og fremmed menneskets felt.
Ja.
Mhm.
Så det er en øhm og og der rammer vi et andet område, som er lidt svært, fordi man kan sige, hvad nu nævner jeg det der med, at psykiatrien er ved at knække knække sammen, ikke?
Øh, og der er ventetid og alt muligt andet.
Betyder det så, at der er, som jeg tror mange forældre og mange forældre har spurgt mig om det her, er for at bruge et begreb jeg der er desværre blevet lidt tainted, altså den nye tidsbørn.
Mm.
Øhm. Og hvad menes der egentlig med det? Altså jeg ikke det begreb er blevet sådan lidt fordi det er blevet brugt i så mange sammenhænge og er blevet et meget meget mudret begreb.
Mm.
Så men jeg kan måske sige lidt om hvordan jeg forstår den nye tidsbørn. Hvad jeg mener med det.
Ja.
Øhm.
Hvordan forstår du?
Ja. Det det jeg lidt forstår det er at sådan som jeg har fået det vist og det er jo ikke fordi det det er den uforoldbarlige sandhed, men det det resonerer i mit system. M
øh Øhm,
lad os kalde det din arbejdshypotese.
Min arbejdshypotese lige præcis det er at fra cirka 2000, altså fra børn der er født fra 2010 og frem øhm det er som om der er sådan en skillelinje her forstået på den måde at de er født ind med lidt et mere åbent hardware og software. Øhm hvor børn født tidligere end end den tid, at der er der vil der være en vis procentdel, der er født ind med et mere åbent hardware software, altså krop og psyke ogog adgang til sjæl. Og jo længere tid vi går tilbage, jamen så er det sådan lidt mere så er det så er det lidt mere sådan den den gamle model. Altså det er nyere model, der kommer ind, fordi for hver generation så sker der noget og og udviklingen er gået meget meget hurtigt de sidste de sidste generationer. Og det betyder også, at vi nu, altså nu er vi jo så i 26 ikke? Så nu er vi så fra det er så de vil så være cirka 16 år, hvis vi tager det så bogstaveligt.
Mm.
Det vil sige, at de børn, der fødes nu, øhm, for at sige det meget sådan lidt firkantet, er meget åbne og receptive over for, hvad der foregår i felter omkring dem.
Mhm.
Og det er jo både positivt forstået på den måde, at det kan være svært at arbejde med et gammelt system, der har ekstrem rigiditet.
Det kan være svært at forhindre, som det ved alle os, der er oppe i alderen her, så du ved 40 plus, ikke? M
altså det der med at ændre vaner eller ændre tankemåder eller du ved rummekapacitet i følelser, det er som om det kræver vi skal nærmest igennem mange livskriser meget smerte for at crack op og det er ikke sikkert vi overlever de der kriser. Det kan også godt være vi bliver mere narcissistiske af det mere psykopatiske af det fordi vi ikke kan holde det ud. Ligesom om det det gamle system har været meget forhærdet og det skulle virkelig have voldsomt pres for at forandre sig. Og det der er min oplevelse det er at dem der bliver ført ind nu behøver ikke så voldsom et pres. De er simpelthen født ind med en større smidighed, at det er nemmere for dem nærmest, du ved, ligesom sådan en sådan en fiskeflok, der sådan hvis man den enest hvis den de mærker sådan intuitivt. Nu skal vi den her vej, så de er mere som om de er mere de kan mere de er mere formbare til gruppefelter. Så det vil sige, hvis der altså lidt ligesom en mainframe, og så kan du ligesom så skriver du noget her, og så rammer det en masse computere, ikke? På samme måde kan man er der er nogle gruppefelter, de de har de har simpelthen der har softwaren med til at kunne afkode det, høre det og flytte, altså følge med de opdateringer, der kom. kommer om man vil ikke
Mm.
Det der bare er udfordringen med det, det er at de at at at de sådan første generations er at være så åbne. Der har været nogen igennem tiden der været så åbne, det har bestemt heller ikke været nemt. Det har bare ikke der har bare ikke været så store volume af dem. Øhm og det betyder så overbig, men de de bliver jo født ind i nogle meget meget øhm altså det der bliver sendt ud af gruppebeskeder er jo noget muder pis, fordi vi står stadigvæk i den her overgangstid for at gå fra noget gammelt til noget nyt. Så det betyder også at at de får hele tiden støj ind.
Mm.
Der er ikke et klar besked, hvem hvem hvem så skal jeg spise kød, så skal jeg ikke spise kød, og så skal jeg være vuge, så skal jeg ikke være altså det du bliver du bliver sindssyg af det. Der er så mange split hernede stadigvæk, så man kan sige som med alle mulige andre første pionerer, så er det svært. Så min hypotese om hvorfor så mange unge har det svært lige nu, og det har været det, de har haft noget tid, men det er ligesom eksploderet inden for de seneste år. Det handler ikke om skærmbrug. Jo jo, det så kan du godt se for meget skærm og så Og det kan godt være, men det det er ikke der den ligger. Det det havde jeg engang. Jeg var også så er det skærm og så er det sukker og sådan noget for ikke hvor fanden jeg ellers kunne placere det og så er det manglende tilknytninger. Det er også helt forfærdeligt. Men når jeg ligesom gennemgiv det bare bare sådan lidt der er bare noget der ikke hang sammen. Fordi altså til at det tidligere generationer der var ingen de fik ingen kropskontakt du ved de blev sendt ud af arbejd fra de var syv år gamle der var enormt meget krig der var enormt meget vold der var der var altså tidligere tider har ikke været bedre bare fordi der ikke var skærm. Altså det er ligesom om der var noget logik der der bare ikke der ikke passede. Det betyder ikke at du kunne blive overstimuleret af så meget skærm der. Der er stadigvæk alt det. ligesom om vi har flyttet hele alt det der årsagen ud på nogle faktorer, som ikke alene er årsagen.
Mm.
Der er simpelthen noget andet i det. Og jeg oplever, det er det her med, de kommer ind, så de mærker mere. Det er som om deres energetiske sanser er mere åbne, så de hører mere, de ser mere, de lugter mere, de mærker mere nervesystemet, men det de mærker er en meget, meget, meget, meget forurenet svømmingpøl med med bæ og alt muligt og gammel ble og sådan noget, ikke? Og det gør det meget, meget svært.
Ja.
Og så er der et andet problem, jeg kan se at arbejde på børn, det er altså helved at inkarnere ned, fordi sådan som det ser ud, når der er mere synes at være mere adgang til det, vi kan kalde sjælsfrekvens, øhm, men også det der som om der er mere intensitet på, det er som om de inkarner ned, og der er mere intensitet i deres sjæl når deres sjælsfrekvens brænder sig mere igennem. Det betyder også at inkarnationsprocessen kan være stagneret flere steder. Ja.
For eksempel hvis jeg arbejder med nogen som,
og jeg siger ikke, det er hele årsagen til autisme som i overhovedet. Der kan være multiple Så jeg til det og der der alt muligt så det sker ikke men jeg kan se nok arbejder med nogen som er blevet ud med autisme men det det det asymptomatisk altså det det er sådan lidt klassisk det er noget der de der udvidelser i spektret ikke man kan se jamen deres de kommer opfra ned men de er simpelthen strandet de kan nærmest ikke komme forbi halchakra de er simpelthen ikke de er ikke landet ned de er simpelthen ikke landet nede i solplexus saha
og der vil typisk være en inkarnationsfrygt for det der med at have sådan en sjæl det det også som om der kommer ret mange nye sjæle ind sjæle som om at De er uerfarne, men nye sjæle som om de bærer. Altså de er erfarende sjæle, men de har ikke specielt meget erfaring med at være i en menneskekrop. Og der er ligesom om at der har jeg haft flere, hvor jeg sådan, du ved, de skal sådan inkarnere dybere ned fra hjertet, ned i solar plexus. Det er bare sådan fy for satan, det har de ikke lyst til. De er pisse bange for at blive hængende. De er pisse bange for at forsvinde ned i det der middert vand,
hvor jeg så hjælper dem dybere ned, ikke?
Mhm.
Så der der ikke der er både noget med, de opfanger rigtig meget om og der er så meget støj på linjen hernede. Øh, så vel som der synes at være decideret inkarnationsudfordringer, altså tekniske energetiske udfordringer, som kan altså de kan simpelthjælpes. Altså vi kan simpelthen her kan vi hjælpe sjælen med at inkarnere med. Og der er lidt tricky, fordi hvornår hvor meget kan man arbejde på en sjæl, som er et barn, der ikke bevidst ved det, og hvornår skal personen blev så gammel nok, at personen selv skal være med, og det kan være meget mere overvældende at arbejde med. Så der er noget her, jeg ikke helt har kortlagt endnu, fordi der kan godt være, der er nogle teenageår, hvor man er nødt til at sige, okay, altså på et tidspunkt er der et eget ansvar. for at begynde at tage tage ruten på sig eller at tage og det tror jeg begynder at komme tidligere for tror ikke vi kommer til at se i fremtiden, at mennesker har så lang en teenage alder. Jeg tror der kommer til at ske på den anden side når vi er kommet igennem den her hurdle som lige nu er svær tror jeg vi kommer til at se at at mennesket modnes hurtigere og får mange flere år at leve sit sjælskald potentiale hvad jeg skal levere hernede gøre her udforsker noget meget mere ud. Det kommer ikke lige til at ske i morgen, men det er ligesom om det er det jeg ser ligge i kortene, fordi det er som om den her, hvordan får vi den her sjælsmodenhed væet sammen med en meget bange krop, som stadigvæk lever ret meget overlevelse og som føler sig ret penetreret af noget, der næsten føles som radiation. M
og hvordan får vi krop og sjæl til at mødes på en måde, hvor de sådan accepterer hinanden, ikke?
Det synes at være en ret stor udfordring. Og i det, når sjæl møder krop eller møder nogle af chakra, det det ligesom sidder fast, så kommer der noget af det der med at opleve at man opfanger rod i andre. Du ligesom hører alt det der råd der. Du kan høre andres tanker. Altså telepati it's a thing. Altså det er det bare.
Mm.
Det det det det er egentlig bare øget energetiske sanser, hvor vi opfanger vi altid opfanget meget. Vi har altid opfanget meget, men det er som om der nu kommer en elektricitet der mulig holde en menneskekrop der gør at vi faktisk kan registrere i menneskekroppen alt alle de her ting. Og det er meget voldsomt.
