E49: Den ultimative guide: Når du skal navigere bruddet med en kvindelig narcissist

22. apr.

Skrevet af Sune Sloth: Cand.scient.soc. & Sociolog

Der findes mænd, der er blevet skilt fra en kvindelig covert narcissist, og som ikke tør tale højt om det. Systemet mangler sproget, omgangskredsen vender ryggen til, og børnene fanges i krydsilden. I denne solo-episode sidder Sune ved mikrofonen og leverer en radikal overlevelsesguide — fra de første røde flag til den usynlige dobbeltkrænkelse, der venter i systemet.

Covert narcissisme — hvorfor den kvindelige version er særligt usynlig

Covert betyder skjult. Hvor den grandiose narcissist står frem med selvhævelse og krav om beundring, gemmer den skjulte variant sig bag offerrollen, tårer og en facade af sårbarhed. Sune trækker på professor Sam Vaknin og dr. Peter Salerno — to af de skarpeste akademiske stemmer om covert narcissisme — og forklarer, hvorfor den kvindelige version er ekstra svær at få øje på i et system, der ikke forventer at en mor kan være hensynsløs.

Sune tager også et opgør med den terapeutiske skrøne om, at adfærden bare er et skjold over et såret indre barn, der kan “åbnes op med nok terapi”. Erfaringerne — både fra hans eget forløb og fra mørke personlighedstræk-forskningen — peger den anden vej.

Den usynlige nedbrydning — fra love-bombing til afstraffelse

Fasen ingen genkender i tide: det starter med intens romantik og ros, glider over i en endeløs række af små kritikpunkter, og ender med falske anklager og afstraffelse ved at blive “lagt på is”. Du vender tingene indad, arbejder med dit eget, føler dårlig samvittighed — og det er præcis det, hun udnytter til at få foden indenfor.

Sune fortæller åbent om sin egen proces: hvordan han tog en valideret narcissisme-test sammen med Mette, og hvordan scoren satte et helt nyt sprog på år af usynlig nedbrydning. Ikke som diagnose-stempel, men som mønstergenkendelse.

Dobbeltkrænkelsen — når systemet bliver medspiller

Når du forlader hende, starter et nyt kapitel: Familieretshuset, sagsbehandlere, familiebehandlere, domstole. Systemet mangler mønstergenkendelse, omdefinerer psykisk vold til en “forældrekonflikt”, og dømmer dig som mand langt hårdere for enhver følelsesmæssig reaktion.

Hun bruger tårer og offerrollen som våben — performativ sårbarhed — mens hun bag lukkede døre kører smædekampagner, trækker flying monkeys ind (venner, kolleger, skole), og gaslighter både dig og børnene. Det er det, man i litteraturen kalder legal abuse: systemet selv bruges som våben.

Børnene i midten — “tal mor op” gør dig til enabler

Systemets klassiske råd til skilte forældre er at tale den anden forælder op af hensyn til barnet. Over for en narcissistisk ekspartner er det råd direkte skadeligt: du bliver medgaslighter, underbygger en virkelighed barnet selv mærker er forkert, og nedbryder dets indre kompas.

Sune gennemgår, hvordan du i en rolig, neutral tone kan validere barnets oplevelser uden at gøre mor forkert — og hvordan trianguleringen, de kolde overleveringer og de systematiske forvridninger over tid får børnene til at miste tillid til egne følelser, dømmekraft og behov.

BIFF-metoden og skriftlig kommunikation som skjold

Enhver følelsesmæssig udvækst i din skriftlige kommunikation vil blive brugt imod dig. Løsningen er BIFF-metoden af Bill Eddy: Brief, Informative, Friendly, Firm. Kort, sagligt, venligt, fast. Ingen åbninger for manipulation, ingen indrømmelser der kan drejes.

Sune deler hvordan han bruger AI som skjold: første draft bliver læst igennem, strippet for følelser og frustration, og skrevet om efter BIFF-skabelonen før den sendes. Det er ikke kold — det er beskyttelse af dig selv og barnet.

Parallelt forældreskab og radikal grænsesætning

Samarbejdsmodellen, systemet ser som ideel, er præcis der, konflikterne fødes. Parallelt forældreskab er alternativet: minimer kontakt, luk huller, formåligt klare skriftlige aftaler, tredjeparter (advokater) ind tidligt til at formalisere dem i Familieretshuset.

Sunes bedømmelse efter fem år: speedrun grænsesætningen fra dag ét. Håb ikke på anerkendelse. Hun kommer aldrig til at se dig som en god mand eller far. Det kontraintuitive er at handle hurtigt og få lukket alle konfliktpunkter mens du stadig har overskud — både af hensyn til dig selv og til barnet.

Du er ikke svag, og du er ikke alene. Systemet er ikke bygget til at se mønsteret — men du kan lære at gennemskue det. Både for at beskytte dig selv, validere dine børns virkelighed, og lære dem at stå solidt i sig selv.

Bemærk: Sune deler ærligt ud af sine egne, levede erfaringer for at støtte andre mænd i samme situation. Denne guide repræsenterer én mulig vej igennem systemet, men ethvert forløb er unikt. Brug derfor episoden som spejling og inspiration til din egen proces, frem for et endegyldigt facit.

Læs også

Det narcissistiske forsvar — mørke personlighedstræk og Dark Triad

Lyt også

Shownotes & kilder

Covert narcissisme — akademiske stemmer

Professor Sam Vaknin (forfatter til Malignant Self-Love) og dr. Peter Salerno er to af de skarpeste akademiske og kliniske stemmer på covert narcissisme. Deres YouTube-kanaler er blandt de bedste gratis-ressourcer på feltet.

DARVO og gaslighting

DARVO (Deny, Attack, Reverse Victim and Offender) er et veldokumenteret manipulations-mønster der ofte optræder i sager om psykisk vold og legal abuse.

BIFF-metoden — skriftlig kommunikation i højkonflikt

Bill Eddy er advokat og familierets-mediator. BIFF-metoden (Brief, Informative, Friendly, Firm) er et praktisk skriveredskab til kommunikation med personer med højkonflikt-personligheder.

Dark Triad — mørke personlighedstræk

Legal abuse og familieretten

Samværsordninger (7/7 vs. 9/5)

Om ugefordelings-modeller i skilsmissesager med fokus på barnets trivsel.

Familieretshuset — samværsordninger

Vis fuld transskription

Transskription af E49 – Den ultimative guide: Når du skal navigere bruddet med en kvindelig narcissist. Automatisk genereret og sprogligt renset.

Velkommen. Så er det Magdalene Effektens podcast afsnit 49. Og det er Sune der sidder alene ved mikrofonen igen. Og det er ikke fordi Mette ikke vil være med, men vi har bare valgt en periode af jeg lige overtager mikrofonen, mens hun er optaget andre ting, så hun kommer tilbage igen. I dag skal det handle om at være mand med en at have levet med en covert narcissistisk kvinde og have blevet skilt fra en. Og det skal det, fordi at det er underbelyst. Der er ikke nogen, der taler højt om det. Og fordi jeg har mødt mænd, som har prøvet det også, og fordi jeg blev kontaktet af en psykolog, som arbejder på krise center og som efterspurgte, at der er mænd, der tør tøjle højt om det her.

Og så sad jeg og så sne professor Sam Vaknin som sagde, jamen de satte sig på stilhed. De satte sig på man ikke taler højt. Og mine etiske overvejelser gik selvfølgelig på ikke at udlevere et andet menneske, men jeg kommer heller ikke til at nævne hendes navn, og vi har heller ikke samme efternavn i dag. Så ud fra den etiske overvejelse og det, at behovet derude nok er så stort, at det er i orden, så vil jeg kaste mig ud. I det. I dette afsnit bryder vi tavsheden og sætter fokus på et emne, der er massivt underbelyst. Hvordan det er at være mand og har levet med at blive skilt for en kvindelig covert narcissist, altså skjult narcissisme. Vi skal se på, hvordan man falder i fælden, og den usynlige nedbrydning i parforholdet, som du ikke opdager, før det er for sent. Vi skal se på dobbeltkrænkelsen, som opstår, når man møder systemet. Når du forsøger at forlade hende, starter dit nyt kapitel af marerittet, som er langt værre end det, der var før. At stå i Familieretshuset foran domstolen og familiebehandlere. Og hvordan systemet mangler mønstergenkendelse til at se, hvad der sker, og indrammer det hele som en forældrekonflikt, som du automatisk gør medansvarlig for.

Du vil høre om, hvordan den kvindelige narcissist bruger en performativ sårbarhed og spiller det perfekte gradende offer ud af til, mens hun bag lukkede døre kører smæekampagner og bagtaler dig overfor barnet, lyver overfor sagsbehandlere og bruger systemet som våben, det man kunne kalde, og som har navnet legal abuse. Alt imens du som mand mødes med fordomme, så hvis du har en følelsesmæssig reaktion, bliver ked af det eller vred, frustreret, åbner dig op og deler dig selv, så bliver det set som svaghedstegn eller tegn på, hvis du er vred, at du er har måske noget krænkende i dig. eller det bliver fejltolket som manglende samarbejdsvilje.

Så skal vi se på børnene i midten og opgøret med at tale mor op, som systemet hele tiden ø prædiker. Vi tager faktisk fat i det allersværeste. Børnene, der fanges i krydsilden og som bliver gaslightet til at tro, at deres egne følelser eller behov ikke er deres, men noget far har bilt ind. I podcasten her gør vi op med systemets faste råd om man som forældrealskid skal tale den anden barn, den anden op for barnets skyld. For over for en narcissist betyder det reelt, at du bliver medgaslightere. Du bliver en enabler for dem. Så vi gennemgår, hvordan du i en rolig og neutral tone kan tale om det, der foregår hos mor uden at gøre hende forkert, men bare være realistisk og sige tingene som de nu er, så barnet ikke begynder at miste sit eget indre kompas og sin egen dømmekraft og sit egen kontakt til sit indre og sine egne følelser og behov.

Og så har vi, kan man godt kalde en overlevelsesguide indbygget, som handler om, hvordan du skal lave radikal grænsesætning og parallelt forældrkab. Til sidst så kommer vi ind på konkrete metoder til at komme ud på den anden side, og vi gør op med illusionen om, at du kunne i mødekomme hende. For hun vil aldrig anerkende dig. Hun vil aldrig se dig som en god mand og et godt menneske. Lige meget hvor meget du forsøger at undgå konflikter for husfredens skyld, så vil du erfare på den lange bane, at det var bedre at få lukket tingene en gang for alle. Så i den her podcast, der kommer jeg til at opfordre til at speedrunne alle de ting, jeg har været alt for langsom at opdage. Du vil høre om hvordan man murer sig af for barnets skyld og også for sin egen skyld med parallelt forældreskab. Hvordan man lukker hullerne ned, minimer overleveringer, undgå kontakt og hvordan du sørger for at dit barn bliver mindst muligt involveret i manipulation. Vi vil tale om BIF. biffmetoden til skriftlig kommunikation og vigtigheden af at få tredjeparter, for eksempel advokater, ind til at skabe formelle aftaler, som man kan sende til Familieretshuset for eksempel.

Det handler om bodeling og den slags. Og så kommer vi til at tale om, hvordan advokater øhm ikke forstår det her. Eller også så forstår de det så meget, at de går på barrikaderne, og begge dele kan være en udfordring, man skal håndtere. Og så kigger vi på, hvordan økonomi og det at have et samarbejde som systemet som ser som ideelt faktisk bliver dit største problem, fordi det er der kilden til alle konflikterne ligger. Og ved at lukke det ned, og du tager hovedansvaret, så kan mange af de konflikter stoppes. Og så handler det om, hvordan man kan stå og have en ro, når man selv bliver løjet om, systematisk oplever smedekampagner, og man bliver bagtalt, at man bliver udelukket af fællesskaber igennem bagtagelse, og hvordan man kan stå det igennem til at komme et sted i den anden ende. Og hvis man er rigtig heldig, så taber hun masken i systemet til sidst, hvis du er i stand til at stå så roligt og afbalanceret.

Men hovedpointen i den her podcast er, at vi mænd bliver afkrævet fuldstændig overmenneskelig indre ro i sådan en situation, fordi alle følelsesmæssige øh udtryk bliver set som noget negativt. Enten er du svag, ude af balance, øh følelsesmæssig ustabil, eller også så er du for vred. øhm og for aggressiv. Og alle de her ting, de fører til en mistænkeliggørelse, som den kvindelige skjulte covert narcissist spiller ind i igennem sin smedekampagne. Så lad os komme i gang. Og som I alle sammen ved, så er jeg ikke psykolog. Jeg kan ikke stille diagnoser, men det leder mig direkte til første punkt, og det var egentlig, at Mette overhørte en telefonsamtale med hende. En X.

Og så kigger hun på mig, og så siger hun, skal vi ikke prøve at udfylde den her test? Den test kan jeg linke til i showotes. Det er 30 spørgsmål, en valideret, som peger på, om en person har narcissistiske træk. Og jeg var sådan, det kunne jeg jo ikke forestille mig, men vi prøvede alligevet. Og hun scorede 27 ud af 30. Og det der overraskede mig, det var, hvor mange træk, altså det er samlingen af træk. der afgør det og hvordan de træder frem. Og hvis vi skal sidde og vente på at den anden person bliver diagnosticeret, og det er faktisk det den her post podcast også kommer til at handle om, det er at vi kan ikke vente på diagnosen, fordi systemet overser det her. Og derfor så træder jeg videre ud i det, fordi mit udgangspunkt var, at der måtte være noget galt med mig.

