E47: Eksistentiel ensomhed og dybere forbindelse

Spotify Apple Podcasts YouTube Podimo Andre

Kender du følelsen af at være dumpet ned uden en manual – i et menneskeligt kaos, du ikke helt forstår? Mærker du en mission, der ligger lige uden for rækkevidde, mens du kæmper med relationer, økonomi og en indre uro, som andre ikke synes at dele?

I dette afsnit taler Sune om en særlig form for ensomhed, som rækker ud over det personlige og menneskelige – en eksistentiel eller sjælelig ensomhed. Det er følelsen af at forstå og mærke ting omkring andre mennesker, som de ikke selv ser – og stå alene med de overvejelser.

Episoden går hele vejen rundt: fra den relationelle tyngde og svampefølelsen, over fælderne i de alternative miljøer, til hverdagsbevidsthed, Dark Triad og den ontologiske nysgerrighed, der kan åbne døren til en helt anden måde at møde andre mennesker på.

En særlig form for ensomhed

Du går måske rundt med en dyb fornemmelse af, at du skal noget her – noget du ikke kan huske. Det er enormt frustrerende. Det er som om det er lige uden for rækkevidde, og du er dumpet ned i et kaos, hvor folk behandler hinanden på måder, der kan virke voldsomme og svære at forstå.

Du har den her fornemmelse af at mærke og se ting, som andre ikke lægger mærke til. De går igennem det uden at hæfte sig ved det, du føler. Og de overvejelser, du har omkring det, er du mere eller mindre alene med. Det skaber en tristhed og en sjælelig sorg, som er svær at sætte ord på.

Den relationelle tyngde – når du bliver en svamp

Det begynder tit med, at dine relationer føles tunge. Du bliver hurtigere træt af helt normale samtaler, føler dig fyldt op og har lyst til at gå tidligt. Du ser det lidt udefra og mærker måske noget ”skingert” i rummet, som andre slet ikke synes at registrere. Det sætter sig fysisk – hovedpine, trykken for brystet, ondt i maven.

Før gav det forbindelse at lade andre hælde deres problemer over i dig. Nu gør det dig bare tung og træt. Frustrationen vokser, når de deler deres indre, men ikke rykker sig – år efter år de samme riller, ingen der tager en beslutning. Og når du forsøger at dele dit eget, bliver du mødt med et tomt blik eller en samtale, der straks drejes tilbage til dem. Det er en meningsløs tomgang – og den følelse af ”oversharing-tømmermænd”, når du har givet for meget af dig selv til en, der ikke kunne modtage det.

Du står med valget: Vil du have ”Netflix & chill”-relationer, eller længes du efter transformation og bevægelse? En måde at mødes på uden masker og usynlige barrierer – hvor samværet faktisk flytter jer begge. Den længsel er reel, og den er en del af din proces.

Fælderne i de alternative miljøer

Når du savner en dybere forbindelse, er det fristende at søge mod ecstatic dance, tantra, meditationsgrupper eller økofællesskaber. På overfladen ser det åbent ud – her deles på en helt anden måde. Men som sociolog lægger Sune mærke til de tavse værdier og normer, der styrer under overfladen: et ”ego-politi” der dikterer, at du altid skal kramme og være positiv, mens vrede og kritisk sans bliver set som forstyrrelser.

Mennesker med stærke evner får ofte at vide, at deres guides, billeder eller energi er ”forstyrrelser”, fordi det ikke passer ind i systemet. Det bliver en spændetrøje frem for åbenhed. I værste fald udvikler miljøerne kultiske træk, hvor narcissistiske personligheder gemmer sig under en spirituel persona. Sune går i dybden med dette i E31: Fælder på den spirituelle rejse.

Hverdagsbevidsthed og det energetiske immunforsvar

Hvis det kun virker, når du laver din praksis – ligesom en ballon, der flyver op og lander igen – hvad er det så nyttigt for, når livet er svært? Magdalene Effektens tilgang er omvendt: hvis det ikke hjælper dig til at stå anderledes under pres i hverdagen, med børn og vasketøj og konflikter, hvorfor så gøre det?

Dit energisystem fungerer lidt ligesom et immunforsvar. Du lærer følelser og frekvenser at kende ved at tage dem ind – men når du har ”smagt” på nok, begynder du at genkende dem udefra uden at absorbere dem. Det er skiftet fra empati til compassion: du kan se andres smerte med et åbent hjerte uden at gå ind og fikse det. Forskningen viser, at netop det skifte forhindrer udbrændthed i omsorgsfølsomme mennesker.

Og din opladning behøver ikke være meditation. For mange er det naturen, planter, dyr, havet. Ingen grund til dårlig samvittighed over, at du ikke følger et bestemt system – du er ved at finde din egen vej.

Pleaserfælden og Dark Triad

Hvis du er hyperempatisk, risikerer du at blive et ”hook” for mennesker med mørke personlighedstræk – narcissisme, psykopati, makiavellisme. Din evne til at forstå, lytte og være åben kan blive udnyttet af personer, der søger kontrol, bekræftelse eller ressourcer.

Den hårde lektion er, at kærligheden har en begrænsning her. Ubetinget kærlighed kan ikke transformere alle. Nogle mennesker vælger aktivt kontrol frem for healing – og dit instinktive ”pleaser-gen” vil få dig til at tro, at hvis du bare møder dem kærligt nok, så vender det. Det gør det ikke. Løsningen er at lande i dit eget system: ”Det er ikke mit. Det tager jeg ikke ind.” Det kræver små, seje skridt baglæns ud af de roller, du har haft i årevis.

Ontologisk nysgerrighed – sweet spottet mellem skepsis og åbenhed

Når dit system begynder at åbne sig, kan der komme farver, mønstre, hyletoner, smerter, drømme med information du ved er sand. Det handler om at finde sweet spottet: at være både kritisk skeptiker og åben pioner. At tillade oplevelsen at arbejde i dig uden straks at tvinge en intellektuel fortolkning ned over den.

Det er ikke en ”Dark Night of the Soul” – det er bevidsthed, der rydder op. Og når du lander på den anden side, opdager du noget bemærkelsesværdigt: du begynder at fornemme andre mennesker, der også er der. I var usynlige for hinanden før. Nu kan I mødes på en helt anden måde – uden masker, uden roller, uden de alternative miljøers spændetrøje.

Bjergguiden og flyttemanden

Magdalene Effekten er både akademikere og ”weird ghostbusters”, der hjælper super experiencers med at tage ejerskab over deres unikke evner. Mette er ”flyttemanden”, der rydder op i dybet. Sune er bjergguiden og den personlige træner – han hjælper dig med at forstå, hvad du kan, og træne det, så du selv kan navigere over tid.

Målet er ikke, at du skal melde dig ud af samfundet. Det er, at du skal kunne integrere din udvidede bevidsthed i hverdagen – tage elegante skridt relationelt, få styr på de praktiske ting og stille og roligt orientere dig mod det, du skal med dine gaver. Start med en Afdækning & Køreplan – halvanden time, hvor vi dækker alt af, der ligger.

Læs også

• Introduktion til sjælsbegrebet
• Processen for sjælsnedstigning
• Kroppens modstand mod forandring

Lyt også

• E31: Fælder på den spirituelle rejse
• E13: Sensitiv eller empat

Vis fuld transskription

Transskription af E47 – Eksistentiel ensomhed og dybere forbindelse. Automatisk genereret og sprogligt renset.

Hej alle sammen derude. Velkommen til Magdalene Effektens podcast afsnit 47\. I dag skal det handle om eksistentiel ensomhed og dybere forbindelse. Det vi kunne kalde sjælelig ensomhed og vejen mod nye relationer og hvordan den vej kan se ud.

For nogen. Det er Sunen, der sidder bag mikrofonen i dag. Og jeg vil tale om noget, som vi længe har talt om internt, og som jeg har mødt rigtig mange gange med de mennesker, som jeg møder, og som kommer til mig og kommer til Mette. Og prøv at sætte nogle ord på hvad det er, der må foregår, og hvad vejen kan være i det.

Og i dag der taler vi om en særlig form for ensomhed, som synes at række ud over det personlige, det menneskelige, det man kunne kalde en eksistentiel eller sjælelig ensomhed. Følelsen af at være dumpet ned uden en manual i et kaos. Hvordan man kan komme til at opleve, at relationer kan være drænende, og man kan føle sig som en svamp, og man kan blive træt i normale samtaler. og hvordan relationer kan være under forandring, når din proces er under forandring.

Det kan vi kommer til at snakke om det her med at man oplever at man kan være en person som folk hælder problemer over i og at din rolle som lyttende ven eller veninde begynder at blive meningsløs og går i tomgang og hvad du kan gøre ved det og hvordan du kan forholde dig til det. Vi kommer også til at tale om Den bærebølge, kan man sige, den her længsel efter noget, man ikke rigtig kan definere. En anden måde at være sammen med på med mennesker. En anden måde at skabe med dem på, en anden måde bare at være til stede på.

Og så kommer vi lidt omkring fælderne i de alternative miljøer om det her med det onde ego, ta og spiritualitet, som kan man sige er pakket ind i i gruppedynamikker. og forventninger, der ikke siges højt. Så snakker vi om hverdagsbevidstheden og forskellen mellem den måde, som vi går til tingene på og den måde som man i, når man søger noget spirituelt eller bevidsthedsudvidende, ofte går ind i noget, som er på en eller anden måde adskilt eller står ved siden af ens hverdag. Så vi skal snakke om, hvordan man kan have en ide om, at den egentlige transformation ikke er, når du går ind og laver din retreat eller er på dit kursus eller du mediterer fast to gange om dagen eller gør alle mulige ting.

Men hvordan kan du have det med i hverdagen og have et andet sted at være? Vi kommer også til at snakke om ontologisk nysgerrighed og åbenhed og at finde sweet spottet mellem at være skeptisk og åben og finde ud af at switche stille og roligt imellem de her punkter. Og det lær i det lægger jeg op til den næste podcast, hvor jeg vil tale om spirituelle eller energetiske fænomener og gaver og kan man sige paranormal fænomener. Og til sidst så vil jeg sige lidt om hvordan hvordan vi går til det.

og hvordan dine specielle gaver faktisk kan blive din redning i det her. Så først og fremmest så vil jeg gerne tale med jer om en sjælelig og eksistentiel ensomhed. Og den her følelse af at være her uden at vide Man har en følelse af, man skal noget her. Man har en følelse af, at man skal noget, som man ikke kan huske.