Mhm.
I i i de her børn, fordi de også ofte bliver misforstået, fordi vi forældre ikke har haft samme oplevelse. Vi har måske haft det lidt, nogle forældre har slet ikke. Så det er en svær overgang. Men jeg vil sige, det er ligesom de der, hvis der ligesom er de her to tre trin et, altså et hjælp, hjælpe forældrene med alt den den skyld og skam og hvad er mit at tage mig af, og så hjælpe det med at se barnet
bag det der og hjælpe barnet med dybest at inkarnere og sige, okay, nogle gange er der nogle revner. Halchakra. Der er sådan forskellige ting. Hjælp barnet med med det som
m
barnet har jo også taget noget eget karma på sig som det skal leve ud. Og det får jeg ikke adgang til fordi det skal barnet selv ligesom tage på sig når de bliver ældre.
Men de ting, der ligesom er opstået af at det er et mudret felt hernede at der er så meget der er så meget pollution altså forurening i forhold til alt det her krig og alt det her splittelse altså det som har påvirket og ligesom du ved gør at barnet altid høreritus eller altid får sådan nogle nogle som om det bare har sådan nogle nogle ord, sådan noget mord, mord, mord tanker. Altså det er sådan noget, vi kan rense op, fordi nogle gange så opfanger det nogle gruppefelter, der ligger omkring de højre chakraer. Altså nogle gange er det, kan jeg synes det være så simpelt.
Det er ikke simpelt for barnet, og det er heller ikke fordi det er simpelt at rense op, men det er muligt. Det er muligt at undersøge. Altså det er muligt at undersøge, hvis man hvis et barn har nogle nogle nogle adfærdsformer, som forældre typisk ville sige sådan: "Okay, mit barn, det er det som om nogle gange er det som om mit barn nærmest er besat. Det er ikke sig selv. Det det der er noget, der tager over og Det bliver ekstremt rasende eller ekstremt ulykkelig, ekstremt bange. Og det er nærmest som om der kommer noget igennem det, som ikke er dets eget. Og når det sker, så ved vi simpelth ikke, hvordan vi skal hjælpe ham med hende. Vi kan ikke få dem tilbage igen.
Mm.
Det vil jeg sige sådan en tommelfingerregel, så er der et eller andet energetisk på spil. Og det er ikke fordi de besat under. Altså er det mulighed? Ja, det kan vi fikse. Det er ikke, det er typisk ikke det. Det er typisk der er typisk noget rod i energisystemet som så altså at at at højere frekvens rammer noget lavere vibrerende frekvens. Og den smerte, den støj, den Den friktion der opstår, at det mindre jordskæv indeni sætter sig på forskellige måder. Det kan sætte sig kropsligt, det kan sætte sig i følelserne, det kan sætte sig mentalt.
Øhm, og det kan arbejdes med, og det kan undersøges, og det kan arbejdes.
Mm.
Så det er også for at sige til forældre, der der det er faktisk muligt at undersøge det her og arbejde med det og lande det.
Mhm.
Øhm. Er nok den beroligende, ikke trøste, men sådan at at der er noget, man kan gøre her. Og det jeg typisk ø gør Når jeg også arbejder på for eksempel mindre barnsfelt, det er faktisk at forældrene, jeg beder ofte forældrene, nogle gange ringer det afhængige af hvor vi er i processen med barnet. Nogle gange arbejder fuld ud på barnet, men i de første sessioner har jeg tit forældrene med, fordi jeg arbejder på barnet via forældrene, så forældrene også får benefit af det energiarbejde og får en fornemmelse for, hvor barnet er.
Så det det bliver ligesom en øh
det bliver en måde, hvor vi prøver at sikre os, at vi rammer alle dynamikkerne. Det er også derfor, at jeg arbejder ikke på børn, hvor jeg ikke også arbejder på forældrene.
Mhm.
Fordi det kan være det, at der ligger nogle ubevidste ting i forældrenes dynamikker, som barnet absorberer en til en.
Ja.
Og det vil sige, hvis vi ikke får afdækket demme, så er det som at så så er barnet bliver sådan et rensningsanlæg, som hele tiden skal stå, for så uanset hvor meget vi arbejder på barnet, så bliver det ved med at være problematisk. Men det er slet ikke barnet, der har problemet. Det det er dynamikken mellem det, der bliver hældt over i barnet,
som faktisk skal renses op i slægtslinjen eller i
fra forældrenes barndom eller hvor det nu kommer fra. Og det er detektivarbejde, vi laver. For vi prøver at afdække alle baser af det her, ikke? Mhm.
Har du behov for jeg spørger ind til noget nu?
Øh, hvad med barnets sjæl og fri vilje egen vej? Det er en mulighed.
Mm.
Ja, du spørger bare ind.
Ja. Øhm. Så kunne du være noget med valget om at blive ved eller give slip, når de er unge.
Ja. Ja, det er rigtigt.
Der egen vej.
Ja.
Øhm. Altså jeg ved ikke om det er det her med skyld, skam og dårlig ved det ikke kun er person ansvar. Vi løfter os for grundsvagt nok om det.
Øhm.
Eller er det for banalt?
Jeg kunne jeg kunne godt ø jeg kunne godt sige noget med at det faktisk er muligt at komme helt ud på den anden side, hvor du faktisk ikke har har dårlig samvittighed længere. Altså det er faktisk muligt at at løfte dig helt op over det.
Ja. Okay. Skal vi prøve det?
Ja.
Jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål om det.
Mhm.
Mhm. Kunne du tænke dig at tale lidt om, og du må godt gå ind og mke ind i det. Hvad har der, hvad har gruppen brug for at høre her?
Mhm.
Barnets sjæl og fri vilje, egen vej.
M. Mhm.
Øhm.
Ja. Ja.
Får du noget ind på det?
Ja. Og og det og det synes faktisk ligg i meget i tråd øhm som vi også har været inde omkring på nogle af de andre podcasts i forhold til min oplevelse er også mange andres oplevelse at at den sådan den den kollektive bevidsthed hernede altså altså du kan sige gennemsnit af den kollektive bevidsthed der er tilgængelig på jorden er gået fra at være sådan lidt toddler altså den tre fireårig til sådan at være afslutningsvis prenam tidlig teenager Og det er meget, meget afgørende. Det er et meget, meget afgørende skifte, fordi det betyder, at der nu ligger mulighed for, at sjælen i højere grad igennem mennesket bliver penget til at tage mere ansvar, mere selvansvar. Der kan jo jo og teenagere kan også holde fest, og der kan være alle mulige ide og sådan noget, men det er meget bedre, for man kan sige en tre fireårig kan du ikke rigtig, altså de kan ikke rigtig, de kan ikke altså der bliver ikke der er ikke så meget ansvar at tage på tre fjer i forhold til sådan en 11 eller sådan 12 13-årig. Og det Det ligesom det ligesom mærker i, når jeg fornemmer sådan, du ved, sådan et et generelt svar for sjæle, der inkarnerer, der er sådan et, der er sådan et kald sådan kan den selv vil selv, og det kan de ikke altid, men der ligger en impuls til, du ved, at finde sin egen vej. Øhm, så og jeg tror jeg tror mange oplever kan opleve det her som du ved, ved vi taler om, at de så oplever deres børn har en meget stærk vilje. Øhm, og også nogle gange beder om at være selvhjulpet på steder, hvor de ikke altså ikke kan det, ikke stadigvæk ikke ikke er det. Så den den tror jeg er ret vigtig, men det er ikke på bekostning af at føle sig beskyttet som menneske eller føle sig elsket som menneske eller føle sig hjulpet som menneske. Så der er faktisk noget med om man at man fordi du kan godt lidt du kan godt lidt risikere at blive pryleknap. Altså du der du kunne godt der kan godt være lidt heftige sammenstød med sådan sjæle der vil selv kan selv og måske ikke har så meget erfaring med at være i sådan en menneskekrop. Øhm. Og de kan godt altså de bliver voldsomt rasende. Altså der er meget kraft i de her der er meget høj intensitet, men der er stadigæk enormt meget behov for at lære om, hvordan fanden navigerer jeg i det her, og så skal jeg spise noget mad, og så skal jeg på toilettet. Altså mange tal mange forældre bare sådan forundret over og meget frustreret over, jamen nu har jeg det her barn, der på så mange måder, du ved, måske ligefrem som syv-årig kan spille på alt muligt flydende engelsk eller alt kommer med sådan nogle noget livsvisdom, som der nærmest ikke er nogen på jorden, der har, men det kan finde ud af at spise. Det vil ikke spise, altså det gider bare ikke spise eller sådan. Du ved ikke, altså hvor man bliver sådan ved at blive sindssyg, eller du ved, vil ikke snøre sin sko, fordi det er bøvlet, eller tøjet sidder træls, eller du ved, der kan være sådan nogle være sådan nogle, det er som om, det er sådan nogle nye problemstillinger, det at være forældre, så man er ved at hive sådan hård ud i hovedet på sig selv, fordi det er så anderledes end da vi var børn. Og det er jo fint, det er anderledes, men der kan være sådan nogle steder, hvor man bare sådan det det er mærkeligt. Altså jeg forstår ikke det her, det er et mærkeligt barn, jeg har. Øh, og der er også noget smukt i det. Men men jeg tror den der der kan være sådan noget med, du ved, kan vi på en eller anden måde sådan rumme begge, at der er nogle steder, hvor de kan synes at være nærmest helt hjælpeløse eller som om de har aldrig altså det er som om de ikke har gået før i en krop. Den den kollapser nærmest ikke, men de kan være simpelth så kompetente på andre områder. Øhm og hvis vi sådan lidt eller andet kan der er nogle steder hvor du faktisk er nødt til at være meget rumelig og sådan lære dem om at ekstremt tålmodige og være enormt gentagende. Og så er der andre steder hvor de skal der hvor hvor de bare har sådan brug for at være sådan en galophest og få deres frihed tidligere end hvad man måske ville have gjort øh med andre børn. Så det er igen det din evne du er nødt til sådan at strække din evne i forhold til at forstå hvornår det det ene og hvornår det andet. Der er også der er sådan en lille arbejd også ikke også er også noget med de her sjæler kommer ind fordi de synes at have ret meget erfaring og kompetence med sig ikke nødvendigvis lige med det der med at at være i en menneskekrop der kan godt der er også nogle gange den det tredje b de der to vi taler om de er der helt sikkert der kan være et tredje b der er sådan lidt skal vi kalde det malighed eller du ved kan jeg slippe afsted med og det der med gentageelser ah det er som om at det her med man skal så skal