Og jeg kiggede altid på mig selv. arbejdede med mit eget, vendte tingene indad, følte dårlig samvittighed, følte mig forkert, følte mig utilstrækkelig. Og det var præcis det, hun udnyttede til at få foden indenfor. Så hun til sidst havde et psykisk overtag og et energetisk overtag på mig og over mig, som gjorde, at hun med det lille lille vink med kritik kunne få mig til at lægge mig ned og være samarbejdende og komme hendes behov og ønsker i møde og aldrig udfordre hendes opfattelse af, at der var rigtigt og forkert. Og det var mit største blind spot. Det der også fik mig til at komme på barrikaderne i forhold til at tale højt om det her, det var jeg så på psykoterapeutforeningens hjemmeside, at en narcissist er skamfuld og såret, så lidt som et såret indre barn, som prøver at beskytte sig.

Og det stritter så meget imod mine erfaringer. Øhm, men det passer godt på, hvordan hvordan jeg har set familiebehandlere og terapeuter behandle hende. Det at når vi snakker covert narcissisme, så snakker vi skjult. Vi snakker om at man gemmer sig bag at være offer for andre, bliver behandlet dårligt af andre frem for den modsatte, hvor man er stor i slavet og viser åbne, at man synes, man er bedre end alle andre. Her er det skjult. Og det skal vi komme lidt ind på om ikke så lang tid, hvilken betydning det har. Men vi skal faktisk have gjort op med den terapeutiske skrøne om, at den her adfærd er et skjold over et såret ændre barn, som skammer sig og som med terapi øh kan udvikle sig og åbnes op. Vi skal også tale om, hvordan at selve krænkelsen og det man kunne kalde den psykiske vold bliver amplified, forstærket, når systemet bliver indblandet.

Og det svarer groft sagt lidt til, at du har været udsat for en voldtægt, og så øh så siger du det højt, og så er det sådan lidt, jamen du var også til stede, og du havde også sexet tøj på, og du kunne også godt selv lidt se, at du også selv lagde op til noget. Det er en dobbeltkrænkelse, når du så møder Familieretshuset, sagsbehandlere, familiebehandlere. domstolene. Og i den her podcast der taler jeg ud for virkelige erfaringer. Jeg har taget ruten fra at være gift i 10 år, gå fra hende, og allerede efter ganske få måneder skifter hun adfærd til at være dybt hånelig og kritiserende uden nogen som helst form for forklaring. Og min søn begynder at mistrives. Og forklaringen var selvfølgelig, når man spurgte systemet, at der er konflikt imellem os.

Men jeg oplevede ikke, at jeg jeg prøvede at dæmpe konflikter og finde løsninger, men jeg oplevede, at hun hele tiden fandt nye måder at flotte the zone, om man så må sige nye måder at skabe nye konflikter, nye konfliktområder. Så det overordnede billede efter fem år nu, hvor tingene er landet, det var, at enhver hæ som kunne bruges til at skabe konflikt, blev brugt. Og det jeg gjorde forkert her, det var jeg troede, at hvis jeg var i mødekommende, prøvede at finde løsninger, så ville det ligesom stoppe. Indersinde håbede jeg, at hun en dag ville se mig som en god far og en ligeværdig ekspartner.

Men det er det, jeg har kendt i dag, og det er det, jeg vil give videre til jer, der sidder og lytter med. Jer mænd, der sidder med en cover, kvindelig eks med børn i midten. Hun kommer aldrig, aldrig til at anerkende dig eller se dig som en god mand. Der er kun kritik. Så det største råd her, det er faktisk at speedrunne grænsesætningen, fordi hun vil alligevel håbe op med kritik af dig, så du kan lige så godt køre den igennem og få lukket alle konfliktpunkter, som er mulige hurtigst muligt. Og det er især, hvis er involveret. Og det her som hvis du er en åben og en kærlig person, som er empatisk og som gerne vil lytte til andre og som hovedudgangspunkt kigger på dit eget først. Villig til at gå i terapi, villig til at arbejde med sig selv.

Det er enormt svært ikke at være åben. Visemand er ked af det. Det er svært ikke at sige til hende eller skrive til hende, at du føler, det er syndt for barnet. Øh, eller at du bliver såret over, at hun mistænker dig for tænk. som er helt hen i skoven som at være psykisk syg eller chikanere hende eller laver forældrefremmedgørelse eller hvad det nu er hun pludselig finder på. En af de ting der også gjorde at faldt for mig det var at hun havde en eksmand som jeg hjalp hende med at køre retssager imod så jeg hvor jeg hun havde sendt mig alle sagsagterne fra statsforvaltningen og psykologudredninger.

Og jeg kunne se hvordan i alle de mails hun hav sendt videre til mig at hun havde udført fuldstændig de samme mønster overfor ham. Han var også psykisk syg. Han chikanerede. Han udøvede forældrefremmedgørelse. Han stjal for barnet. Hun meldte ham til politiet for det. Jeg er også blevet beskyldt for nøjagtig de samme ting med samme ord. Og dengang der troede jeg på hende. Hun præsenterede sig som om verden var imod hende. At der er ikke nogen der forstod hende som jeg gjorde. At hun var så at sige et offer for forfærdelige ting og kunne sidde og græde. Men det hun skrev tilmanden, det var så hjerteløst og koldt, så hvis de havde lavet en aftale om samvær i en sommerferie, og de havde, hun havde købet underskrevet i statsforvaltningen, så kunne hun skrive til ham, at han havde misforstået aftalen, selvom det stod sort på hvidt.

Og så ville han til sidst skrive: “Jamen så må jeg jo få politiet ud.” Ja, men hvis du lader det gå ud over barnet med politiet, så er det jo dit valg, at barnet bliver ødelagt. Og da jeg læste de her ting og læse sagsagterne, igennem, som var 12 år gamle, så blev jeg klar over, at mønsteret havde ikke noget med mig at gøre, for det var fuldstændig det samme, jeg oplevede. Da vi blev skælt, så lavede vi en skriftlig aftale. Det vil sige, vi lavede en aftale om samvær på mail. Og der har jeg senere lært, er det systemet ragende ligeglad med? Det er kun, hvis det er indgået ved de rette paragraffer og sendt ind til Familieretshuset, at du har en aftale, som du kan hånd hæve at det betyder noget.

Og det systemet kigger på det er det præcans over tid så spørger de også barnet og der er kommet en ny Barnets Lov men det er meget præcedans. Så i det øjeblik i bliver skæt og du kan mærke at der er shakeniness omkring det her så handler det faktisk om at handle hurtigt og få lukket og få lavet en samværsaftale. Og her kan du gå tænke s*** ud og skabe konflikt nu. Det er jo det værst tænkelige tidspunkt, når barnet står i midten. Men det kontrainttuitive svar her, det er, hvis du sikrer din sag om, at hun fungerer, hun har en alvorlig personlighedsforstyrrelse, så er du faktisk nødt til at gøre det omvendte af, hvad du instinktivt vil gøre, og det at handle hurtigt og meget, meget hurtigt få stadfæstet en aftale. Og her vil jeg også give et tip, at hvis barnet på et tidspunkt ønsker at være mere hos dig, som min søn gerne vil, så er du nødt til at have bopælen hos dig. Det var meget, meget, meget svært at få bopæen flyttet over til mig. Og har man en 7/7 ordning, som er stadfæstet, og der er bopal hos den ene, så er det meget, meget svært, for du skal først vinde bopalen og derefter samværet.

Det tog halvanden næsten to år fra jeg søgte om det til den røg i retten. Og hun så til sidst gav sig, fordi både dommer og børnesag ikke gav hende ret i, at jeg hverken forældrefremmedgjorde eller sikanerede eller vendte barnet imod hende, som ellers var hendes påstand. De valgte at lytte til vores søn og hans ønsker, men det var først til aller allersidst, at de valgte at lytte. Og for at kunne komme så langt, så var jeg igennem mere eller mindre helvede af pres. fra seks familiebehandlere, fire sagsbehandlere. Jeg havde hun lavede konflikter med skolen, inddraget adskillige skolelærere, skoleledelsen, afdelingslederen og skolelederen. Og for hver gang at jeg bare meldte mig en lille smule uenig i noget, så eskalerede hun konflikten ved at skrive på forældreintra og inkludere flere og flere om om hvordan jeg sikanerede hende, stillede hende dårlig lys, undergravede hende.

Hun var ikke interesseret i løsninger. Det ser jeg i dag. Hun var interesseret i drama, og hun var interesseret i at få det, som hun ville have det. Den største udfordring i det her, det er egentlig, at systemet ser ikke det her. De ser noget andet. Og jeg vil også gerne krybe til bekendelse, fordi jeg har deltaget i at være enabler. Enabler er en person, som muliggør, at narcissistens adfærd bliver mulig. Det kan man se omkring Trump. Enablerne er alle de mennesker, som tillader hans skakked og galskab og hans halve sandheder og gasleiding. Og det er alle dem, der understøtter det. Alle dem, der gør det muligt.

Og en enabler er også en, der er tavs, en, der ikke siger fra. Og jeg har selv været en enabler for hende i forhold til hendes eksmand. over for hendes søn. Det har jeg givet ham en undskyldning for at have taget en snak med ham om. Det var han, det var han glad for at høre. For hans egen opfattelse af hans far er ikke sådan som min ekskones opfattelse. Og der taler vi altså om min paps sønn. Men der er en cautionary tale på det her, og det er, hvis du er tæt på en person, som har covert narcissism, Så kan du selv blive rullet ind i at skulle have en form for beskytterrolle overfor en eller anden ek, som de har konflikter med. Det kan også være, de kommer hjem fra arbejde den ene gang efter den anden og oplever, at deres chef har været forfærdelig, og deres kollegaer imod dem, og så skifter de job. Og du kan ligesom mærke, at de kan ikke tåle at blive udfordret på deres egen rolle. De har brug for, at du holder med dem. Og du kan se det forfærdeligt for dem.

Og det du ikke ser, det er det er at deres måde at forstå virkeligheden på og gengive den på er konstrueret. Konstrueret indefra, således at brikkerne hænger sammen i forhold til at de aldrig kunne gøre noget forkert og det der er dårligt eller forkert er udenfor dem. Så de ejer faktisk ikke de ejer faktisk ikke selvrefleksion. Min egen blind spot Det var, at jeg kunne ikke forestille mig, at menneske kunne fungere på den her måde. Det var fuldstændig umuligt for mig at forstå, at det menneske, jeg elskede kunne lyve over for mig, konstruere virkeligheder om, hvad der er foregået, og fremstille det fuldstændig anderledes end det ting der er foregået. Altid med det formål, at de stod som offeret, som den, der var blevet krænket, og den, som var snaklen i verden, der skulle på.

Og det her, det er her, du som mand bliver brugt. Din lyst til omsorg, din dit instinkt til at passe på, din lyst til at lytte ind og udøge empati og forstå deres dybeste følelser og komme dem i møde. Pas på dem, når de er kede af det. Det bliver præcis det, de udnytter. Og i starten, så får du meget ros. Øh, du får måske meget intens sex. Måske på en måde det bliver meget intens intensst forhold på en måde, som du aldrig har oplevet før. Og måske kommer du ikke til at opleve den intensitet igen. I det her tilfælde var det meget intenst det seksuelle på enormt mange parametre. Så det var spændende. Og den store ros og anerkendelse i starten, at jeg var noget særligt, og at vi var noget særligt.

Og hun havde aldrig mødt sådan en som mig. Og hun var altid mødt af en verden, som ikke forstod hende. Og nu var jeg der. Over tid. Så blev det langsomt stille. og rolig ændret til at det at jeg skulle ses eller anerkendes eller forstå det blev sådan lidt kan du ikke arbejde med det at gå til psykolog. Jeg synes du har et stort behov det kan ikke være min rolle at rose dig. Men det hun i virkeligheden sagde det var jamen jeg kommer ikke til at øse ud af min kærlighed til dig. Det må du selv tage dig af. Hun havde et ønske om at jeg trænede det gjorde jeg i 10 år. Trænede hårdt og slankede mig hele tiden. Og jo mere jeg gjorde det og sagde nå Hvad synes du så?

Så pegede hun lige på skulderen. Du kunne godt træne den der muskel lidt mere. Det er helt Det er ikke helt symmetrisk. Og jo mere det her det kørte, jo mere mærkeligt var det både at finde mig selv gørende de her ting. Men jeg følte og jeg tænkte, jamen min krop burde jo ikke have noget at gøre med det. Men jeg fik den her oplevelse af at jeg var egentlig ikke elsket. Jeg var egentlig ikke værtsat for den jeg var det jeg havde indeni. Og det var det som i sidste ende fik mig til at gå. Det var, at hun ville gerne anerkendes og ses og roses, men hun havde ikke noget til overs for mig på den måde. Når jeg ser tilbage, så kan jeg godt se, at der var gaslighting.

Der var situationer, hvor jeg holdt fast i, jamen vi havde jo aftalt, eller du havde sagt. Så ville hun sige, jeg ville ønske, jeg havde optaget det, for så kunne du vide, at du tager fejl, at du har problemer med din hukommelse. Hun kunne også finde på at lægge mig på is. Og så følte jeg mig så ked af det og alene jeg krybt tilbage til hende og prøved at snakke med hende. Og så ender det med at jeg skal i møde komme og forstå hende. Et andet træk som jeg også har hørt fra andre mænd som hun havde, det var at hun bare n over alle de ting, det det man kunne kalde slide, som hun ikke lige synes, hun var blevet mødt i.

