E45 DK: Jeg skulle overvinde skammen over, at jeg selv kunne blive en krænker
Kæmper du med de svære mønstre i dit parforhold, og mangler du inspiration til at bryde dem?
Dette er en særepisode udgivet i samarbejde med Psykolog Martine Skov og hendes podcast "Er du der for mig?", som vi har fået lov også at udgive på vores kanal så den når ud til flere.
I denne dybdegående og sårbare episode interviewer psykolog Martine Skov Mette Miriam Sloth om, hvordan en opvækst med følelsesmæssige svigt påvirker kærlighedslivet, og hvilke ubevidste overlevelsesmekanismer vi tager med os – ofte uden at vide det.
Mette deler åbent sine erfaringer med følelsesmæssig umodenhed – et emne, hun også udforsker i sin bog Tænd for forbindelsen.
Når dit følelsesmæssige kompas er i udu
Når dit følelsesmæssige kompas er i udu, risikerer du at havne i to uheldige yderpoler. Enten lader du dine egne grænser køre over, fordi du ikke kan mærke dem, eller også kører du andre over, fordi du mærker alt for meget, men ikke har lært at regulere eller berolige dig selv.
Mette beskriver sin egen rejse, hvor hun som barn af følelsesmæssigt utilgængelige forældre udviklede et forsvar, hvor alt var låst inde. Bare en lille grad af konfliktenergi fik hendes system til at lukke fuldstændig ned (dissociation/forstening). Denne låsning fik hende til at fremstå som en "iskold bitch", der trak sig, når noget blev svært – alt imens hun indeni følte, at hun var ved at dø.
Fra selvbeskyttelse til krænkende adfærd
Episoden handler om den smertefulde erkendelse af, at selvbeskyttelse kan udvikle sig til krænkende adfærd. Mette måtte overvinde sin dybe skam over at opdage, at hun under de rette forhold selv var i stand til at blive en krænker.
Vejen mod modenhed og velfungerende intimitet kræver, at du tør kigge ind i dit eget mørke, erkender at dine forsvar ikke er din skyld, men dit ansvar, og lærer at sætte grænser og kommunikere konstruktivt.
Konkrete strategier
Lyt med, når Martine og Mette diskuterer konkrete strategier for at håndtere overvældelse (fra at træne vrede i fyrrummet til at stoppe tankestømme), vigtigheden af at slippe offerrollen, og hvordan man opøver ansvarlighed. Især understreges betydningen af reparation efter konflikt: det er den vigtigste faktor for at genoprette trygheden og skabe en dybere forbindelse i relationen over tid.
Læs også
Lyt også
-
Hvordan rækker du ud efter kærlighed og nærhed? Hvad bringer du med dig ind i en kærlighedsrelation, når du har erfaringer med svigt i din opvækst? Og hvilken betydning får det for de forventninger, du møder både dig selv og din partner med? Hvis du ligesom mig gerne vil vide mere om, hvordan følelsesmæssige sår og afsagn spænder ben i dit parforhold, så lyt med her. Jeg hedder Martine. S. Jeg er psykolog og parterapeut. Velkommen til podcastserien er du der for mig. Hvad fanden er der for nogle overlevelsesmekanismer jeg har taget ind på min barndom, ikke? Og det måtte jeg og det gi de altså ikke altid kønne.
Nej. Øhm. Så det var ikke en øh det var sådan skiftevis at være horrified over hvad man selv indeholder og kan
m
få sig selv til at gøre i en eller anden besynderlig for at passe på sig selv. Ja.
Og en dyb dyb nensomhed med den lille pige, som har oplevet nogle af de her ting. Når dit følelsesmæssige kompas er i udu, kan du havne i relationer, hvor du lader dine grænser køre over, fordi du ikke kan mærke, hvor dine grænser er. Men du kan også havne der, hvor du kører andre over, fordi du hele tiden mærker alt muligt, som du ikke aner, hvad du skal stille op med, for du har ikke lært, hvordan du beroliger dig selv. I denne episode kan du høre Mette Miriam Slot fortælle om sine erfaringer med følelsesmæssig umodenhed. Det bliver en samtale om, hvordan vi skal turde kigge ind i vores eget mørke og opdage, hvordan de måder vi beskytter os selv på krænker vores partner. Velkommen Mette.
Tak.
Jeg har glædet mig til at snakke med dig.
Jeg har jo læst din bog T forbindelsen
hedder den ikke?
Og jeg er sikker på at du virkelig har noget at
at byde ind med her i forhold til det med at have nogle svigt med sig.
Ja.
I sin opvækst og på en eller anden måde finde ud af eller blive klogere på, hvad er det jeg tager med mig derfra?
Ja.
Ind i mit parforhold eller sådan. Hvad er det jeg skal være opmærksom på her?
Mm. Så dejligt at du vil være med.
Tak for invitationen. Dejligt at være.
Så hvor skal vi starte? Hvad tænker du ville være?
Ja, vi kunne måske starte med ligesom at præsentere du ved hvad for en type svigt eller et sted hvor man er umødt. Altså det man kan sige det, som jeg jeg skriver om i t for forbindelsen handler meget om den følelsesmæssige modenhed og mangel derpå. Øhm som har været min helt store kæhest øhm interesse og noget jeg ikke rigtig det har lyst til at forholde mig til, fordi jeg ikke altså selv er født ind i en familie, hvor det følelsesmæssigt har der bare ikke været fokus på. Hverken min far eller morner det specielt meget. Øh, og derfor vi heller ikke blevet mødt følelsesmæssigt. Og så det der med at vokse op i den tid, vi lever i, for så at finde ud af, jamen du kan faktisk ikke, altså hvis du ikke ligesom får styr på det her, hvis du ikke får styr på at kunne regulere dine følelser, kunne mærke, hvad der er dit, hvad der er andres, sæt sunde grænser, lad være med at projicere din vrede ud på andre, bliver livet vanvittig svært at gøre. Altså det er ikke bare gør ikke bare ondt. Det det er som om du har ikke noget kompas, for du kan simpelthen ikke finde ud af hvad er hvad er sandt inde i mit indre. Jo det er fint nok at jeg føler noget. Men kan jeg tillade mig at sige det her til andre eller er det deres skyld eller det er min egen eller det bliver
så svært at
altså det med man farer virkelig vild ikke?
Jo.
Altså i forhold til hvad er op og ned hvad er rimeligt hvad er ikke rimeligt eller sådan
der altså det kompas er et virkelig godt ord eller billede på det på en eller anden måde ikke hvis man forestiller sig Så den der nål bare hjerner rundt eller sådan.
Det kan ikke finde nogen retning.
Nej.
Nej nej nej
nej. Og det skaber lidt en glidebane fra at du både er øh i sådan altså hvis dit følelsesmæssige kompas er fuldstændig udu af hver årsag det måtte være. Så kan du både havne i at være i relationer hvor du oplever at du lader dine grænser køre over fordi du ikke kan mærke hvor dine grænser er over for den anden. Men du kan også være den der kører andre over hele tiden. fordi du hele tiden mærker så meget, som du ikke ved, hvad du skal tage dig af. Hvad der, hv altså hvad er det okay, du siger sådan der, for det synes jeg er ubehageligt. Jamen, skal du så ikke sige det, eller hvad? Altså,
så du kan det kan sådan presse dig ud i virkelig to helt uheldige yderpoler
med, at du aldrig sætter grænser eller at du altid pålægger andre ansvaret for, hvordan du har det indeni, fordi du ikke aner, hvad du skal stille op med det, du har inde i.
Ja. Ja. Så det bliver en måde, altså nu tænker jeg særligt på det her med at mærke virkelig meget. eller sådan ikke og ikke og ikke rigtig kunne rumme alt det man mærker fordi det har man ikke fået hjælp til præcis
og derfor bliver man nødt til på en eller anden måde at få det ud af kroppen eller sådan eller er det det billede eller hvad hvad vil være billede på det tror jeg
ja det kan faktisk være at enten fordi du mærker alt muligt som du så bare er nødt til at sige eller i talesæt eller blapre løs om eller nu har jeg det sådan og det var fordi du sagde eller eller du kom ikke hjem og så har jeg det sådan eller kan man alt muligt
Ja ja det det det er din skyld at jeg føler mærker noget der er lidt ubehageligt inde i eller meget ubehageligt,
fordi du gjorde et eller andet som gjorde at nu føler jeg sådan her.
Ja. Så hvis du ikke har lært at du faktisk godt kan have stærke følelser uden det har noget med en anden at gøre eller du kan få stærke følelser af at lad os sige da du var barn det sådan lidt du havde stærke følelser over du ikke måtte få en is
og du så får at vide at det er helt forkert eller du bare bliver ignoreret eller får får en losing for det fanden ved jeg et eller andet
så hvis du helt helt for barnsben faktisk ikke har lært at navigere
i det følelseshav som Alle mennesker har
Mm. Mm.
Øh, og du måske også observeret forældre, der absolut ikke har kunnet navigere i deres egen følelseshav.
Mm.
Så står du der med at have enten har du ingen kontakt til, hvad du mærker og bliver sådan robotagtigt, og lige så snart du mærker bare en lille smule, bliver det altid brydset ud, eller du er ikke i kontakt med andres følelser, kan ikke læse dem, altså ryger din mentaliseringsevne. Eller også så er du i kontakt med alt du mærker. Og det er så vanvittig overvældende, og da du ikke ved, hvordan du skal regulere det, så kan er du nødt til ligesom at den eneste måde vi Vores sådan lidt primitive måde at forsøge at regulere på, det er ved at tale om det. Og så kan du ende med at sidde og snakke med din partner om alt, hvad du føler, det dræber relationen, fordi det var sådan lidt den ikke kan holde til. Altså hver eneste lille ting, du føler skal have noget med ham eller hende at gøre, ikke?
M. Ja. Og det og det udspringer egentlig af af en af en følelse af magtesløshed måske. Altså det der med at blive så overvældet.
Ja.