Det er enormt frustrerende og irriterende, og at man har ikke rigtig fat i det. Det er som om, det er lige udenfor rækkevide, og man er dumpet ned, og man ved ikke, hvorfor man er her. Det er en følelse af at være dumpet ned i et i et kaos, i et menneskeligt kaos hvor folk behandler hinanden på måder, som er svære at forstå, og som kan virke voldsomme, og hvor hvor du har den her fornemmelse af at mærke og se de her ting, men andre ser det ikke og forstår det ikke rigtigt. Det er som om de ikke forstår det som foregår inde i dem.

de reagerer rent ud fra det, men også den måde folk behandler hinanden på, som kanke skærende og svær at være i. Og os der står her, har den her følelse af, der må være en anden måde at være sammen på. Der må være en anden måde at møde hinanden på. Og måske er det også forbundet til, hvad jeg skal her.

Måske det er forbundet med de gaver eller de paranormale oplevelser, jeg har. Men de her ting er ikke bundet sammen på det her tidspunkt. Du er mest, kan man sige, dumpet ned i dit eget følelseska. Alle de ting, der er problematisk i dit eget liv til at starte med.

Det kan være svære relationer. Det kan være det økonomiske. Skal jeg blive på mit job? Eller jeg kan ikke finde ud af et job.

Det kan være mange ting. Og det er faktisk ligesom om det er et ekstra pres, at du har en følelse af en mission, der ligger udenfor rækkevid at forstå lige nu, som ligger oven i det her. For hvad er det? Og mange af jer, som har har den fornemmelse, de har faktisk prøvet forskellige ting.

nogle har kommet så langt, at de har for eksempel taget en terapiuddannelse, eller det kan også være en mere traditionelt. men de føler ligesom, de er ikke rigtig kommet dertil, hvor de kan bruge det, de kommer med. og det det skab en særlig frustration, en særlig følelse af en it you can scratch, som også er svær at dele med andre. Og jeg ved godt, der er nogle af jer, der har relationer, hvor I kan dele det, og det er jeg rigtig glad for, og det kommer jeg også ind på.

Og håbet om, at det kan lade sig gøre for dem, der ikke har fundet nogen endnu, er en del af det, der er, skal vi sige, meningen med den her snak. Så det er sådan en følelse af at se på andre og undre sig over, at de navigerer sådan Men selvsikkerhed, selvom de ryder sig ud i alt muligt og har det har deres udfordringer, men du selv mangler manualen til det at være menneske. Og så kan det være en følelse af at være man skal noget større eller være nogle gange føler man sig forbundet til noget større eller man har fornemmelsen af at der er noget du skal her og så er du samtidig låst helt ned i hverdagens boksekamp og føler dig kan man sige Ja. kabret af følelser, sorg, frustration, skyldfølelse, vrede og bliver ved med at føle, at du kører rundt i det.

Så der er enormt langt fra det her at være fanget nede i det her til den følelse af, at det kan både være anderledes, og du måske skal noget andet. Og det det sted, det er svært sted at stå. Man kan blive enormt sorgfuld, sjælgt sorfuld, om man vil over at der er noget, der mangler. Og det kan give en særlig form for tristhed og ensomhed.

fordi du har så den her følelse af, at du oplever ting og forstår ting omkring mennesker, som andre ikke ser og mærker og oplever. Det er som om, de går sådan igennem det uden at hæfte sig ved det, du mærker og ser og føler. De overvejelser du har omkring det, er du mere eller mindre alene med. Så lad os starte med den her relationelle tyngde og og det her med at blive en form for energetisk svamp.

Det begynder tit, når dem vi arbejder med. Og der skal jeg sige, jeg har jo kun det materiale ligesom at gå ud fra. og det er også der vi selv har været. Så der kan være nogle veje i det her som jeg ikke kender.

Men ud fra det jeg har set og observeret så begynder det tit med at relationerne begynder at føles tunge. Der er sociale sammenhænge, hvor du har det sådan du begynder at arbejde med nogle ting og begynder at finde ud af, okay, noget kan flytte sig i dig. Du kom et andet sted hen, og nu begynder det at føles tungt med de gamle relation. Ikke alle sammen, men nogle af dem føles drænende.

Du føler dig fyldt op. Du har lyst til at afbryde snakken eller gå tidligt for festen. Eller du har ikke rigtig lyst til at komme derhen, og du overvejer, hvordan kan jeg forklare det, eller kan jeg undgå det uden at det har en social penalty. gamle veninder eller venner, du kan godt have det rart med dem.

Du kan sagtens have en kærlighed til dem. Men det er som om efter ret kort tid, en time måske, hvad det nu er for dig, så begynder du at være sådan, jeg har lyst til at komme videre. Det her, det føles tungt i mig. Jeg føler, jeg Jeg tager noget ind, og det vækker også noget i mig, som som ikke er behagelig, jeg har lyst til at arbejde med, så jeg får lyst til at gå for mig selv.

Og det kan være, du får en oplevelse af, at du mindre og mindre kan holde til det, du før var vant til social. Måske har du været meget social og har en af dem, der sådan ligesom har, jamen, jeg har mange venner og veninder, og nu begynder du at trække dig, og du har også det her problem, at de kontakter dig måske, og du skal sådan prøve at holde dem stangen, fordi du ved ikke helt, hvad du skal ståle op med det her. Så kan der komme en dårlig samvittighed ind, en skyldfølelse. det her det er især, hvis du har været centrum for dit venne venindenetværk som den superempaten der lytter og rummer andre, men du bliver mere og mere sådan hurtigere træt af de her samtaler og føler dig meget hurtigt fyldt op.

Ser det lidt udefra og mærker måske ligesom også hvis der er andre, hvis der er noget skingert, noget som du kan mærke der ikke føles rart i dit system. For dem er det helt normalt. De for nogen lægger mærke til det og siger ikke noget. Og der er ikke nogen der sådan siger fra hov der det var ikke rart.

Skal vi finde en anden måde at være sammen på? Så der er en masse omkring det her som sådan er der og som for nogen kan det kan det kan ligesom gøre forskellige ting ved en. Og det er forskelligt hvordan du mærker det her. Nogen de får hovedpine af det.

Nogen får ondt i maven hernede iområdet. Nogen får gør det ondt i hjerte. eller i brystet trykker det. Men men det kan være på mange måder.

Det er som om kroppen siger fra og føler sig sådan swampet. Og det er som om at din krop fortæller dig, at du skal hjem ligesom og kan man sige rense ud eller have tid alene, måske tiden, naturen, høre noget musik, og du tænker måske er der noget galt med mig, hvorfor er jeg her nu? Og svampeeffekten, det er sådan noget, det er fordi der faktisk man kan sige den måde vi lærer at kende følelser på. Det gør vi også igennem at tage andres ind.

så det er en horisontal udveksling, hvor det at mærke ind i andres følelser, lære dem at kende. Men når du har lært dem at kende, så bliver det sådan stale. samme gælder med tanker. Hvis det er de samme tanker og overvejelser omkring de samme emner, så kender du dem.

du kan have den her skænger fornemmelse af en disharmoni eller en tone. i samværet, som er normalt for andre med udholdig for dig. Det kan være, du har en evne til at mærke, når folk ikke er ærlige eller holder noget tilbage. Men du ved også godt, hvis du begynder at spørge ind til det, så hvis du sådan sætter fokus på det, så går du ud over en grænse, hvor at det ikke bliver rart at være sammen, hvor de ikke har lyst til at gå ind.

Ja. Så den her trang til at gå sig selv og isolere, få systemet nulstillet og så at sige vasket sig rent. At ofte det første tegn på, at du begyndte at få adgang til noget, hvor du får en lidt anden tilgang til det, at der sker noget i dit system, som hvor du måske tidligere har gået meget i terapi og sagt, man kan tale om, så kender man sin bare, når man kan analysere de her ting, så har udgangspunktet egentlig ikke været, at det kunne flytte sig mere, at man må leve med de følelser, man har. Hvad meningen med dem?

Hvad siger de om mig selv? Måske skal jeg lære at sætte grænser og sådan noget. men det at det der er inden i dig kan begynde at bevæge sig. og arbejde.

Og du kan komme et et sted hen, hvor det der før satte dig i gang med noget, det begynder at slippe. Så begynder du have sådan vågnen op i de situationer, hvor det før kom op. Før gav det dig forbindelse og lade andre, hvad skal man sige, hælde deres problemer over i dig, men nu gør det dig tung og træt. Og her der kan du få dårlig samvittighed over, du har lyst til at afbryde samtalen eller lad være med at komme til en aftale, ikke?

Og frustrationen vokser, når du deler, når de deler deres indre men ikke rykker sig og handler på deres problemer. Hvis du begynder stille og roligt at flytte dig, og du begynder at sige, hov, der er noget her. Jeg begynder at få noget energi på at at gøre noget lidt andet. Jeg begynder at skifte perspektivet over i det, man kunne kalde en form for agency eller en større grad af frirum i at kunne handle i det, du står i, og du så deler med andre, som ikke kan det, så føles det sådan tungt og og måske ligefrem lidt frustrerende som en meningsløs.

tomgang de står i. De ser det ikke sådan. De ser det som om de deler det der er svært i dem. Man kan sige muligvis har det været den måde at man kan sige fra at være overfladiske til at være følelsesmæssigt delende.

Man kan forestille sig i gamle dage, hvor man ligesom er i en stamme, at det er den måde man ligesom deler det der er svært på. det man er bange for. Noget er Det kan være der er spøgelser eller fortidens ånder eller det kan være det det kan være det er vigtige informationer om hvor der er løver eller noget farligt. og i traditionelle stammer der er der faktisk også en del kønsopdeling.

Så en del af udvekslingen handler om noget forskelligt. Hvor i det feminine handler det om hvad føler jeg? Hvordan har jeg det? Og så deler vi det udover og så bærer vi det alle sammen.

Men i det maskuline og det er ikke fordi de to ting ikke kan blande sig i dag er der mænd der også taler om hvordan de har det. Men sådan traditionelt har i det maskuline væ været sådan enten historie om bravura og hvor er det man kan finde byttedyr og sådan heroiske fortællinger og og ting. Altså vi taler ikke om det der er svært. Vi taler om det der kan lade sig gøre og der er et klart hierarki i hvem vi ser op til og hvem der ligesom lukker tingene op og ned og hvem der har svarene.