Så hun havde en liste af ting. Og det var som om jeg følte den her liste Det var som om at jeg prøvede at lidt wag mole lave wackle og slå den her liste ned ved at sikre mig at hun ikke havde noget på mig som hun var ked af det eller utilfreds med. Og det var som om hun altid ville tage tingene op igen og igen og igen og igen. Hun ville lave deflection og flytte fokus ved hvis jeg kom med noget hvor jeg egentlig tænkte her må du gerne også træde til at tage noget ansvar så ville hun pludselig tale om hvordan jeg ikke tog ansvar den og den og den og den gang. Så hun havde efterhånden endeløs række af ting, hun havde kritik på, som jeg synes, vi havde talt igennem og landet.

Og det var som om den liste, den voksede og voksede. En endeløs række af kritikpunkter, som ville blive taget op. Og hvis hun virkelig følte sig slidet, og det kunne være, jeg talte for højt i offentligheden, og hun synes, at det pinligt, så skulle jeg sætte mig ned, tale med hende og indrømme og lave en aftale om jeg aldrig ville gøre det igen. Eller hvis jeg afbrød hende, mens hun sagde noget eller og sagde par ud af vinduet, prøv at se der, så ville hun blive fornærmet og påstå, jeg aldrig lyttede til hende, og så skulle vi tale om det, indtil jeg indrømmede, jeg aldrig ville gøre det igen. Det var som om, at jeg skulle ligesom sættes foran tribunalet og komme med de her indrømmelser og love, at jeg skulle ændre adfærd.

Jeg kunne ikke se, at det var et giftigt mønster på det tidspunkt. Men lad os spåle frem, så Jeg vælger at gå fra hende, men hun ville gerne have, at vi sagde til min familie, at det var noget, vi var blevet enige om, og vi gjorde det i fred og ro, og som hun sagde, hun ville ikke have, jeg nogensinde talt dårligt om hende. Hendes omdømme var åbenbart meget, meget vigtig for hende. Så det aftalte vi. Men det der så skete efterfølgende, var så grotesk og vildt. Og det er det, jeg så vil fortælle om. Og fordi jeg vil have haft en retssag, så har jeg gemt alle Messenger beskeder og set hvad der skete. Og allerede efter en tre uger, hvor at vi flyttede fra hinanden, begynder hun at true med, at hvis jeg ikke i mødekommer hendes ønske om sådan og sådan, så kan jeg lade være at se mit barn, og så kan jeg bare gå i statsforvaltning, som det hed på det tidspunkt, hvis jeg var utilfreds.

Så hun begyndte allerede efter meget, meget kort tid at troe med at inddrage samvær, og det var meget, meget voldsomt. Der gik ikke mere end en måned, så begyndte hun at sige, at jeg havde en psykisk sygdom. Jeg har selv øh haft for 17 år siden en indlæggelse og fik en diagnose, fik behandling, og to år efter havde jeg ikke diagnosen mere. Og hun har aldrig klæet over, at jeg havde noget psykisk, da vi var sammen. Hun har aldrig nævnt det. Men nu tager hun det så op som noget, jeg fortalte hende i starten af forholdet, måske de første tre måneder, at det var udtryk for, at jeg var psykisk syg. Det var en lille detalje, hvor hun ville styre mig i forhold til, at jeg fik en ny kæreste, og min søn måske en dag efter en tre måneder bare fik at vide, at hun eksisterede. Det kan man selvfølgelig have nogle holdninger omkring, men det var hendes måde at håndtere det på.

Og det udløste ligesom en lavine af, at nu kan jeg ikke stole på dig. Du vil ikke samarbejde. Du forældrefremmedgør. Du vender barnet mod mig. Og så begyndte hun med hele det der. Og jeg var chokeret. Jeg var dybt trist. Jeg prøvede at tage samtaler med hende, gå ture med hende, men lige meget hjalp det. Hun havde ikke noget problem med at anklage mig for alle de her ting igen og igen. Det var meget, meget voldsomt. Og jeg var choket over hendes skift. Det var ikke fordi hun tog den situation op igen. Hun fastholdt det her perspektiv på mig, som var decideret, at jeg var det onde, det forfærdelige, den der gjorde bydelige ting. Og i samme periode, og det her, det er cirka fem år siden, der begynder der at være konflikter mellem hende og vores søn.

Han er i dag 12, så I kan selv regne ud, hvor gammel han var dengang. Som gjorde, at hun skrev til mig, at så kunne jeg få ham indtil han ville sin mor igen. Og så afleverede hun ham ved dørtrinnet, mens og så lod hun ham være med kommentaren om, at når han så ville sin mor igen og kunne opføre sig ordentligt, så kunne han komme tilbage til hende. Og han græd og græd, og han sagde: “Min mor elsker mig ikke. Min mor vil mig ikke.” Når jeg så kontaktede hende, så kunne hun godt finde på at hente ham igen. Det her det gent nogle gange, og jeg var nødt til sidst, når hun kom over med ham og forlade huset, låse døren og simpelthen sørge for, at hun ikke kunne aflevere ham.

Hun ville hver gang sige, det var min skyld og noget, jeg havde gjort imod hende. Og hun ville sige det foran barnet. oplevede min søn mistrives voldsomt, når han var hos hende, men havde noget sprog for det, så han lå og græd, og han kravlede rundt, når han havde været hos hende, så græd han. Han græd og græd, og han var vred, og han var sur. Han var også vred på mig, og der var ikke nogen synlig grund til det. Og nu spoler vi så frem. Jeg har stadig ikke helt forstået, hvad det er, der foregår på det her tidspunkt. Men jeg tænker, vi må nødt til at få noget hjælp, fordi vi er til en skolehjemsamtale et år efter vi er gået fra hinanden. Og ud af det blå i slutningen af den, der er barnet ikke med, der anklager hun mig for forældrefremmedgørelse og manipulation af vores søn overfor lærerne, der er en pædagog fra SFO med, og laver et et voldsomt angreb på mig.

Og det er ikke fordi han trives specielt dårligt. Han er lidt tilbagetrukken i skolen, men lige pludselig, og de har faktisk sagt, det gik ganske okay. Vi havde haft en god snak, hun har egentlig stiget stille under hele samtalen. Lige pludselig laver hun frontalangreb. Og så spørger jeg, efter hun så er gået, om de har nogle råd til, hvad vi kan gøre, og de anbefaler fremskudt hjælp fra kommunen. Og det er sådan set her, jeg hopper i fedtefadet, for det viser sig at være fuldstændig ineffektivt og ubrugeligt. Men det forstår jeg ikke på det tidspunkt, hvorfor, men jeg kontakter den fremskudte For i første tommeggang vil min eks ikke være med til det. Og i anden omgang siger hun ja. Og der får vi så familiebehandlere på.

Og jeg oplever at den ene samtale efter den anden starter stille og roligt. Jeg foreslår vi begynder at lave nogle aftaler, for jeg oplever ikke hun overholder de aftaler, vi har lavet. Det drejer sig om hvornår skal vi aflevere. Det drejer sig om hvem tager sig hvad med tøj. Alle mulige praktiske ting. Men de går med på at lave et forløb hvor vi sidder sammen. Men til hver eneste møde med de her familiebehandlere, så ender det med, at hun begynder at gå til angreb og kritisere mig for at være psykisk syg og chikanere hende. Og jeg har ikke gjort de her ting, men hun blev ved med at gøre det. Det var ekstremt psykisk nedbrydende.

Og det der undrede mig, det var egentlig, at de her familiebehandlere ikke tog hensyn til, hvordan han havde det. De fortolkede det hele tiden som om, det her er en forældrekonflikt, og det deltager har jeg også i. Og en mistænkeliggørelse af, om jeg måske talte dårligt om hende i hjemmet, at jeg måske fremstillede hende på en forfærdelig måde. Det var hele tiden sådan underforstået, så jeg skulle have sådan noget vejledning i, hvordan taler man pænt om mor. Det lykkedes at få lavet en meget, meget fin aftale ud af det her, en skriftlig aftale. Og jeg satte mig for at sige, jamen alle de steder, hvor jeg kunne se, der skabtes konflikter, der laver vi en aftale. Og vi fik lavet en skriftlig aftale, men hun ville aldrig underskrive den. Og da familiebehandlingen sluttede, så begyndte hun at bryde aftalen og behandle den som om den ikke eksisterede. Et eksempel på det er overlevering ved sygdom. Hvis han var hos mig og han var syg, og han kom over, og det er lige meget, om han var storsnottet, så ville hun sende beskeder til skolen om, at jeg havde meldt ham syg uden han var det. øhm og løjede om, at han var syg og til skolelederen og skolelærerne.

Det var fuldstændig grotesk. Øhm og det havde jeg oplevet flere gange, og derfor havde jeg foreslået, at når han var syg, så vurderede den forældre, der havde ham, om han var syg, og så afleverede de lidt senere. Men i det øjeblik, at familiebehandleren ikke så med over skulderen, så gjorde hun fuldstændig som det passede hende. Og det sjove er, jeg tog det her eksempel op med næste hold familiebehandler og næste hold familiebehandler. Og der Der var ingen alarmlamper, som ringede. Det var som om, de kiggede sådan på en med nogle tanker, som de ikke sagde højt. Som om der er noget der foregår her, som han ikke siger højt. Og der foregik ikke noget, som jeg ikke sagde højt.

Men der lå altid den her lidt med lidt ligesom sådan en, der er nok et eller andet, du siger, mor, eller altså du har nok lidt selv en finger med i spillet. Det var lidt den attitude jeg mødte igen og igen. Midt i alt det her, der bliver min søn kaldt ind til børnesamtaler, fordi skolen ender med at underrette på trivsel. Han trækker sig mere og mere, bliver mere og mere vredladen. Han har i alt været til otte børnesamtaler. Han har været til seks i kommunen, og han har været til to øh en i Familieretshuset og en i retten. Og han har giver et enslydende billede af, hvad hans problemer er igennem alle samtalerne. Og ingen af de ting han siger, bliver undervejs taget for pålydende.

Det er fuldstændig grotesk, men jeg har så fundet ud af, at det er sådan systemet fungerer lige præcis, når du har med en covert narcissist at gøre, og du er en mand. Jeg kan dog sige til min store glæde, at til aller allersidst, der blev han lydet til og respekteret og taget alvorlig, men det var først efter fem år, og der var ikke nogen garanti for, han ville blive taget alvorlig. Mors narrativ, hendes historie om, at jeg skulle påvirker ham negativt mod hende, og at jeg havde gang i en kampagne imod hende. Der var flere gange, hvor det så ud til at lykkedes for hende, hvor jeg måtte klage til kommunen over, at der var en bias fremstilling af sagen, hvor jeg så fik dem til at lægge det narrativ ned igen.

Og det især det her med, at hun inddrager familie med historier om mig. Hun inddrager vores barn i historier om mig. Så allerede da han er otte begynder han at komme hjem og spørge far mor siger du er psykisk syg? Hvorfor siger hun det? Og så skal jeg til at forklare ham ting omkring min fortid, som han er alt for ung til at forstå og som er irrelevant. For han bliver ved med at spørge om det, for mor bliver ved med at tage det op. Eller mor siger, at du vil have, at hun er bad cup, og du er good cup, og du vil have at du er imod mor, altså imod hende. Er du det? Hvorfor siger mor sådan nogle ting? Samtidig med han fortæller om den ene hændelse efter den anden, hvor han har konflikter med sin mor, og han siger, mor lyver.

Og det jeg senere kunne forstå, når det er han siger, mor lyver, så mener han faktisk, at hun gaslighter. Altså det vil sige, hun fortæller nogle historier, der ikke er sande om hvad hun har lovet ham, og hvad hun har sagt ja til. Han har egentlig oplevet, hvis jeg skal fortolke det, hvor at hvis han har et behov, og det ikke matcher med mors selvbillede og eget behov, så bliver han gjort forkert, og får så får han at vide, at hans ønsker og hans behov, det er noget far har bilildt ham ind og programmeret ham til, at det er far, der har fundet på det. Så han er blevet mødt igen og igen med hver gang han har haft et behov eller et ønske, som er hans, når han begynder at blive et individ og have sine egne ønsker, sine egne følelser, så er det blevet diskvalificeret, diskrediteret som ikke hans egen følelser, ikke hans egen behov.

Det er altid noget faren har bilt ham ind, og noget som far har fået ham til at sige for at være imod hende. Og det narrativ har hun kørt i fem år, og det har været dy dybt psykisk nedbrydende for ham. Og det har betydet, at jeg måtte have en meget, meget proaktiv rolle i at mødekomme hans behov og lytte til ham. Og han har været enormt lukket omkring sine følelser og igen og igen måtte bryde sammen efter samvær, indtil han endelig åbner op og tør sige, hvad han har brug for, og hvad han føler. Og han har været utrolig opmærksom på ikke at blive mødt. Og det kan være helt ned til simple ting som en konto, hvor han har Fortnite på, hvor mor over treårig periode bliver ved med at sige, jamen fordi han er nødt til at få den åbnet op for at ændre nogle aldsgrænser, for han kan spille med nogle andre. Jamen det kan du ikke lige nu. Det har mor ikke tid til. Det kan vi ikke. Det kan man ikke. Hvilket gør at jeg er nødt til at tage nogle forårsregler og simpelthen oprette en ny konto til ham. Et andet eksempel det er sko. Desværre så har hun nogle gange været uheldig med at købe sko, der enten er for store eller ikke passere.