Er noget jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Så det jeg gør er, at jeg taler om det, eller jeg ligger og græder, eller du ved slår, eller om du ved bliver frustreret. bliver rasende eller har alle mulige sensationer der bølger frem og tilbage altså som som så er nødt til at komme ud og blive vendt mod en person fordi hvis jeg mærker alt muligt og jeg ikke ved hvorfor og jeg kan ikke skæne mellem hvad jeg mærker
men så bliver det hægtet op på dig fordi du skulle jo elske mig så du må jo redde mig fra det her ikke
Ja hvis man så er vokset op uden opfølelse og mødt følelsesmæssigt af sine forældre alt hvad der ligesom er af noget hvor man er nødt til at forholde sig til den anden og i talesæt hvordan har jeg det
så Når man kommer fra en familie, hvor man ikke er blevet set og mødt følelsesmæssigt, fordi forældrene dybest set ikke selv evner det, så står du ligesom der. Altså det det kan gøre, det var det jeg selv oplevede, hvor jeg havde sådan lidt, altså jeg tænkte sådan, jeg er jo helt f*****. Altså jeg kan jo ikke, det var som om jeg havde hele mit følelsesliv sad på indersiden. Så jeg mærkede alt, hvad der foregik. Alt hvad jeg synes var ubehageligt. Alt, hvad der jeg var bange for, alt hvad jeg var bekymret for. Alt, hvad jeg havde lyst til at sige. Og jeg havde brug for at kommunikere for at føle mig tryg eller for, men det var som om, de kunne ikke komme ud. Det var som du var låst inde i mig. Så Jeg havde sådan en ekstra følelseskrop eller sådan en ekstra krop inde i kroppen, hvor alt skete hele tiden. Som om jeg var bedøvet, du ved,
m
øh og var vågen og kunne ikke sige noget. Så og den her kan kan jeg se i med de klienter, jeg har haft igennem årene, at den det er en variant. Så afhængig af der der må være noget med, hvordan man sådan rent temperamentsmæssigt altså funderet biologisk øh og kønsligt og så videre. Så det er lidt, hvordan sætter nogen forsvar sig? Fordi andre der oplevede det bliver sådan meget snakkende og har følelserne siddende uden på tøjet. Det er som om enten så er de låst væk indeni og du mærker dem selv. De er låst væk indeni. Du mærker dem ikke.
De er låst uden på tøjet og du ryster dine følelser af dig hele tiden. Så det er som om der er nogle forskellige varianter. Så der er nogle forskelligheder her. Men min variant var at jeg skulle til at bygge bro mellem det der skete inde i mig og så føle at det var simpelthen fysisk umuligt at sætte ord på noget som helst. Altså jeg kunne ikke engang første psykolog jeg var ved hun var Sådan lidt, du skal bare starte med at ligge på gulvet, og så skal du bare lave afspændings stram dine muskler, slap dine muskler, og det skulle du gøre et kvarter om dagen. Det var da jeg startede. Og det var så ubehageligt for mig at gøre bare at være i min krop i et kvarter. Fordi det var så det der sker, at min variant var alt. Jeg mærker alt, men det er låst fast inde i mig, og jeg kan ikke kommunikere det. Så jeg kunne slet ikke holde ud at være i min krop. Så for dem der står der, nogen har alt låst inden i sig, men kan ikke mærke det. Det er ligesom lidt mere bøvlet bane, kan man sige, ikke? Så jeg var nødt til at starte med at være med lidt overvæelsen, lidt øve mig i at begynde at sætte ord på. Så det var sådan lidt, jeg kunne godt se, jeg simpelthen nødt til at begynde at lave noget terapi, fordi jeg får aldrig en fungerende relation, hvis jeg ikke kan finde ud af at kommunikere et behov. Jeg ikke kan kommunikere at hvad jeg føler og tænker. Mm.
At jeg altså og det jeg jo oplevede var, at det var ikke så meget med venner. Det kunne jeg godt. Veninder kunne jeg godt, men hvis det var en mand, det var som om, hvis det kom for tæt på, han fik opbl Elsen af at jeg var sådan en iskold b****, fordi alt stivede i mig. Det der egentlig skete var jeg disede.
Ja.
Så han og så vendte jeg mig om at lade mig til at sove eller gik. Så han havde en oplevelse af at jeg bare var kold og trak mig som en form for straf. At jeg ikke ville tale om tingene og kunne tage ansvar for noget. Men det der skete inde i mig var jeg var ved at dø, men jeg kunne ikke sige det. Det var som jeg druknede hver eneste gang. M
så bare en lille grad af konfliktenergi fik mit system til at lukke fuldstændig ned. Hvilket jo også betød at det eneste jeg kunne finde ud af det var at hvis der var en fyr der gerne ville mig så kunne jeg kunne slet ikke lukke ham ind. Så fik jeg sørget for at få det trække mig ud af det og afslutte det. Og så sørgede jeg for at blive forelsket af nogen der var uopnålige eller som var i relation eller som altså som som jeg du ved jeg kunne godt jeg kunne sagtens se det var det der skete. Så så kunne jeg have fantasier om hvor vidunderligt det kunne være at være sammen med den der som jeg aldrig ville være sammen med. Det var meget mere trygt. Mm.
Og jeg kan godt se okay hvis jeg bliver ved med at leve sådan, så kommer jeg aldrig nogensinde til at få en velfungerende intim relation. Og så kan man sige, men kunne jeg ikke bare at have veninder. Så det kunne jeg dem kunne jeg godt øve mig på. Det var fint nok. Men jeg har ikke lyst til at knalde mine veninder. Jeg tror ikke de gider knalde mig. Og der var så også en seksualitet der også gerne ville være med ikke.
Mm.
Så var jeg sådan lidt, hvad fanden gør jeg her? Okay, det er åbenbart
Så var jeg sådan lidt, okay, hvis jeg gerne vil det der, hvis jeg åbenbart, og det gør så ondt, så bliver jeg jo nødt til at begynde i terapi og på andre måder og få undersøgt det, der er frossent inde i mig og begynde at være med overvældelsen.
Mm.
Og det har jeg så arbejdet med lige siden, ikke? Mm. Ja. Så det det der med på en eller anden måde at kunne altså træne eller øve sig i at være i noget, som føles overvældende. For eksempel du siger konflikt.
Ja.
Ikke også? Altså det kan også være uenighed. Altså det kan være alt.
Hvis jeg følte mig kritiseret. Det var meget, hvis jeg hvis der bare var en lille snær da jeg følte mig kritiseret. Jeg kunne sådan Jeg begyndte sådan at lave mønstergenkendelse. Hvornår er det det her at jeg enten fuldstændig lukker ned og bliver træt, eller at jeg begynder at gå på den anden og for svar hvorfor jeg har gjort selvom jeg godt vidste nogle gange har vidste jeg godt de har noget om snakken. Altså jeg havde opført mig så umoden eller et eller andet ikke jeg kunne godt og jeg som om jeg kunne jeg kunne se mig selv udefra hvorfor er det at jeg har det som om jeg er nødt til at forsvare det her som om at jeg er ved at blive slået ihjel i og med at de bare siger sådan okay du kunne da godt lige have ringet i går eller du kunne da godt lige altså over et eller andet du havde lovet du ville gøre et eller andet det gjorde du ikke hvor jeg sådan du ved jeg kunne sådan jeg blev sådan jeg blev og jeg kunne se at jeg faktisk evnede at blive ved med at vedkommende indtil de tog min virkelighed ind. Og det skræmte livet af mig.
Hvorfor er det jeg kunne jeg kunne godt både have
jeg var nødt til at opøve have næsomheden over for mig selv at jeg føler som om jeg er ved at dø grundet konflikt men det er jeg ikke. Hvorfor er det at jeg bliver ved med at køre dem i sænk indtil at de tager m
at nej det var ikke det jeg gjorde ind.
Ja.
Så jeg var sådan lidt okay det der det er et nastig øh træk. Det det det er et forsvarsmekanisme. Hvis den sætter sig så kommer jeg til at gøre livet ulideligt både for mig selv og andre.
Mm. Det var sådan lidt, det går simpelthen ikke. Så det arbejdede jeg på. Så det, og der kunne jeg sådan, hvad er det, jeg har, hvad fanden er det for nogle overlevelsesmekanismer, jeg har taget ind fra min barndom, ikke? Og det måtte jeg, og det de er altså ikke altid kønne.
Nej.
Øhm. Så det var ikke en, øh, det var sådan skiftevis at være horrified over, hvad man selv indeholder og kan
m
få sig selv til at gøre i en eller anden besynderlig for at passe på sig selv.
Ja.
Og en dyb dyb nensomhed med den lille pige, som har oplevet nogle af de her ting, fordi jeg kunne stadigvæk godt det det var det det skete igennem mig, men det meget af det føles ikke som mig.
Nej,
det føles mere som noget, jeg havde jagttaget eller set eller taget ind som vibration og altså observeret, hvad foregået omkring mig.
Mm. Mm.
Så det krævede mange år faktisk. Og det var noget med både kunne holde spænding i at føle sig kritiseret og sådan sige, okay, jeg kan se, jeg kan se, du har ret. Altså, det var sådan noget med at finde nogle mennesker, som jeg var ok trygge ved at sige, okay, jeg tror ikke, de kommer til at godt mig. For jeg var sådan lidt, hvis jeg vælger de forkerte, så kan de jo komme til at misbruge, hvis jeg åbner op i sårbarhed, kan de komme til at misbruge det, fordi det har jeg oplevet med familiemedlemmer, at jeg åbner op i sårbarhed, og de har f****** godtet mig, ikke? Så jeg ved, at det det er en ting, der kan eksistere, ikke?
Ja. Så det der med at have erfaringer med, hvis jeg hvis jeg viser sårbarhed eller siger undskyld eller hvad det nu kunne være, altså så har jeg erfaringer med, at så sker der noget, som på en eller anden måde gør det værre.
Ja. Eller hvis det ikke sker der, at så kan det blive misbrugt, og så kan jeg blive bagtalt, som der er noget galt med mig, eller du ved, jeg er det der, det bliver brugt imod mig. Mm.
Så jeg var sådan nødt til faktisk også at tage det seriøst, og så må jeg sige, okay, så er jeg jo nødt til at
faktisk prøve at lave nogle simulationer med nogen, som jeg er trygget ved, ok trykket ved, der ikke ville gøre det her. Eller hvis de kommer til det, hvis de selv er tricket, at de tager at de tager ansvar for det, ikke?
Ja. Så så man kan sige det der med du virkelig opdager, jeg jeg bliver på en eller anden måde krænende her eller sådan der sker.
Ja. Ja. Jeg bliver så selvbeskyttende, at jeg begynder at udøve den krænkende adfærd på min egen måde, som jeg var udsat for.