Det ikke ikke sagt, at der godt sat hierarki i det feminine her, men det er på en anden måde. Det handler om at være inkluderet eller ekskluderet og føle sig forkert, eller der lige kommer en lille forkert bemærkning, eller folk kigger lidt mærkeligt, eller der er to kvinder, der taler sammen om en tredje, og der opstår underlige stemninger. Alle de her ting kan ske. Men for at spole frem her, hvorfor er det, at vi har lært at dele?

Fordi så er der jo altså mænd i dagens Danmark, som har har blevet bedre til at dele, hvordan de har det. Men jeg har selv, og det Ja, mange af dem jeg snakker med ligesom kommet til et punkt hvor okay, men det giver også en meningsløs tomgang at kende i en mandegruppe, hvor vi sidder og ja, egentlig også bare deler, hvor svært vi har det, men det rykker heller ikke noget. Det er som om, vi bliver mere og mere sensitive i det uden at vi kan flytte noget. og har med mere brug for at læne os ind i en form for leder eller farfigur, som kan fortælle os, hvordan man så skal gøre med kvinder eller du ved, hvad en mand i i i moderne verden og sådan noget.

Men det er stadig ikke noget, der f ftter noget det sted læen sig ind i nogle andre. Det kan være du måske forsøger at sige hvad du selv tænker med en følelse af det vi kalder oversharing. Vi har ikke et rigtig godt ord for det men følelsen af når du begynder at vågne op i det her at du deler ud af ting og sager der foregår i dit liv som den anden ikke er fordømmende overfor. måske lytter de men du har en følelse af du har delt noget som den anden ikke kunne modtage bagefter.

Det er som om den kommer den kommer med forsinkelse. Du har brugt kræfter på at gøre dig forståelig, men du kunne mærke at der er noget her der ikke resonerer i den anden. Så du begynder at løfter ud af den her sump af at følelser og handlinger og og tanker og grupper har en låsthed i det her, så har du også den her følelse af at du kan give for meget af dig selv på en måde hvor man kan sige det rykker ikke noget. Du følte i i dit i det du bliver mødt oplever du ikke at du at det giver dig noget.

Altså det gjorde ikke rigtig noget for dig. men det har været en vane at dele. Så det kan være en anden form for drænende ting, hvor du faktisk er delt ud af noget, hvor den anden ikke kan møde dig. Så er der den her frustration i at se venner familie og så videre, hvem du har eller kollegaer kører i de samme riller år efter år, uden at du kan være sådan, hvorfor tager de ikke beslutninger om at gøre noget?

Altså, det er nemt at se udefra. at man måske kunne gøre noget. Det ser, det ser ud som om de sidder i deres egen sump. Og det kan være enormt frustrerende afhængig af hvordan du er skruet sammen.

Så kan du komme til at være en der prøver at give gode råd eller sige, du kan prøve at gøre det her og så se dem lytte interesseret og så ikke gøre noget ved det. Eller du kan være en af dem der tænker jeg jo mere hjerte jeg putter på, jo mere jeg lytter, jo mere de føler sig set og mødt, jo så vil de flytte sig. Og og du vil opleve ingen af delene virker. De flytter sig ikke en millimeter.

Så hver gang I er sammen, så du ved samme temaer der kører samme for frustrationer, ingen der flytter sig. Og det er den tyngde der er i gruppen, som du så begynder at mærke, jeg har ikke lyst til at have den, jeg har ikke lyst til at tage den ind, og du begynder måske at blive mere og mere tavs og sådan lidt, hvad skal jeg sige her? Fordi jeg har en halv oplevelse af, hvad der kan lade sig gøre, og det bliver ikke mødt, og der er ikke interesse for det. Eller også så kigger det med et tomt blik som om, det kan man jo ikke.

Det kan også være, at person du deler med ret hurtigt relaterer det til sin egen frustration og sige Du har taget en beslutning om at blive skilt efter mange år. Og så begynder de ret hurtigt, når du deler, og tale om, at de måske også selv skulle overveje at blive skilt, men de gør ikke noget ved det. De vil hellere sidde og bitche over deres mand, han er håbløs og ikke tør ansvar eller at de ikke har lyst til sex med ham, eller at det kan en mand også gøre med med kvinder, ikke? Så det bliver en slags bickering og bitching i worst case, og det bliver en åbening med en en empati i den gode ende for mænd eller maskulinorienteret væsen.

Så bliver det, jamen det er en kritik af hinandens løsninger og hvem er bedst og en konkurrence eller jeg kan køre hurtigst på at se min cykel er federe eller på den anden ende at vi bidrager med løsninger til hinandens problemer. Og mine erfaringer i en mandekrop er at de løsninger de problemer vi taler om de er altid meget tekniske du ved det kan være hvilken robotstøvsur kan man købe hvilken AI kan man bruge hvilken lån kan man lægge om til ø kunne man gøre noget lidt smartere men det bliver aldrig noget der er subst potentielt ændre noget fundamentalt i den persons liv, andet end nogle løsninger, som er meget konkrete. Så vi kunne kalde det oversharing tømmer. Det er den her mærkelige følelse af, at du givet for meget af dig selv, delt ud af for meget til en, der ikke kan holde til det eller forstå det.

Det kan være, du har også delt Jeg har prøvet det som mand at dele en masse tekniske løsninger, og så er folk sådan enormt nysgerrige, og så gør de ikke noget af det. De virker enormt nysgerrige på det. Der er meget få, der sådan siger, okay, jeg kunne leve lidt smartere. Jeg kunne ø jeg kunne undgå nogle household churs ved at købe en robotstøvsuger, og så får de alle rådene, og så er der der er selvfølgelig nogen, der gør noget, men mange bruger det her som en måde at være sammen på.

og det her med, hvad man kunne gøre og ens følelser og sådan noget. Og jeg har som mand også været ude i at dele følelser med mænd og oplevet, jamen det er jo smukt, når mænd deler følelser, men fordi de ikke har adgang til dem som hvor jeg har oplevet at det det går ligesom i stå frustrationen stopper og så er man i det så er det sådan lidt så kan man lige så godt slippe det på et tidspunkt og så gå tilbage til hvad de de mere tekniske ting. Det er selvfølgelig en personlig vinkel på det. Så der er mange varianter af det her.

Så det du kan mærke er en længsel efter en måde at være sammen på eller møde mennesker på uden masker uden jeg er bange for at blive tilvalgt fravalgt. Jeg skal ligesom skåne dig for at du ikke føler dig fravalgt at komme tilbage og være undskyld, men jeg tænkte ikke på dig på den måde, og det var det var ikke min mening og alt det der. Altså hvor hvor man ikke har hele det der at tage hensyn til, og hvor der ikke er alle de her lag af ting, der ikke må berøres indeni eller som er sværere eller altså et et sted, hvor der ikke er masker og ogog skingerhed med lager og usynlige barrierer. Og de ting ligger der, fordi at det oplever du selv, når du begynder at arbejde med, du har alle de her lag, som du arbejder igennem.

Og jo mere du får arbejde dem igennem, jo mindre vil du opleve at de er interessante hos andre, hvis de ikke kan flytte sig eller kan kan ligesom transformere sig eller blive til noget noget der skaber handling eller et nyt sted at være eller kunne handle på de ting som er sværere at bringe sig sted selv stille og roligt et andet sted hen. Om det er så museskridt eller større skridt, det er ikke så vigtigt, men det er fornemmelsen af at du har en følelse af og måske lidt dårlig så videder og du er opmærksom på om de flytter sig. Det har du jo ikke nogen business, men fordi du har lyst til at møde andre på en måde der er mere flydende, mere transformerende, mere åben og der er som om der ligger noget, så har du også den der du kom til at lægge det ind i relationen, fordi du har det med dig. Altså det der med man har haft en dyb snak, og så har den anden flyttet sig en lille smule og gøre noget andet, eller nu har jeg det anderledes med det.

Jeg har jeg har søgt noget hjælp, eller jeg har selv fundet noget at arbejde på det, og nu er jeg faktisk flyttet mig en lille smule. Nu fed jeg, jeg skal gøre det der sted, hvor de begynder at tage ansvar og sige, jeg har været sammen med ham her i 10 i år. Og enten undersøger jeg om ved at vi gør noget ved det, eller også så går jeg ind og finder ud af, er det mig der er for b\*\*\*\*\*, eller er der noget om det? Og hvis det er, hvad gør jeg så ved det?

Skal jeg blive i det? Og hvis personen skal blive i det, jamen så kan du ikke nytte noget at blive ved med at bitche over det. Altså, så må man jo nødt til at finde ud af en måde at være i det på, eller en måde at at lægge en plan for stille og roligt at komme ud af det. og alle de steder så deler vi det der er svært.

Og der er det der, du kan komme dig til at føle tung og svampet og komme til at tage ting ind og føle dig fyldt op af andres problemer. Og det man kan sige, det er, når du begynder rejsen her, så er det jo, at dine venskaber og relationer er jo ud fra din tidlige historik. Og det kan være have været nogle meget dybe og meningsfulde venskaber, men det begynder også, at det er ikke længere nok, at der har været en historik. Der skal også være en i noget, der sker fremadrettet.

Så Det kan vi for at opsummere, så er det længslen efter at mødes på en måde uden masker, eller at det der kommer op er tilladt, at de sociale lag og de ting der ligger i at vurderer hinanden får lov til enten at komme op og opløse sig, og man så kan møde hinanden i når det slipper. Eller man kan være et sted, hvor tingene faktisk får lov at arbejde. Man berører hinanden, og man kan det kan transformere en selv, når man sådan går for sig selv. Så ja, for at man kan sige erkendelsen af venskaber baseret på gamle dage kan føles som en spændetrøje, når du vågner op her og opdager Gud noget kan lade sig gøre.

Det vidste jeg ikke. Jeg havde prøvet terapi, jeg havde prøvet alle mulige ting. Healing, jeg har prøvet alle mulige ting. Men jeg fandt ikke, jeg har ikke fundet ud af, at mit eget system kan begynde at bevæge sig.