Det er fordi hun køber dem over nettet. Og det har jeg prøvet at tale med hende om. Og H svar har været, jamen du prøver at fremmedgøre, du vender ham imod ham, og hvis han går dem til, så er det fint. Men har jeg så kommet hjem med støvler og sko, der har siddet helt forfærdelig og ikke fungeret for ham. Og så har jeg været nødt til at gribe ind og så købe nogle andre til ham. Det har hun så brugt imod mig i myndighederne som et udtryk for, at jeg modarbejder hende som forældre og undergraver hendes forældrerolle. Mit faktum er, jeg står med en dreng, som har vinterstøvler, der er to numre for store for eksempel, og som han kiosker rundt i og simpelthen ikke kan gå i.

Og så er jeg nødt til at købe noget andet. Og det der er fascinerende, det er hvordan systemet griber det her an. Så i stedet for at tage fat i mor og sige: “Hov, jamen hvis det ikke passer, så må du jo så må du gå ud og finde sko med ham og lade ham prøve dem i stedet for at købe dem på nettet, så vender de det imod mig som om, at det er jo heller ikke godt at du gør det her overfor mor.” Men de siger det sådan ikke rigtig højt. De er sådan lidt tavse og sådan lidt tilbageholdende og sådan lidt I skal jo være enige at stå med fælles front sammen med barnet. Så det som jeg godt kunne tænke mig, det er faktisk at samle op på mine erfaringer om, hvad man egentlig gør i de her situationer, og hvordan man måske kunne have speedrunnet det her for at få det lukket ned hurtigere. Og mit første råd, det er faktisk lad være at involvere kommunen, hvis du kan undgå det. De kan sådan set ingenting. De er ikke i stand til at forstå, hvad der foregår. Hverken sagsbehandlere eller familiebehandlere. Den fælde de falder i, det er det, at mor er det perfekte ofre offer, kan man sige. Hvis hun fremstår rolig, velformuleret, sårbar og samarbejdsvillig, øhm, så er alle dine reaktioner eller hvor du sætter ind, det bliver opfattet som aggression, manglet samarbejdsvilje, som om at du skaber konflikt.

Og det er på trods af at hun laver og starter den ene konflikt efter den anden ø bag gardinerne. Jeg oplevede systemet var ikke interesseret i at kigge på de mails. Så når jeg sagde, jamen hun har ikke overholdt aftalen, nu står vi her, eller hvad skal vi snakke konkret om de sko, så vil de værve sig bort. De vil ikke kigge på det. Det er som om, at det at samle dokumentation ind for at tage en reel snak om at løse problemerne blev set som en form for chikane eller en aggression. Og her der kommer vi ind i systemets fordomme om mænd. Og det er egentlig, at hvis du er ked af det, magtesløs, eller hvis du bliver vred, eller hvis du viser følelser og er ude af balance, så spiller du ind i hendes billede af, at du er psykisk syg, eller du er aggressiv eller du på en eller anden måde er en farlig person, så er du ustabil.

Og det er den fortælling, som hun kommer dig i forkøbet med igen og igen. Det skaber et enormt stress, fordi du er nødt til at stå utrolig balanceret i det ene møde efter det andet, hvor hun dagen før har lavet et eller andet grotesk. Og barnet er klemt i midten. Og så sidder hun fuldstændig som om det aldrig er sket. Og når du så tager det op, så er det udtryk for så kan de se, så kan du se på dem, at det er udtryk for, nu er du aggressiv over for mor igen. Så de laver, kunne man sige, falsk samarbejdsvilje øh og saboterer samtidig. Og det er sådan, at Familieretshuset og kommunerne, de er designet til at belønne, at man indgår kompromis, og man har samarbejdsvilje.

Og det udøver den her narcissist til at fremstå utrolig vild. til at indgå aftaler på selve mødet med sagsbehandleren. Når døren lukkes, så gør de noget andet. Og når du så siger det højt, jamen så er du så er du aggressiv. Så er du eftermord. Hvis du prøver at holde hende op på aftalerne, så er det dig, der er ufleksibel og dramatisk og konfliktoptraffende. Så man kan sige, at man bruger offerrollen. Hun bruger offerrollen som et våben, som en måde at placere sig i en position, hvor jeg er nødt til at forsvare mig og forklare mig og redde gør for, hvorfor jeg har gjort som jeg gjør. Så hvis jeg ikke tog noget op, så ville hun gå til angreb. Hvis jeg tog noget op, så sås det som i efter hende.

Og jeg vil altid argumentere for, at det ikke handlede om noget personligt, men det handlede om barnet. Men de på trods af det, så ville de ikke kunne se det. Et særligt grotesk eksempel, som jeg synes, at jeg har lyst til at nævne her, det er, at jeg har hesteallergi. Det ved min ekskone godt. Hun har, jeg er blev testet Mens jeg var sammen med hende. Jeg havde astma på det tidspunkt. Det er heldigvis kommet mig meget over i dag. Jeg havde allergi og astma, og jeg fik taget en prikest på heste, og hun var der. Hun så øh hun så resultaterne. Jeg havde en ordentlig man prikker, og så får man sådan en øh så får man sådan en allergisk reaktion på det, man ikke kan tåle.

Hun så mine arme der, hvor at heste øh hvor jeg har fået de her hesteallergen så. Og det var voldsomt hævet. Og hun vidste godt, at jeg havde hesteallergi. På trods af det, så ønsker hun for alt magt i verden, at han skal gå til ridning. Så hun tager ham med til ridning, og jeg beder hende om at lade være. Og min søn bliver så sendt over, mens at han er på samme vand med hos sin mor og spørge om han må gå til ridningen. Og så bliver jeg den, der må sige, det går altså ikke, fordi jeg har hesteallergi. Og pludselig skal han til at tage stilling til, er det farligt for far? Han bliver ved med at spørge ind til det her igen og igen over en lang periode, fordi mor bliver ved med at køre ham hen til ridningen. Og til sidst må han selv tage ansvar for det her og sige: “Nej, han vil ikke gå til ridningen.” Så hun kører ham derhen, og han nægter at gå ind, og hun står og hiver hun i ham og flår i ham for at få ham ind til ridning. Og der er et manipulerende niveau i det, fordi ridningen i det her tilfælde faktisk bliver noget, som hun kan have med ham, og som jeg aldrig kan deltage i. Og allergien har to risikofaktor.

For det første, hvis den ene forældre har den allergi, så kan man meget nemmere udvikle den. Men den anden del er, at jeg skal sådan set bare have ganske få allergener med hjem fra hende via hans tøj eller ting, så kan jeg få et as mandfald. Og det her det vidste hun godt. Og det er her jeg begynder at se, okay, der er også noget bevidst i det. Det her det er et forsøg på at få ham med på noget som afskærer mig. Jeg vil nu bevæge mig lidt over i nogle af de her ting, som vi har snakket om før, og jeg skal nok også prøve at underbygge det med noget forskning, jeg har søgt ind på og læst op. på.

Men mit råd her, det var faktisk at i stedet for, og det er det, der er den svære ting, at tænker, jamen jeg er åben og fortæller, hvad jeg føler, og vi må da kunne tale med hinanden og egentlig komme til at spille ind i systemet, sige, jamen vi skal jo kunne sammen for at være gode forældre. Så fandt jeg faktisk ud af, det bedste jeg kunne gøre, det var faktisk at sætte en klar streg i sandet og sige, vi skal ikke deltage i fælles arrangementer. Det fik jeg meget røg for i det offentlige. Men omvendt, hvis jeg stod og lavede en aflevering med min sø så ville der gå omkring 30 sekunder, så ville hun begynde at angreb mig for et eller andet, mens han stod ved siden af.

Og han ville reagere meget voldsomt med at stå og sparke på ting. Så jeg fandt ud af, at overleveringer, hvor vi begge to er til stede, det kunne meget, meget hurtigt udvikle sig. Hun ville typisk tage et eller andet op, hun gerne ville have mig til og være fuldstændig hensynsløs med, at den konflikt, når jeg så pænt sagde, det er jeg ikke enig i, jeg synes, vi må tale sammen over Male, så ville hun begynde at stå og råbe af mig, kritisere mig, sige, du vender barn imod mig, se, hvad du har gjort. Men mit råd her er, at jeg fandt ud af, at de her problematiske overleveringer, som ikke skyldtes mig, at hvis jeg sagde det til systemet, så var de sådan, okay, men så så er vi nået det punkt, hvor det er bedre at have en overlevering, hvor barnet selv går ind.

Det er bedre at overlevere via skolen. Men der er man altså nødt til at acceptere, at systemet ser det som om, det er høje konfliktforældre, der begge to er lige gode om det. Man er nødt til at stå i det ubehag, at hver gang du prøver at forklare dem, hvad der foregår, så ser de mistroisk på dig. Men det de godt kan acceptere, det er den her konfliktindramning. De ser dig automatisk som medskaber af konflikten bare fordi du er til stede og du er en mand. I forskningen hedder det som sagt konfliktindramning. Og myndighederne herunder Familieretshuset har en tendens til at reducere asymmetrisk psykisk vold og manipulation til at være et samarbejdsproblem eller en højkonflikt mellem to ligeværdige forældre.

Der er en forventning om at få forældre kan samarbejde. Og hvis de ikke kan det, så skal der to til en tango. Men når du har at gøre med en covert narcissist X, og du er øh en mand, så er du automatisk i søgelyset for hvor deltager du, hvor manipulerer du, hvor gør du ting, hvor hvorfor er du så beskyldende overfor hende? Og det der gør det svært for systemet at forstå, hvad der foregår, det er, at hun oversvømmer systemet med falske anklager. Og det er det, som kaldes legal abuse eller systemvold. Det er faktisk at bruge systemet her. Og det har jeg kunnet se på alle de samtaler, hvor jeg har bedt om magtindsigt, hvordan at hun har bagtalt mig og talt grimt om mig og nedgjort mig og sidde og græ og fortalt, hvor forfærdelig jeg er. Og der er altså forskning, der viser, at der er en bias mod fædre her, at du dømmes hårdere på dine følelser, på det, du siger og gør. Og der er mere mistro, når du forsøger at slå alarm.

Så der er et moderideal. Og så har det også en anden ting, og det er det er virkelig mange kvinder i det system. Det er hovedsagelige kvinder, man møder i systemet. Der er ganske få mænd. Ideen om psykisk dominans, og faren har en psykisk dominans er indgret. Kvinder har en frygt, og det er som om, de ikke kan få sig selv til øhm at at se en medsøster med det blik, når de selv er empatisk og ser det bedste. og tænker, jamen du har nok også haft en svær barndom, og du er også ked af det, og det er svært. Så kombinationen af de her anklager kombineret med at græde og være sårbar på overfladen, og så bag gardinerne, gør hvad der passer en, øh, bagtale far, nedgør far overfor barnet, drage tredjeparter ind og lave smadekampagner, så har man altså en perfekt opskrift på at lave øh systemvold, altså legal abuse. Og hele konceptet er, at den psykiske vold, den bliver rammet ind i noget andet, nemlig forældrekonflikt.

Og det jeg har erfaret, det er, at den her forældrekonflikt kan de ikke beskrive. Så når jeg beder dem om, jamen beskriv hvad konflikten består i, så lad os arbejde med kernen i problemerne for at løse det, så de sådan ja, du kan få to timers konflikthåndtering hos Familieretshuset, og det tager vi os ikke af som kommune. Og de er heller ikke interesseret i at kigge ned i de her ting. Jeg har prøvet at sende mailudvekslinger til sagsbehandlere. De læser det ikke. De reagerer ikke på det. Så jeg oplevede, at det at forsøge at få dem til at interessere sig for det og sige, jeg havde jo det her stille håb, at hvis der var nogen, der kiggede ned i dig og sagde til hende, hov, der gjorde du også noget. Det, hvis du nu lad være med det, lad os sige øhm det her med skåene, øhm det lader til, at han ikke rigtig kan passe de sko nogle gange. Du er uheldig måsk. måske du skulle gå ud og prøve sko med ham i stedet for at købe dem på nettet, så står vi ikke i den her situation. Det ville de aldrig sige til hende. Det var som om de ikke ville gå til hende, at hun brugte den her fingerede sårbarhed som skjold imod at nogen stillede krav til hende omkring hendes forældrerolle.

Det ikke som om det lå implicit, at kvinden altid gør sit bedste. Øhm, og det er jo helt utænkeligt for de kvinder, der sidder i det her system, at en anden kvinde kunne finde på overhovedet at have så grotesk adfærd og være så hensynsløs overfor barnet. Og her kommer vi til det, man kalder i forskningen en epistemisk uret. Altså når systemet stjæler din virkelighed. Øhm, det er så en dobbeltkrænkelse lidt som jeg kom med lidt lidt voldsom sammenligning med voldtægten, hvor du også selv var lidt udenom det. Øhm, men at systemet at du oplever faktisk en vold fra systemets side. Det er en usynlig vold, som kan gøre, at du kan ende med at tvivle på dig selv og begynder at tage deres øh narrativ ind om, at du også selv er skyld i det.

Og det måtte jeg bokse meget med. Og især fordi at min advokat var fuldstændig klar på at du skal samarbejde med kommunen. Du skal tage imod alle tilbud og så laver de en evaluering. Og den evaluering den kom med i retten. Alle evalueringerne kom med i retten. Og det vil sige de har en systemisk magt på, hvordan de beskriver dig. Så hvis du bliver beskrevet på en negativ måde, så ø så kan det ramme bagi, fordi du kan ikke hjælpe dit barn til at komme mere over til dig senere, hvis det er det. Det var sådan set mig, der søgte om ændring og samvær, fordi min søn, han er bad om det. Så du er nødt til at tale dem efter munden til en vis grad og sige, jeg kan godt se, at jeg deltager i konflikten.