Ja. Ja, præcis.
Ja. Og før du nåede dertil, havde du så fornemmelsen af, at det var det rigtige at gøre, eller at det var var et rart sted, altså bragte dig et godt sted hen, når du ligesom på en eller anden måde kørte den anden over eller sådan? Ja, jeg kunne jeg kunne nogle gange mærke, der er en der er en form for, der må være noget adrenalin eller dopamin, der bliver udløst, når du hævder din egen virkelighed og prøver at se den anden begynder at stå og flak. Han begynder at betvivle, og du ligesom får overtaget. Der ligger noget, fordi vi er jo også et p dyr medyrsinstæter, ikke? Og jeg kan huske, der var en del af mig, der var øh skræmt hvor hvid sans. Og jeg kan godt se, okay, det der, der er noget her, der er for lækkert. Jeg kan godt, jeg begynder også at have en forståelse, hvorfor andre altså hvis de også er sadistiske træk, kan synes, det her det er lækkert. Og det har jeg ikke. Jeg har ingen, så jeg jeg har altså for mig at opdagede, at jeg var dybt skræmmende, og jeg skammede mig dybt over det. Så for mig at nærme mig det sted i mig selv, var virkelig svært. Ja.
Bare kende at det var der. Ja.
Øh, jeg har ingen sadistisk nydelse overhovedet. Det altså så det det altså det det er en anden kategori at få nydelse ud af at gøre andre fra tredje
m. Mm.
Så så jeg måtte jeg måtte skulle overvinde min egen dybe skam over, at jeg ikke bare kunne blive min offerrolle og sige alle, og det var alle de andres skyld, fordi jeg kunne sige, okay, jeg er i stand til også at blive en krænker under de rette forhold.
Ja. Ja.
Så hvad vil jeg gøre ved det, ikke?
Ja.
Så så det var også en del, og selvfølgelig var der noget med at bruge nogle år på at og at blive spejlet af meget empatiske terapeuter i forhold til, jamen det du er ikke blevet set og mødt, og du har været meget alene, og du har skulle klare alting selv og alt det der, fordi Fordi jeg havde sådan en meget stærk, jeg klarer alting selv. Så det var også, jeg var jo ikke blevet slået, og de har jo givet mig mad, og altså de har jo ikke sådan skilt mig ud offentligt. Du ved, der er væ sådan, at mange har det meget værre, og jeg er jo ikke blevet brændt med cigaretter, og det er jo det, der kan være udfordringen netop, når det er følelsesmæssige svigt vi taler om, ikke? Fordi
fordi vi er så hurtige til ligesom at sige, hvor slemt kan det være, eller altså sådan det du har da ikke manglet noget eller sådan, ikke?
Samtidig med vi faktisk egentlig heller har sprog for, hvad er det egentlig?
Ja.
Vi har manglet, fordi det ved vi på en eller anden måde ikke rigtig rigtig.
Nej,
nej, nej. Det er faktisk det. Så der er sådan det er som om der er sådan forskellige faser i det. Så det er som om der for dem som kan genkende noget af det her, det er som om du har en fase hvor det er ret vigtigt at du bliver set og mødt at ja det var omsorgsvigt og nej du behøver ikke at blive slået for det omsorgsvigt og det der ja og det har haft en påvæk og ja du var alene og alle de der tilstande du har dyb redsel og ensomhed og der ikke var nogen der var der der og hele følelsen af at når du ikke bliver mødt følelsesmæssigt fordi forældrene faktisk ikke er i stand til at række ud af deres egne behov og ikke selv har har evnen til det Det gør, at du er ikke blevet elsket.
Mm.
Fordi det det det det vil de jo selvfølgelig sige, de har i deres egen forståelse har de elsket dig efter det, hvor de er. Men hvis du ikke har en forbindelse til egne følelser og kan mærke andres,
så kan er du faktisk ikke i stand til at elske i ords betydning.
Så der er faktisk noget med, altså du vil gå rundt med en føle, du vil føle dig ekstremt uelsket. Og den der kan godt, hvis du aldrig har oplevet, at nogen har sagt til dig, du er uelsket. Det er som om, du er født ind i en tilstand har følt dig uelsket. Og den er svær. Ja, det er en stemning. Det er lige præcis en stemning, ikke?
Medmindre du har fået råbt ind i hovedet og sådan noget. Det har jeg aldrig. Og hvis nogen spørger mine forældre, så ville de helt sikkert sige, jeg forstår ikke, hvad hun siger. Vi har altid elsket hende, ikke?
Ja, præcis.
Men min i den tilstand, jeg har oplevet at være ført ind i, er ikke kærlighed. Altså
det fravær kærlighed, ikke?
M
så det det var det og og det er ikke sådan en dom mod dem, men det er et faktum.
Altså det er et faktum, men min forståelse af kærlighed, min tilstand af kærlighed er noget andet end hvad de for tænker omkring og mærker omkring kærlighed. Der er der stort forskel.
Ja.
Jeg er et meget andet væsen.
Ja.
Så jeg måtte åbne op for at mærke min egen kærlighed ogog finde ud af, hvad kærlighed var på en anden måde. Men jeg skulle igennem de der lag. Så det vil sige, først så skulle jeg sådan ase med hårene. Det var rigtig syndt for dig. bla bla. Så på et eller andet tidspunkt, så på et eller andet tidspunkt er det som om modenheden begynder sådan at tikke lidt ind og sådan. Jo jo, men altså på et eller andet tidspunkt skal du også så så så stopper historien om at det er også syndt for dig dine forældre har gjort et eller andet, ikke? Altså det er som om du begynder bare at blive træt af den. Og det er også sådan lidt nå jamen skal man skal ens partner så bare acceptere at man er handicappet. Altså det er jo ikke altså det går ikke vel?
Ja fordi det er jo et et handicap er det
altså et følelsesmæssigt handicap.
Ja det er det ikke. Jo.
Det er et følelsmæssig handicap. Og at hvis man føler sig kritiseret så er man nødt til at gå ind og lave en måde og lægge sig sove i halvanden dag, hvor du ved jeg ikke man kan ikke sige noget, og partneren er sådan, hvad fanden skete der, ikke? Og så derefter bagefter kan du sådan nærmest ikke engang holde øjenkontakt og sætte ord på det, så skal du bare lade som om det ikke er der.
Eller at hvis hvis du bliver er presset og bliver vred, at du så bliver ved med at tage det op eller køre på det, fordi det er som om det kan rettes ud af.
Altså det det er enormt modbydeligt for partneren øh at blive udsat for.
Og så på et tidspunkt er det som om,
når du er klar, så begynder du at få øje på, okay, ja, det er rigtigt, at mine forsvar øh blev installeret for at beskytte mig. Og det er rigtigt, at de at De er ikke min skyld, men det er mit ansvar, ikke? Et eller andet tidspunkt er sådan, det er mit ansvar at gøre noget ved dem, fordi der er ikke andre, forældrene kan ikke gøre noget ved det. Altså der kommer ikke nogen og redder dig fra det her, ikke? Og det er den næste bane. M
og det er der, hvor du faktisk er nødt til at kigge ind i dit eget mørke.
Mm.
Og også lidt her, slippe dine forældre, forstå, at noget af det her mørke ligger, hele slægtslinjen, det ligger i mennesket. Det er ikke, det er ikke, altså det går way back, ikke? Altså det er en bevidsthedsrejse, og
det det det er, hvor du har sådan en lille din egen l Undsmad. Så på et eller andet tidspunkt må du slippe det der med det er også fordi at det er også fordi min far lig han elskede mig der fand kan være
men det er jo det der også kan være så ræselsvægtende altså netop når du siger kig ind i sit eget mørke ikke hvis man netop på en eller anden måde virkelig har altså har nogle sår med sig fra sin øh opvækst som man på en eller anden måde bare synes at er er virkelig forfærdelig og så skal man så Gud hjælpe med også på en eller anden måde faktisk sådan erkende
noget omkring, at jeg gør noget af det samme.
Det er simpelthen sådan b****, altså det sted jeg har set, jeg kan, det er som om jeg kan se på klienten, når de står der og jeg kender det sted, og du tager tilløb og det er som om det lige når du får øje på det, det føles så f****** uretfærdigt. Altså det er bare sådan, det er kraftedeme ikke min skyld. Nu stopper I. Altså det ved jeg ikke. Jeg vil ikke tage det der på mig, at jeg også har det der, at jeg sammenvibrerer med det. Jeg nægter, du ved, ikke?
M m.
Og der er en, det er som om, der er sådan en på et tidspunkt lyst til at lade dig falde og overgive dig til at at
nej, du skal ikke bebrejde dig selv. Det er din skyld. Det er ikke det, det handler om. Det er som om du transcender skylden her, men det er der
ikke. Mm.
Og det kan og det og det kan ud og det udspiller sig via dig i visse pressede situationer.
Mm.
Præcis.
Og der er ikke andre til at tage sat end dig.
Nej. Og hvor det egentlig ikke handler om skyld, men det handler mere om ansvar eller det at forstå det
eller det ligesom at lære det at kende.
Pr. Mm.
Så jeg ikke bare ligesom kan sætte punktum ved Mine forældre gjorde ikke det, de skulle eller sådan, men jeg også prøve at forstå, hvad er det, det ligesom hvad hvad bringer jeg med mig?
Mm.
På den på en måde, hvor jeg faktisk ikke evner at hverken forstå mig selv og andre.
Ja. Når du er der, forstår du ingenting. Du handler bare i blindt
et eller andet,
ikke?
Det føles som sådan et train slow motion. Det er som om, når du begynder at stå der, så føler du dig grebet af noget, der ikke føles som dit Men når du så vågner op igen, så er det dig, der skal tage dig af den, altså mordet i over hjørnet og sådan noget. Altså dig, der er nød til at tage dig af, hvor hvad der ligesom er sket, mens du har været i dine følelses vold eller
og her har havnet i nogle af de her mønstre, ikke?