Jeg behøver ikke at være i de tilstande permanent. De kommer op, de overvælder mig, det arbejder, det slipper, der kommer erkendelser ind. Eller jeg står et nyt sted. Når du står, og det begynder at kunne det, hvilket vi ser flere og flere som kommer hos os.

Og efter noget ikke så mange gange så begynder det pludselig at arbejde i dem og så begynder de at finde ud af, de kan det her. Og og så så pludselig så det at møde en, der ikke kan det men som heller ikke ønsker at du er der for at hjælpe dem på den måde det er det der er det svære sted. Så og her vil jeg gerne lige tage en afstikker til hvad kan man når man mærker det her det her med der savnes noget det sociale, at det virker falsk, måske overfladisk eller vi vi møder ikke rigtig hinanden, så kan man godt det har selv gjort der med det også, og vi har mødt mange der har gjort det. og der er noget forkert i det.

Søge ind i kredse som virker mere åbne om man vil. det kan være man går til ecstatic dance fordi jamen det er vidunderligt. Vi kan danse frit uden at tage stoffer eller drikke. Det kan være man tager kurser række kurser.

det kan være man går til meditationskurser eller går til yoga eller sådan noget. Det kan være man går på møder en gruppe som laver ayahuasca ceremonier. det kan være alle mulige alternative grupper hvor når du møder dem, så har du en følelse af åbenhed. Du har en følelse af her deler vi på en helt anden måde.

Og det er sådan set også rigtigt, fordi det bryder normerne. Det kunne være terapigrupper eller kvindegrupper eller mandegrupper eller så videre. Og det er rigtigt. at det bryder normerne, og noget andet kan deles, som andre ikke deler.

Men det der er problemet, det er også, at så er der en dagsorden for, hvad man deler, hvad man ikke deler. Der er en dagsorden for, som ikke er talt højt om, hvad er det gode, hvad er det sande. Det er godt at meditere hver dag, og hvis du ikke er kommet dertil, så er fordi du ikke har passet din meditation. Hvis din række ikke virker, så er det fordi at du ikke har gjort det rigtigt, så skal du finde ud af at gøre det rigtigt.

Det er ikke fordi, at din måde at energien arbejder i dig på er anderledes. Du kan det lidt ecstatic dance. Jamen der altså der er nogle særlige regler omkring det. Man må ikke det og man må det.

Og det skal sådan hele det her med nu er vi frie og åbne det kan være tantra. der kan være mange ting. Men i alle de her er der og det siger jeg som sociolog er der en gruppe der er værdier der er normer. Normer er det værdier og normer er det man egentlig kan sige sociologisk vi ikke siger højt.

Det er de ting som ligger implicit, men ikke bliver udtalt. Det er også hierarkierne. Altså det er sådan noget jeg lægger mærke til på grund af min måde at se verden på, at dem som styrer eller som danner som styrer hvordan energien med flydegruppen, hvilke følelser tillad, hvilke tanker er de rigtige, hvilke ting bliver man lukket ned på, hvis du stiller spørgsmålstegn til, er som regel bundet op på en eller flere personer og på et hierarki, hvor de så at sige har en sandhed, som du ikke har forstået endnu. Og betaler du dem eller følger dem så kan du komme tættere på.

Og der vil du se, der er nogen, der er mere inde i varmen end andre. Det vil være forskellige, kan man sige steder i gruppen. det kan være afgjortgørende, hvor længe man har været, men det kan lige så godt være, hvor godt er man inde i det? Og hele præmissen er, at der er en eller flere ledere, som har indset noget, du ikke har.

De har adgang til en virkelighed, du ikke har. De har forstået noget, du ikke har. Og og der kan du møde sådan nogle ting som bare et eksempel på det. Man må ikke have et ego.

Jeg ved ikke, hvad et ego er. Jeg har hørt det så mange gange. De der er ikke nogen, der er af dem, der kan definere det. eller hvis du bliver vred, så er det ikke velkommen.

du du skal du skal ligesom have du skal måske det forventes af man krammer og man er smilende, når man kommer ind. Og dem, som styrer gruppen har sådan et særlig smil af indforstået eller dem, der er tæt på. Så når du kommer med noget er måske en lille smule kritisk og siger, jeg oplever det ikke sådan eller jeg forstår ikke det her, så får du det der lidt overbærende smil, at du er der bare ikke endnu. Du har ikke sådan så at sige kommet dertil, hvor hvor vi er og lederen er.

Og der skal du egentlig bare gøre et større stykke arbejde for at komme dybere ind i det. Så og det som jeg tit hører, når folk kommer til mig, det er at især mennesker som har har meget adgang igennem deres energisystem, deres bevidsthed, at det ikke tilladt. For eksempel hvis de får noget ind for guides eller de får billeder ind, så kan det være forstyrrelser i, hvordan man behandler eller hvad man må sige højt. For det passer ikke ind i systemet.

Og det bliver en spændetrøje for en for frem for åbenhed. Så så på overfladen ser det åbent ud, fordi og det kan være enormt letende, for du møder mennesker, som har en en åbenhed, men det er en åbenhed indenfor bestemte rammer. Og nu har jeg slet ikke talt om om, hvad en kult er her. men en men en kult, kan man sige er kendetegnet ved, hvis man skulle tage tage det i den her sammenhæng, at det at være inde i gruppen, at man faktisk bliver guidet til at lukke af over for andre ting og og alt så ligesom holde sig til her og måske være skeptisk over for alle, der er udenfor gruppen.

Ja. Og så kunne jeg bare lø har lyst til lige at opsummere. Altså en af de her ting, det er egopolitiet, ikke? De tavse normer for hvad der ikke er ego.

Så man skal kramme, være positiv. her var du vred, og det er det noget du skal arbejde med. Eller kritisk sans, det er sådan noget, puha, hvis det sådan ligesom går imod. for eksempel hvis hvis du dyrker tibetansk buddhisme, og i nogle grupperinger, hvis du så får ting ind eller møder bearings eller eller får en energi ind, så er det sådan, det er fint.

hvis du spørger læreren, du skal bare fortsætte med at meditere. Og det forstyrrelse, ikke? Men hvad nu hvis det faktisk er noget vigtigt? Men i den her sammenhæng så bliver det ligesom strøget af, fordi metoden tillader det ikke en form for forstyrrelse.

Eller også har læreren ikke selv erfaringer med de her ting og og tror at at man skal sidde og meditere i overvis i i lotusilling for at få adgang. Og du har måske adgang. Så dit problem er ikke adgangen til de her tilstande. Dit problem er hvordan hvad gør jeg ved dem?

Hvad er meningen med dem? Hvordan hvad skal jeg bruge det til? Hvorfor kan jeg det her? Er det sandt?

Er det ikke sandt? Det er det, jeg vil tale om i næste podcast. men men basically, hvis man ikke må stille spørgsmålstegn ved mesteren, og du kan mærke der er hierarkier. Jeg kan jeg kan huske en bestemt gruppe, som jeg havde lyst til at dele hvor at du skal mærke dine fodsåler, og så skal du forbinde dig ned, fordi hvis du ikke har jordforbindelse, så er det helt forfærdeligt.

Og det har aldrig fungeret for mig, og jeg har fundet ud af energetisk, jeg skal ikke forbinde mig med jorden, men jeg hjælper nogen, der skal gøre det. for hvem det er det helt rigtige. Men i den gruppe var det sådan man gjorde, og det var svaret. Den her person har skrevet en bog om, hvor hvis man har ondt der, så betyder det, det er ens psykologi.

Eller hvis man har ondt der, så er der noget med mor. Altså alle de her systemer, de læner ikke plads til, at meningen dukker op igennem processen. De er ikke procesorienterede. De er stive og firkantede.

det gælder sådan set også, altså, hvad skal vi sige, hvis du kigger på zonerapi, Så kan du også sige, det er leveren, det er sådan og sådan sådan sådan. hvis det bodyest det, nu er jeg ikke så meget inde i det, men så er der også nogle ting, man siger, her er det sådan det og der ligger. Alle de ting lægger et mental overlay, altså et et ligesom kalkpapir henover, at hvis noget kommer op, så siger den, der er behandler eller den, der er guide, det betyder sådan. Det betyder, at når du kommer ind og har en bestemt oplevelse eller deler noget, så bliver der puttet en klister på om, hvad det var.

En så at sige en forklaring ind i en større helhed. Og så er alt godt. Og hvis det er udenfor, så får du at vide, jamen du skal måske gøre noget sådan eller sådan eller du ved eller også, jamen det taler vi ikke så meget om. Det er en forstyrrelse, ikke?

Så. Og den her følelse af inderlighed og forbindelse, den kan godt gå hen og blive klistret med alt det smileri og krammeri, og nu møder vi hinanden, og så er der sådan en også og dem, at vi har fundet noget sammen. Vi, det her økofællesskab har vi en særlig måde at være sammen på, som vi har fundet. Og når du så er der længere tid, Så finder du ud af, Gud, der er en eller anden narcissist derov.

Der er folk, der opfører sig grimt. Du ved, en Bjern Glet, hvor at i et økofællesskab, hvor pludselig så underrettede de om barnet er sådan helt uopfordret bag ryggen og samtidig med man skal sidde og lave fællesskabsøvelser og møde hinanden dybt og sådan noget. Det altså det og dem har vi mødt flere af, der har oplevet sådan noget, hvor de her alternative fællesskaber bliver enormt problematiske til sidst, fordi alle de ting, de mennesker har med, på trods af de har taget en ny persona, altså en ny identitet på sig, så er det der stadig det mennesker har med sig, og det er uændret. Og og det er svært at at ligesom ø altså det det kommer man det slipper man ikke ud af på den måde ved at lade som om det ikke er der.

Ved at meditere sammen og sige, nu får du healing, og nu sidder vi og laver trommedans og sådan noget. Alt det forsvinder ikke. Liderligheden lysten til at knalde vreden, alle de her ting, de er der stadig. De bare nedunder gulvtæppet begæret du ved, det hele er pakket væk, og så skal man ligesom lave nogle bestemte øvelser.

et eksempel, det er sådan nogle polaritetsworkshop, jeg har været til, hvor man så skal så skal man, hvis man er mand, lave bestemte øvelser og stå og være til stede og nærværende og se på kvinden og sådan noget, mærke sin krop og åbne den og sådan noget, ikke? Og hun skal sådan danse og mærke sin femininitet og sin livmor og sådan noget. Men Det er alt sammen noget nogen instruerer dig til. Det er ikke noget du finder ud af igennem din egen måde at være i verden på, din egen måde at relatere.