Jeg kan godt se, hvad kan jeg lære? Og så kan du sidde med dem og sige: “Nå, men så gør jeg sådan her. Nå, men det var godt.” Og det de Så du er faktisk fanget ind i at skulle slå enorme knuder på dig selv for at lege med på det her narrativ af de her behandlere, som har har denne her. Det er konflikten, der er problemet. Barnet reagerer på konflikten, og det er forfærdeligt, fordi det skader børn, at der er forældre konflikt. Og det er velvidende, at du gør alt, hvad du kan. Du prøver alt i din bedste magt og lande konflikter. Og hver gang noget lander, så finder hun på noget nyt. Og hun havde ikke noget problem over for sagsbehandlere at lyve om, at hun aldrig nogensinde ville sige noget dårligt om mig.

Men jeg har hørt hende gøre det foran mig. Jeg har en lydoptagelse, hvor hun står og siger, jeg er psykisk syg. Og det er årsag til alt. Og den lydoptagelse og det vil et andet råd i retten, så anses det som altså en aggressiv handling og optage samtaler og konfliktoptrappende. Men jeg kunne i hvert fald bruge det til at lytte igennem for at få peace of mind, at det ikke er mig. Så systemet, når du prøver at dokumentere meget, så bliver de mistænksomme, når du er mand. Hvis du prøver at optage, hvad hun gør, jamen så er du ude efter hende. Så man kan kalde Det en performativ sårbarhed, som de bruger både i terapirummet og i i retssalen.

Og det er enormt svært at stå over for en, der fremstiller sig selv som offer og kommer med falske anklager. Men det er at gøre sin egen sårbarhed til et våben. Og jeg tror, det er en særlig kvindelig ting. Jeg tror ikke en mand, altså det øjeblik jeg viste mindste følelser overfor de her øh familiebehandlere og sagsbehandlere, så var det sådan lidt, jamen det er du nødt til at komme over, og det må du gå i terapi, og det Det har ikke nogen plads her. Altså at være ked af det eller frustreret eller vred over hendes adfærd, det måtte man bare komme sig over. Og kan du ikke bare sætte en grænse, hvis hun gør sådan? Og der var det jo min pointe, man kan ikke sætte en grænse, for så gør hun lige, hvad der passer en alligevelet. Og man kan sige, hun behøver ikke sidde og græde hele tiden, men hun er nødt til at fremstille sig selv som om, at hun er ofret, og det er dig, der udfører overgrebene igen og igen, enten gennem barnet eller direkte imod hende. Og hvis hun ikke har noget problem med at fremstille Sådan. Jamen så sidder der nogle mennesker i den anden ende og tænker, det lyder også forfærdeligt.

Det kan jeg godt forstå og svært. Så kommer der et andet råd og det er systemet konstant siger du skal tale den anden forældre op. Og der lærte jeg en ting, og det var faktisk professor Sam Vaknin, der sagde, jamen altså du medgaslighter barnet, hvis du går med på, at morente det nok godt. Så det jeg valgte at gøre, det var egentlig radikal ærlighed og sige, ja øh, jeg kender godt at mor kan finde på at købe noget på nettet, og så er det ikke det helt rigtige, og så vil hun ikke bytte det, eller Ja, det kan jeg godt forstå. Frustrerende. Øhm, sådan kunne hun også finde på at være over for mig. Ja, jeg oplever heller ikke, jeg kan stole på det, mor siger. Øh, det er ikke altid, at det det holder. Det at anerkende barnets virkelighed her har været en nøgle. Ikke som at nu skal vi sidde og tale dårligt om hende, men når han kommer med noget, så bliver han forstået.

Han bliver taget alvorlig i sine følelser og hans reaktioner på på at blive gaslightet og få at vide, at du tager fejl. Så når han kommer og siger, jamen min mor har igen sagt, jeg har egentlig bare lyst til en computer. Og så siger hun, jamen du kan få en fed computer. Og så senere så siger hun, jamen du kan kun få en til 6.000. Og han har, han vil gerne have en rigtig god en. Og det ved han godt er dyrere. Og så siger han det til sin mor, og så siger hun, det er noget din far bilte derind. Man kan sagtens få en computer til det. Og det ved han godt, man ikke kan, for han har samlet sin egen computer hos mig og kender det. delene koster, og det bliver han enormt frustreret over. Til sidst har han opgivet at have en computer hos sin mor af samme årsag, men han bliver enormt frustreret over at stå overfor hende, hvor hun påstår noget, der er lodret forkert. Og ja, man kan sige, måske har hun ikke så meget forstand på computer, men hun er ikke villig til at lytte til ham, som ved mere om computer til spil end han gør eller end hun gør. Og sådan nogle ting øhm sådan nogle ting er jeg nødt til at sige, ja, der ved mor ikke særlig meget om.

Så i stedet for at tale hende op eller ned, så er det egentlig bare at være realistisk omkring, hvad der foregår, og anerkende hans virkelighed, anerkende hans følelser, så de kan komme ud, at når du har samvær med barnet. Og barnet har lov til at have de følelser, når de bliver mødt og ikke mødt, og især ikke mødt på deres følelser og behov. Så det her med at tale den anden forældre op, der er du nødt til at have et dobbeltspil, hvor du siger til sagsbehandlerne, at det gør du, og så kommer du med eksempler. Pointen er, at du faktisk Du står et split her. Du er faktisk nødt til at gøre noget andet bag lukkede døre. Du er faktisk nødt til at sige, jeg kan godt se, hvorfor du er ked af det og vred.

Og jeg kender godt, at mor ikke overholder det, hun siger. Eller hun laver om på det og siger, det er ens skyld. Øhm. Så der står du over for systemet, som siger, du skal tale hende op og sige, jamen altså lad mors kan man sige, lad tvivlen komme mor til gode. Hun mente det nok ikke sådan, og hun vil da bedste og sådan noget. Men det er bare ikke det, der er tilfældet. Hun er ikke interesseret i hans behov. Hun er ikke interesseret i hans følelser, når de ikke flugter med hendes egne og hvad hun gerne vil. Og det han har lært, det er han er nødt til at sige minimalt af, hvad han føler. Han er nødt til at udtrykke sine behov minimalt.

For hvis han udtrykker behov for noget, han virkelig ønsker sig, som her, vil jeg godt give et eksempel med en elcykel, han ønskede sig for et halvt år siden. Og mor lovede ham den, men så var der lille m efter hun havde sagt ja, at han skulle trackes, hvor han var hele tiden. Så hun prøvede at overtale ham til at sætte tracking på, og det ville han ikke. Og han var så frustreret, fordi han ville så gerne have den her elcykel. Og han var så ked af det, så han var sådan i konstant forhandling med sig selv, om han skulle gå med til det. Og som han siger, ja, når jeg har fået noget af mor, så er det ikke rigtig mit.

Så er det mors. Og så bestemmer hun over det og siger lige pludselig, det er hendes. Og det har jeg oplevet lige siden han var helt lille. Så det som han selv siger, hvis det er noget mor siger mit, så er det ikke rigtig mit. Jeg ejer det ikke. Og hun bestemmer over det. Og hun tager det fra mig, hvis hun bliver sur som en straf. Og det er en anden grund til, at han ikke ønsker at have en computer hos hende. Det er, hun bruger den som straf og som leverage til at få ham til at indrømme ting. Han skal sidde og snakke om ting. Han skal indrømme, han har gjort forkert. Og jeg kunne se, og det er så den pris, det er et andet råd. Den pris man betaler for at haft en sådan ekspartner eller haft sådan en partner med børn, det er der en pris at betale.

Så de sætter gang i nogle ting, i nogle behov, og så er du nødt til at overveje om du vil i mødekomme behovet uden den anden bidrager økonomisk overhovedet, så de ikke har kontrol over det. Og det valgte vi så at gøre. Så vi valgte at købe den her elcykel til ham, så han selv har kontrol over den, og han ikke er tvunget til at blive tracket hverken af os eller mor. Og det betyder, at i stedet for hun kan sige: “Nej, den kan du ikke få med over til far, for den hører til her, hvilket hun har gjort før med en anden cykel, hun har købt, så har han nu fri råderet over den. Det er hans cykel.” Og det råd, som jeg vil give overordnet her, Det er egentlig sørg for at få afgrænset dig mest muligt. Det jeg ser mange gør fejl her, og det gælder begge køn den anden vej, det er at dele en masse ting øh til den anden forældre om, hvordan barnet har det. De kommer altså til at misbruge det som, og det har hun gjort.

Så hvis han er ked kæertet over noget, eller han gerne vil noget, jamen så vil hun lave en konflikt med ham om det, når de så skal være sammen. Så jeg fandt ud af over tid, at det at dele hvad han er ked af, og hvad han har brug for, det er faktisk, det er faktisk en risiko for ham, for han kom i ufører på grund af det. Og her vil jeg godt komme med et andet eksempel. Så vores søn, han gik på en skole, hvor at han fra sjette skulle over på en anden skole, hvor han var hver onsdag. Og han oplevede faktisk mobning. Han oplevede fysiske overfald, hånlig adfærd. Og jo mindre, jo mere han var i det miljø, jo mindre ville han være der.

Og så henvender jeg jer til mor og siger, der er et problem. Vi er nødt til at finde en anden skole. Og i første omgang så ignorerer hun alle mine henvendelser. Jeg Jeg kontakter hende i løbet af et halvt år. Jeg snakker igennem familiebehandlere om, at han ikke trives. Skolen bekræfter, at han ikke trives i skolen. Og jeg siger så, jamen jeg skriver til hende. Lad os prøve at se på de lokale folkeskoler. Der er flere, der har pladser. Og hun svarer bare ikke. Og så lige pludselig svarer hun, han skal gå på en privatskole, for det har hun altid ønsket sig. I et halvt år ville hun ikke svare på alternativer til andre skoler. Og hendes svar var både til mig og ham, at hvis han ikke kom på den privatkole, som hun ville have, så kunne han blive på den anden skole.

Så et halvt år var han i klemme og vidste ikke, hvad der skulle ske omkring skolegang, hvor at han til sidst nægtede at gå ind på den her skole. Og når han var sammen med mor, så endte det i slåskampe, hvor hun prøvede at tvinge ham ind på skolen og holde ham fast og sagde, der er ikke nogen problemer. Det er noget din far har fundet på. Og alligevel så brugte hun det også som argument for at få ham privatskole, som hun så lover at betale. Og ganske som Mette også regnede ud, lige pludselig vil hun ikke betale i det øjeblik, at vi skifter bopal, så lægger hun alt fra sig. Så nu betaler jeg, og der står jeg med familiebehandlere, og jeg står med en verende retssag.

Og det her det ramte hende i nakken, da vi så sidder i retten, fordi hun har entydigt, som dommeren sagde, Du har været meget regidet i den her sammenhæng. Men jeg var nødt til at indgå et kompromis om han gik på den skole. Og det viste sig så heldigvis at være godt for ham for han trives på den her skole. Men det kunne lige så godt have endt med skoleværing. Og hendes manglende empati og forståelse for at det handler om at finde en god løsning for ham. Vi ser på nogle løsninger og at det her med at økonomien det bliver et problem. Altså lige pludselig vil hun ikke betale og så hænger jeg på den. Det har jeg oplevet med SFO også. Øhm gjorde at altså det blev faktisk en en hemsko for hende, at hun var så riggid omkring skolevalget.

Så vi havde to retsmøder inden selve retssagen. Øhm der er sådan nogle forskellige modeller, og i det her tilfælde der lavede der var også systemisk vold, fordi systemet i stedet for at afklare det, så lad de ham stå i de uafklarede her om, hvor han skal være, hvor han skal gå i skole og prøve at sætte sig ned, så man sidder i sådan en model af hedder det, sammen med en dommer og en børnesagndig. Og så må jeg så gå med på den her skole, som hun vil have. Og det er ikke fordi, jeg ikke vil have den her skole, men jeg er bekymret omkring, hvem der skal betale den. Anyways, han ender med at få den her skole og ender med at trives der, men det kunne lige så godt være gået fuldstændig galt.

Og hun var ragende ligeglad med, om han trives i den anden skole. Og hun ignorerede sådan set mine advarselssignaler. Og lige her, der begynder systemet faktisk at vende sig en lille smule om, som dommeren sagde til hende, jeg tror godt, du ved, at han ikke har det godt i den skole. Men hun sad deadpan og sagde ingenting. Så den her kan man sige, hendes behov for privatkole handler om hendes ansagelse og det at hun gerne vil være high class og at det er en fin skole og sådan nogle ting. Og det øjeblik hun så får det og hun mister bogalen, så vil hun ikke deltage i at betale på trods af at det var hendes ønske.

Og det hun gjorde det var hun svarede ikke en eneste gang på alternativer. Det eneste hun gjorde var at svare du kan få det her tilbud at han er her. Aførste omgang var tilbud da vi hele betalingen senere, at jeg betaler det, og det lover jeg. Og det holdt hun selvfølgelig ikke. Og det vidste, det vidste vi godt, hun ikke ville gøre. Men den kynisme, der er omkring det, at hun slet ikke har noget problem i at lade ham stå i det her et halvt år uafklaret, at hun ikke har noget problem med at prøve at tvinge ham over i den her skole, ikke har noget problem med at sige til ham, at han ikke har problemer i skolen, at hun viser ham skolen, selvom jeg har sagt, vi skal ikke vise ham en skole, før vi er enige, og tager ham på rundvisning og lover ham, at han kan gå der. Selvom at jeg tænker, det her det kommer ikke til at gå godt med økonomien. Det viser sådan set hvordan hun fungerer i virkeligheden. Det har handlet om hvad hun synes, øh hvilken socialmiljø hun gerne vil være en del af.