Øhm, og så begynder det at være sådan, at på et tidspunkt så laver begynder at lave kortlægning, hvornår bliver jeg presset, og hvornår bliver jeg stresset? Okay, så begynder jeg at minimere noget af det. Og du ved, og man har samtaler med nogle af de mennesker, hvor det går udover øh og siger sådan: "Okay, og og der så giver håndslag på dem, okay, når jeg er her, Og det er fedt, hvis du kan hjælpe mig nogle gange, men det er også nogle gange mit ansvar ved jeg så lover jeg, hvis det går galt, jeg kommer tilbage, og vi får snakket om det, eller hvad man laver, man laver sådan lidt nogle sådan nogle safety rules, ikke? Hvordan kan vi navigere i det her samtidig med, at jeg arbejder med det? Og det er du faktisk nødt til i relationer. Lige her mener jeg faktisk, at en timeration eller din kæresterelation eller din din dit ægteskab kan være virkelig kan være en en af den den største udviklingsmulighed for menneskelig transformation. Og det mener jeg ikke sagt på sådan en måde, du ved, hvor man skal udvikle at købe selvsbørt, ikke på den måde. Du bliver tvunget til det, fordi det her kommer op. Så du kan vælge, hvad gør du, hvad stiller, hvad gør du med den friktion i dig selv og i den anden. For den anden har jo også sine mønstre med, ikke? Så du skal også kunne navigere i, at mens du står i det her sårbare noget, og nogle gange så får vil han eller hun også ryge i sit mørke og give dig en ordentlig en på sinkedusen, ikke? Tør du blive, altså tør du så have tillid til, fordi der skal også være plads til han, når hun kan gøre det, men du er også nødt til at have et øje på, om personen også tager noget ansvar, om du ikke tager overansvar, fordi det hele er ikke dig, der skal altså kommer det til at være sådan hver gang der er noget, så er det bare det er også din barndom og sådan noget, ikke? Altså der er så det derfor det er det triple sorte bælte i det, fordi du skal du skal holde øje på alle de her ting sideløbende samtidig med der er en åben kommunikation med din partner, ikke, som også vil synes det her svært. Så det så hvis du altså det er mere prø se hvis du naler det her med et menneske,
så du altså det er en superpower, fordi så kan du også du kan gøre det med dine børn, du kan gøre det med andre, du kan kun gøre det med dem som er villig til at bidrage til det, fordi det er ikke alle der kan holde til at man vender til tilbage og siger, hov, jeg kan mærke, der foregår et eller andet her. Der er noget, der ikke, der er noget, der er usagt. Du ved, hvor hvad er det du ikke, hvad er det du ikke vil sige, fordi du er bange for at s mig, eller hvad det nu end kan være, ikke? Det er ikke alle, der bryder sig om det lys.
Så nogle gange så kan du godt tage nogen, der ikke bryder sig om lyset. De bliver ved med at hår, og at hårnakket og hævde, at der ikke er noget. Og det det altså bevis
altså, hvis du kan fornemme en eller anden stemning.
Ja, det kan være sådan et eller andet med, at nogen er sure over et eller andet, men de siger det ikke, ikke? Og så man, når man har gjort et eller andet, ikke mod dem. En eksempel var jeg, min mand og jeg, vi valgte ikke at blive jo vi er blevet gift, men vi gik bare på rådhus, og vi hold, vi har ikke holdt bryllup, ikke? Og det blev taget med meget, og vi kommer ikke til at holde bryllup. Han har, det er hans tredje ægteskab. Det er mit andet. Vi gjorde det af rene års, altså vi gjorde det for os, og vi gjorde det, du ved, sådan rent juridisk sikkerhed. Og det melder vi ligesom ud, og vi har sådan lidt, I må have alle de følelser på, det har der var ikke nogen med på rådhuset. Der er ikke nogen, der er blevet favoriseret. Det er kun ham og mig. Vi holdt med dig. Det er vores valg. Er i pist, kom og sig det. Få det renset ud. Du ved, er I såret? Kom med det hele. Vi kan tage det, men det kommer, det bliver ikke anderledes. Det har virkelig s Det er meget forskelligt, hvordan vi har ikke, altså det har virkelig ikke handlet. om mennesker. Det handlede om ham og mig, men det gjorde rigtig meget ved mennesker i vores omgangskreds. Og nogen kunne komme og sige, ej, det er vi sgu kede af. Altså vi vil fandme gerne have været med. Vi vil gerne have fejret det. Vi kan sådan, det forstår vi godt, og vi kommer ikke til at lave det om, men fedt at du siger det. Dejligt, du deler det med os, og det er vidunderligt, at du gerne ville have været med. Værsætter vi virkelig. Andre var bare sådan, det gør ikke noget. Vi har ikke noget problem med det. Og så kan man bare sådan mærke, at det kom ud af sidebenen og sådan noget. Det Og så kan man sig, skal vi snakke om det her, få det løst, eller skal vi bare lade være med at ses, ikke? Fordi det ligger der åbenbart.
Mm. Det ligger der som bagtagelse. Det ligger der som altså det ligger som altså det er bare et eksempel. Ja, præcis. Det bliver den af som bliver som om noget vi har gjort personligt mod dem, ikke?
Det er bare et eksempel. M.
Det er mere for at sige, vi står altid med noget som kan trick alt muligt.
Så er der er er mennesker villige til at have lyst til, at vi får talt ud, renset ud for lidt andet ting, eller ligger det dig stadigvæk sådan og og og sådan og simre ikke den der fede fermenteringsmåde, men sådan rigtig træls
øh råden måde, ikke?
Ja. Ja, præcis. Jeg kan jeg kan så godt genkende det der du taler om øhm i forhold til det der med hvad er det egentlig der sker indeni når vi føler os ramt eller sådan den der det var fordi du sagde det der med øh dem der ikke siger noget man kan man kan virkelig fornemme at der er noget galt og det det tænker jeg det ville min mand godt kunne genkende omkring mig ikke at lige pludselig så kan han fornemme
ja
at nu står jeg der og roser
ja
ikke
jo.
Og øh og det han prøver eller har prøvet nogle gange Jeg sådan er du sur eller sådan ikke? Altså det
det er sådan en rød klud bare sådan jeg er ikke sur. Ja. Og jeg og jeg kan virkelig mærke det der med hvordan jeg er på arbejde indeni med
altså dels er jeg så rasende indeni, så jeg er virkelig virkelig sur over et eller andet, ikke?
Samtidig ved jeg at hvis jeg begynder at åbne munden nu
Mm.
så bliver det for voldsomt. Altså så kommer jeg til at sige ja og vi skal også gå fra hinanden eller sådan, ikke? M
altså på på baggrund af en eller anden lille banalitet, som jeg bare er blevet rasende over, ikke? Altså sådan så det der med sådan
jeg
altså udefra ser jeg jo sådan helt mut og mærkelig ud i hovedet, og indeni der er jeg bare på mega hårdt arbejde.
Ja.
I forhold til virkelig at finde ud af, hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg gøre? Jeg kan mærke noget, og jeg ved, jeg ikke skal sige det højt eller sådan, ikke? Og jeg og jeg jeg har jeg tror ikke, jeg endnu har lært at sige,
øh, giv mig lige, øh,
fem minutter.
Giv mig lige et halvt blik. Ja. Fordi jeg skal lige have styr på noget, inden jeg åbner min mund eller sådan, ikke?
Jo, jeg forstår.
Og så skal vi tale om det. Selvfølgelig skal vi det.
Det det har jeg stadig ikke. Altså i de der sådan særlige ramtsituationer, der kan jeg stadig ikke få det over mine læber.
Nej, præcis. Hvornår kommer, hvornår kan du mærke, du må have et, du må have et sted, hvor du mærker, nu kan jeg godt sige det, eller der går lidt tid, gør der ikke det? Det som om, du skal Det bedste, han kan gøre at lade dig være lige der, ikke?
Jamen, det er jeg sgu lidt i tvivl om, ikke?
Ja. Mhm.
Fordi jeg kan mærke, der er også en eller anden længd i så komme hen og sådan virkelig prøve at hive det ud af mig på sådan en meget omsorgsfuld måde eller sådan ikke.
Og så skal du have lov til at slå lidt på ham.
Præcis. Det er også derfor jeg kender det der krænkende halløj, ikke? Altså sådan
du kender også det med at være at kan mærke alt indeni, men men vejen til at kommunikere det er enten frossen eller så spændt som en flitsbu, at du ved
det gavner ikke at sige det herfra, ikke?
Præcis.
Ja.
Så jeg kan virkelig ikke genkende også den der sådan altså jeg ved ikke, jeg vil kalde jeg mærker det lidt som sådan for stenhed eller sådan ikke
hel
altså bliver sådan helt og er også begyndt ligesom at at prøve at genkende den fornemmelse i kroppen når det er vi har konflikt fordi jeg ved når jeg får den så ved jeg der er noget på spil her altså som virkelig
præcis
handler om noget andet
Ja ja ja
end ham eller sådan ikke men som virkelig bliver vagt der fordi jeg kan mærke min krop bliver helt låst
pr m
samtidig med jeg sådan ser det udefra eller såd ikke
præcis lige præcis
mm så jeg synes det er så godt billede det der du giver med at på en eller anden måde, der er en eller anden
Ja.
mur foran eller og så er der alt muligt indeni
Ja.
som har svært ved at komme ud på en måde, som bliver konstruktiv.
Ja, præcis. Altså det bliver enten alt for meget ild, eller så bliver det alt for
sten.
Sten eller sådan for du ved usammenhængende, ikke noget, eller det giver ikke nogen mening, eller det det bliver noget, og så kan der vil der komme et skæneri ud over det, fordi så så bliver han sådan, jeg forstår ikke, hvad du siger, og så bliver man sur igen, ikke? Altså den
Ja. Og og det er jo også derfor, den sikre vej nogle gange bliver det der, men så lukker jeg bare helt ned.
Mm. Og så så siger jeg slet ikke noget eller sådan. Og så kan jeg nærmest også svært ved at tale med dig om andre ting, fordi så er jeg bare der, hvor jeg bliver nødt til at
forstene helt, ikke?
Ja. Jo.
Så det der det har været det må det må det må være det må være sådan et et fælles forsvar, fordi jeg kender det der, du beskriver så godt, og jeg har mødt så mange i en praksis, som har oplevet det på den måde. Øhm. Og jeg tror det skal ses, at vejen ud øh jeg tror faktisk Lige præcis det du gør det, at når du mærker den, det er som om du har lige fået kilet nok til at holde bevidstheden i det til du ved nu kommer forsteningen. Så inde i dig ved du godt at du kan sige til dig selv, nu sker der noget,
men du er ikke der hvor det kan kommunikeres videre. Og det er også der er faktisk en lille risiko i at kommunikere det der, fordi der er du så dissocieret, eller det er også, du er så du er så fanget i noget meget gammelt, som jeg tror går mange slægslinjer tilbage.