man i bad hver dag og så skal man med madpakke og så skal man se de opvaskerne. Det har altså de har børn sgu nok aldrig rigtig givet det, men det er som om det er sådan en ekstra ting med nogle af de her børn. Det er som om det er bare at kræve bare lidt af dem omkring noget som de overhovedet ikke gider. Altså det er som om de altså de går mega meget flitsbue. Det betyder ikke de ikke skal have krav. Der er bare en ting, hvor du lige skal vide sådan okay hvornår handler det om at de lige nu der sker noget i dem hvor de er så overvældet i deres indre at det så de opvaskeren får deres liv til at kollapse og hvornår er det lidt et drama de gør for at se om de kan slippe afsted med ikke at sætte i opvaskeren fordi du vil have begge dele. Begge dele vil være sand. Så det er faktisk lidt om, hvornår skal de faktisk kunne, hvornår hvornår skal de lære at kan holde frustration, hvornår skal de kunne lære at holde for der er noget de synes der der der er latterligt eller sådan de giver mening for dem, at de faktisk stadigvæk kan gennemføre noget der letterlig ikke giver mening for dem, fordi det kan godt være ret svært for dem at indgå i, lad os sige struktur som skolen eller andre ting, hvis de synes, det er kedeligt. Øhm, og det er ikke, det er mere det der med, at de skal de skal også kunne lære at indgå i nogle strukturer, som de synes er træls. For Nogle af de strukturer er her stadigvæk, fordi ellers så bliver det for besværligt. Det bliver livet for bøvlet for dem. Så noget af er faktisk også, at de sådan skal nogle gange, du ved, støttes i at overkomme ubehaget i at foretage gentagelser, som de synes er træls, at det ikke giver mening eller kedelige. Altså der er noget der som om der det det kan virke det ufattelig raceri i dem. Et raceri som du måske endda kan genkende fra din egen barndom eller fra dit eget liv. Jeg ved i hvert fald jeg kan. Så det altså det har hjulpet mig med at tage mig af de steder i mig. Øh, så det er nok det bedste råd jeg har. Så det kan også hjælpe os med sådan at blive mere hjemmevandt i det menneskelige, vi måske ikke så meget har brudt os om, fordi det er også en del af det. Vi altså sjælen inkarner ned for at bruge menneske personligheden og menneskekroppen og nysgerrigt udforske og gøre det den skal. Så det det men der kan godt være sådan en den det det der spæk gad jeg godt at hoppe over og den går ikke. Altså den går ikke for nogen af os. Så der er også noget med at at lande ideer ud udvikle en form for kærlighed eller i hvert fald en accept af at de det menneskelige at vi har også har en krop at tage os af og vi har følelser vi skal tage os af og vi har tanker vi skal tage os af og vi har adfærdsformer hvor vi nogle gange er pisse irriterende over for andre vi skal tage os af og vi har nogle gange nogle usikkerheder nogle skyheder der gør vi ikke tør gå ud i verden, som vi også kan tage os af for også er det ikke muligt at at være eller gøre det vi er her for så man kan sige det er din den støtte du har i og den bedste du kan gøre det er hele tiden at øve dig på at se din sjæl øhm og hele tiden og og få en dybere og dybere forståelse for det er som om der kommer i bølger hvornår barnet tager et hop for min oplevelse er at de hvis de får ikke den rette hjælp fordi vi er først ved at figure this out men vi bliver ved med at prøve at lande uklarheder vi bliver ved med at prøve at lande når vi er snot forvir omkring de her børn og så tage et nyt skridt med dem så er det som om de de tager sådan nogle hop lige pludselig så de som om de ændrer sig for øjnene af dig lige pludselig så begynder de tage ansvar for et eller andet og de de laver en frigørelse sund frigørelse. Øhm så Det er faktisk det bedste, du kan gøre. Det er sådan at at lægge lægge lidt mærke til, hvordan hvad dit barn har brug for her. For det kan godt være vejen igennem er lidt atypisk i forhold til, hvordan vi har kigget klassisk på børn og deres deres deres deres rejse, måhedsrejse. Så det det som om, vi er ved at lave sådan et et pionerarbejde eller sådan et nyt nyt mapping af, hvordan det her kan foregå. Og det er også derfor jeg har den hypotese om at vi om noget tid vil se, at børn modnes hurtigere, men ikke månes på bekostning af følelsesmæssig udvikling. Tidligere kan man sige, jamen så har mennesket månet h hurtigt ved at skulle tage ansvar og skulle ud og tjene da det var syv eller 14 eller sådan noget, ikke? Men det var på bekostning af at mærke sit følelsesliv. Det er ikke på den måde. Og det er heller ikke noget med, at det skal presses af samfundes, men dybest set modnes til at kan være med altså er noget af de her sådan lidt mennesketing, man kan køre rundt i for længe, at det er lidt hurtigere at komme over nogle af de her knaster, så det mere kan leve det ud og den væren og den gøren som det som sjæl er her for. Så det er min hypotese. Øhm. Og der det kan også være meget smukt, og det kan også være svært. Altså det du vil blive konfronteret med dine egne fantasier om hvad det betyder at være forældre og have en familie og have børn. For du kan sagtens være blevet forældre til et barn som slet slet ikke er kommet ned for at lege farmor og børn sammen med dig. Øhm. Så så du der er nogle steder, hvor du kan blive ufattelig tricket. Ikke fordi barnet trigger dig, men fordi barnet er sin egen. Øhm. Og så tør du se dit barn og her tage det slø. væk og nogle gange lave en erkendelse af s*** jeg fik et barn fordi jeg gerne ville du ved så skulle vi være en stor italiensk familie der holder fede sommerfester så får du et barn der bare hader menneskeligt selskab eller ej skulle være hus så skal jeg på Instagram vi har sådan et dukkehus så er du bare sådan et barn der bare nægter bare nægter at at stille op til et eller andet altså du
ja giv vil være med til ting og familiefest jeg bare hader det altså du er bare sådan det bare det fedeste verden. Jeg skal have det her det her søde barn der sådan elsker sine bedsteforældre og sådan noget og bare ikke kan holde dem ud altså at du du vil Har du haft en, har du haft en ubevidst form, en ubevidst tanke med, hvordan det her barn skal spille en rolle i dit liv, hvordan du fantaser, om dit liv skal være, så vil jeg garantere dig for, at det her barn smadrer det. Og det er godt. Det er sundt. Det det er sundt som brokkoli. Det smager ikke altid godt, men det er rigtig godt for os, for vi har så mange ubevidste, egoistiske grunde til at få børn. Og det er noget, der skal krakelere, fordi vi skal modnes til at være
at at det at bringe et barn til verden er at bringe en sjæl ned der inkarnerer og det er et meget stort og meget meget svært job og lige nu forsøger vi at gøre det samtidig med at vi prøver at inkarnere vores egen sjæl ned. Så det er no wonder vi synes vi er f***** ikke. Altså det er ikke underligt men tingene er alligevel ligesom de skal være fordi det er her vi er nået til. Så vi er alle i samme båd. Altså der er ikke noget galt med dig fordi du ikke kan finde ud af det. Det er ikke altså vi er først ved at finde ud af hvordan man gør det her ikke?
Mm.
Så det Men men jeg tror hvis du starter med at bare anerkende at mit barn har en rejse som sjæl. Og mange nogle aspekter af den har absolut intet med mig og mit moderskab eller fadskab at gøre. Så er du allerede kommet langt, fordi så begynder du at være nysgerrig på at se det træde frem.
Ja, jeg tænker lidt på hvor starter rejsen henne for mange
og for kvinder i hvert fald. Så det det jeg hører fra dem, det er skyld følelser og at det må være min skyld. M
skam. sig.
Mhm.
Prøver at være en Man prøver at være en pleas og vågner op i at at den her observiserende rolle kan det være. Det virker ikke. Man har kronisk dårlig samvittighed.
Mm.
Øhm. Vil du tale lidt mere om, hvis det er der vi starter, hvordan man ligesom kommer videre, eller hvad hvad sker hvad ser du, der sker derfra? Og bliver det ved med at være sådan?
Ja, det det typisk at rejsen starter for rigtig mange. Det er en ekstrem udmattelse. Og det kan både være, jeg får så mange test skal det her barn stille op, eller jeg er så overserviserende, at det her barn er blevet super afhængig af mig, eller jeg har kronisk dårlig samvittighed uanset hvad jeg gør. Øhm, og så vi starter der, så der vi starter os med at hjælpe forældre med at bringe klarhed ind i det her. Og der kan også være mange svar i det. Altså, det kan være alt lige fra, altså nogle gange er det et barn, man skal være villig til at slippe. Nogle gange er det et barn, som
måske vælger den anden forældre og ikke og ikke som sjæl har skal have så meget med dig at gøre. Og nogle gange ligger ligger noget i den vej for dig og for barnet. Altså, så ligger der noget ar typisk i den rejse. Andre gange handler det om, at vi er selv, at vi evner så meget at være lydhører over for andres øh vi er så gode til at være rumelige, at vores barn har lært sig så meget ind i, altså det er jo vidunderligt. Og på et tidspunkt er vi ved at bukke under for det, fordi det det ville det blive lidt for lækker en pat og su den på, ikke?
Så hver gang barnet har et eller andet, så så er det vant til, at vores felt nærmest sådan absorberer alt ubehaget. Så de regulerer ind i os. M
og på et tidspunkt er det sådan lidt, okay, nu skal du til at lære, du ved, at have ubehag i dig selv uden at jeg absorbere det for dig. Det er sådan lidt den næste øvelse, ikke?
Så der kan være enormt mange ting i det her, men for overhovedet at kunne tage det skridt,
så så skal vi gå ind og kigge på det der med først og undsky som at at er det din sjælsopgave absorbere for det her barn. For det har det været nogle gange. Tit ofte i den her tid vil det komme ind sådan nej det skal jeg ikke gøre mere fordi nu er der kald til at vi at at inkarnerede sjæle skal lære at stå på egne ben. Det betyder ikke at vi ikke kan læne os ind i hinanden og det er svært. Det er mere for lige at få støtte til så at komme tilbage på benene igen, ikke?