Det er noget du bliver instrueret i. Og så har du sådan en opløftet følelse af hvor dejligt det var noget kunne lade sig gøre. Så er der også måske fornemmelse af du skulle lave nogle nogle øvelser med nogle mennesker du godt nok ikke havde lyst til, men du ved nu nu var det jo nu var du jo med. Og lige det der det kan blive endnu værre, fordi du kan gå ind i sådan en tantrasammenhæng eller seksuel sammenhæng hvor det godt nok er okay at sige fra, men der er bare ikke nogen, der gør det.

Så hvis du gør det, så så kan du godt mærke, at de vil sætte dig uden for gruppen. og og der vil du kunne få, som jeg har en ven, der har været i en meget kendt tantragruppe i Danmark som har fortalt mig i mange, mange år, at ja jo du kunne som kvinde godt sige fra, men så fik du også at vide at skulle ind til lederen og sådan. Så sidder han der og skriver og lader som ingenting, og så 20 minutter efter, Nå ja, det kan godt være, du har brug for at åbne lidt mere op. Du er meget lukket.

Det ville være godt at gå ud over dit ego. og så og bliver du så skubbet stille og roligt dine grænser. Det kan det er på kanten til noget kultisk. Så for at gå for at gå og gå lidt tilbage her, så den måde vi arbejder med det, det er faktisk det spørgsmål vi stillede os selv.

Det var vi har prøvet alle mulige ting, og vi var sådan, jamen hvis jeg skal meditere en time om dagen, jeg skal lå yoga, og ja, det gør noget, og pludselig får du børn, og så falder det hele fra hinanden. Det er som om, at hvis det kun virker, når du laver praksissen, ligesom en ballon, der flyver op og den var ballon og så lander igen, så er der l\*\*\* dernede. hvis det ikke virker der, hvor livet er svært, i orkanens øje, i skyttegraven, hvad fanden er det så nyttigt for? Fordi det er ligesom det, alle de her spirituelle praksisser, de de er som om det er som om det bygger på en undtagelse.

Man skal nærmest være på et kloster og nogen donerer mad til en eller du ved for at det kan virke. Så vi vendte den om og sagde, vi vi Hvis det ikke, hvis det vi gør og det vi hjælper med, og det vi kan hjælpe folk med, ikke hjælper dem til at stå anderledes, når de er under pres i deres hverdaged. Hvorfor så gør det? Fordi vi kan jo ikke, altså vi kan jo ikke transformere noget som helst, hvis alt sammen er en undtagelse, hvis vi skal ud og have undtagelser og en særlig disciplin for at møde det.

Og alle dem, som jeg har talt med, der er meget få, der er nogen, der mediterer og har disciplin, men rigtig mange, måske 80 90 % de siger, det der meditation, det fungerer slet ikke for mig. Det fungerer bedre for mig at tage ud af naturen og forvente med det eller snakke med planter eller have en udveksling med dyr. eller andre ting. Nogle gange mediterer jeg, men det fungerer aldrig sådan, som jeg har lært det skulle.

Og når jeg spørger til det, så er det som om, der er altid sådan en dårlig samvittighed. Jeg burde også f\*\*\* den dårlige samvittighed. Få det ud af systemet. Det er fordi I er blevet presset til at det skal være på en bestemt måde.

Det at få adgang for dem der sidder med deres og og får flad r\*\* og bliver træt i ballerne. Og det der, det er dem, der ikke har adgang. For jer, der har adgang. For jer, der handler det om at finde din egen måde til at åbne op ind i det og få adgangen og tillade den at opstå.

Men det det er ikke fordi de gør det som noget ondt, men det er den måde de selv har fået adgang på. Det er ved at bruge en metode. Eller også så tror de de har adgang. Og så ja anyways, så ingen grund så dårlig samvittighed over at du ikke mediterer eller du ikke følger et system præcist.

Du er ved at finde din egen vej, og det er smukt. Men tilbage til det her med at møde andre mennesker. Dit energisystem, den måde vi ser det på, det er ligesom immunforsvaret. Du bliver udsat for en masse ting og sager og følelser, tanker.

Og den måde du lærer dem at kende på, det vil at tage dem ind i dit eget system, smage på dem, leve leve igennem sige en gruppe, tage et lidt ekstremt eksempel. En gruppe gutter som ø lever sig ind i at holde med et fodboldhold, hvor absurd den er. Så for at det giver mening, skal du leve dig ind i at være vreder når det det andet hold vinder, og du skal være sur på de andre og sådan noget. Det har jeg prøvet.

Så skal prøve sådan leve sig ind i det. og så tager man det her på sig og sådan. Og så pludselig så har man for at være en del af gruppen eller en del af relationen eller du ved blive mødt af mor eller far eller hvad fanden det er, så skal er du blevet pleaser eller du er blevet stille og rolig eller du går ind i sorgen sammen med personen, fordi det er den måde du møder dem på. Det kan også være et tankesystem, hvor du sådan politisk eller over ideologisk skal gå med på præmissen om et eller andet er sandt, og så har en udveksling omkring det.

Og det skaber så alle mulige ting, man skal og ikke skal, og hvordan verden er skruet sammen. Så den måde vi lærer bevidsthed på, det er en transfer af energi eller en resonans, hvor vi tager noget ind. Og det er der, hvor man kan sige, det er der, du vågner op i, hvor meget mere vil jeg tage ind, at jeg er færdig med det sådan hvad gør det egentlig måske? Måske har du gennemført curriculum og prøvet at smage på nok.

nok som også kan give lidelse og som som leder hen i måske frygt og ubehag eller også som bare du har smagt på det så mange varianter, at du ikke rigtig skal det mere med det. Og når du kommer hertil og begynder at arbejde og begynder at opløse og begynder at lande så småt i forskellige grader, så sker der sådan set det, at dit energisystem det begynder lidt ligesom hvide blodlegemer i ø altså at kunne så at sige genkende forskellige frekvenser, forskellige tankesystemer, forskellige følelser, forskellige tilstande og sige: "Hov, nej, det behøver jeg ikke at tage ind. Jeg kan godt se, du har det sådan, jeg kan godt se, du er ked af det." Lad os tage eksempel. Du er til en begravelse.

Det er en lettelse for dig, fordi personen havde det skidt. Og i øvrigt så var det måske ikke en, du savnede så meget. Og alle står og græder, og du skal gå ind i den her følelse af sorg, men du føler ikke sorg. Du føler lettelse.

Her der har du den her problemstilling mellem, skal du gå ind og gå med og se trist ud? Eller skal du udtrykke din glæde. Og der kan du så stå og tænke, okay, jeg må hellere, jeg må hellere være neutral om, om ikke andet, men jeg kan i hvert fald ikke dele det her, fordi det må jeg ikke. Og det er også et eksempel på noget kulturelt, fordi i visse kulturer, der er det lige omvendt.

for eksempel som jeg forstår det, for eksempel i i mexikansk kultur. Jamen, Day of the Dead, det er sådan en, jamen vi fejrer de er taget videre. men her er der er kulturen altså, at vi skal være sorgfulde, og vi skal udtrykke vores følelser, og der er nogen der er centrum, hvad skal vi sige, det er børnene den afdøde, for de skal have særlig opmærksomhed. Vi skal sidde og drikke gravøl og være og og have den her sorg, vi alle sammen skal dele.

Og det kan føles enormt ubehageligt. Især fordi hvis du slet ikke har det sådan med det. Det kan være dit blik på døden er anderledes. Måske hvis du har adgang og haft bestemte oplevelser, så har du måske slet ikke bange for døden længere.

Så virker det endnu mere åndssvagt. Måske har du oven i købet evner og kan fornemme personen, som flager rundt og er med til begravelsen som sjal. Det er sådan jeg har det. Så det virker helt absurd.

Men men jeg går ikke ind og leger er synske solig eller du ved gå ind i psychic mode og begynder at sige hvad jeg oplever. så jeg har sådan, hvad skal jeg der? Hvor meget vil jeg være med i det? så det var et eksempel på det og jeg kender så jeg kender forskellige af de følelser der nu er.

Det gør vi alle sammen. Og det der din superpower over tid hvis du er super empat og god til at leve dig ind. Tag tænkt på dig. Det kunne være mentalt følelsesmæssigt.

Hvordan er det at være i kroppen i forskellige situationer? Hvordan hvordan kan det gøre ondt? Hvilke sy altså og alle de her ting. Når du så begynder at arbejde det igennem stille og roligt, så er det som om du får hvide blodlegemer, som sådan kan ikke genkende alle de her ting.

Så du behøver ikke så. Og og nu begynder vi at nærme os det her spørgsmål om, hvordan beskytter man sig energetisk? Jamen, det gør man faktisk ved at arbejde det igennem i eget system og begynd at tage stilling til, hvor meget du vil udveksle med det, og så følger det stille og roligt. Og her er vi også tilbage i den reelle forandring, der mærkes i den levede hverdag, fordi det her giver nogle problemer.

i dine nærmere relationer, fordi nogen forventer, at du har en måde at være overfor dem på, at du tager telefonen og lytter til dem, og pludselig gør du det ikke, eller du ønsker at afslutte. De kan mærke det. Min erfaring, og mange af dem, jeg har hjulpet er, at når de kommer et stykke vej i det, de nye relationer, kommer op på en ny arbejdsplads, så er de et andet sted, og det fungerer på en anden måde. Altså, de kan sådan se det udefra, her er noget, jeg skal gå ind i, her skal noget, jeg skal ligge.

Jeg siger ikke så meget her. Her går jeg ind og tager en dybere snak. Her kan jeg gå ind og bidrage. Her Skal jeg ikke bidrage.

Ja. Så man kan sige, at er du en af dem, som har taget meget ind og mærket mange ting i dit eget system og det bliver arbejdet igennem, så får du hvide blodlegemer. Du får den her oplevelse, det er bare et metafor, det er ikke konkret. Du kan genkende frekvenserne ligesom ude for dig selv uden at gå ind i dem.

Du kan fornemme, hvor folk er henne, og dine evner til at mærke ind i folk bliver styrket af det, fordi du kan mærke, okay, det er ikke inde i mig. Og hvis det opstår i dig, jamen så har du over tid evnerne til at arbejde med det ind. til det lander. Ellers så skriver du til os, ringer til os, så må vi hjælpe dig indtil du kan det.