Mm.
At hvis du taler derfra, og han ikke står fuldstændig snurlige, hvilket er et umindskeligt krav at stille til nogen, så gør det næsten værre som om det bliver en retraumatisering.
Præcis. Præcis. Og jeg tror også det er det jeg det er det der er grunden til jeg nærmest ikke tør bevæge mig i den situation ikke fordi jeg ved han har ikke nogen chance for egentlig at komme mig med g nej nej nej nej nej. Det er doomed det der ikke. Ja
ja. Altså så det er jo noget det jeg ligesom har arbejdet med på en eller anden måde at finde ud af hvordan kan jeg
Ja.
hvordan kan jeg forklare ham hvad det er der sker.
Ja
ikke
jo præcis.
Så så det der med vi at vi i fredstid har snakket om at jeg faktisk kan havne der hvor jeg bliver så vred hvor jeg tænker, jamen vi skal gå fra hinanden altså. Og det er derfor, jeg faktisk ikke siger noget, fordi det har jeg ikke lyst til at sige.
Altså, så han ligesom ved altså, og det har allerede hjulpet det der med han ved, okay, nu
Ja,
nu kommer det der.
Ja, præcis.
Og du kan ikke, du er ikke helt herre over det, men du prøver at gøre noget. Altså sådan
så det der med at involvere ham lidt i,
hvad er det, der sker eller sådan, ikke?
Præcis.
Samtidig med tænker jeg, der er et eller andet arbejde, jeg skal gøre med at finde ud af, hvad øh, hvordan kan jeg tale til mig selv? der. Altså, hvordan kan jeg give mig selv en hånd der?
Og min oplevelse er, at når du først, der er noget med at vågne op i, at man overhovedet gør det. Altså, der er faktisk noget med at vågne op i, fordi der kan nogle gange være noget, det er som om et tidligt stadie i den der forstening, altså på indersiden der, hvor man er blød indeni og og pakket ind og ogog dermed også lidt af et offer. Der er noget med, det er rart at holde fast i, at du har gjort det her mod mig, og derfor er det rart at blive herinde. Så det er sådan en fortælling, man kan blive ved med at blive ved med at fjule i sine tanker,
at det var også fordi, og du har også engang sagt, og du vil mig heller ikke, og det er også din, altså det er som om, at du kan blive ved med i dine tanker at føle dig fanget ind i sådan nogle fortællinger, som bliver ved med at fjule indefrostningen og at du er ofret i det, ikke?
Mm.
Øhm. Fordi så det det det ligesom om, og der er noget det var det var sært for mig at opdage, at der er noget form for sådan sådan nærmest befriende i at kunne blive holde sig selv fast. derinde. Det var som om det det var som om det nærmest kunne blive sådan lidt man du sådan lidt afhængighedsskabende.
Mm.
Det er ret ret interessant. Det er sådan lidt okay, der er sådan noget lidelsesafhængig her eller holde fast i den her
at det er lidt sådan en sutteklud på en eller anden måde, ikke?
Lige præcis. Det det er en sutteklud. Så på et tidspunkt, når du er klar til at slippe den sutteklud eller begynde at slippe den, når du er blevet så træt af den.
M. Mm.
Det som jeg begyndte at gøre, det var faktisk at inden jeg lavede energiarbejde, jeg har først begyndt at arbejde med den kropslige forstening i energilagen langt senere, men det anede jeg ikke, at jeg kunne, eller man kunne. Så til at starte med, når da jeg først fik øje på på det. Så var jeg sådan lidt, så begyndte jeg at være sådan, okay, det er ikke en fortælling, så begyndte jeg sådan at sætte kiler ind, sådan hov, nu lander du dig igen, nu fuer du den. Så begyndte jeg at registrere, hvad sker der i min krop, når jeg ligesom stopper, du ved, den tankestrømmen om, at der er også en eller anden, der vil mig ondt, og de vil mig altid ondt. Og det er også fordi, at de forstår mig ikke, og hvad er bla bla bla, ikke?
Og så prøvede jeg at mærke, hvad sker der i systemet? Så begyndte jeg at have næs med, ah okay, så det mit system forsøger, det er, at det er så ubehageligt at være spærret herinde. Så de der fortællinger forsøger jeg sådan det er, det er en sutteklud. Jeg forsøger at lindre mig selv.
Så prøvede jeg at være med spændingen, når og hold sin du ved l bruge en medit mens jeg gik rundt sådan hav en meditativitiv praksis du ved jeg godt nu tænker jeg igen at der er nogen der vil mig ondt okay jeg jeg prøvede ikke sådan bilde mig selv ind at nej alle ville mig da godt. Det var ikke på den måde. Jeg prøvede bare sådan jeg prøvede bare at stoppe tankerne.
Nej
prøv at sige okay prøv at stoppe nu prøver jeg igen at bevæge mig. Jeg stopper den bare. Og mærke bare mærke ubehag. Ligesom jeg har lavet sådan en indre afspændingsøvelse. Okay der er en spænding. Den er vildt ubehagelig. Det er som om jeg har en impuls til at falde ned i det her mønster som helt sikkert er nedaret.
Men det er jo også at på en eller anden måde skille tankerne fra
fra kropslig fornemmelse ikke?
Jo. Præcis.
Fordi den kropslige fornemmelse på en eller anden måde per automatik genererer de der tanker omkring, at verden er ond eller sådan, ikke?
Lige præcis.
Så det jeg begyndte, der begyndte jeg til det tog mig tog mig flere år det der det
altså det begyndte og det hjalp så var der som om at der begyndte at blive mere plads. Det skete mere sjældent og så var der nogen belast nogle situationer hvor det kom igen. Øhm. Så så det det hjalp og det krævede egentlig altså dedikation. Det krævede faktisk en aktiv handling. Og så det næste niveau, det var sådan, hvornår føler jeg mig? Så gik jeg ture, hvor jeg afspillede i stedet for at at tænke tilbage på situationen, og det er også fordi du gjorde det her ved mig, så prøvede jeg, havde jeg samtaler med vedkommen. Jeg øvede mig i at sætte ord på det der var inde i mig i forskellige varianter
inde i mit sind. Så jeg øvede mig i at flippe fuldstændig skråt, fordi jeg kunne ikke jeg kunne ikke jeg kunne ikke kunne ikke vise vrede. Altså min vrede er fuldstændig kapslet inde. Så det var m
selvom jeg ikke kan huske jeg nogensinde er blevet skæt ud for at være vred for at vide sådan hold nu op med at græde og sådan noget det. Men jeg havde kolleik i ni måneder og jeg har rent Ikke fra jeg kunne lide med det der bliver æld har erindringer af mig der har et raserianfald og at de bare går altså jeg tror det de vil ikke slå mig så de har været jeg altså de har været så frustreret de stod der med tre børn og sådan noget ikke så jeg tror altså så jeg har den her fornemmelse af at hvis jeg viser bare noget form for modstand så bliver jeg forladt på stedet ikke
så der var noget med jeg skulle sådan lære at at ture vise og vise vred have vreden i mig selv og faktisk også tur udtrykke den så jeg øvet mig i at udvise vrede også simpelth det er ikke sikkert det er berettedet men jeg er simpelthen nødt til at øve mig i at vise vrede for jeg kommer ingen vegne hvis jeg ikke kan finde ud af det ikke Gjorde du så det på de der ture der?
Det gik jeg ture og så var jeg bare sådan, så havde jeg sådan vrede samtaler med den der person, ikke?
Og så så var det ligesom om, at det lettede noget bare sådan, åh det var rart. Og så kunne jeg sådan have lidt mere lidt mere, så blev det som om den blev sådan blød, som om jeg kunne have sådan en, du ved, jeg kan godt forstå, hvorfor du oplevede det sådan. Og det der skete inde i mig, du ved, så så jeg sådan jeg det nærmest som om jeg havde sådan min egen terapeut, som jeg gik sådan og så øvede jeg mig i forskellige varianter,
og så fandt jeg ud, så mærkede jeg sådan en, okay, hvad tør jeg at sige af det her til vedkommende?
Ja. Du fik en chance for at kigge på det. Ja, altså du fik, altså du siger det højt, og så hører du dig selv sige det, og så får du skabt en distance til det
og får lige lejlighed til at smage. Hvad er det her?
Ja, og jeg brugte, jeg fyr, jeg tog, jeg havde som om, jeg vidste, jeg havde lyst til at få den her vrede ud. Jeg så nødt til at bruge den til et eller andet, ikke? Fordi det er også anerkend. Ja. Fordi fordi det er som om, hvis jeg ikke kommer ud over den, så kommer jeg ikke ud af det ordfrået. Så jeg får lige brændt ilden af først. Det var bare sådan, jeg har f****** lyst til at slå dig ihjel, du ved. Det jeg var bare sådan, okay, men jeg skal godt, undskyld, træer, du var ikke jer, du ved.
Jeg var sådan lidt den fiktive person, jeg sådan havde et kæmpe skanerinet, fordi jeg var nød til at øve mig.
Og så nåede jeg et andet sted hen, og så øvede jeg mig i at vende tilbage og holde øjenkontakt, sige, jeg vil gerne lige tale med dig. Og jeg og jeg øvede mig i at sige, undskyld, det var nærmest umuligt for mig. Og det var også derfor, jeg var bange. Gad vide om jeg gad vide om gad vide om jeg bare sådan en der ikke kan tage ansvar for noget. Altså jeg var virkelig jeg var virkelig skræmt over hvorfor kan jeg ikke sige undskyld? Altså hvorfor det som om
og jeg var sådan lidt og jeg var sådan lidt f*** jeg narcissist er det det der er galt?