Ja.
Det er ikke for at læne os ind for at slippe ansvar. Det er ikke sådan linger du ved så vi starter med at tage os af det der og så vil jeg sige det er muligt for det fleste forældre de har bare de regner bare med nå jeg vil altid have lidt dårlig samvittighed sådan er det jo bar nej det er muligt at komme hen et sted hvor du ikke har dårlig samvittighed mere hvor du ikke er i tvivl om hvem du er og hvem dit barn er så kan det godt være du har sådan hov lige nu forstår jeg ikke lige nu kan jeg mærke der er et eller andet der er disturbance in the force men så er du så vant til at gå ind og forholde dig til den kontakt din egen sjæl kontakt barns sjæl og land i klarhed sige noget der kan være meget svært Det er jeg skal sætte en grænse eller et eller andet eller jeg skal ikke hvad det nu kan være sådan nej jeg skal ikke holde jul med far og ja barnet bliver ked af det men det er det rigtigt jeg gør også for barnet selvom barnet måske først forstår det om 10 år
m
du ved du får den her klarheden og det betyder at fordi du ved det er muligt at gå ind og forholde dig til svære situationer og få klarhed på hvor du står for barnet står hvad der er for det fælles bedste for alle involvered
mm
så har behøver du ikke længere at have den her kroniske det her kroniske ubehag hvor du er bange for at gøre noget forkert hele tiden m
så det er muligt at komme derhen.
Ja hvor man ikke er plaget af sin
lige præcis samvittighed og føle sig forkert.
Ja.
Og de mænd jeg har talt med, og det er også godt for kvinder der er her, men det er mest af primært mænd, så er det noget med at blive meget vrede.
Ja.
Flippe ud.
Mm.
Blive for aggressive, sætte
sætte hårde grænser og og og hvis de ikke selv oplever det som forkert, så oplever deres udkårende det som at de bliver for hårde.
Ja. Ja.
Og har svært ved at være til stede overfor barnet.
Ja.
Øh, altså med mindindre det er noget de lige interesserer sig for. Øhm. Og har svært at komme tilbage, når det har været konfliktfyldt.
Ja.
Hvis du prøver at gå ind og igen
Mhm.
Hvad vil du sige til dem?
Hvad har de brug for at vide?
Ja, men de altså altså det er som om det er som om de har og det fratager dem ikke for ansvaret, men det er som om de har brug for at blive mødt i at det der er bagved den adfærd er sådan en fortvivlet. Det er ikke engang en opgivenhed. Det er sådan en fortvivlet jo måske magtesløshed. Mm.
Det er sådan en fortvivlet. Jeg er feet vild i det her. Jeg har ikke Det er som om jeg har ikke noget kort. Jeg har simpelthen ikke Jeg er ikke Jeg er ikke født ind. Der har ikke været en en en maskulin eller mandlig rollemodel, der har vist mig, at jeg kan være andet end nu hører du efter, hvad jeg siger, eller så er jeg disrespect, og så gider jeg ikke noget med dig at gøre. Og det er som om, jeg har ikke jeg har ikke vant til at sidde og lege med de her dukker. Jeg har ikke noget i mit nervesystem, der giver mig nogen nydelse eller nogen dopaminudskillelse for det. Og jeg har ikke, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det her barn, der har de stærke følelser, der gør ondt i mit eget system og spejle dem. For jeg er ikke vant til at spejle følelser. Jeg er ikke engang vand vant til at forholde mig til mine egne følelser. Så det er som om han han der er noget i ham, der har sådan lid, kan du ikke kan du ikke bare lige anerk hen og møde mig i, at jeg er så f****** meget på udebane her. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil og kan mærke en længsel efter at være der for mit barn og være der for mig selv og være der for andre. Men det er som om, jeg slet ikke klædt på til det. Jeg føler mig fuldstændig inkompetent.
Ikke engang, det er ikke engang inkompetence. Det er som om jeg har, jeg har, jeg har, jeg har ikke byggesten med. Så, så det er den første, der ligger. Der ligger sådan et, et der ligger sådan et cry for help for mandegruppen derude. Kan jeg bare Kan jeg bare lige få lov til, kan du bare lige kan du bare lige sige til mig, at du ser det? og så ikke medgør mig og håne mig og gøre mig mere forkert i det. Altså jeg jeg jeg I'm f****** trying altså.
Øhm. Men det er svært. Det er svært for ham. Det er virkelig svært og det gør ondt.
Øh og og og han har ikke det neurologiske netværk til det. Det betyder ikke han ikke mærker følelser. Det er ikke det. Men han har bare ikke været han har ikke spejlet det her følelsmæssige ubehag særlig mange gange i særlig mange generationer i forhold til børn. Så det føles som sådan nogle altså det føles så det føles så fremmet på rigtig mange mænd. Det er som om hvis han sådan lige kan blive mødt i det, så er det som om han sådan Sådan han lige trækker vejret og sådan. Okay, så så så prøver vi ikke. Og der er noget i ham. Han vil han vil faktisk gerne han vil faktisk gerne have hjælp også hende, men ikke hjælp. Han han vil ikke blive som hende. Han vil ikke han skal finde sin egen vej. Så der er noget med, hvis vi kan starte det sted. Og han har også han har også lidt brug for du jeg vil nogle gange blive blive vred. Og vrede er der også. Og at han har sådan lidt et andet problem i ham er, at hun bliver for bange på grænsen.
Ja.
Bliver simpelthen for bange for, når han hæver bestemme bare en lille smule. Så hun skal også ture at håndtere konfliktenergi. Det er et andet problem. Så han har både brug for, jeg har brug, jeg vil gerne lære fra dig, men jeg skal også have plads til at gøre tingene på en egen måde. Og du kan se, at jeg lander det, og børnene ikke altid dør, fordi man siger, nu stopper du kraftedeme en gang imellem.
Altså, det er ikke fordi, han vil, han vil bande, men han har sådan lidt, det her er også et udtryk. Hvis der aldrig er plads til det, hvis jeg skal putte det hele ned i kælderen, så kan jeg ikke finde min vej igennem det her, fordi du beder mig om at gå fra jeg kan, at jeg ikke ved, hvad jeg laver til at skulle kunne mestre det på meget kort tid. Det går ikke. Øhm. og ikke blive gjort forkert i at han har en anden vej.
Ja. Ja, præcis.
Gjort til skurk eller farlig eller
Mm.
Præcis. Som om han altså
som om han der det som om det ligger i hende at han kunne begå overgreb selvom hun ikke altså det
Ja. Det ligger meget dybt i hende at bare han hæver det en lille smule og så kan børnene det. Og det er ikke rigtigt fordi altså vi altså hun kan godt lære noget her fordi hun flipper også det sidste gør alle nervesystemer ikke så vi det vi skal gøre grænsesætningen mindre farlig og det er fordi der ligger lidt PTSD på hvordan det har været. Altså hvordan du ved, så får du en røvfuld, ikke? Altså der ligger noget der vi skal have renset op i. Der ligger noget mistillid i feltet mellem forældre som øh og det er arketypisk. Så det vil jeg og det går jeg også ind og arbejder med med par og eller med den ene som nu vælger at komme ikke sådan at hun kan se hans mere klart og han kan se hendes mere klart for de får en forståelse fra hvor de kommer fra. Vil lige tage noget af det det arketypiske energilag ud af det fordi det det gør der enormt svært at stå i ikke Har du brug for flere spørgsmål?
Det kan være Skal vi tale om hvordan vil sådan et forløb vil se ud eller det for sælger?
Nej, det det er for sælger. Det må de selv fantasere om. Og det
så kommer de til mig og få en tur. Men vi kan godt afslutte med at de
at de kan altså få en afdækning.
Ja. Er vi ikke kommet godt omkring det nu? Det tror jeg vi er.
Godt. Har du brug for at ø at jeg bare sidder og jammer ud fra det jeg har skrevet, eller vil du vide hvad du skal spørge mig om?
Øh, hvad taler vi nu?
Jeg taler om at bytte roller nu.
Nå ja. Er vi færdige med det andet?
Skal vi lige afslutte den? Skal vi ikke sige hej for i dag eller? Nej, nej, nej, nej.
Lige meget. Vi
Nå, du. Nå ja, ja, nu er jeg på.
Ja, selvfølgelig.
Nu er det min tur.
Ja, pissefedt. G huske.
Eller også så deler vi det op. Så det var Mettes take på det med børn, og så laver vi en ny der hedder
Nej, jeg synes, vi skal gøre det nu. Vi kan bare sige, jeg kan jeg ikke kan vi ikke tage igen så siger jeg bare sådan, men nu har jeg talt så meget sådan. Jeg kunne godt tænke mig om, hvad Hvad, hvad perspektiver har du på det her? Og så vender vi den.
Ja.
Ja.
Ja. Hvad er mine erfaringer med det og sådan noget, ikke?
Har du nogle spørgsmål, eller altså jeg har skrevet nogle ting ned, så jeg kan også bare jamme ind i det.
Ja, men det er fint, det kan du. Så kan du holde øje med, så kan du lægge mærke til, om vi kommer omkring det, ikke?
Jo.
Nu har jeg jo talt sådan mig ret varm ind i det her emne og sådan lige kommet omkring nogle af de ting, jeg sådan jeg har gået med mest, men jeg kunne faktisk godt tænke mig, at vi nu taler ind eller spørger ind til dig, Sune og om dine perspektiver, hvad du tænker omkring alt det her og dine erfaringer med det.
Mhm. Jeg går lige ind og
Mm.
Det første du kommer ind, det er, jeg starter faktisk lige der, hvor du slap.
Mhm.
Og det handler om dynamikken mellem det maskuline og feminine.
Ja.
Og man kan sige, at hans system reagerer for stramt, for hurtigt, for altså det, når vi arbejder med med mændene, så får de mere ro på.
Mm.
Men det handler ikke om at slippe muligheden for at kunne blive vred eller være grænsesætten eller hævstemmen. Det handler om ligesom at tålmodigheden øges.
Ja.
Rummeligheden øges, så man øh har mere kan fylde fylde mere sit eget felt og være i det, hvor det for hende er omvendt. Det er faktisk at integrere hendes egen kraftfuldhed, ture have vreden og ikke være bange for at at blive skarp.