Hun vil gerne have en søn går et prestigefyldt sted. Det handlede ikke om ham på noget tidspunkt. Men det jeg har lært, det er faktisk at hun stopper ikke før at der er sat en grænse og det skal være sat af en tredje part og en myndighed. Og det jeg tørsted efter det var faktisk at kommunen Og nogle af de her forskellige sagde til hende: “Hov, nu stopper du altså, det rammer din søn.” Det var der aldrig nogen, der sagde til hende. Aldrig var der nogen, som sagde til hende, at hun havde et ansvar, et delansvar. Så når jeg skulle til familiebehandling, som jeg sit endte med at sige, jeg synes, vi skal sidde alene, fordi ellers er der bare konflikt, så blev jeg stillet til egens svar.

Men når jeg kigger på sagerne, så har hun ikke fået individuel familiebehandling, hvor at hun er blevet stillet til regnskab eller ansvar for noget som helst. Så systemet har meget travlt med, at far skal tage ansvar for sin rolle, men hun skal ikke tage ansvar for noget som helst. Hun må ikke stille sig regnskab for noget. Og det er selvfølgelig forskelligt, men jeg tror, at det er på grund af, at hun bliver set som sårbar og skrøbelig. Øhm, og de er forvirrede over, om hun er udsat for et eller andet forfærdeligt. Øhm, og de kan simpelthen ikke få sig selv til at udfordre det billede, som hun fremstiller. Da vi når til selve retssagen, så formår hun nok komme over en halv time for sent.

Hun har formået at få udsat de andre indledende retsmøder af flere omgange. Hun har klaget over børnesamtaler både i kommunen og i Familieretshuset, men har aldrig fået held med det. Og der kan man sige, når systemet først har lavet en børnesamtale, så holder de fast i den. Så hvis barnet siger noget her, som er problematisk for dig, om det så er et lille komma, og du skal flytte bopal og samvær, det kræver enormt meget. Du kræver, at du står så flawless, så fejlfrit som overhovedet muligt, fordi de vil kigge på det mindste lille hårstråg, som at der kan være en alliance med far. Der kan være lidt en tendens til barnet tager side imod mor, fordi der er konflikt.

For deres fortolkning er, at når der er forældrekonflikt, så vælger barnets side, og det er usundt. Så kan de ikke elske begge sine forældre. Og den vil du høre igen og igen og igen. Og den er helt forfærdelig, når du ved, hvad der er der i virkeligheden foregår. Den er du nødt til at høre på og sige: “Ja, det er også rigtigt.” Så lad os komme til de konkrete råd. Den første ting, som jeg faldt i, som jeg ser andre mænd også falde i, det er, at de vil ikke være urimelige, når de laver bodeling. Så de tænker, jamen, og det gjorde jeg også selv, hun ville ikke flytte i noget der var mindre. Så jeg synes af en eller anden mærkelig årsag, det var rimelig, hun fik dobbeltbørnebidrag, så Vi havde 7/7 og alle børnepengene, og så kunne jeg bo i noget mindre.

I dag virker det grotesk, og det var som om jeg tænkte, jamen hun skulle også have et godt liv og de hun skulle have et godt liv med børn. Af en eller anden grund så til sides satte jeg mig selv for min beskyttelse af hende og hendes liv. Og jeg har så også oplevet andre mænd, der sådan jeg kan da ikke få mig selv til at sætte en advokat på bodeling, fordi det virker konfliktoptrappende og voldsomt, og vi burde kunne finde ud af det sammen. Men hun blev ved med at lave alle de her frem og tilbage. og kræve lige lidt mere eller lave diskussioner om, hvad du også har gjort eller ikke gjort eller steder, hvor du har betalt, som hun sådan negligerer. Og mit råd er meget enkelt her, og det er faktisk at tage konflikterne up front. Du er nødt til at erkende, at hun altid vil have en kritik af dig.

Hun vil altid se ned på dig. Hun vil altid synes, du ikke har gjort det godt nok. Så du kan lige så godt bare tage en konflikt af gangen og så mose hen over det. Så få fat i en advokat og få fordelt ting. efter loven. Og hvis du har lyst til at være det gode hjerte, jamen så kan du give lidt mere. Men jeg var ikke en af de der, der havde voldsom mange penge. Vi havde lige meget, og vi havde det hele delt. Og alligevel så var der et eller andet i mig, som synes på falderebet. På det tidspunkt forstød jeg ikke, hvad der var galt. Så hun fik den gode bil. Øhm, og så videre. Og det ser jeg mange mænd falde i, øh, både fordi de ikke har lyst til at være urimelige, de har ikke lyst til, og de er bange for at have ligesom den kæ rolle, som hun anklager en for at have.

Men mit råd er meget enkelt. Det er faktisk få fat i en advokat meget, meget tidligt. Ikke som en konflikt, men så har en tredje part, som hvis der opstår noget, jamen så er der et meget klart lovsæt, som fordeler tingene, når man har været gift. Så handler det om at få sikret sig en samværsordning, som er stadfæstet med en lovparagraf, og som har været igennem Familieretshuset. Og det kan godt lyde lidt underligt, men hvis du ikke har det, så kan du altså risikere, at hun begynder at køre rundt med dig her. Og det har ikke nogen konsekvenser, når du kommer ind i systemet, at I har skrevet i en mail, at I har lavet 7/7, og hun pludselig straffer dig med at trække samvj tilbage. Det koster hende ingenting. Og den eneste måde du kan undgå det på, det er faktisk ved at tænke, jamen det er der en myndighed i den anden ende, og du faktisk går så langt og siger, jamen det skal have det samvær, ellers så må vi tage den i retten. Det lyder fuldstændig vildt, når man er der, men det er faktisk det, jeg fandt ud af. at der er nødt til at være en underskrevet samværsaftale. Og den underskrevende samværsaftale, hun vil selvfølgelig gerne have bopal, og det vil hun altid.

Men jeg vil anbefale at være rigtig rigtig klar og meget meget hurtigt føre denne her ind i Familieretshuset og ansøge om at få fastlagt en samværsaftale. Her er der så omvendt også et problem, fordi at Familieretshuset kan begynde at komme med nogle vilde forslag om sådan noget to dage og så tre dage og så to dage og sådan nogle ting. Så det man også kan gøre her, det er at man får en advokat på og så er det formuleret korrekt, og så sender man den bare ind. Så hvis I vil undgå Familieretshuset, så er det at få en advokat på og lave en stadfæstet aftale, og så sender man den ind. Og der gjorde jeg også det, at jeg tænkte, nå, men man har en tendens til at give sig lidt her.

Og jeg tænkte heller ikke, at jeg orkede at have min søn mere end syv dage. Øhm, jeg har også brug for at leve et andet liv. ved siden af. Så det passer mig ganske udmærket. Men lige den med bopalen, den er farlig, fordi bopalen bliver en kæmpe, det bliver et bjerg at bestige, hvis der skal være mere samvær hos dig. Jeg ved, der i dag findes noget, der hedder del bopal, og det kan være, at du skal undersøge nærmere, om det måske er en løsning. Så kommer der et andet råd her, og det var det, jeg erfarede, at alle ting, som kræver samarbejde, øhm, skal vi købe en ny computer, hvilke sko skal han have?

Og så videre og så videre. Øhm, hvilke overtøj, hvad er kvalitetskraven, alle de her ting. Det kan blive et stort problem med en covert narcissist, for det er som om at hun gerne vil lave konflikter om alle omkring alle de her ting. Og det bedste er faktisk at lave en aftale om, at den ene betaler, og den anden køber, og så sørge for, at den ene har ansvaret og den anden ikke har. Og som min coronary tale med de her sko øh viser, det at fralægge sig ansvaret her kan være rart, men det kan også gøre, at du senere ender med en regning, fordi at der bliver gjort nogle handlinger, taget nogle beslutninger. Øh, et eksempel det er SFen, hvor vi havde aftalt, at jeg betalte en masse penge, og så betalte hun sfoen.

Men det holdte hende ikke tilbage fra på et tidspunkt som en straf over noget, hun var utilfreds med, er hun ville stoppe med betaling af SFO, og det kvitter frit i systemet, så han pludselig ikke har et sted at være på trods af jeg betaler hende. Så man kan sige, økonomiske aftaler, I har indgået på mail, kan hun behandle som hun vil. Øhm, hvis du vil have systemet ind over og lukke den, så skal der fastsættes børnepenge, og ud fra det, så skal I finde ud af, hvem gør hvad. Og den absolut sværeste model, det er 77, fordi den kræver enighed om ting. Men omvendt så kan det være det bedste outcome, man kan få med. Og du ved bedst selv om det er nemmere at få hende til at lande i noget nu end at tage den store omgang. En anden ting, det er det med at dele, hvordan barnet har det.

Hun har havde enormt travlt med hele tiden at sige til myndigheden, jeg ikke lavede overleveringer. Det gjorde hun så kun sporadisk selv. Men hun det hun mente med det var, at jeg skulle fortælle, hvordan han havde det, og dybest set fortælle om hans følelsesmæssige trivsel. Øh, men når hun laver overlevering, så har hun, de har altid haft det godt, og det har været skønt og vidunderligt, og det er lige meget, om han kom hjem og fuldstændig smadret. De har haft konflikter hele ugen. Så hun vil aldrig nogensinde levere noget på skrift om problemer hos hende. Hun vil heller ikke sige det højt. Så hun udnyttede sådan set det til, at jeg så var åben og ærlig.

Og det bliver den, det er nu måske det sværeste i det her. Det er, hvis du er en åben og ærlig mand, som synes, at det er naturligt, som føles naturligt at dele, så vil det være fuldstændig naturligt for dig at dele, hvordan det går og hvilke problemer der har været, og invitere til samarbejde og så videre og så videre. Og hvis du har at gøre med en ægte covert narcissist, så bliver det udnyttet. Og det så jeg ramme barnet igen og igen. Øhm, for eksempel i form af, jamen, hvad ønsker han egentlig om omkring øhm at gå til at sporte øhm hvis han vitterlig ikke ønsker det og jeg skriver tilbage jamen jeg forstår ikke du skriver at han gerne vil gå til det her det har han faktisk ikke rigtig ønsket sig eller han opfattede det som om at det kun var midlertidig så ville hun ikke skrive tilbage til mig men næste gang hun så møder ham og ser ham så går hun på ham og kritiserer ham og ø og siger nu har far påvirket dig igen til at være imod den her sportsgreng så på et tidspunkt begyndte jeg faktisk at være nødt til at inddrage ham i hvad jeg skrev til hende og dobbelttjekke ikke alt, men det her med den her sportsgren, øh, er det noget du virkelig vil?

Så der har jeg, kan man sige, fundet ud af at, og det føles virkelig kontraintuitivt for et åbent menneske at bruge det, der hedder BIFF-metoden til at skrive med. Og metoden går ind i bæet, det er brief, skriv kortfattet, typisk kun et afsnit. Lange beskeder, giver en krov til konflikt eller noget, der kan skabes et eller andet omkring eller du kan blive kritiseret for. Så det handler om at undgå at der er noget at angribe. Fokuser udenlukkende på faktor det informative i BIF og nødvendig information. Undgå at involvere følelser og meninger, forsvar og imodangreb. Efter friendly. Lad tonen være høfelig og professionel.

Det er meget, meget svært, når du gør med et menneske, der behandler dit barn så grimt. Øhm, og være bestemt. Du er nødt til at holde fast i beslutninger og stå fast, uanset hvor megetangreb der er, og lade være at svare igen. Og det kan være også at begrænse kontaktfladen. Det jeg måtte gøre, det er at jeg måtte begrænse telefonopkald fra hende, fordi det ville typisk ende i voldsomme beskyldninger. Det var efter at var holdt op med at lave overleveringer, hvor vi stod sammen. Øhm, så det jeg gjorde, det var at lade ham selv gå ind til hende, eller han selv gå ud på en fridag, eller han blev overleveret gennem skolen for at undgå at hun ville lave angreb foran barnet. Øhm, og til sidst måtte jeg lade være at tage telefonen.

Jeg måtte blokere ind på Messenger, fordi der kom så mange anklagere og det var meget meget voldsomt at være i og ubehageligt. Her kan jeg anbefale at bruge en en god AI øh som sparringspartner, fordi det er meget meget svært. Du har lyst til at sige højt, hvad det er, du synes er uretfærdigt. Du er vred, du er ked af det, du ser barnet mistrives og ked har brug for støtte, men du ved også godt, at det nytter ikke noget at sige det. Men du kan sidde og skrive for dig selv igen og igen. Og det første jeg gjorde, var det lære mig selv at skrive det, og så slette det igen. Nu, nu kan jeg håndtere det, men det tog mig mange år at kunne stå i det og holde mine egne følelser for mig selv, mine egne følelser af, at han er blevet uretfærdigt behandlet og ikke blevet lyttet til og blevet til sidesat og blevet gjort forkert.

Så det jeg gør i dag, det er, og det kan jeg anbefale, brug en god af i, fortæl, at du har en X, som du mistænker for at have de her træk, og du skal have hjælp til skriftlig kommunikation og skriv, at det skal bruge BIFmetoden, og skriv dit udkast, kyl det ind i den og bed den om at komme med et forslag. Og så må du containe dine følelser og arbejde med dem på en anden måde, indtil du står et sted, hvor du er upåvirkelig af hendes manipulation og hendes kritik og hendes nedgørende kommentarer og hendes løgne og hendes skift i aftaler. Og så være meget firm omkring dffet, at sådan bliver det. Og så skal du kunne stå i, at der kommer et ø en en bølge. Og her der er mange mænd bekymrede for, det rammer barnet. Og ja. gør det, men det rammer barnet alligevel, fordi det er sådan hun er. Øhm, og hellere får overstået tingene kontante træk end at trække det ud.