Og jeg var sådan lidt okay nej det jeg kan faktisk ikke Nej fordi jeg kan faktisk godt tage ansvar for noget. Så jeg måtte ind og mærke hvad ligger der det der undskyldning og jo mere jeg trackede den m
i forhold til hvad er det hvad er det jeg er bange for ved jeg at sige undskyld jeg var så bange for at det blev misbrugt jeg var så bange for at jeg åbnede mig op i sovbed blev f****** godtet
ikke
så så så jeg måtte sådan øve mig i okay dem som jeg faktisk dem som jeg kan se
øh bløder op når jeg altså er taknemmelig for min ansvarstning dem øver jeg mig med og så måtte jeg lære skæende hvem er ikke taknemmelig for når jeg tager ansvar hvem bruger det imod mig for det er ikke alle der er det ikke nogen vil misbruge din åbenheder
fordi det skulle jeg også lære
fordi Jeg ønsker også bare være åbnet over for alle, og det fik jeg mig også godtet, ikke? Så så det var sådan så det har jeg sådan og nu har jeg nu har jeg intet problem, hvis jeg undskyld. Så jeg ved, det kan læres, og det er også derfor, jeg har sådan lidt det kan læres, så alle skal stilles til regnskab for egcister. I don't give a f***. Altså det kan læres,
men fordi man kan undersøge det i sig selv og åbne op for ting og tage ansvar. Så det
altså vi er nødt til at kræve, at man tager ansvar i relationer, men også i sig selv, ikke?
Ja. Og jeg når det er så sjovt, når du siger det der med at gå ture og så på en eller anden måde lukke vreden ud. Altså det har jeg også skulle gøre øh der jeg går bare ind i fyrerummet eller sådan ikke hvor der er altså og så begynder jeg at sige alt muligt sådan din store idiot eller sådan alt alt det der ikke m
m
for ligesom at mærke hvad er det så der bliver plads til bagefter
præcis det er meget genkendeligt det der ikke
fordi hvad er tilbage det er som om der er sådan en
der er som om der lander der er mulighed for sådan en nuanceret hed
mere blødhed og en mere men også nogle gange sådan en mere sådan okay du du du var faktisk taktløs eller du var faktisk altså grov eller du var faktisk det var faktisk ikke okay det du sagde eller din fortolkning du kom med var faktisk fejlbehæftet altså nogle gange kan der også godt komme hvor man siger sådan kan også godt forstå altså i mit tilfælde kunne jeg se at min altså det det det sværeste ved min opvækst det sværeste men det havde givet det var at jeg var fuldstændig jeg var mere blind for andres mørke end for mit eget det var som om jeg kunne godt jo det var svært nok at få øje på krænkeren i mig selv som vi alle indeholder men det var som om Jeg vil hellere tage skylden på mig selv end at tillægge andre, at de havde et mørke, de havde levet ud. Så jeg skulle har desværre havnet i relationer med mennesker, som har haft træk, personlighedstræk, som absolut ikke er hensigtsmæssige og åbne sig op i sov havde for. Så jeg var, der var også en øvebane i. En ting var, at jeg skulle lære at undersøge mit eget mørke. Skulle eddermame også lære at genkende, når andre udspiller deres mørke og vil have dig til at tro, det ikke er deres mørke.
Ja.
Altså den Ja, det var en fordi jeg var ved at blive levende. Altså jeg kunne ikke jeg hele tiden fordi på et tidspunkt var jeg så skamfuld over mit eget mørke, at jeg tog alt på mig.
Ja.
Og det er også en det er også noget du falde. Det er det. Så det her med at virkelig begynde at og arbejde med sig selv.
Mm.
I forhold til, hvad er det, der sker med mig? Hvad sker der i min krop? Hvad er det, jeg begynder at tænke, når noget, når jeg bliver når jeg bliver såret?
Ja.
I relation til min partner, ikke?
Mhm.
Hvad hvad hvad? Prøv at fortælle lidt mere om det. Hvad kan Hvad kan det ligesom
Ja.
Hvad kan det?
Ja. Og det er jo altså fordi man kan sige, det
det er jo et det er jo et et hårdt arbejde, og det er smertefuldt, men det er samtidig også vanvittig berigende for dig selv. selv for relationen, fordi det du ville opleve nu var det der med ude i skoven og du ved og så raser man du ved så finder man man finder et lege i hvad hvad hvad hvad min nuværende comfortzone hvad de strækker mig lidt over den hvad kan jeg gå tilbage og sige hvor hvor er jeg klar til at åbne døren lidt på klem og for nogen er det bare at indlede den første samtale til at sige sådan jeg vil gerne have vi talte om det der sket for nogen har de aldrig gjort det det er fordi det er simpelthen for så det det er noget og for nogen og for en partner der aldrig har hørt ens partner sige det der bare sådan halleluja ved altså det det er bare Allerede der kan meget smelte, ikke? Det er bare sådan, okay, du begynder altså også at vise det her, du ved, at du begynder fordi din partner får en fornemmelse af, at du der er noget, du tager ansvar for her.
Præcis. Jo. Og du begynder at åbne op til noget. Du begynder frem for at
m
i stedet for at at en konflikt bare lukker ned og hænger mellem jer, og så lige pludselig så er det bare som så bliver det værre, og så lader man som om den ikke er der. Men det udvikler sådan en kulde mellem jer, fordi så begge så den den partner, som har brug for der bliver talt, hvis du ikke formår det, altså som jeg selv ikke formåed det overhovedet. Det er enormt ubehageligt. Det er også ubehageligt inde i dig, men det ved din partner ikke, for du Så så partneren virker bare sådan jeg har brug for vi kommunikerer om det landet for talt om det så den afvisning partneren oplever af at du ikke vil det er enormt smertefuldt for der hænger så meget usagt ikke
så det at at så det er det der med små musetrin og vend tilbage og bare sådan skal vi skal vi lige snakke om det og hvis du står der og du tænker sådan bare det er for mig fuldstændig voldsomt så er det faktisk en god ide start med at skriv det gjorde jeg jeg kunne ikke jeg kunne ikke holde øjenkontakt fordi når du først er der er det som om det bliver for det bliver for hårdt og øjenkontakt. Det er næste det, det er næste bane.
Ja. Next.
Altså du kan du kan øve i faktisk at åbne lidt op på skrift,
og så kan det være, du mærker, at noget letter lidt, og så kan det være, din partner kommer hjem og bare sådan, ej hvor er det dejligt, du ragte ud, og så er han eller hun åben, og så kan du føle sådan, nu kan jeg være lidt mere åben, ikke?
Når du så kan det, så begynder du at du kan sige sådan lige lægge hånden på skuldren og sige, hey, skal vi lige snakke om det der skete? Jeg er ked af det, der skete,
du ved. Og her næste øvebane kan være sådan at sige, jeg er ked af det, det skete. Jeg er ikke nødvendigvis enig med dig, men det handler ikke om at være enig, men jeg er stadig ked af det, der skete. Så du lærer at være mere differentieret, fordi du har ligesom har taget øveballerne ude i skoven. eller fyrerum eller hvor det nu gør det, ikke?
Og den der,
der er intet mere sexet, røvlækkert end en nuanceret partner, der er følelsesmæssig nyanceret. Det er der bare ikke, fordi det får dig til at smelte. Det går det nemmere for dig selv, hvad der foregår.
Det bliver der kan komme humor ind. I kan græde sammen altså. Ja.
Det det det det er det mest lækre i en relation ever.
Ja. Og det er det der med på en eller anden måde at være nuanceret. Et et meget godt greb til det kan jo være det der med at at øhm at kommunikere på en måde sådan anden føler sig forstået uden at man ligesom mister sig selv på den på den, ikke? Altså sådan noget med
ja, der er en del af mig, der blev virkelig virkelig ramt, og så er der også en del af mig, som tænker, at der er noget her, som du der er vigtigt for dig. Altså sådan ikke altså så vi kan vi kan begge to være her.
Mm.
Præcis.
De steder vi er, ikke? Altså
giver det mening?
Ja, meget. Og det kan også godt være, at du egentlig øh altså det kan også godt være, du har sådan Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, når jeg lukker. Ja, præcis.
Altså det er også svært for mig, men det er ikke dit ansvar. Du ved, er det okay at jeg lige fremadrettet lige siger til dig eller bare lige du ved lad dig vide, at nu lukker jeg og jeg skal nok komme tilbage igen, så du ikke føler, jeg forlader dig. Jeg vil gerne komme tilbage til dig. Jeg er bare lige nødt til at finde min vej tilbage. Altså der er mange, der kan være mange smukke måder at kommunikere det her på. Det er det, jeg har gjort til min partner.
Ja. Så det og det siger du så i situationen, hvor du lukker
øh det har det det er jo min det er mit det det pokalen, ikke? Det er min sidste øvebane. Det er det, som jeg tænker, det der det må være, det må være sådan den ultimative øh, du ved firdobbelt øh Europa verdensmester i følelsmæssig kommunikation, at jeg faktisk, når jeg er tricket, kan sige til ham, lige nu lukker jeg. Jeg skal nok komme tilbage. Jeg har faktisk formået at gøre det i en lukning. Jeg kan det ikke hver gang.
Men jeg kan godt,
jeg kan godt kommunikere til ham, at jeg ikke før ville jeg bare være gået.
Altså jeg har både været, jeg har både været, vi skal ikke være sammen gået. Jeg har, jeg har rasende gåde. Jeg jeg du ved du ved kold tavset gået og han hader dem alle sammen. Forståelig nok. Ja.
Så jeg er gået til at gå hen og sige sådan jeg er ramt, jeg skal nok komme tilbage. Altså de de de de ord kan jeg godt få ud.
Ja. Og så var han sådan, okay, komm tilbage.
Øhm. Og så lader han mig være,
fordi han har også prøvet det. Han er faktisk virkelig virkelig god til at blive ved med at opsøge mig, når jeg er der. Men jeg var bange for, at jeg var komm til at misbruge ham her, fordi han er så god
til at se det fra andre sider. Altså han hans forsvar var nogle andre så lige der. Og så kunne jeg godt se det blev lidt for lækkert at han bare altid kunne komme og påsøge på en måde. Så jeg har sagt sagt til ham det er ikke dit ansvar. Ja.
Du ved fordi jeg ved men det og grunden til jeg har kunnet tage den bane med ham fordi jeg ved han jokker jo også nogle gangpenat men han er villig til altid villig til at lytte.