Ja.
Øhm. Og de begge to står i, at der ikke er noget af det, som ødelægger barnet, hverken grænsesætning eller rummelighed og og nærvær. Og der der oplever jeg, at de er tit polariseret der. Sådan når jeg arbejder med med mænd og kvinder, så er de polariseret og og der er selvfølgelig undtagelser, men de er polariseret typisk i enten den ene eller den anden pol af det.
Ja.
Så det vil være noget forskellig en forskellig tilgang øh for det.
Mm.
Og øhm Ja.
Mhm. Meget spændende.
Så et spørgsmål. Kan man lave det her arbejde uden at involvere partneren?
Den er interessant. Hvad siger du til det?
Ja, det er både ja og nej.
Mm.
Altså du kan komme et vist stykke vej, men du vil også komme til et punkt, hvor du kan se, at den anden ikke kan stå med eller følge med.
Mm.
Og der ser vi, uanset om man arbejder på det, der er i rollen overfor, hvis vi nu tager fra hans synspunkt, overfor hende eller ham.
Mm.
Øhm. Eller over for barnet. Der kommer man til et punkt, hvor at du bliver det bliver mere og mere skærende, at den anden ikke gør sit altså tager sit ansvar og tager
bevægelsen med og finder ud af, hvad hvad er mit næste ben, hvor det næste sted jeg kan stå i det her.
Præcis.
Så det at tage arbejdet kan jeg vil sige gøre to, det kan gå to veje. En, at du bliver mere og mere klar på, hvis du er i tvivl, om den anden kan stå distancen. Det vil være mere og mere tydeligt.
Mm.
Og ud fra det kunne tage en bedre beslutning om, hvad du så gør. Mm.
Øh, så den her og og så uanset om det er en konflikt med partneren eller om det er at se partnerens måde at håndtere børnene på, jo mere arbejde du gør selv, jo mere tydeligt vil det være.
Ja.
Det betyder ikke, at det er dødsstødet
for for nogen. Og det er jo noget af det, vi har været vi har undersøgt,
så bliver det starten på noget nyt, hvor partneren ligesom man kan sige bliver positivt presset til at sige, okay, jeg det kan godt være, du har sagt, jeg kan ikke være i det mere, hvis du ikke gør noget. Mm.
Hvis du ikke arbejder med dig selv, men det kan også godt være, at din øh din måde at være i det på faktisk katalysere noget i den anden.
Præcis.
Øhm. Som i gangsætter en en en en transformationsproces, en en en starten på en rejse for den anden. Og det har vi set mange eksempler på også kan lade sig gøre, men vi vil ikke stikke folk blå i øjnene omkring det, hverken når det handler om at kan man sige intimrelationen eller forældreskabet.
Mm.
Men for dem som er forsigtige og vil prøve alle avenues af øhm så er det stadigvæk en måde at undersøge alle delene.
Mm.
Så det er ikke noget med, nå, men det er, du ved, hvis man nu har sammen med en, som overhovedet ikke vil tage ansvar, så skal du altid tage i terapi, og der er også noget med dig. Altså, det er lige før, de bestiller sådan, hvad du lige kunne arbejde med.
Men selv dem, der kommer med bestillingen og tænker, det må være meget der narcissist eller psykopat og sådan noget, det er sjældent dem, der er det. Ja, det er rigtigt.
De får ikke tanken om sig selv.
Nej.
Øh, så de kommer på en anden måde ind med at pege det indad her.
Mm. Og det er også skyld skyldfølelsen af eller have overstrukket sig. Og så når de så får lov at folde sig ud, så det der ligger under er noget andet. Så det bliver tydeligt, når vi afdækker det.
Ja, præcis.
Øhm, så det er det her spørgsmål om hvor gør vi her? Jamen, arbejdet er ikke spildt, fordi enten får du større klarhed på det, eller også så kommer den anden med.
Præcis.
Øhm,
det her med barnets sjæl, at se barnets sjæl, hvordan hvordan er din oplevelse omkring det?
Hvordan ser du det? Øhm, altså jeg går op i frekvens, man vil kontakter af simpelthen syvende eller ottende chakra. Og det kræver sådan set, at man er i stand til at gå op,
og så kontakter jeg, og så får jeg simpelthen en dialog
Mm.
med sådan et et energetisk presence. Og den tager jeg så med mig uden at sige, jamen det er den skinbarlige sandhed og sammenholder med, hvor er vi henne og prøver at få en forståelse m
af hvordan passer det ind i det, jeg øvrigt ser.
Jeg vil aldrig gå til barnet og sige, nu er det sådan du er, og så din siger. Så det kommer som en ekstra information, som nogle gange gør tingene pludselig synes meget klart på, hvad der sker.
Så det gør måske faktisk mere i dig i forhold til håndtere situationen. Du bruger det nærmest til det for bringe klarhed ind i dig selv.
Det er som om, der er nogle brikker, der nogle gange falder på plads, og så står det tydeligt, hvorfor hvorfor barnet eller den unge gør som de gør.
Mm.
Øhm. Ja.
Hvad ser du af en af de måske de vigtigste opgaver for forældre med børn i den her tid.
Jamen det første det er egentlig at erkende at vi lever i et ret mudret felt
bevidsthedsmæssigt
og det og det er endnu mere mudret med social media og
altså sådan mobberi via alle de her ting som der kanaler der kan være og
m
øh alle de nyheder der kører som er ret ubehagelige et eller andet sted og det er ikke kun det det er også at at de fleste befinder sig i selv i et veldresseret miljø hvor der ikke er problem skolen, så kører de her ting stadigvæk. Det vil sige,
barnet er, altså jeg vil altid anbefale at komme et sted hen, hvor der er mindst muligt af det.
Og det vil være et breaking point, hvor det er for meget, hvor du er nødt til at sige, jamen din frygt for skoleskift, det det altså så farligt er det heller ikke. Det er ligesom hvis du ville heller ikke blive på et arbejde, hvis det var dårlig arbejdsmiljø.
Øhm. Og så og så have mået til at sige, jamen vi finder et bedre miljø. Når du så har fundet et miljø, hvor at det er manable, så handler det faktisk om at øh Det handler, det handler om, at barnet og den unge finder ud af at mærke sine egne grænser og kunne lukke andre ude i forhold til deres eget felt og deres egen bevidsthed.
Mm.
Og det er noget, der sker over tid i transformationen. Og den måde vi kan gøre det på, det er faktisk at øh den voksne finder sin egen vej i at afgrænse sig
på at tage andre menneskers
ting ind i deres bevæstet og
øh og og at proppe dem ind i andre. Det og der laver vi der arbejder vi med nogle øvelser. en del af øvelser, men anden del, og det er det, de mest skaber bevidsthed om, hvordan man trækker sig for andre, hvordan man rækker ud og hvordan udvekslingen foregår, men også en kritisk sans i forhold til, hvem skal jeg egentlig udveksle, hvem er det meningsfuld med? For nogle er det bare at løse en opgave, og for andre skal man gå dybere.
Ja.
Og der vil være en reorientering i forhold til, man læer sig ind i nogen, som man ikke lænede sig ind i før, og andre som man godt kan mærke, det her det dræner mig, og det vi er ikke på bølgelængde.
Mm. Det arbejde kan ikke kun laves via energisansning. Det skal også laves via et indre arbejde. Så de ting der er inde i en selv ø hvis man har skyld og skam eller hvis man har raceri der kører eller hvad fanden det nu er man går rundt med gamle ting, gammel skrammel som ligger også i kroppen fra skal lige sige
hvis det ikke bliver løst så er det ikke nok. Så de evner for dem der har det øh når vi snakker evner så snakker jeg det jeg møder oftest det er en udvidet fornemmelse for andre menneskers hvordan de har har det og deres intention, hvad de føler.
Mm.
Øh, og og de fleste oplever det som en de kan ligesom lukke øjnene og mærke den person udover hvad de sanser, udover deres kropssprog og tonalitet og også nogle gange meget tydeligt fornemme, der er noget på spil. Der foregår noget andet imellem os. M
som personen ikke siger.
Det er sådan den primære indgang til sansning.
Mm.
Øhm. Så det jeg hjælper dem med, når jeg arbejder med dem, det er faktisk, og det kan I også jer derude sige, jamen jeg tager de ting alvorligt og skal finde ud af naviger. i det og finde ud af, hvad er den information korrekt, eller det er noget, jeg prøver at lægge ind i dem, men er noget, jeg selv har, fordi øhm det skal skilles ad tilstrækkeligt for at man kan bruge det,
og det er så tid. Så det er både noget med at rydde op i i det indre, og så er det noget med at blive mere klar på hvornår har jeg gang i noget, der skaber en cyklus.
Mm.
Mhm. Og det og det arbejde over tid, det ser jeg smitter af på deres møderhver for andre mennesker. og dermed overs for deres børn. Og de børn, som vi arbejder med, som du også har hjulpet her,
de bliver bedre til at gå i skole og sige: "Nå, men det der, nå, det er bare dem derude."
Ja, præcis.
Så vil jeg godt sige, at jeg oplever lidt, der er et skala for børn, som er meget observerende og ikke har lyst til at engagere sig i det sociale og som trækker sig.
Ja.
Og som ender med måske bare ikke har lyst til at gå i skole over i nogen der kaster sig ud i alt muligt og slet ikke har awareness på, hvad du gør ved dem.
Altså,
og dybest set for forældrenes perspektiv er meget nemme at manipulere. Rigtig rigtig nemme, hvis man har en partner, ekspartner, som manipulerer dem, så bliver de suget ind i det her.
Øhm, og der har vi arbejdet med to forskellige spor, fordi for den der trækker, så er det egentlig at få mere ro på og lidt mere compassion for, hvad vil det sige at være menneske.
Og ja,
der er en ærlighed i det og sige, ja, der er meget s*** derude, og der er også det og det, og det kan være, de interesserer sig for mørket samtidig med, de holder afstand, og så er der den modsatte, der kaster sig ud i alt muligt, som via deres erfaringer selv skal pludselig opdage Gud, jamen hvem er jeg selv i det? Vil jeg være med på det her?