Men det det det er ligesom det du kender måske de steder, du kan gå hen og tanke op og ligesom få få det klart igen. Du du oplever, hvor du kan lade op. Og for nogen er det meditation, og for nogen er det træ og planter og dyr. Og for nogen er det noget noget tredje og bade i havet og mærke det dejlige saltvand og mod jord.

Det er lige meget, hvad det er. Det at kende de steder du lader op. og søge dem aktivt og sige, det tilvæld er jeg. hvis jeg går ind, lægger mig ned og lader det arbejde, pludselig så får jeg kontakt til en guide.

Måske får jeg kontakt til noget det noget større. Måske glider jeg ud af min krop, og så sker der noget. Det det kan være mange varianter, det kommer ind på i næste podcast. Men pointen er, din vej her, den kan du ikke slå op i en bog.

Den er det er, det er din vej. Og der er andre, der gør noget, der ligner det, du laver, men det betyder ikke, at du kan gå hen på et kursus og få vide hvordan du skal gøre, for så får du vide du skal gøre sådan der. Okay, her er dyretelpatikurset, så er det det vi gør. Okay, fint nok.

Det kan godt være, din måde at snakke med dyr på er anderledes end andre. Det ved vi ikke. men problemet er, at du kan ikke hælde det her på en flaske og sælge det og være en autoritet, hvis du ikke har en metode, hvis du ikke har en klar fremgangsmåde. hvor det er indlæring curriculum levels og du ved position i forhold til, hvad man kan og ikke kan, hvis du ikke ikke kan, hvis Hvis du ikke har det, så har du heller ikke et produkt.

Og du har heller ikke noget andre kan tænke, det kan jeg ikke finde ud af, eller jeg burde betale for at være en del af det, eller hvis jeg gjorde det noget mere, så ville det blive bedre for mig. Det er hele tiden at lægge det uden for sig selv. Men det vi lægger op til, det er faktisk at finde vejen i det selv. Og så handler det faktisk om en endnu større ting.

Den handler om evnen til i stedet for at være empatisk og have compassion. Det vil sige, og det er der faktisk lavet forskning på. at hvis du er i et omsorgsfredag, så udbrændthed, det afhænger om du er i stand til at skifte fra empati til compassion. Compassion er at du kan fornemme at se smerten i livet og hos andre uden at gå ind og skal fikse det nødvendigvis.

Du ved, hvornår du skal gå ind, men du tager det ikke ind. Empati, det er en medfølelse. Du føler med den anden. Du kan mærke det i dit eget system.

Det er der, hvor du kommer til at tage det ind. Men hvis du ikke har haft empati, så kan du ikke gå alle de frekvenser igennem. og kunne genkende dem ude for dig selv, når du kommer senere hen. Så det er din store styrke, for du bliver enormt differentieret i at kunne mærke og se og føle, hvor andre er henne.

Og så er der en lille afstækker, jeg vil have her. Det er rejsen ud af pleaserfælden og dark triad. Altså hvis du er hyperempat, så kan du nemt blive et hook for mennesker med mørke personlighedstræk, hvor du kommer til, og det har jeg selv prøvet og dem har vi rigtig mange. 70% af dem kommer fra det sted, at du vågner op, at din tilgang til mennesker er, det er nok noget, der er sket i deres barndom.

Hvis du møder dem dybt nok og forstår dem, er empatisk nok, lad dem tale ud, så begynder de at vågne op. Det ændrer sig i dem. De begynder at tage ansvar for deres adfærd, og på et tidspunkt så forandrer de sig. Det er en illusion.

Der er nogle mennesker, der er der, men dem som er dark tri, narcissisme, psykopati og machiavellisme er er jo kendetegnet ved at det lige præcis ikke er tilfældet. Og det er kendetegnet ved at det at du rækker ud har det behov for at forklare og møde og lade dem blive mødt. Det er stedet hvor du bliver hooked på dem og så deres løfte om at de over tid nok skal ændre sig og så går de tilbage og så er det frem og tilbage i også gode tider. Og så bliver du lovebombet.

Nu er de søde ved dig og så er det ikke så slemt og så videre og så videre. De navigerer ikke som du og jeg gør. De ser ikke sådan på andre mennesker, som du og jeg gør. De navigerer anderledes.

Så er du hyperempat eller sådan ekstremt empatisk, så vil din evne til at forstå, lytte og være åben også omkring dine egne problem og din egen fortid, det kan altså blive udnyttet af personer, der søger kontrol over dig, bekræftigelse eller sex med dig. Og det er enormt svært at forstå. Og den hårde lektion fra det, for os, der er gået igennem det, det er, at kærligheden har en begrænsning. Det jeg har talt om nu er at den har også begrænsning i alle mulige andre sammenhænge, men den har en hård begrænsning her.

Ubetinget kærlighed kan ikke transformere alle og I ser ikke disse mennesker. Og der kan du gå en virkelig frem og tilbage. Er der noget jeg burde have gjort mere? Hvis du empatisk, så vil du ofte vende det mod dig selv og tænke, jeg burde måske have kigget mere.

Og de vil bruge det til at sige, du burde også kigge lidt mere på dig selv, og der er også det og det. Og nu siger du det her om mig, men hvad med dig selv? Og så fordi du er god til at vende det indad og opmarker og mørke, så vil du arbejde med det. Men det de gør, det er faktisk at levere noget af deres eget mørke, noget af deres egne svære ting til dig og beder dig om at tage det ind.

Og løsning er faktisk sige, det vil jeg ikke tage ind. Det er ikke mit. Men der skal du altså komme til et sted, hvor du har arbejdet så meget, du kan sige, nu vil jeg ikke mere ind i det der. Det nytter ikke noget at ud og dele de her ting og høre på det her.

og være en del af det. Og der skal du det Kan vi tage et andet afsnit, hvor vi går dybere i? Det har vi talt om før, men vi tager et afsnit, hvor vi går dybere i det igen. Og det at være pleaser eller det at være vokset op med en forældre, hvor du skal gå på æggeskaler, hvor du ikke bliver mødt, eller hvis du bliver mødt, så bliver du mødt på en mærkelig måde eller en skæv måde.

altså får du tvivl om du har ret til at være her, om du har ret til og kan man sige få dine behov opfyldt, så hvis de kompas er røget ud her fra din barndom, Jamen så kan det være endnu nemmere at havne i det her. fordi du har du har ikke den her fornemmelse af altså det at i møde komme andre og blevet second nature for dig. Og det at sige nej og og og stå hvor du så møder en person som enten bliver rasende eller give dig den kolde skuldre eller du ved begynde at tale grimt om dig mens der er tredjeparter til stede. Det kunne være du ved det er også den dårlige datter og her er den gode.

Det kan være hvad som helst. Alle de her ting er jo nærmest umuligt at stå i. i som barn. Altså hvis du har oplevet det her så gør det det ikke nemmere.

Derfor kan man godt havne i det uden hvis man har et pleaserønster. Og det og det er så det var bare for at sige, nu skal vi kommer vi lige rundt om det. Og der vil jeg bare lige sige i den her sammenhæng, at det vi så ofte ser n når de mennesker vi hjælper skal til at bryde fri, det er at de tit har fået bundet sig enormt meget op på den anden person økonomisk. Og det er en stor hindring.

Så hvis du har faldet i, at den person ligesom har taget det store ansvar for det økonomien, så kan du sige så pludselig så har du ikke fået passet din uddannelse, du har ikke haft job længe. Du er gået hjemmepasset alt det der. hvis du står der, så har du et enormt efterslæb, du skal håndtere her også. Og det ligger oven i alt det andet med de psykiske, kan man sige, den psykiske kontrolkampe, der ligger i det.

så det er tit der, vi tager fat også og finde ud af kan, hv fanden gør vi rent praktisk her for at komme videre. Nu vil jeg gå lidt ud af The Dark Mode her og tale om ontologisk åbenhed og nysgerrighed. Som ontologi der er, hvordan er verden skruet sammen? Og sagen er, når vi taler om alle de her ting, særlig gruppe, de har alle sammen svaret på, hvordan verden er skruet sammen.

men hvad er det for en virkelighed, du egentlig er i? Fordi når det begynder at åbne sig, at det begynder at blive farver. Det begynder at blive mønstre for dine øjne. Du kan mærke ting flytter sig i din krop.

Det kan være din krop ændrer sig pludselig. Så låser det, så åbner det igen. Det kan være, du får hyletoner i ørerne, og så lytter du, og så forsvinder det igen. Nogle gange får du stemmer ind, som guider dig det få dig gør.

Nogen får billeder, nogen har drømme, hvor de får ting ind, de ved er sandt eller som de skal følge. Men det kan også være smerter, uforklarlig smerter i kroppen eller skulle på toilettet hele tiden eller tisse eller sådan noget. når du arbejder det her ting, der ligger i systemet igennem, så vil det være noget af det, som du ikke forstår, og som du først på et tidspunkt begynder at forstå eller samler sig til en indsigt. Og noget vil du måske ikke forstå.

Så for at kunne lade det arbejde, så handler det om at finde det her sweet spot mellem at være skeptisk eller kritisk og have det her overlay på, hvad er det jeg oplever? Er det min barndom? Er det Gud? Er det min det her chakra?

Og det chakra betyder måske der, hvis det er blå, så betyder det måske noget med kommunikation eller du ved, nu kom min mor op igen. Så det faktisk at kunne være i, okay, nu kommer det op, at jeg har det her overlay, jeg har den her fortolkning. Jeg lader den lige, den er okay. Den er hverken forkert eller rigtig lad den lige være, og så går jeg tilbage i det sted, hvor det arbejder, og så lad det folde sig ud, fordi det er der, hvor det åbner sig i, at din ontolog, altså din forståelse af virkeligheden, kan begynde at ændre sig.