Altså det er meget sjældent han bliver så ramt han ikke
Men hvordan føles det så for dig når han lader dig være? Altså sådan
jamen den har den skulle jeg så også arbejde med. Det er bare sådan du skal komme her så jeg kan slå på dig. Ja du ved
du elsker mig ikke når du lader mig være der. alle mulige ting og der er jeg kommet dertil at øh nu er jeg kommet hvis jeg ikke er helt ramt så kan jeg godt så kan jeg godt sådan sige til ham sådan du ved jeg sådan du ved inde i mig kørte og sådan noget du ikke elsker mig jeg har sådan lyst til at slå på dig og så kan vi grine af det altså men så skal jeg ikke være helt ramt det er sådan der er sådan nogle grader ramted hvor jeg kan bruge noget humor og sådan noget og det kan han også nogle gange så er han sådan gud lige nu har jeg lyst til at være super irriteret på dig
det var sgu da mærkeligt det er jo ikke noget med dig at gøre jeg går lige og så kommer de tilbage igen.
Og så er vi sådan uh gad vide gad vide hvad det er uh spændende du ved men så er fordi man nørder lidt i det så men men det kan man kun hvis det er sådan inde fra inden for en eller anden safe zone hvis du er sådan helt ramt. Og nogle gange der er temaer, der bare rammer os over andre, ikke? Og der er nogle temaer, som rammer os igen og igen og igen og igen, som tager runde, mange runder i forløsning, ikke? Så så det det er faktisk noget med ø findes en måde at kommunikere det her på.
Og jeg tænker, der kan så ske noget andet, hvis man har en partner, som er mere undvigende eller sådan, ikke? Eller ikke
er så optaget af
Mm.
at forstå, hvad foregår derovre i dig, men mere hurtigt til at sige, okay, der er lukket ovre hos dig,
øh, så lukker jeg også. eller sådan, ikke? Jo.
Hvad er det så? Hvad sker der så?
Ja, fordi så kan den jo hænge lidt fast. Så så er det det lidt det samme sår, ikke? Så det der, når det er det samme sår, så er det faktisk hvem hvem er på et eller andet tidspunkt skal der være en, der kan række ud over såret, og række ud til den anden, ikke?
Mm.
Og samtidig hvis der er så en, der føler, det er altid mig, der skal gøre det, så vil der komme sådan, hvorfor gør du aldrig det?
Fordi så skal jeg altid, når jeg er ramt, række ud over. Det vil sige, jeg tager et overansvar her, ikke?
Så der vil være et afsagn i den ene i forhold til den anden også nogle gange begynder at gøre det her, ikke?
Ja. Ja. Ja. Så det er en jævnørdighed i forhold til at forstå mønsteret og også tage ansvar for det, ikke?
Præcis. Lige præcis. Fordi så kan det godt være, om det var dig, der lukker. Jeg går lukker jeg ikke, fordi det er bare dig, der lukker bare sådan. Nej, du lukker som respons på det. Så du lukker faktisk også. Det det er hårdt arbejde, men jeg vil øh men det det kan bidrage for det for hver gang der er landet en runde. Og jeg tror det er forskellen på når man har haft konflikt eller noget der er svært i relation som ikke lander hvor dagligdagen bare tager over. Altså lige pludselig så om så taler man sammen igen. Og du ved det er ikke landet
versus
at man får ragt ud man får talt man får landet. Det er du har en ved den første har du ikke en følelse af at du føler dig mere forbundet med din partner. Lige pludselig er der bare lidt og det ret vi ikke længere i konflikt men det ligger der stadigvæk. Der ligger der som sådan en spændthed af hvornår sker det her igen ikke? Jo. Præcis.
I den anden der har du en periode hvor i griner mere i lyst til at røre ved hinanden mere. I har bedre sex der
en dybere form for forbindelse. Du føler dig mere fri. Du har en større næsomhed og sympati for dig selv og for den anden. Så de mønstre derbærenheden eller rumeligheden.
Lige præcis. Det føles det det det har sådan virkelig lækker lethed med Ja.
Større tolerance, større nuancerethed, større modenhed.
Så rammer der noget igen, ikke? Men så men det hvis man kan have det som mønster.
Ja.
Og det kræver jo i virkeligheden, altså det kræver jo tid, ikke? Altså det der med at lande det, som du siger, som jeg tænker, det kunne også være reparation, der kunne være et ord for det.
Ja. Reparation. Ja.
Altså, men det her med, jeg tror, det sker for rigtig mange netop, at hverdagen bare tager over, fordi vi har ikke tiden til eller føler vi ikke har tiden til det, og så sker der bare noget, og så er vi tilbage
præcis.
I hamster. hjulet, ikke?
Ja.
Altså hvor vi virkelig kommer til at misse de potentialer.
Ja. For for udvikling, der findes ved at ligesom at lande det eller sådan at forstå, hvad skete der her? Lad os tale om, hvad der skete, ikke?
Jo. Og når jeg har par, så er det faktisk det, jeg spørger med. Altså jeg jeg spørger også hel, hvor de går i i clinch konfliktmæssigt, men jeg spørger faktisk altid, hvordan reparerer I?
Ja.
Og hvis de ikke har nogen oplevet erfaring af at reparere, altså en følelse i kroppen, at ej, det var rart, jeg føler mig mere tryg, jeg føler mig mere elsket. Jeg føler jeg elsker dig mere. Hvis de ikke har det, så er det sådan det er der I skal sætte ind. Hvis I ikke hvis altså det er ikke sådan for at være sorts ser, men hvis I ikke nailer den, så så så på et tidspunkt skal I ikke, for så er der så mange kuldebruger mellem jer,
at det at I ikke ved, hvordan I skal komme derind. Så så den reparation, det er ikke så meget, hvad der bliver sagt. Det er mere, hvordan har I i vil vide I ved begge to i kroppen, når I er tilbagetrygket i relationen. Ja,
det er fuldstændig. Og det det er faktisk det vigtigste, vi kan bruge krudt på i relationen, som jeg siger det, også fordi det bidrager med så meget modenhed til vores system, som alle binderfætter af.
Altså vores børn binderfæter, ikke?
Ja.
Og jeg tænker, det er også det, hvad kan man sige, parterapi kan gøre for dem, der er virkelig hårdt ramt, ikke? At de lige pludselig får en fornemmelse af
præcis, at vi kan
vi kan lande noget her
sammen. Altså bare det at få en erfaring med, vi kan sidde her og dele noget, der er svært begge to.
Ja.
Og det på en eller anden måde lander et sted, hvor ingen
Ja.
bliver ramt eller sådan, ikke?
Lige præcis. Mit bedste råd er at blive ved med at være nysgerrig på spil. Hvad er det, vi ikke ser både i os selv, men også mellem os?
Mm.
Altså og prøve nogle nye ting, altså og selvom vi ikke kan lide spændingen, så prøv at forholde os til den på en ny måde.
Ja. Ja. Fordi det man kan sige, det handler om på en eller anden måde at virkelig anerkende, der er noget der bliver ved med at irritere mig.
Ja. Eller så mig eller det bliver ved med at det er en sten i skolen bliver ved med at være
Ja. Ja. Ja. Og jeg har simpelthen brug for at finde ud af, hvad det handler om. Samtidig med at min partner skal være, hvad kan man sige, klar på at ture det også. Præcis. Fordi fordi han vil jo også risikere noget med at gå ombord i min irritation. Så vil han tænke, åh nej, hvad er det nu jeg mister? Eller hvad hvad hvad kunne konsekvensen være af, at vi begyndte at udfolde det.
Ja, præcis.
Så det kræver, at begge parter har en nysgerrighed på spændingen eller en åbenhed overfor spændingen eller en commitment
til at forholde sig til spænding og forstyrrelser. Og det giver også kun mening, hvis begge to har et commitment til selvansvar og også til ansvar, for det ligger mellem os. Altså forstået, så nogle gange er det egentlig bare Jeg vil gerne tage, jeg ved ikke hvorfor det her er der, men jeg vil gerne kigge på og se hvad mit bidrag og du tager dig dit bidrag finde ud af hvad bidraget imellem os, ikke?
Ja.
Ja. Så hvis vi skulle runde af med det i forhold til det der kompas, du snakkede om helt fra starten af, ikke? Altså det der med på en eller anden måde, hvornår ved jeg,
at jeg at jeg står overfor en partner, som evner at tage ansvar i relationen.
Kan vi sige noget omkring det? Hvad altså, hvad er det der Hvad er det jeg skal
holde øje med?
Erfare? Ja.
Ja. Og jeg vil faktisk sige, det er øhm det er er personen i stand til at udvise oprigtig taknemmelighed? Det er den ene ting. Er personen i stand til at komme tilbage og sige undskyld, ikke bare sige dybest set sige undskyld og sige det det ville jeg gøre hvad jeg kan for ikke at gøre igen. Altså når de virkelig har jokket fedtet fadet, ikke? Er personen øh er er personen i stand til at mærke anger ikke sådan de skal vand ind. Men kan de kan de kan de sådan f ikke lide det kunne jeg ikke lide jeg kan ikke lide jeg havnede der øhm altså dyvis har har personen en samvittighed og er personen sådan har personen en åbenhed overfor altså er en åbenhed overfor forandring versus en lukket rigiditet sort tingene sort hvid og det bliver bare sådan her det er bare sådan her ikke det det det der der de ting vil jeg sige er ret vigtige fordi så kan det aldrig gå galt altså helt galt du kan godt blive du skal nok blive såret altså bliver såret vi Ten hele tiden. Men så har du faktisk noget med at gøre med et menneske, som er villig til at kigge ind i det, som kan komme tilbage og sige
m
også kan komme tilbage og række ud og sige, ja, du var urimelig, men jeg kunne godt se, du var i smerte. Jeg kan godt række ud over, at du var urimelig, for jeg kan se, jeg vil gerne være der for dig, ikke?
Mm.
Så der er sådan nogle, der er sådan nogle, der er nogen, du ville være, det ville være langt mere trygt for dig
at åbne op for end andre.
Og nogle gange skal du også følge dine fornemmelser, men og så nogle gange har man også en, har man ikke bare ikke lært andet, ikke?
Så der er nogle ting, du egentlig kan holde øje med her.
Mm.
I forhold til til. Og så er det faktisk også det bare at spørge en person, du ved en som er tæt på, du ved, jeg vil gerne øve mig i det her sådan, vi øver os i alle mulige lignende dans. Jeg vil alt mulige ånd, altså vi vinterbadning, vi øver os alt muligt. Det her det er også noget du kan du kan øve dig i at blive bedre til. Sådan vil du vil du være med til at øve i at vi bliver bedre til at sige ting og står ved vores følelser og lytte til den anden? Fordi jo mere man gør det i et safe space, så begynder nervesystemet også at kunne have større rummelighed.