Det var som om jeg gik med på noget her. Øh, en begejstring hos en eller anden eller noget en eller anden solgte mig. Et eller andet kunne være fedt. Du ved, nu skal jeg spise enormt meget protein for det har set på Instagram, og så blev man helt oppe og køre over det. At at kunne rumme at som forældre at stå i, okay, jamen du vil gerne have det her protein, men vi gider ikke støtte det 100%. Du må selv betale for dine pulver, eller du må
du må selv finde ud af det. Øhm.
Og for de andre det at blød dem til at have den her modstand på verden og hjælpe dem til at se, jamen der er også fede ting i den her at komme på Earth.
Mm.
Og det synes jeg har været de sådan helt to adskilte modeller, vi har. Jeg ved ikke om det er
Jeg er vi enig. Og jeg tror dit barn vil ligge, du vil kunne genkende, Gud, mit barn er mere sådan der. Eller jeg tror alle alle børn vil have en en tilbøjelighed til lidt mere det ene, lidt mere det andet, ikke?
Jo. Og så vil jeg sige og det her det altså jeg vil godt komme med nogle staldtips, hvis barnet op til at en vis alder kommer med og fortæller om noget der kunne være tidligere liv. Så lyt nysgerrig.
Ja.
Øhm. Og bare lyt til dem og hør, nå men hvad kommer der så op? Typisk tidligt livmæer, der kommer op er typisk ret traumatisk.
Ja.
Det vil de ofte være.
Mm.
Øhm. Ikke lukke dem ned, lytte og så Det lyder interessant. Okay. Hvad skete der så? Og lyt og give dem lov. Hvis børnet har specielle altså har Skal vi kalde det udvidet perception?
Mm.
Og det er der nogle af dem, der har især til at mærke andre.
Ja.
Øhm. Så tag det alvorligt det de kommer med.
Altså hvis de kommer med et eller andet om en i skolen, som de kan mærke, jamen så prøv at undersøge. Ikke sige, nå, nå n så er det så siger, okay, men hvad sker der ellers? Og øh undersøg, hvad sker der i den skole omkring det barn eller de børn, der laver noget? Fordi de de er altså nogle gange antenner ligesom på på en meget voldsomt de harmoni eller mobning eller eller nærmest altså i Berlin skal der har været en lang undersøgelse her for nylig, hvor man har fundet ud af, at der er meget vold og psykisk vold i danske folkeskoler
øh især i Københavnsområdet, men også andre steder.
Og vi snakker om, at lærerne rapporterer minimum 10% af lærerne rapporterer om hændelsen fra sidste år, men vi kan op til 50% af lærerne. Så det er altså det er så en ting, at der foregår voldsom ting i skolerne.
Mm.
Øhm. Så her vil jeg anbefale ikke at gå Nej, men det var nok nok også bare dig eller altså at man ikke går ind i den der med at du var nok også og du kunne måske også lære noget af det og være lidt mere tilpasningsdygtig.
M
altså der er en hele den her skoleværving der er nu og hele de her ting der er omkring det her tror jeg at der er nogle af børnene der er blevet mere sensitive og siger fra
og så ender de det der hedder skoleværvunger. Nu har jeg selv arbejdet kommunale med mennesker som arbejder altså jeg arbejdede på sådan en med teknologi på en en ø en afdeling øh som hjælper børn med skoleværving. Og der var ingen bevidsthed om miljøet derude. Altså de var simpelth ikke nysgerrige på, jamen er der noget i skolen, der skal forandres? Så det bliver ligesom man siger i USA, at det er en, det er ikke en rotten barrel, det er en rotten apple.
Mm.
Og selvom man ikke giver barnet skylden her, så kommer du indirekte til at gøre det ved ikke at se, jamen hvad reagerer du på i miljøet?
Præcis.
Så der er noget her. Det er hverken at gå ind og sige, jamen det er 100% rigtigt eller ej, men at undersøge, hvad sker der?
Mm.
Det jeg har gjort, søndag skal vi til skole af samme årsag,
det er faktisk at at krydst ikke det han siger med andre forældre måske når der er venner på se hvor hvordan går det i skolen nå okay
og få den der fornemmelse af et 360 graders blik på øh så jeg har information nok til at danne en konklusion
ja forstå mm
øhm og der oplever jeg forældre laver en en dødssønd ved at være lidt for sådan j men det er heller ikke noget og det er også kun nogle få men få elever kan ændre miljøet og det ved vi også i menneskegrupper
ja
voldsomt hvis der ikke er en klar grænsesætning og og eventuel konsekvenser udsmidning. Og konsekvenser om udsmidning
har man ikke i danske folkeskoler lige nu.
Nej.
Øhm. Og vi altså man er på simpelth på regeringsniveau bevidst om det her, så man er i gang med at prøve at lave nogle reformer omkring det. Øh, men det er bare for at sige, det er altså en vigtig ting, hvilket miljø er barnet i.
Mm.
Øhm. Og nej, det er et eller andet miljø, hvor folk er bevidste og åbne og blar og det og du ved, det findes ikke lige nu.
Men der findes klart bedre muligheder end andre. Og nej, det behøver ikke være en Steinerskole. Det kan det godt være. Men der er også Steinersko der været bad ballade. Du er nødt til at gå ud, mærke, hvad sker der, hvordan er det, og prøve det. Ja.
Øh, og ja, der er en chance i det. Det kræver mod, men du vil heller ikke selv blive på en arbejdsplads, hvor du oplever mobning og psykisk dårlig arbejdsmiljø.
Men det tilbyder vi altså børn og og skubbe dem til side.
Øhm. Ja. I forhold til øh Vi har snakket om, hvordan man starter rejsen hen mod klarhed i eget system. Der kunne jeg godt tænke mig at sige, vi har arbejdet, vi har snakket lidt. Det jeg egentlig ofte gør med mænd og kvinder, som ikke har adgang til egen følelse, det er faktisk noget af det allerførste, det er vi går ind og finder ud af, hvad mærker jeg?
Mm.
Sætter ord på det, begynder at skrive ned, finde ud af, hvordan har jeg det? Det er ikke fordi, de ikke kan mærke det, men de har været vant til ikke at gøre det.
Præcis.
Øhm. Og det bliver indgangen over tid i alt sådan. Det lyder enormt banalt, men det er det slet ikke. Jeg gjorde det selv i sin tid og og og finde stor glæde af det. M
øhm og fik finde ud af at og og for kvinder og for alle kvinder, som ikke er vant til at ikke anerkende, hvordan de har det, så kan den øvelse gøre, at i stedet for de skal enten dele det med en terapeut eller de hele tiden skal fortælle partneren, hvordan de har det, hvilket også kan være enormt anstrengende for partneren,
fordi han er bare sådan, hvad skal jeg gøre ved det?
Ja, præcis.
Og hvis han gør det, så er hun sådan, jamen nu er du, nu bliver jeg træt af dig. Du er lidt en klynkerøv. Jeg sig ikke høj, men jeg mister respekt for dig, og ikke lyst til at gnalde dig. Jeg bliver træt af dig, fordi du hele tiden kommer og fortæller om, hvor dårligt du har det. Men men det man kan gøre her, det er faktisk at skabe et rum i sit eget felt, hvor man tillader sig selv selv gå ind systematisk enten at indtale eller på sin memo
m
eller gå ind og skrive ned dagligt, hvordan har jeg det? Hvad sker der inden i mig? Det er et bevidsthedsøvelse.
Præcis.
Og det det det er der en del, der har ø som kan man sige haft glæde af som en indflyvning til at gå ind og sige, okay, nu mærker jeg faktisk det, nu arbejder med det. Og så går den over i overtid, at det nogen, de kan faktisk begynde at arbejde. Det kræver nogle sessioner, man skal længere hen. Nogen kan faktisk begynde at arbejde med det, der kommer op. Og det vil så være enten børn partner.
Mm.
Ja. Så er der det her med barnets vilje til at inkarnere. Det havde jeg også lyst til at knytte et par ord på.
Altså vi har jo eksempler på nogle som gerne vil inkarnere og kaster sig ud i det. Og så har vi eksempler på nogen, hvor de ligesom som du siger, sidder fast på vej ned.
Mm.
Og har enormt meget modstand på det.
Øhm. Altså det kræver det kræver energetisk arbejde. Mm.
Men det jeg vil sige med det, som måske er lidt svært at at fordøje, det er du Du kan ikke påvirke barnets eller sjælet. Altså der kropsbevidstheden skal sige skal ligesom tage imod og og sjælen skal sidde som siger ja som om de sidder fast i en mellemtilstand her.
M
og der der vil jeg anbefale at man får noget noget hjælp hos hos dig til at få landet det. Men vi kan ikke garantere noget fordi der er nogen, der simpelthen ikke vil.
Der er nog altså og jeg det kan ikke påtvinges. Det er der er en beslutning. Det hvis de sidder fast og de har besluttet sig og det er bare de skal hives lidt fri af udad så kan vi sagtens.
Men der ligger også den endelige beslutning ligger i sjælen og i mødeb sjælen og kroppen.
Ja. Og lige der det ser med teenager, hvor at den er kommet op
den der hvor den bliver tydelig fordi at det især morder henvender sig her øhm som har taget et meget stort overansvar meget længe. Og de bliver mere og mere uselstændige og væk til noget og hvis man forlader dem så begynder du ved så bliver de får de angst eller
altså det er en ond spiral det der. Så hvis du hvis du mærker det her tidligt, så hellere få hjælp tidligt, fordi det kan den kan ende i at du må have det her valg. Jamen hvor meget skal jeg overhovedet tage mig af dem.
Ja.
Worst case kan vi ende med. Gad vide om de skal have hjælp fra du ved kommunen eller på et busted. Det er worst case.
Ja.
Men der er bare det for at karikere eller for at gøre det tydeligt at det her valg er ikke et altså hvis du tager begynder at stå i det valg og sige jamen nu flipper barnet igen på mig og skiller mig ud
og sige okay her der vælger jeg at sige jeg jeg går min vej.
Mm.
Og så flipper de.
Mm.
Fordi barnet har også som mindre et valg om de vil åbne op.
Ja.
Om de vil møde dig igen. Og hvis de vælger ikke at vil det og lukker sig øh over tid, så er der ikke rigtig noget du kan gøre,
hvis de ikke selv vælger at komme tilbage. Altså det at åbne op er noget der kommer fra sjælen, men kommer også fra den fri vilje. Så hvis man har
besluttet sig for, at jeg ikke, jeg hader min mor, eller jeg ikke tryg ved hende, eller du ved, hun kan ikke rumme mig her der. Eller omvendt far, han bliver altid sur, og han du ved, hvis I først har lukket af, hvis den dør er lukket 100%, så ser vi eksempler på at der er nogen der lukker af. endegyldigt.