Så er der et begreb, som systemet forstår, og det er parallelt forældreskab. Og parallelt forældreskab, og det kan man sige, det er lille hack til jer, der står derude. Hacket er, at systemet, når de har sagt, der er forældrekonflikt, og de ligesom har kendt, det kan de ikke løse. Så er anbefalingen parallel forældreskaber. Og det vil sige, at vi lukker alle huller ned. Vi waller off. Kortest mulige overleveringer, undgå kontakt og hold fast i, at du ikke vil deltage i fællesarrangementer, fordi det er ikke godt for barnet. At det også belaster dig, det skal du ikke sige højt. Når du er en mand, så forventes det. Det kan du holde til for barnets skyld.

Så det at passe på sig selv her, hvis du er en kvinde, det forstår de godt. Men hvis du er en mand, så forventes du bare at kunne håndtere og blive behandlet skidt. Øhm, og det er en stor kønsbias i det. Så parallel forældreskab, luk, og som sagt, hvis I kan lave en aftale, øhm, få lukket ned for det økonomiske, alle de steder, hvor der skal være samarbejde, det skal I faktisk have lukket ned. Det har været det mest effektive ever, at han nu er hos mig øh 95, fordi jeg har ansvaret for alt det praktiske. Det er mig, der bestemmer fritidsinteresser. Hun kan ikke blande sig i det. Det er mig, der har hovedansvaret for alt tøj. Alle de ting, som før kunne skabe problemer.

Det er nu lukket ned, fordi jeg har ansvaret. Og jeg er også nødt til at sige, at det måske lidt interessant, som VNI siger, jamen du kan være heldig, hvis du kan stå fuldstændig roligt og være virkelig the good parent, at de til sidst flipper og taber masken. Det gjorde hun i retten. Hun råbte, at dommeren og børne Kynte og min advokat, at de støttede forældrefremmedgørelse og chikane og forfærdelig ret. Og hun hun hånede dem simpelthen, hvilket jo ikke er smart i en fremtidig retssag, hvis vi havner i samme retssag, og min søn vil gerne være mere hos mig. Øhm, men det var hendes, altså hun ikke længere kan, når de ikke længere kan få skovlen under en, så ender de med at flippe offentligt.

Og jeg vil også sige en anden ting. Det er meget, meget svært at have med en advokat at gøre, som på den ene side eller som ikke får forstår det her, og man prøver at forklare det, og så siger de: “Ja, men det er også godt for barnet at se sin mor.” Og man er sådan, ja, det er egentlig fint. De skal selvfølgelig se deres mor, men hvorfor siger du det? Altså der er mange advokater, det har vi også hørt fra dem, vi hjælper, som siger, de forstår øh dark triad og personlighedsforstyrrelser, men som i praksis kan du mærke, de forstår ikke rigtig, hvad det er, det handler om. Så er der den anden advokattype, der godt forstår det, men som er for aggressiv. i det. Og nogle gange kan det være en fordel, og nogle gange kan det være en ulempe.

Der har jeg ikke et klart råd. Men min advokat, som jeg i sidste ende var tilfreds med, kunne jeg ikke få en forståelse af, hvor svær hun er at have med at gøre. Før til aller allersidst, hvor vi havde afsluttet retssagen, hvor hun ringer til mig efter to ug og siger, jeg er stadig rystet over den måde, hun opførte sig på. Jeg er stadig påvirket. Jeg ved, jeg skulle være professionel her. Og jeg er stadig påvirket af, hvor voldsom hun er. Det er selvfølgelig en lille plads, der året, men jeg havde prøvet at forklare hende det. Jeg har den hypotese, at hvis man ikke personlig har stået over for sådan et menneske og oplevet, hvad det gør ved en, så kan man ikke forstå det.

Jeg tror simpelthen ikke, det er muligt at forstå, hvad det gør ved en følelsesmæssigt usynligt, energetisk. Ja. Så et råd, som jeg vil gentage, det er lade være at dele dine følelser. Og så er det jo at undgå at forsvare sig og forklare sig overfor dem. Og det kan man så sige overfor sagsbehandlere, over for øhm man kan sige det udnytter hun ved at når man sidder sammen, så tvinger hun ud i at forklare sig på, jamen det er slet ikke sådan det foregår, eller det var ikke ment som et angreb på hende. Jeg ønsker egentlig bare vi finder en god løsning for barnet og så videre og så videre. Og det er der du bliver baitet i, når du sidder i de her sammenhænge til at forsvare dig og forklare dig mod noget, som er absurd, og som du du slet ikke er på den måde, så vil jeg berøre et begreb, der hedder triangulering. Triangulering er, at hun taler lige med nogle forældre og på subtil vis eller måske mindre subtil vis får signaleret, at du gør forskellige forfærdelige ting.

Hun formåede, min eks formåede, jeg havde et godt forhold til forældrene i klassen, at over tid, at der var ingen af forældrene i klassen, der ville tale med mig. Så hvis vi var en tur i Dyrehaven, så ignorerede alle forældrene mig. Øhm, så hun havde simpelthen formået at gå ind og komme med små kommentarer eller på andre måder få dem vendt imod mig. Jeg kan ikke komme med andre forklaringer. Det er usynligt, og det er utrolig ubehageligt. Og min søn, han lagde mærke til det og sagde, hvorfor er det, de ikke vil tale med dig? Det er meget mærkeligt. Så for ham var det også ubehageligt. Og det her det er, det er noget, de gør. I andre sammenhænge kalder man de mennesker, som som de rekrutteres flying monkeys eller flyvende aber, som på en eller anden måde skaber en front imod dig.

Det er jo selvfølgelig dybt chokerende for mig. Og igen, det er derfor jeg laver den her podcast. Det er for at du ikke bliver overrasket når det her sker. Når du pludselig oplever at nogle af forældrene i klassen ikke vil tale med dig eller bliver underlige eller de har mere lyst til at barnet har lejeaftaler hos mor end hos dig. Øhm eller at familien på en mystisk måde bliver inddraget. Øhm og pludselig så ser du ikke nogen. Der er nogle familiemedlemmer, der pludselig skær, som hun så viser sig have øh kontakt med. Øhm. Og det handler om det, man kunne kalde et subtil karaktermord, og som har til formål at skabe en social isolation.

Og det er en motor i, kan man sige, i de her smæede kampagner, som jeg har oplevet, men som jeg ikke kan bevise, fordi når jeg prøver at søge at tale med de her forældre, så vil de ikke sige noget. Det er en tavs ven. ryggen til eller behandle høfligt og så gå sin vej. Og det er at gå og hvke bag ryggen omkring folk. Og det er de samme mekanismer, hun bruger, når hun inddrager skolelærere, lærere, skoleledere. Det er at have et rum, hvor at hun lige får sagt nogle ting. Og når jeg så kommer ind, så har de en forudindtagelse om, at jeg er en forfærdelig person, eller der er et eller andet galt, og jeg er imod hende.

Der hvor jeg kan vise det med sikkerhed, det er jeg kan kan se, hvad hun siger, når hun selv bliver indkaldt til sagsbehandlermøder alene, og jeg kan se, hvad det er, der er blevet skrevet ned, fordi der har hun gjort det systematisk. Jeg kan også se, at hun gjorde det systematisk over for hendes egen, hendes første eksmand øhm i de sags øh sammenhænge, der var der. Altså skabt tvivl om ham, skabt tvivl om hans psykiske stabilitet, skabt tvivl om han var imod hende. Så jeg ved, at hun er i stand til det. Og hun triangulerede også med mig i forhold til hendes eksmand. Så hun fik mig til igennem subtile fortællinger om, hvor forfærdelig han var, og hvad han gjorde mod barnet, at være meget, meget negativ overfor ham og se ham som en fjende. Og der trickede hun mine min lyst til at passe på hende, min lyst til omsorg, så jeg kunne være den eneste, der passer på hende i en forfærdelig verden.

Og jeg kender ikke den her eksmand. Øhm, men det eneste evidens, jeg har, det er, at hendes voksne søn i dag siger, sådan er han slet ikke. Men det giver i hvert fald måske noget tryghed og viden, at det her kan foregå, men det er også meget ubehageligt at være udsat for. Men overgrebet består i, at det gode du kommer med, og din ærlighed og dit gode hjerte eller din forsøg på at løse konflikter og gøre det godt for barnet bliver skævredet. Altså det er en form for, det er en form for medgaslighting af af netværket omkring hvem du er, og hvad dine intentioner er. Og der skal du kunne stå i et meget, meget ubehagelig energetisk projektionsfelt af, at andre begynder at have negative opfattelser af dig som ikke er sande. Og resultatet er jo i social isolation, kan man sige. Og da mange mænd i forvejen er lidt mindre gode til at række ud socialt, jamen så er det et fremragende våben at bruge mod en mand og få ham isoleret socialt og få ham udelukket fra fællesskaber.

Så det er jo et følelsesmæssigt psykologisk våben, der bliver brugt, når man laver når hun laver triangulering. Omkring psykologisk vold psykisk vold, så er der jo lavet en lov omkring det. Det jeg fandt ud af, det er at der skal, det er meget, meget svært at øhm få en dom på psykisk vold. Selvom det er ulovligt, så øh så er der meget få sager, der bliver indmeldt, indberettet, og der er meget meget færre sager, som bliver vundet på psykisk vold. Og det vil sige, ja, begrebet eksisterer, men som dommeren sagde her, der bruger vi ikke psykisk vold. Det forholder vi os ikke til. Så det er ikke en ting, som du skal regne med at nogen gider lytte til.

Og det sagde min advokat også, hvis du begynder at tale om psykisk vold, så ser de dig som en kranker. Altså de ser dig som en der imod hende. Kigger man isoleret på psykisk partnervold, jamen så er det 5,2% af kvinderne og 3,7% af mændene, når man spørger ind til det ifølge vive. Så kvinderne er altså statistisk mere udsatte end mænd. Så hvis du er udsat for det, jamen så er det så er der er det en lidt mindre gruppe. Øhm, men pointen er her, at den gruppe du tilhører, har systemet slet ikke fokus på som i overhovedet. Og når du så dertil lægger, at psykoterapeutforeningen mener, at narcissisme er udtryk for iboende skam, og at de skriver, man kan behandle det med psykoterapi, så bliver jeg helt rundtet, fordi den nyeste forskning viser, at det er meget, meget usandsynligt, at du kan det.

For det kræver, at man selv ser, man har et problem. Og det Der min elskede Peters, Dr. Peter Salerno er nu kommer ind i billedet. Det det du er nødt til at gøre op med, det er at det andet menneske ønsker at forstå dig og ønsker at bruge din åbenhed og din deling til andet end at bruge det imod dig som et våben. Det at erkende, at der er mennesker, der fungerer sådan er enormt svært for et menneske, der fungerer lige modsat, som længes efter at dele med et andet menneske, øh, gerne vil passe på andre mennesker, der virker det så fremmet, at det her overhovedet kan foreg kom. Og det er sådan set det sværeste overhovedet. Det andet der er svært, det er at wallle sig selv off i at dele sig selv åbent som menneske.

Og det er præcis det der er problemet her. Det er at du kommer til at være åben og dele dig selv, og det bliver misbrugt. Og det betyder ikke at du skal være lukket over for alle efterfølgende, men du er nødt til at få oparbejde en skældendeevne over at dele dig selv langt mindre for at finde ud af, hvem har egentlig interesse i dit indre. Og det er den store læring, der kan komme ud af det. En anden ting jeg også skal være opmærksom på, som systemet ser meget skævt til, det er at underrette mor. Personlig underrettede jeg mor, fordi at der har været en voldsom episode, fysisk magtanvendelse, som var helt over stregen.

Og jeg var magtesløs. Mor ville ikke tale om det. Det ville sædvanlig ikke. Men jeg var nødt til at gøre et eller andet for at sætte spotlight på det. Og der kommer vi ind på noget her, hvor man kan sige, jeg måtte undsky skyld i retten og sige, det var dårligt for forældresarbejdet og sådan nogle ting. Men samtidig så fortryder jeg ikke, at jeg gjorde det, fordi at det gjorde, at systemet satte spotlight på, om der foregik nogle ting med fysisk fastholdelse af min søn. Øhm, som var meget, meget voldsomt for ham. Og ved at sætte spotlight på det, så til sidst stoppede stoppede hun med at holde fast i ham og klemme ham og holde ham fast og tvinge ham til ting som for eksempel at gå i skole. Eller hvis de havde en konflikt, tag fat i hans arme og hold fast i, så det gjorde ondt, så han fik røde mærker. Øhm, tage fat i ham og klemme ham.

Og han har selv optaget en af de episoder, så jeg ved, det er sandt. Jeg ved, at hun kan finde på det. Vi har også overværet det, mig og Mette, at hun har gjort det, taget fat i ham og behandlet ham som om han var seks år, og løfter ham og klemmer ham, når hun vil have ham til noget. Så den fysiske magt, og den fysiske magt er vendelse var stedet, hvor jeg gik ind og underrettede med bekymring om, hvad der foregik. I dag fortryder jeg det ikke, selvom at jeg fik stryg for det i retten, og det var til minus i den sidste ende, fordi hun har holdt op med det, og fordi min søn talte højt om det til børnesamtalerne, og fordi at det opstod også i skolen i forskellige situationer, hvor det blev rapporteret af lærerne.