Og det er det, der typisk sker, når det begynder at arbejde. Det er også det, der sker. tit så altså så begynder det at ændre sig, og så pludselig, men det er først bagefter, når bevidstheden kommer ind, kan du holde det nye sted. Det vil sige, du er i en mellemfase.

hvor din personlighed eller din forståelse af virkeligheden eller en forståelse af dine egne følelser bliver hindringen for at det kan få lov at gøre noget andet. Så det er den her ontologiske nysgerrighed. Fordi det at være skeptisk og være kritisk, det er vores egen erfaring, at det kan rigtig meget. Det er også det, der holder dig for at falde for platte grupper ogog platte livsfilosofier, som du kan se af hullet som en sig.

så hele den akademiske side eller den kritiske side det hvor du kan se, jamen det her system holder ikke sammen med det her system. Det det altså du tør at være logisk, men du kan også trække dig og sige, okay, der er også ting der er ting der er beyond, som kan give mening på en måde, som et menneske forstår, men som ikke er logiske. Det at kunne skifte mellem det eller tillade sig selv både at kunne være den kritiske skeptiker, men også den åbne pioner, der lader sandhederne folde sig ud. Og når det lander igennem energisystemet, gennem dine fornemmelser, så pludselig kan du se tingene på lidt anden måde.

Og det nogle gange så lander tingene først der. Så et eksempel på det kunne være, der kommer noget op. Jeg har noget i maven, jeg kan mærke et eller andet. Jeg overvejer at g vide af det, du ved, er det den og den person der er vred på mig, så ligger mig med det og arbejde, så siger okay, jeg prøver lige at fokusere på en anden person.

Er det der stadig? Gud, det er det. Jamen, så var det nok ikke måske den person. Det bliver ikke stærkere, når jeg tænker på den person.

Eller det bliver stærkere. Så går vi ind sammen med at undersøge, okay, hvad ligger der? Okay, jeg kan mærke, jeg har noget i mig selv. Jeg bliver ked af det, vred.

Jeg føler mig græns skrevet har jeg du ved så begynder det at arbejde pludselig godt op fra mig okay jeg fik ikke sat en grænse tidlig nok der når det landede i mig nu ved jeg jeg skal gøre det fremad for at passe på mig selv og mit barn når jeg så mærker ind i min X her så kan jeg pludselig fornemme okay hun går vred hun vil gerne også skride min grænse men pludselig har jeg flyttet mig indeni så jeg har faktisk allerede her indstillet min min bevidsthed mit felt på at det kommer hun ikke til at gøre igen. Så vil det være et efterslag for det har hun væet sig til hvor jeg begynder at sige det kan ikke lade sig gøre det kommer du ikke til nej vi kommer ikke til at diskutere det. Nej, jeg kommer ikke til at tage du synes jeg er psykisk syg eller for sensitiv eller nu skal du lige sige til nogle andre at jeg er forfærdelig far. Det kommer jeg ikke til at acceptere.

Jeg kommer til at stå op hver eneste gang og sige dig imod og holde fast indtil du trækker dig. Og ja, jeg har ikke noget problem med det. Så skal den, og det er et eksempel på noget, som er meget ekstremt, men alligevel en model, så skal den person væne sig til at tage de slag den anden vej. Det kræver, jeg kan stå i det og ikke bliver flottet af det.

Men det starter med, der sker noget, som jeg er nysgerrig ontologisk åben overfor. Kunne det være den anden? Er det noget mit eget? Hvad sker der?

Det kan også være, det er noget helt andet. Nogle gange er det slet ikke noget med det at gøre. Og det er ikke fordi, at hun fylder ø længere på den måde. Og det er et eksempel på, at man kan komme herhen, hvor det ikke fylder længere.

hvor det er meget sjældent, at jeg oplever at føle mig invaderet eller noget fylder for andre. Det betyder ikke, at du kommer et sted hen, hvor du nødvendigvis trives med at være sammen med andre, hvor det er skingert, eller hvor de vil dele på den her måde, eller hvor der er noget manipulation eller nogle nogle spil eller noget noget her. eller nogle værdier, som du slet ikke kan genkende dig selv i. Altså det betyder ikke, at du at det vil være rart og du har lyst til det, men det betyder at du står mere ude for det når du er i det og du bedre kan navigere i hvem har du lyst til at være sammen med, hvem føles rigtige?

Og nu kommer pointen i alt det her. Så hvis du har denne her eksistentielle ensomhed og den her følelse af man må kunne være sammen på en anden måde, man kunne møde på en anden måde, og du tænker, jamen det finder jeg aldrig, så har vi mødt en del som er gået igennem hele den her proces og lander et sted hvor selvom det ikke er sådan, nu er de færdige done, at de har det med sig, at de kan fornemme ind i andre mennesker. Så hvis de møder en, der også er der villig til åben over for en anden måde at være sammen på, vi kan noget, vi skal have noget sammen, så begynder de at opdage hinanden. Men I var usynlige for hinanden.

Og pludselig så er det ikke et spørgsmål om den går i en alternativ gruppe. Jamen, han er så sød, og han er også spirituel, eller du ved altså Den og den har passer ind i en rolle i de her grupper, vi talte om tidligere, som gjorde, du kunne identificere dem. Så nogen, du ved, det er også en, der kan tale dybt eller er filosofisk eller han har også gået meget i terapi og sådan noget, så vi må kunne noget sammen. Alle de der ting falder fra hinanden, og så bliver det komplet ligegyldigt, fordi det er en måde at møde hinanden på.

Så du får en dinine udvid sanser begynder at fornemme, her kan jeg prøve at udveksle, her kan jeg se, det kan noget. M vi kan gå så langt. Det er fint. Jeg kan nogen der kan det.

Der er måske nogen, der vil gå dybere. Der er måske nogen, der vil skabe noget herfra. Der er også nogen, der bare vil gerne være sammen herfra. Det er også okay.

Så det er som om igennem at arbejde alt sit eget igennem og finde ud af, hvad er mit, hvad er ikke mit. Okay, nu begynder det at være ude for mig selv. Jeg kan stå i det. Den komplette reorientering her.

Du forsvinder ikke som den du er. Men mange af de ideer du havde om, hvorfor ting er sådan, og hvad sker der i dig, og hvorfor gør andre, og hvad skal man gøre ved det, de bliver opløste og bliver de bliver ikke så stift. Det bliver noget andet. Så og det afhængig af hvor svære baner du har taget her, jo mere superpowers får du for eksempel i grænsesætningen.

Så lad os sige du øhø din grænsesætning kan blive ekstremt skarp i forhold til hvis du har stået med Dark Triad personligheder meget meget tæt på og ikke kun over for dig selv men også over for dine børn. Men du bliver også klar over at der er fri vilje og der er steder hvor du simpelthen ikke kan gøre noget. Børnene skal på samme vej. Du er nødt til at finde dig i at at far fremmedgør og fortaler grimt om dig, og så finde ud af at kunne stå i det.

Hvordan møder jeg børnene igen? Hvordan lander jeg det sammen med dem i dem igen og igen og igen? som bare et eksempel. og der vil du, hvis du kommer herhen, have den her fornemmelse af, begynder de at glide så meget væk, at det er nyttesløst, eller lander de igen og bliver immunforsvaret så at sige ø opdateret med, når der var et forsøg på at manipulere, der var et forsøg på at tale grimt om andre og her der er en masse sarkasme og altså modnes de i det energetiske i følelserne i forståelsen af hvad andre vil i den måde at mærke folk på.

Og det er vores erfaringer. Man behøver faktisk overhovedet ikke have et psykologisk sprog eller forståelse af nogle af de her ting for at kunne gøre det. Det er simpelthen et spørgsmål om at kunne mærke ind i det her det føles ikke rigtigt for mig. Det er skingert.

Det her det vil jeg gerne være en del af. Hov nu får jeg nogle erfaringer. Jeg begynder at samle op på det og nu finder jeg ud af okay det skal jeg noget med. Det skal jeg ikke.

noget med, at det er muligt, og det er også muligt, at børnene de trækker sig. Det er muligt, at børnene kommer ind og åbner op og få endnu mere adgang. Og det er ligesom de to veje, der ligger i det, når man har forældre, som er skilt og som har hver deres tilgang. Så det er måske mit forsøg på at wrappe op omkring det her hvordan har altså den eksistentielle ensomhed så kan man sige, det som jeg snakker om, det er du kommer herned, du mangler manualen, stille og roligt finder du ud af, okay, de andre de roder rundt.

Vil du være en del af det? Hvordan gør du så? Hvad byder du ind med? Hvordan er din måde at være sammen med andre på?

Det er noget, I skaber sammen. Det er ikke noget, du har en manual på. Det er noget, du finder ud af. Vi har snakket om relationel dræning og den her tyngde.

Og ja, du kommer til at stå i en situation, og du skal tage nogle svære valg om at sige til andre, jeg enten lade være at svare dem eller sige, jeg har ikke lyst til den her relation på den her måde, eller så bliver de nogen kede af det eller vrede. Hvis det er en med et mørke træk, så vil de aldrig acceptere det. Så bliver de ved med at forfølge dig, indtil det du sætter så hårde grænser, at de synes du ubehageligt. Det er en anden situation, men for de meste fleste mennesker vil det være så svært at tilvalg fravalg, at de trækker sig.

det vil det være for 95% af de mennesker, der møder det. Og for dem, der har en personlighedsforstyrrelse af en art, der vil det være selve afvisningen af dem er en personlig kritik af dem. Det kan de ikke have. Så derfor så skal det være noget, der er noget galt med dig, og de skal påduttes du skal påduttes dem.

Og når du har med dem at gøre også på arbejdspladsen, så er det enormt vigtigt at have stealth mode på det. Så alt det du opfanger, det bliver sådan, jamen jeg mærker det, jeg har lyst til at sige det her, stille mig op her. Jeg tænker strategisk over, hvordan jeg flytter mig stille og roligt væk fra det, hvor jeg får sat grænsen, og hvor jeg får bøjet mig hen, så jeg over tid ikke skal have med dem at gøre. Så din længsel efter at møde andre mennesker på en anden måde, det er noget, vi er nogen, der er bærer af.

Det er som om, det er et løfte om, at vi kan noget andet her på jorden som mennesker ind at rende rundt og bitche og og lave bickering og bagtale og du ved og fra den gode side egentlig bare dele det der. svært at være stuck og sidde fast i mudderet med og ikke vide vi skal stille op med det og egentlig bare være i lidelse som det er den anden del af det som det der er mest af og så er der dem som ikke har noget problem det de med med Dark Triad har ikke problem med at udnytte at mennesker har alle de her ting. Og så begynder de at sige okay hvordan kan jeg bruge det her til min egen fordel til at få adgang til sex eller ressourcer eller eller tappe på din energi når du kommer med din med din kærlige åbne tilgang. Jamen så kan jeg tape på det ved at bilde dig ind og jeg er den rigtige for dig eller du ved.