Ja.
Hvis de så har lad os sige de er i et i i et felt med en en ekspartner, hvor der er delebørn, og den ekspartner prøver at nedbryde relationen. Det har vi jo en del eksempler på.
Mm.
Øh, så kan det være en medvirkende årsag, fordi der bliver bygget lukninger op. Øh, det at elske den anden forældre og se dem fra et godt sted. Hvis de ikke kan det, så smitter det.
Og der vil være situationer, hvor vi kan komme ud i at skulle slippe barnet og sige, jamen var con Du du g se love ligesom i Big Blue, hvor han dykker ned
og hun slipper ham og han svømmer ned på 100 meter og møder nogle delfiner og vi ved ikke hvad der sker derefter.
Nej.
Øh og det er enormt sorgfuldt, men det er bare nødvendigt at sige at vi kan komme derud. Ja.
Og det kan være skræmmende når jeg mærker ind i feltet at det kan lade sig gøre at komme derud. Men det er en reality vi har mødt.
Ja. Og hvis jeg skal lytte bare knytte en enkelt sådan medfølende compassionate fordi på samme måde som at ingen andre end sjælen selv kan træffe den en yyldig beslutning. Så jeg vil sige, altså så vil så er der ikke nogen, der kan træffe den beslutning for dig.
Ja.
Om du vælger at slippe dit barn eller ej, men det er muligt at hjælpe dig hen et sted, hvor du får klarhed på det her. Og jeg har, jeg må sige, det er som om de gange, jeg har hjulpet en, der har stået der, det er meget, meget svært. Men den der med, at det kommer ind så klart, og der kommer også noget med, okay, jeg kan se det som om det er mit barns sjælsvej. Altså det det det gør det bare næsten værre at kontakt med mig, altså. Og det b ikke fordi der er noget galt med mig. Det det er jo nogle andre tænkt nogle andre lektioner, det er noget andet det skal og det jeg bare nærmest en forstyrrelse på det vej. Det skal undersøge noget der ikke noget med mig at gøre eller eller ja det det det skal det skal undersøge det der med den anden forældre som er destruktivt for mig så det gavner ikke nogen altså det er der den der i den der islandskab er sådan brudt op i to og det kan ikke det kan ikke bridges altså det det simp det er simpelthen for vandt for forskellige verdener hvad end svaret er der lander i den forældre det er som om det er smertefuldt men også smukt eller det er som om det også er en lettelse. Det er som om det er sådan en okay det her det føles så rigtigt og det er Det er svært. Jeg kan gå igennem alle tilstandene, og så som der kommer sådan okay, men hvad er det så jeg er her for, hvis jeg ligesom har udspillet den rolle? Hvad hvad så? Hvor der kommer der træder noget nyt ind?
Ja.
Så det det er også bare for at sige, det er ikke os der kommer og siger, nu skal du slippe dit barn. Altså du skal aldrig lytte til nogen, der der det det er noget, der lander i dig, hvis det er der, du står.
Mhm. Og der vil jeg til det godt sige, at vi har også set eksempler på, at når man slipper det
Mhm.
at barnet kommer tilbage. Jeg siger ikke garanter ingenting, men det har vi set mange eksempler på.
rigtig det er rigtigt,
at når du slipp Hvad skal vi kalde det? Ambitionen om forældreskab eller at være der for dem eller nu skal du guide dem, hvad det nu end er, der ligger i det. Eller din smerte over at du måske troede, at at barnet i virkeligheden helt ubevidst skulle hjælpe med din ensomhed. Nu skulle du skabe den her smukke familie, du aldrig selv havde, hvad fanden det er. I det øjeblik det slipper, så er der nogle tilfælde, hvor barnet nærmest sådan vågner op og pludselig begynder at opføre sig anderledes. Det har vi set mange gange.
M. Ja, det er rigtigt.
Det er ikke en garanti,
men det findes også.
Ja.
Øh. Øhm, jeg synes jeg godt vil knytte lidt mere på, der er nogle børn, der synes være nysgerrige på mørket og på hvad der sker ude i verden.
Ja.
Og der vil jeg sige, øh, som der var en forældre, der spurgte mig om, skal jeg være ærlig om, hvad der sker? Og barnet var tydeligvis højt begavet og meget, og hun hav sådan holdt tilbage. Og mit svar her er på barnets niveau lad være med at skjul, at verden indeholder en masse mørke og en masse crap. Altså, men hvis du kan selv kan rumme Og du har fundet vej i forhold til det du taler om m
og kan leve med det mørke, så kan barnet også håndtere det. Men lad være med det, hvis du selv er hunderad for om Grønland bliver overtaget. Så hvis du er et roligt sted og du har en ro på det, lad være folde det ud. Hvis du selv er bange for, så bliver det så tager man det med.
Præcis. Styr på det først.
Få styr på dit eget. Øh og møde det som er ubehageligt og svært i dig selv og få formå at få bevidsthed i det indtil der kommer ro på det og finde ud af, hvor står du i det? Og det at kunne leve med, at verden indeholder ting, som er, jamen, de kan komme ud for. Lad os tage et eksempel. Øh, nu har vi drenge, der spiller Roblox, og det er sådan et sted, hvor der findes øh predators, som øh altså prøver at få drenge i ø du ved hook enten ved at det kan være noget pædofili, men det kan også være noget med at lokke nogle nogle nøgnbiller ud af dem, så de du ved truer dem og sådan noget.
Mm.
Og der har vi bare taget en en ret radikal beslutning om, at det Det fortæller vi bare om.
Mm.
Det er sådan det er.
Ja.
TikTok. Øh, jamen jeg kendte en, hvor at hendes børn havde set en skyde sig selv i hovedet live.
Mm.
Og øh i stedet for at de sne siger, hvorfor må du købe TikTok? Ja. Fordi at det kan godt være, det er sjovt, men der er også det her.
Mm.
Øhm. Så det findes også. Ja. Øh. Og og tro mig, øh, og det gælder også det seksuelle, altså.
Ja.
Lad være med at posere det, men hvis det kommer op, lad være med at lægge skjul på Der er nogen der er seksueltet sådan der, og der er nogen der ja. Og der er nogen der rører ved børn eller og der er nogen, der synes det og det er okay at at der er mange varianter i det og det finder du selv ud af hvad du skal med.
Mm.
Der er ingen grund til at være bange for, om de bliver homoseksuelle af at de ved, at det eksisterer. Altså det er ikke sådan, det fungerer overhovedet.
Tiltrækning er ikke noget, vi vælger på den måde.
Øhm. Det er noget der opstår. Men men i forhold til øhm så nu har vi Ja. Så det vil jeg sige, det er at at jeg vil godt komme med nogle konkrete råd, som vi har fundet gavnlige.
Mm.
Og det er, det er muligt, du kan bruge det, og det kan også være, du ikke kan bruge det. Men begræns skærmbrug, men lad være med at skære dem af, fordi det er en del af livet, at de sidder og siger hopa, og de siger skip i toilet og snakker om alt muligt mærkeligt. Det er en del af ungdomskulturen. Mm.
Så lad være at afskære dem fra det.
Mm.
Det vi har gjort, det er at det på Apple telefoner kan man lave forældrestyring, og så har de lov at tage deres drugs. Øh, for for eksempel et kvarter hver dag, så kan de sidde og tage det der
de her systemer der er designet af AI og algoritmer, som har et formål, og det er man bliver ved med at scrollle. Og det vil sige de målinger, der er på det, det er du bliver ikke afslappet. Det kan godt være, du griner, men man får lyst til at blive ved. Så det er, det er rygeheien, det er crack for børn og også for os. Og det vil sige, det at begrænse det er nemmere end at sige nej, og det er nemmere end hver eneste gang at skulle tage diskussionen og tage telefonen fra dem eller stoppe computeren.
Ja.
Og der er kun en måde at gøre det på uden du skal have den konflikt hver evig eneste gang. Og det er du går ind og laver forældrestyring og siger jamen de her apps må du kun altså og så
så meget ind til en eller anden alder ikke
så tager du konflikten en gang.
Mm.
Og vores erfaring er de vænder sig til det. Og de har også takket os for at lave begrænsninger senere.
Mm.
Fordi de godt kan se at de bare bliver hængende. Så de nogle gange vågner det selv op. Åh nej. Jeg brugte for meget tid på at s det der.
Det er dumt. De kalder det selv brainrod. Ja.
Øh. Lad være med at være en kylling her, undskyld mig, og ikke ture at sige, nå, de andre har ikke begrænsninger. Det er lige meget.
Mm.
Altså, jeg tog den op i forældregruppen i min gamle barnskole, og der var vi var to, der lavede de begrænsninger, og ham den anden dreng, han var også altså faren varamen, det fungerer i det øjeblik, du har valgt at gøre det, og du står ved det, jamen så er der ikke noget, altså så kører den derfra.
Mm.
Og de andre var sådan, det kan jeg da ikke, og hvad med de andre? Og min pige, hun de altså pigeforældrene, de var sådan, vores piger, de vil slet ikke ses efter skole. De sidder bare og glå på telefoner og ser på der der duller sig op og og du ved og altså med sådan begrænsning. Anyways, i forhold til disciplin, den vil jeg også gerne knytte lidt til.
Og det er jo det maskuline perspektiv, hvor jeg føler egentlig vi har sådan set fundet frem til det her og fundet, så vi begge to er med på den.
Mm.
Det er at disciplin er jo at gøre det man ikke har lyst til.
Det kunne være en definition.
Mm.
Og det er en vigtig del af livet.
Mm.
Og det er noget jeg selv manglede, og noget som jeg har måtte træne op. Mm.
Øhm. Og det er gentagelser, og det er gentagelser ved manglende motivation.
Ja.
Og det er krav som de, og der tror jeg nogle af de her børn, de vil være krav afvisende, som det hedder i sådan noget kommunesprog, ikke?
Helt sikkert.
Og øhm nøglen til det er faktisk at få en fed relation til barnet først.
Mm.