Mm.
Mm.
Så så det kan også godt være, man har nogle, hvis man ikke har en en partner, altså man har nogle rigtig gode veninder, som man synes, altså du ved, hvor man siger sådan nogle gange, så synes jeg tingene er svære. Jeg øver mig i at sige det højt. Altså spørg først, har du lyst til at lade det arbejde sammen med mig?
Ja. Ja.
Altså fordi vi har et et følelseslegeme som som som som gerne vil udfoldes på nye måder, integreres på nye måder, ikke?
Mm.
Ja. Der det kender du måske også, at der er mange, der sådan spørger til øh netop fordi der er den her øh sammenhæng mellem at være svigtet i sin opvækst og så på en eller anden måde komme til at gå på udkig efter partnere, der kan gentage det svigt, ikke? Eller som fordi det er velkendt eller fordi
det føl altså det har man forbundet med en tæt relation. Og så er der mange som sådan er singler, som så skal ud og finde en kæreste og så og så og så spørger de, hvad er det egentlig jeg hvordan kan jeg sikre mig, at jeg ikke ligesom at det ikke er sådan en,
jeg vælger på Tinder eller hvad det nu er, ikke?
Altså, og hvor lang tid skal jeg have kendt en person? før jeg ved hvem hvad hvad er det for et menneske jeg sidder overfor.
Kan du genkende det spørgsmål?
Okay. Er du sindssyg? Hvordan undgår jeg sådan ry fedtefadet? Og det ogog det er jo det er jo ret svært spørgsmål at besvare fordi
der er vi igen en hvad ser du personen eller ser du din egen projektion af din egen sårethed ikke? Der er så igen det der så og der er også noget med du er faktisk nødt til at kaste dig ud i og muligvis at brænde nallerne for også at få noget erfaring.
Så der
så der er egentlig hele tiden. Men jeg vil sige
igen handler det dybe set om at du har en at du har en bar for dig selv i forhold til at hvis du tager på dig at hvis du har gjort noget hvis du har lavet sådan en nej jeg er ikke vred eller du har gjort et eller andet hvor den anden er blevet lidt berettet er blevet lidt træt af dig og du øver dig i at gå tilbage og sige det kan jeg godt se det keder jeg havde lovet det og jeg holdt det ikke og det er ubehageligt og det det det skal det laver jeg om eller hvad hvad det nu er at det er den adfærd du opøver i dig selv fordi det er faktisk en af de mest afgørende adfærd for for du kan vokse sammen med en, fordi det det det skal kunne være der, hvis de skal kunne reparere. Og så er det faktisk også det, du skal holde øje med, om en anden person kan. Og hvis altså hvis en, hvis du kommer og siger, jamen personen kan aldrig sige, kan aldrig sige undskyld, tager aldrig ansvar, vil aldrig tale om, hvad han eller hun har bidraget til, øh, og bliver bare sur. Altså tit så bliver kan man godt blive sur, hvis man føler sig kritiseret, ikke? Men når de så bliver sure, kommer de ikke tilbage og siger, okay, du ved, der var sgu lidt om det. Det gør ikke noget, hvis en bliver sur og føle sig kritiseret, men kommer to dage senere. Okay. Kæft mand, det kunne jeg ikke. Det kunne mit sede ego ikke holde til det der. Eller du ved med humor sådan lidt, jeg kan godt se hvad du siger. Det kan godt være jeg ryger fedtefadet nogle gange, og at jeg ikke kan finde ud af, men det det jeg kan godt forstå, at du har et har behov for, at jeg tager mig af det der.
Altså det er det, du skal holde øje med.
Du skal både holde øje med i dig selv. Så du jeg ser mange holder gerne vil holde øje med de andre, men ikke holder øje med min selv, om de selv formår det, ikke?
Ja.
Så det det det vil faktisk sige, det er faktisk nogle af de vigtigste træk.
Ja. Det der med at hvad at kunne tage imod feedback.
Ja. på en eller anden måde, ikke?
Jo. Og sortere i det og sige, okay, du sagde det på en måde, hvor jeg blev vildt tricket, men jeg kan godt se, du er der noget, du ved, en anden gang, jeg er lidt ømskidet der, kan vi finde en anden måde at kommunikere om det på eller altså på den måde, ikke? Altså det
så det er faktisk og det og det noget af det her kræver så lidt nogen står ved, jamen jeg kan ikke selv finde ud af det der, og så kan jeg jo heller ikke forvente, at andre kan finde ud af det. Så det er som om, du er også nogle gange nødt til at hoppe ud i den dybe ende af pølen og for at lære at svømme.
Men det er jo også det der med, hvis det ligesom er erfaringer med at at blive korrigeret eller korrigere Mm. Ikke?
Altså
det kan man jo godt afprøve, tænker jeg.
Ja.
I et tidligt dating forløb, ikke? Det er noget det jeg plejer at snakke med folk om, ikke? Prøv at undersøge, hvad sker der, hvis du hvis du ændrer et eller andet, eller hvis du
siger, du godt kunne tænke dig at have gerne vil have tingene på en lidt anderledes måde. Og hvad mærker du, hvis han siger det samme eller sådan, ikke?
Altså sådan fordi det er det der med,
at vi kan undersøge lidt.
Ja. Helt sikkert.
Helt sikkert. Altså det lige præcis hvordan hvordan håndterer den anden Et nej for eksempel.
Ja. Ja. Nej, det har jeg ikke lyst til eller ja så det helt sikkert. Og det og du skal ikke behøver ikke at fægte det. Det kan godt være lad os sige at I havde arisk på et eller andet spaophold eller et eller andet og det lå lidt i luften, at man skulle også have sex og du så har menstruationen ikke har lyst. Altså det er jo ikke for det er bare en naturlig konsekvens af noget. Hvordan bliver det håndteret?
Ja.
Er der sådan såret miner eller sådan noget? Det kunne du godt have sagt og så skulle vi sgu da have aflyst. Altså hvordan har altså og omvendt
hvis du selv lige hav sagt ja til et eller andet og så er det lige nej men du så børnene vi skulle på du sk i skulle på en eller anden weekendtur sammen med det her. I det glædet jer til. Og så er der noget med børnene sådan du aflyser, så forventer du bare, at han ikke har nogen følelser på det, fordi så føler du dig presset. Den oplever mange kvinder kan have. Og som om de ville gerne have, at han altid holder sit ord. Jeg oplever lige en lille lille finger til kvinder, at de kan godt vil have lov til at rode rundt, fordi du må forstå børnene der kommer først. Han skal have lov til at synes, at hvis I har lavet en aftale og du bryder den og du er et rodehoved her og bryder aftaler. Mange mænd, især hvis du er sådan lidt, nu er det feminine, du har valgt en ret maskulin mand. Det er enormt grænseoverskrid. for ham, at han ikke kan regne med dig, og du ikke holder ord. Og det kan du opleve som et pres, som om du bliver bebrejtet, og du du han må kunne forstå din følelser. Bare sådan lidt, nej, du skal også kunne være det maskuline. Du skal også kunne Ja. Og så må du sige, ved du hvad, det kan jeg godt forstå. Jeg kan godt forstå, at du synes det der ubehageligt. Jeg er nødt til at gøre det her, fordi det har jeg lovet mine børn, så jeg kom til at dobbeltbook mig. Det skal jeg nok lade være med en anden gang, fordi nogle gange kan du føle dig presset i at skal vælge relation eller jeg lige inviteret med en veninde. Jeg kan ikke finde ud af lige at sige nej og sådan noget. Så det har oplevet, og for mange mænd har jeg oplevet det der, det er enormt ubehageligt. at de ikke simpelthen ikke regner med at at at du du er til at stole på.
Mm.
Så det det er bare sådan en lille ting. Så der der er noget med, hvad du kræver af en anden, skal du også selv ligesom kunne præcis.
Altså der er noget med, hvis du siger, du kommer inden for en halv time, så kan du ikke bare lige sige, nu falder jeg lige at vide, vi er min veninde, og nu nu dukker jeg ikke op, og så forventer han bare okay med det. Altså du skal også sige sådan okay jeg er faldet. Eller så skal du tage rabet, hvor han siger sådan det synes jeg ikke er okay. Bare sådan okay, så skal du finde ud af, vil du have friheden til at gøre det? Øh, og så skal han acceptere det, eller så skal han jo have lov til at sige, det vil han ikke, ikke?
Ja. Ja. Fordi ellers kan det hurtigt udvikle sig. til at man i stedet kommer til at anklage ham for noget.
Ja, præcis. Og så er han for nærtagen, og han er for sensitiv og
så du så har du ikke nogen forståelse for hvad altså hvor vigtige børnenes behov er her, ikke? Altså der er et eller andet du slet ikke evner her eller sådan, ikke?
Ja. Lige præcis. Så kan du fordi du bliver holdt op på at du skal holde en struktur, som du ikke lige gad at holde.
Ja. Eller det bliver synes du ikke, jeg har fortjent det her? Nu har jeg i så mange år været mor og alt muligt, ikke? Eller sådan så kan du ikke engange mig noget. Altså sådan ikke man kan gå alle mulige Alle mulig veje det der, ikke? Ja, præcis. Og nogle gange handler det egentlig bare om, at den anden synes, det er træls, at du aflyser sidste øjeblikket, du ikke holder, ikke?
Præcis. Ja. Det er sådan meget på adfærd eller sådan ikke en eller anden konkret ting. Ja.
Så det du kan i hvert fald være sikker på at øh uanset hvor du er på din rejse, så vil det så vil det være en lille smule kaotisk at kaste sig ud i det her. Men det er også der, hvor vi kan modnes og vokse. Vi vi slår os også. Jo jo, det er en del af det. Så vi du kan ikke helt undgå ikke at slå dig. Altså det er en del af pakken. Og du kan heller ikke helt undgå at du ikke nogen gange kommer til at jongle overne. Så det er faktisk mere hvad du stiller op med det.
Præcis. Tak med det. Selv tak. Det var skynd at være med. Jeg håber du er blevet inspireret til at finde flere gode veje i dit kærlighedsliv. Hvis du selv oplever at bruge alt for mange kræfter på at få dit parforhold til at fungere. er du også meget velkommen til at kontakte mig. Tak fordi du lyttede med. Serien er produceret af Parrådgivning Nordsjælland, og musikken er produceret af Theo Irving Gramstrup.