Og så har jeg talt om den her ontologiske nysgerrighed, ontologisk åbenhed, hvor ontologien det var, jamen hvad er der i virkeligheden skrået sammen, at du kan stå i at der opstår noget den her skal vi kalde det overlay den her, åh, det er nok noget med det, men kunne være lidt i at lige slippe det igen. Og det er her nogle gange sådan noget som meditation faktisk kan noget, eller øvelsen i vende tilbage til åndedrættet eller have en lille meditativ øvelse, hvor du lige kan sappe ud af det og sige, jamen det er fint nok, det kommer et lag på her. Jeg Jeg går ikke ind og siger, det er sådan, men men jeg kan lige gå tilbage i det, der bevæger sig. Det det gør ondt.

Det der er svært, og så kan det arbejde, og så kan det være, det pludselig lander på en anden måde. Så din nysgerrighed om, hvad sker der, når ting arbejder er jo sund og god. og virker det, er det i virkeligheden bare mig? bilder jeg mig det ind.

Alt sammen fint, men man skal ligesom kunne håndtere og skifte sådan stille og roligt ind og ud af det. Og så vil jeg egentlig til sidst sige, jamen jeg vil afslutte lidt om, hvordan vi, ø, Vi vi i hvert fald ø ser os selv i det her, for vi ser os også vi ser både akademikere, men også som har kastet os over noget vi ikke anede dukket op i noget lignende det vi har faktisk opskrevet i dag. og fundet ud af om vi kan nogle ting. Vi har nogle nogle adgang til nogle ting.

Men det det er jo ikke enige om en del af dem der kommer hos os der finder ud af at de kan ting. det var bare ikke lige på den måde nødvendigvis som de havde fået at vide på et kursus eller læst i en bog. Men vi er også weird ghostbusters der hjælper det vi kalder super experiencers, som har mange sideløbende oplevelser med paranormalitet. med at tage ejerskab for deres egne evner, som typisk har været der, for deres barndom som de har til sidesat, og så de har havnet i at dykke ned i hverdagens og menneskelig tumult og alle de svære ting.

Og så hjælper vi dem faktisk med at rydde op i det sammen med dem og hjælper dem med at finde ud af, hvordan kan de selv over tid rydde mere og mere op og tage overtage ejerskabet af deres egen vej i det. Så de kommer hen der, hvor de er sådan, okay, Det længes efter en anden måde at være sammen med andre mennesker på. Måske en anden form for intimitet, en anden måde at være sammen med børnene. Men det er som om der er mere i det.

Det er som om hvorfor hvorfor kan jeg det her? Måske måske skal jeg noget med det. Eller det behøver ikke at være terapeut eller et eller anden healer. Det kan også være du er leder i en børnehave eller pædagog eller sygeplejerske og du finder en anden måde at møde folk på.

relatere til mennesker på. Det kan være du siger jeg skal jeg er sygeplejerske og jeg skal gå fra det her til at være Jeg skal møde palliativt. Jeg skal møde mennesker, der er døende. Eller og og finder måder, hvorpå at din måde at navigere i det menneskelige, hvor du bliver bedre og bedre til at finde ud af, hvornår skal jeg byde ind, og hvornår skal jeg bare holde mig tilbage, og det kan du blive meget meget god til.

Så du ved sådan, altså det er noget jeg stadig øver mig i, men at at jeg egentlig bare er til stede med det menneske, jeg sidder overfor. Det bare som et eksempel. Og min udstrålning gør noget specielt ved folk, som jeg har måtte lære at kende. det er som om det aktiverer deres egne evner, og de begynder at blive bevidst, hvor Mette man kommer ind, hun går ind, hun er ligesom flyttemanden, hun er sådan at holde flyttemænd, der rydder op i dybet.

Så er jeg mere sådan en bjergguide eller en personlig træner, der siger, okay, over tid kan du selv lære at flytte, ikke? så det det der sker, når man arbejder med mig er, at det du lærer faktisk selv at navigere. Åh, nu kommer det derop. Lad os lige prøve at finde det sted, hvor vi står sådan ontologisk åben og lige lade det ligge og se, okay, hvad hvordan arbejder det så?

Så støtter er den proces og bruger mine evner til at lade det arbejde. Sådan at når du går herfra med mig, så har du fået taget lidt mere hjem af det du kan med det, så du kan kan arbejde bedre lidt bedre selv over tid. Arbejde mere og mere selv og så mere og mere finde ud af, hvad skal du med det? Hvordan relaterer jeg?

Hvem hvem hvem skal jeg have med at gøre uden at det er i i en dramatisk ø nu skal du gå i ø i den og den gruppe eller tage op på et bjerg i en hule? det skal du velkommen til hvaded du vil. Men for de fleste handler det om at leve anderledes i hverdagen og tage nogle elegante skridt i forhold til det relationelt, måske i forhold til arbejde, i forhold til hvor de bor. Og stille og roligt for sådan all the docks in a row, så man stille og roligt finder ud af, okay, nu har jeg fået styr på alle de her ting i mit hus som forstyrret, og nu er jeg landet så godt jeg nu kan.

Ja. Ja. Der er penge, der skal tjenes, og der er stadig dishes og alt det der, men jeg har fået så meget overskud, at jeg nu kan begynde at orientere mig, hvad jeg nu skal med det. Hvem skal jeg bruge mere tid med skal jeg ligesom lade være skal jeg og og begynder at navigere fleksibelt i det der så du kommer fra for eksempel grænsesætning det er noget du sådan åh nej nu gør jeg det igen.

Jeg var sådan er du i situationen når nogen ringer og siger det har jeg faktisk ikke rigtig lyst til eller jeg tror ikke jeg er der mere hvor vi skal drikke kaffe eller du ved eller du kan du kan mærke det her det er det rigtige for mig så du siger ja med det samme uden at have alle mulige overvejelser så jeg vil bare sige til jer at hvis I har lyst til at komme til os Så har vi lavet sådan noget, vi kalder en afdækning af køreplan, hvor vi på halvanden time går ind og dækker alt af, der ligger. og så kan I prøve at arbejde med mig, og så kan man så laver vi et vi laver et ret detaljeret notat over, hvor du er henne, og kigger på, hvor kunne du tænke dig at flytte dig, og så har vi noget som jeg deler med det, nemlig et en baseline for, hvor du er, og så kan vi over tid se, hvor flytter du dig? vi kan nogle gange scorer vi simpelthen et par tal, hvor er du henne i dag? Og og Og og når vi laver den den øvelse som en indgang, altså man kan sagtens booke os direkte, men hvis du laver den her, så får du den her jamen et statusjek.

Lidt ligesom hvis du går til mekanikeren, så får du den der skal den skrøtes, eller skal den ø bilen skal den skal den til syn, så får du at vide det er ikke mig der siger, hvad du skal gøre. Det skal jeg lige sige. Jeg kan godt være kom med dit input, men det er faktisk dig selv, der finder ud af okay bevidstheden om det er der skoen trykker, og det er der men du får også et tjek på, hvad har du af specielle oplevelser og adgang til evner, så det navigerer går vi også ind og spørger ind, jeg går ind og undersøger sammen med dig, hvad betyder det i den her sammenhæng? Og hvis ikke alle der er interesseret i det, men 95% er, så koblingen med det der er weird og det du oplever, det bliver til en syntese som som som du får tilsendt bagefter.

Og så kan du finde ud af, skal du arbejde videre med os? skal du prøve igen? Skal du til flyttemand, eller skal du til bjergguiden. og hvordan og der er mange, der søger også, fordi de har prøvet alt muligt.

og vi har den der lidt sjove blanding af det, det intellektuelle sammenhold med det energetiske bevidsthedsmæssige med fokus på effekt. Altså, hvordan flytter vi det, der er svært i hverdagen? Hellere flytte en ting, du står i hverdagen med, som relationelt altid har kæmpet med ind at sige, åh, nu kan jeg gå op og gå til, altså nu, nu har jeg arbejdet med barndom, men, men du ved, altså store, det handler om at flytte de her ting i hverdagen på en måde, som er permanent. Det er vores, det er vores tilgang til det, og det er den måde, vi gerne vil støtte jer på.

så I finder jeres egen måde at arbejde på, jeres egen måde at se verden på, og overtid kan give jeres det, I har med videre til andre i den form, som giver mening for jeres system. Ja. Og næste podcast, det er muligvis mig alene igen. og det kommer til at handle om super experiences.

Det kommer til at handle om fænomener, som ud af kroppen oplevelser, nærdøsoplevelser møde med nonhuman intelligence kan man sige paranormale ting som prækongition og sådan noget. Fordi det jeg har fundet ud af, det er de her ting betyder meget for de mennesker der oplever det, og de fleste har stort set oplevet det hele livet også som børn og skubbet til side. Hvad betyder de ting? Hvilken hvilken plads har de det her?

Hvordan betyder det i forhold til at arbejde med det der kommer op. Hvilken plads skal det have? og der kan det måske være fedt at høre et aggregat af det jeg møder når jeg møder mennesker fra et åbent sted. Og det kan være du får nogle kan man sige nogle nogle begreber på noget du ikke vidste der findes begreber på.

Det kan være du finder ud af der er lavet forskning i det som du ikke vidste som du tænkte kan det virkelig være rigtigt? Altså for eksempel remote viwing eller telepati og sådan noget. Fordi alle de her ting får vi ikke at vide i skolen. Og når du møder inden for det alternativ, så bliver det bare sagt, jamen det er sådan her det er.

Eller du ved, når du er n når du væ kanal, så skal du gøre sådan her, ikke? Men men det er bare ikke det er bare ikke så simpelt. her der står vi og balancerer mellem det kritisk ø akademiske og kigger i forskning samtidig med vi tager vores egen erfaringer og alle de erfaringer med de mennesker vi vi har mødt som har de erfaringer og så prøver at syntetisere det i noget og du får et overblik. Så hermed husk at komme ind på Magdalene Effektens hjemmeside og se hvad vi hvad vi har gang i.

Og og vi jeg siger tak for denne gang og tak for at lytte med. det var dejligt at få lov at tale med jer på genhør gensyn.