Fordi så har du nærmest en uendelig ressource af gensidig øh forbindelse og kærlighed, som at tappe på, når du går ind og kan man sige og siger nu Nu skal du gøre det. Nu skal du ikke gøre det. Der vil jeg anbefale at være lidt selektiv på, hvad er vigtigst, at de har disciplin på.
Præcis.
Så lad os sige, dit barn har svært ved at komme op om morgenen og og snøler rundt. Jamen, så fokuser på det.
Ja.
Frem for at nu har du pligter, og du skal lave det.
Mm.
Du ved, det kan være, de har svært ved at slukke computeren, og du belønner dem ved at ved at de slukker til tiden og kommer ind til måltidet frem for at blive hængende.
M.
Øhm. Eller du ikke belønner dem, men at du Du sætter den skarpe tone på. Det er lidt en leg. Altså du vælger, når du har fået fat i din skarphed og din vrede uden at du er egentlig vred, jamen så kan du godt hæve tonen og blive skarp.
Mm.
Og lege nu ø nu sætter vi grænser.
Ja.
Og hvis det så ikke bliver overholdt, jamen så bliver computeren slukket. Og det ved det altså en ilansparens straf, det er at få slukket nettet.
Øh, og der har du der, kan man sige der altså, og det behøver du kun gøre en eller to gange, så har de lært det.
Oh ja.
Og de bliver rasende og alt det der, men senere er det sådan: "Nå, men vi kan også bare slukke nettet. Eller I kan også bare komme ned og lave mad i stedet. Det var måske også noget. Så slukker vi net op. Puha. Så folder de en le, ikke? Øh, og det leg vi leger, fordi det handler om det her. Det handler ikke om det er en magtkamp med børnene.
Det handler om at for at skabe et rum, hvor der er tryghed for dem.
Mm.
Og hvor de øver sig i at verden stiller krav. Nogen pludselig skal de have karakterer og alt muligt. Altså nogen vurderer dem og på deres udseende og alt muligt,
så skal de kunne stå i at at kunne øve sig i at gøre det, de ikke har lyst til. Og gøre det igen. gange til den hænger fast.
Det er noget med at øve dem i ubehaget, så de kan håndtere det ubehag, ikke? Det er dybest set det, det handler om.
Ja. Det kan være ubehaget ved at stå op, og man har det småskidt, og puha, og man skal alligevel i skole.
Mm.
Og så så kan det noget at øve det her.
Præcis.
Ja. Øhm. Så havde jeg en også en sjov, en interessant vinkel. Jeg kender den selv. Jeg kender den for nogle af dem, vi arbejder med. At blive sådan nærmest søvn dødtræt af at skulle lave ting med børn. Og det kender jeg også. rigtig godt,
hvor man ligesom skal prøve at sige, jamen nu skal jeg være en god forældre, så jeg skal kælke, eller jeg skal sidde og lave sådan nogle kogler, eller jeg skal lave perleplade, eller jeg skal lege med, altså mine piger var det sådan noget, jeg skulle lave brats og jeg kunne mærke, jeg sådan jeg forsvandt nærmest.
Og der vil jeg sige sådan her, det er altså ikke nogen skam, at der er nogle af de her ting børn gider, som du simpelthen ikke orker. Og jeg vil også sige børn kan mærke, om du er motiveret og har lyst. Så det der med at være en zombie og lave det, det fungerer faktisk ikke særlig godt.
Så hellere prøv at finde ud af, hvor hvor kan du lave noget, som du faktisk har lyst. til
som interesserer dig, fordi så læer de sig ind i din entusiasme og glæde ved det frem for at sige åh du ved børn har godt af at sidde og lave perleplade ikke hvis du hellere har lyst til at lave en mandag med dem fint nok eller hvis du har lyst til at lade dem lave noget mens du laver noget andet hvor i parallellejer så må man sige så laver du nogle praktiske ting, sidder og arbejder mens de sidder sammen og snakker og de laver lektier.
M
øhm så der vil jeg bare sige at at det er okay altså hvis du mærker den her zout på at være til stede så gribe dig lige i det og finde ud af okay skal jeg skal jeg justere lidt m Der er det godt at have en øh en partner, der så gider at lave det.
Præcis.
Ja.
Jeg synes tit, vi ser den her asymmetriske udvikling, som du også taler om i nogle af de her børn og unge,
hvor at de på den ene side, undskyld mig gentagelsen, kan være enormt vagse til noget og til andre ting. Så er det sådan noget, men de vil have, de vil kun have gulerødder og en falafler, men de vil aldrig have det der. Eller de vil ikke spise kylling, fordi hvis den ikke har haft et godt liv, eller du de har slet ikke lyst til at spise noget, eller eller bliver sådan optaget af en ting og kan være enormt gode til det og så pludselig er der andre ting, det er altså tage tøj på, det kan de ikke finde ud af om morgenen.
Ja. De kan ikke smage deres egen mad eller 12 eller sådan. Ja.
Ja. Ja. Ja. Det kan de godt, men de eller
de vil ikke eller de siger de ikke kan, og så lægger de sig ned og sådan falder sammen som sådan altså sådan Jim Carry agtig. Øh og det og det og det det hvis du oplever det, jamen så er det noget med lige at re backtrack og finde ud af, okay, hvor skal jeg lægge presset? Så hvis de faktisk er flade, hvis de virkelig er nedkørt, så det her man kunne mærke ind i, er de udkørte? Er de er de har de brugt energien for i dag? Jamen
der er det med at slippe disciplinen og kravet og så vende den om og så være rumelig.
Og den dans frem og tilbage det er ikke den gammeldags måde er jeg har nogle principper og du skal lære det her og så får du en uddannelse og sådan noget. Altså du ved du får en tier for at lave gå ud med skraldspanden.
Mm.
Og nogle gange har barnet ikke overskud hvis det er overloadet af af en lang dag eller hvis det er energetisk sensitiv eller der er mange ting, der kører. Det overskud til at gå med den hund.
Mm.
Og der laver man altså ikke en bummert ved ikke at holde fast i kravet og have en fast struktur.
Nej.
Det er din evne til at sige, okay her der skal skabes plads. Du får bare slappe af bare det er okay.
Mm.
Og så vende tilbage når de har overskud. Så det med at kunne mærke ind i dem, hvor er de henne?
Og hvornår lægger du presset? Hvornår gør du ikke? Hvornår holder du fast i grænsen? Og hvornår er du mere mere large? Den er afgørende.
Præcis.
Basically er det, at du møder barnet og siger, okay, du ved. Og der er så nogen, hvor de så laver lidt krumspring, og så kan man godt mærke, okay, de prøver at lå om hjørner med en, ikke?
Jo, jo, den er der også.
Og den er der også. Og det og der der kan man tage det med et kærligt grin over tid. Og nogle gange kan vi finde på at sige, ah, der fik du os, der fik du os med dit lille show her, og så siger vi ikke mere,
og så bliver det sådan fanget i det ved middagsbordet, og så så griner vi alle sammen af, at det gør børn også. Børn prøver også at løbe om hjørner med en.
Ja. Ja. Der kan man s afsted med, ikke?
Så så øh, men det du gør der, det er at bevidstgøre
Mm.
om at Vi er opmærksomme på det, så så næste gang går det nok ikke. Ja. Er der noget mere som øh vi startede med hele det her med sjælen bag personlighed og forældre?
Ja.
Jeg synes vi er kommet meget godt rundt om det hele.
Ja.
Hvis du har et barn med særlige Mhm.
At det findes jo, jeg vil anbefale det der hedder Telepathy Tapes, som er Dian Hannesy, som er jo neuropsykiater og har undersøgt de her børn med som har til autisme. Det er et godt eksempel på dem her, der slet ikke er kommet ned i kroppen.
Ja, præcis.
Den findes på podcast, søger på telepathy tapes, så snakker vi en til en at kunne læse andre næsten deres tanker eller nogle gange tal og og billeder en til en. Det er meget rare. blandt normal people at kunne det. De fleste vil have en følelse, hvis de overhovedet har de her evner.
Mm.
Men hvis du har en af dem, der er meget øh er helt derude, så prøv at at hør det for at få den der inspiration om, jamen for at forestille dig at være i så støjfyldt en miljø m
hvor du kan mærke, hvis nogen kigger på dig, og hvis de ikke kan lide dig, og hvad de tænker om dig, så får du det direkte ind.
Ja, præcis.
Så det er mere for at sige, det her det giver sådan en en bredde på, hvor sensitiv man kan være.
Ja, præcis.
Og det går hele vejen hen til, at man ikke mærker noget, og at man mærker bare sig selv og i alle tilfældene ved den samme model, altså de samme ting vi vil anbefale.
Mm. Præcis.
Ja. Så jeg tænker, vi øh vi har snakket også om det her med sandhed og hvor direkte man skal være verdens mørke, ikke? Mm.
Øhm. Hvis du kan rumme verdens mørke, og du stadigvæk kan fungere
Mm.
og finde dit eget lys og din egen drivkraft i det,
så kan så vil de også kut det.
Så kan de også rumme det. Præcis.
Så
de kopierer. Altså det er det jeg mener. Det er det jeg faktisk mener med at de er mere åbne føl altså i i i krop og sanser.
De kan så de kan bedre de kan faktisk hvad for en hvad for en energetisk skabulon kan jeg ligesom kopiere som som har som som har nailet det her earth s*** ikke?
Ja. Og der foregår en transference om man vil som ikke kun er at du forklarer. Det skal også være vigtigt
du behøver ikke forklare alt. Altså bare det du er der. Og det er heller ikke spørgsmål om kun hvad lærer de ubevidst eller du ved kopierer de dig. Det er ikke kun det.
Nej.
Hvis du har næet hvis du har fået fat i nogle ting i dit eget system, så tag så vil deres felt opsøge det, og der vil være en overførsel. Præcis.
Så det her arbejde med at kan man sige tage afsæt springbræt i forældrerollen
Mm.
som en vej til at transformere sig, fordi man kommer fra hjertet og også gerne vil nogle andre g det er en genial måde at gøre det på. Og nu har vi også beskrevet, at der kan være steder, hvor du ikke kan gøre noget, og der er steder, hvor det åbner op til noget smukt.
Lidt ligesom med parforholdet. Lige præcis.
Eller venner.
Mm. Og det tror jeg var ordene herfra.
Mm.
Tak for at lytte med.
Tak for nu. Hej.
Hej.