Men selv der lykkedes det altså min eks at få det fremstillet som om, at Jeg anklaget hende for vold, og jeg har aldrig anklaget hende for vold. Jeg har sagt, at det er en fysisk magtanvendelse, som er uproportional i forhold til det, der sker, og det er skadeligt for ham. Men I skal være opmærksomme på, at det vil blive set som en aggression i retten, hvis I underretter. Så I skal være meget omhyggelige med at overveje, hvornår I går, altså hvornår det går så meget over grænsen, at I er nødt til at gøre det. I det her tilfælde, så var det nødvendigt, og jeg blev ved til det ene møde efter det andet hver gang. Og tingene blev, det er bare en konflikt, så blev jeg ved med at tale om fysisk magtanvendelse både foran lærerne og foran socialbehandlerne og foran familiebehandlerne. Og Sar sagde, det må stoppe.

Men det sjove var, de aldrig sagde noget. De gik aldrig ind og kommenterede på det. De gik aldrig ind og sagde til hende, at det er ikke i orden. Det kan de ikke finde ud af. Men den skjulte narcissist, det de frygter mest er at blive eksponeret. Så man kan sige, der gik jeg til modangreb ved at eksponere hendes adfærd. Hans optagelse er aldrig kommet ud, fordi jeg blev frarådet af advokaten om at tage den med i retten. Øhm, igen så ses det, det ville ses som om jeg havde instrueret ham i gåseøjne til at gøre det. Øh, og som om at jeg har anlagt en smæe kampagne. Og det er der, hvor at systemet fejler fuldstændig og falder igennem og at den kvindelige narcissist er i stand til at gå så langt uden accountability.

Jeg synes også, jeg vil tilføje, at noget af det, der har gjort, at det faktisk er lykkedes at flytte BP. Og at vi havnede i den situation, vi er i dag, det er, at min søn har været, vi har hjulpet ham igen og igen til at turde sige højt, hvad det er, der foregår. Hold fast i sit ønske. På trods af, at mor har været ekstremt kritiserende og forsøgt at manipulere ham til at være imod sin far. Det har været en meget, meget hård proces for ham at skulle gå ind til den ene børnesamtale efter den anden og så opleve, at når der så kommer familiebehandlere på, så forstår de ikke, hvad der foregår. går, og de passer ikke på ham.

Så han har siddet med familiebehandling med sin mor og bedt om, at hun lytter mere til ham og forstår ham bedre. Men de fejlede fuldstændig de familiebehandlere og lod mor sidde og sige til ham, at at far har bilt ham ting ind, og han sidder og lyver og sådan nogle ting, og de stoppede hende ikke i det. Og det var på trods af, jeg advarede dem imod, at det ville ske. Men jeg kan se i notaterne, at det var det, der skete. Og det gjorde, at han blev system træt. Han blev så træt af, så han nægtede at deltage i mere familiebehandling. Og det blev tiltagende sværere og sværere for ham at skulle til de her børnesamtaler. Og hvis du ikke lader ham deltage i børnesamtalerne, så se det som om du ikke ønsker hjælp.

Så ses det som om du er modarbejder. Og der hvor systemet er i dag efter min erfaring er at de kan ikke se mønsteret. De er ikke uddannet i at forstå de her personlighedstræk. De er ikke uddannet i at spotte dem, og så har de en feminin bias. Og det er mennesker med empati, som har de jobs, som ønsker at gøre en forskel. De ønsker at se det bedste i mennesket. De ønsker at se, at alle kan udvikle sig. Og øhm at hvis man er sårbar og kan tale om sine følelser og at hvor svært det hele er, jamen så ønsker man også at arbejde med det. Og de fordomme og forestillinger, de laver en stor mur, som den feminine covert narcissist udnytter ved at sidde til de her møder og i de her behandlinger og tale behandlerne efter munden og så stille og roligt dreje den over på at far har gjort noget.

Det er en del af det systemiske overgreb at barnet skal tales med igen og igen og skal gentage de samme ting. Og så oplever at systemet tager ikke det barnet siger for pålydende. Det tager det simpelthen ikke alvorligt. En af de måder mor har formået at manipulere på i den sammenhæng det er for eksempel og sige til sagsbehandlerne, at det er fordi han har flere pligter hos mor, og så får han frie hænder hos far, og han ikke har nogen forpligtelser. Og det kan jeg se gennem samtalerne, at det bliver der spurgt ind til. Og så blev det bortforklaret konflikter med mor med, at han har ikke lige så meget ansvar hos mig, hvilket ikke er sandt. Det bliver til sådan noget med, at der er en blød far, der ikke stiller krav til sit barn. Og på grund af det, der hedder Barnets Lov, så skal de spørge barnet om, hvad barnet ønsker af indsatsen fra kommunen. Og der var min søn meget klar, han ville gerne kunne tale mere med sin mor, bedre med sin mor, og han kunne godt tænke sig, hun lyttede mere til ham.

Og det der menes med det, det er faktisk det, jeg talte om tidligere. Hun ikke er i stand til at forstå hans følelser eller anerkende, hvem han er, og hvad det er, han gerne vil. Det skrev de ind i barnets plan, men hver eneste gang der var familiebehandling, så blev det ligesom sat til side. Så det her med Barnets Lov, hvor det skal stå i centrum af barnets plan, barnets ønsker og behov. Det betyder ikke noget andet end at det er en form for formalitet, som de er nødt til at håndtere. Og igen så hver gang så blev det drejet til et eller andet, som blev en konflikt imellem far og mor, som han siger på et tidspunkt og skriver: “Hans ønske er, mor kan sige undskyld, og mor lytter mere.” To gange familiebehandling, så opgav de. Og de så ikke advarselstegnene, og på trods af forklarede dem om at det var det der var problemet.

Så hendes evne til at se barnet, altså den falske spejling eller den skæve spejling af barnets følelser, det gør jo, at han ikke føler sig velkommen. Han føler sig ikke ønsket. Han føler sig ikke anerkendt som et selvstændigt væsen. Og det er enormt skadeligt for ham at vokse op i. Og det det trigger hos et barn, det er enten så laver du modstand her og bliver vred og ked af det og gider ikke den forældre, eller også så tilpasser du dig og prøver at gå på æggeskaller og komme denne her mor i møde. og er opmærksom på hendes følelsesmæssige tilstand, kommer med indrømmelser, som du ikke synes er sande og så videre. Og i det her tilfælde, der ville min søn blive mere og mere i modstand på sin mor, fordi at han følte, hun ikke lyttede til ham. Og dermed så blev der spillet ind i narrativet om, at han bedre kunne lide det ene forældre frem for den anden, fordi han tog afstand fra hende, fordi at hun gjorde det her. Og de konflikter handlede netop om ikke at blive lyttet til at forstå Men kvinder kan ikke forstå, at andre kvinder er ikke i stand til at læse deres børn.

Det er simpelthen fuldstændig blank space for dem. Så de begynder straks at fortolte ind i, at der må være en anden årsag. En anden ting han også vil sige i børnesamtalerne er, han ville ønske, han kunne stole mere på mor, og han hun overholdt sine aftaler. Det arbejdede de heller ikke med. Så de kunne ikke lave de kunne lave en kobling imellem, at barnet oplever, hun ikke overholder sin aftale. Og far siger, at nu har vi lavet en aftale. Det blev ikke overholdt. Og det som jeg ligesom er far Det er, jamen jo hurtigere man kan få lukket det her ned og få ansvaret over på sin side, få lukket alle konflikterne ned, øh, og tage magten fra dem, til alle de baser, alle de overflader, hvor konflikterne kører ud af spillet, jo bedre. Det vidste jeg ikke dengang, og det ved jeg i dag. Og derfor så giver jeg rådet videre. Lad være med at lade det trække ud. Se at få lukket tingene ned. Hvis de siger, der er høj konflikt, så siger, der er høj konflikt. Du skal ikke regne med, at de giver dig noget som helst kredit for alle dine forsøg på at løse konflikterne. De ser dem simpelthen ikke. Du er medskyldig i og med du bare er der.

Og fordi at der er blevet talt grimt om dig, så kan de ikke finde ud af at tage stilling. Og så bliver det en mudret black box de ikke kan holde ud at være i. Det er ubehageligt for dem i sådan et oxytocin-båret system at være i konfliktfelt. Og de kan ikke finde ud af at stå i et konfliktfelt og sige: “Hov, godt, så går vi ned, og så laver vi en maling, og så laver en løsning.” Og de kan heller ikke finde ud af at følge op og sige, hov, I havde lavet en aftale. Kære ven, det har I ikke overholdt det. Det skal overholdes. Det er noget advokater kan finde ud af, men det er noget, som systemet ikke kan finde ud af.

Der er hele tiden den her blødhed. Der er nok en årsag. Der er en eller anden psykologisk grund, og måske er det ikke helt sådan. Og de nægter at se ned i de skriftlige aftaler. De nægter at se ned i mails. De er ikke interesseret i at analysere, hvad I kommunikerer på skrift. Øhm, så det så der er sådan en histor af brudte aftaler og ting og sager, som de ignorerer og bare sådan som sådan et stort efterslag bare lad være. Og det er altså meget vigtigt for mig at sige, at det her ideal om det gode forældresarbejde, det vil de presse dig med, og de vil blive ved med at presse dig med det, og du skal gøre dit ypperste. Og når du sidder i retssalen, så vil du blive dømt og vurderet på, om du har gjort dit ypperste og taget imod alle tilbud fra kommunen. Og du ved, så hvis du har sagt nej til det mindste, hun har sagt nej til en del ting.

Jeg har sagt ja til alt. Alligevallet, så var det mig, som var mistænkt gjort. Så du ved, det kunne være svært for hende. Og du ved, hun kunne godt tale sig ud af det her, men min advokat var klar, du skal tage imod alt fra kommunen. Så hvis du havner i den her fælde ø med kommunen, så er det altså noget med at begynde at søge om ændring af tingene. Og så kommer Jokeren, og det er systemet hører børnene. Og hvis børnene er meget påvirkede, og de ikke kan komme ud af det, så er det en joker. Og sådan er det. Så du skal være ret klar over, om dit barn kan stå fast på sit synspunkt om at ønske ændring af samvær og stå fat i det ønske over længere tid.

Og det var det, som retten lagde til grund, at han har haft det her ønske i lang tid. Så de her mange år i kommunen med børnesamtaler, hvor han ønsker at være mere hos sin far, og han fortæller, og det var det børnepsykologen faktisk sagde, at der er et andet anderledes klima hos far, som han egentlig underforstået trives bedre i. Og han har haft et udtrykkeligt ønske i lang tid. Øhm, så de ender faktisk med at sige, jamen det bliver så en 9. På trods af at han gerne ville have 113, og jeg foreslog 104. Men igen så kan man også stå i at det bliver set som for aggressivt og som udtryk for, man ikke vil have, at barnet ser mor, hvis man ønsker mindre end 9/5.

Og det Her det kan være en hård sandhed at sluge, men 95 er et udmærket valg, fordi det lyder ikke aggressivt overfor mor. Så har han mere hverdag et sted et andet sted. Og argumentet om, at når de når en vis alder, så har de brug for en base. Men det der i virkeligheden er cluet her, det er du overtager sinds altså du overtager simpelthen magten over mange af de ting, der kan skabe konflikter og få flyttet magtbalancen, så du kan stå stærkt og sige, nej, han kommer ikke til at gå til det der. Nej. Øh, du skal betale det her. Nej. Jeg tager mig af det. Jeg køber det og det. Det tager jeg mig af.

Så med hensyn til dokumentation, så vil jeg anbefale, at du faktisk skriver alting ned og skriver dagbog, og du putter dine notater for eksempel ind i notebook eller men i hvert fald skriver en tidslinje for at få din egen sanity på plads. Da jeg begyndte at samle alle de her ting, der sker, så er det, jeg opdager, der er et mønster, og jeg opdager mønsteret gentager sig og gentager sig, og der er den ene efter den anden, efter den tredje ting, som er fuldstændig groteske. Og det gav mig en sanity til at se, at det er ikke mig, der skaber problemerne. Og der kan du være enormt forvirret om, hvad er det, hvad er det, der foregår? Når du så står i retssalen.

Det er jo en skinretssag i Danmark. Du har tre timer. Det er tre timers planlagt øh retssag. I Norge har du en uges retssag, hvor du inddrager pårørende for at finde ud af, hvad der er bedst for barnet. I Danmark så har du en børnesamtale. Og de fleste retsager det kun tre timer. Og der er en time til at fremlægge beviser for den ene part og den anden part. Og det er helt uundgåeligt, at du kun kan cherry pikke i det her. Du kan ikke fremstille noget større. Og det jeg opdagede, det var og til min ræsel, og det er det, jeg vil advare imod, at hvis andre myndigheder har været ude af udtale sig, og der står et eller andet som er imod dig, jamen så er du nødt til at have et godt svar på det. Det vil sige, at du er faktisk fanget ind af, at der er en systemiske vold. Den fortsætter, den bliver taget med, den bliver draget med som en hundelort ind i retssagen.

Men du kan godt have denne her ængstelse eller bekymring for, at du kommer til at gøre noget forkert. At du kommer til 99% af gangene. Skriver du pænt, en gang skriver du noget, der kan misforstås, ellers lyder lidt grimt. At det bliver taget op. Og det er derfor, den her biffmetode er at foretrække, så der ikke er noget, hvor du har, hvor jeg virkelig prøvet at uddybe mit følelsesmæssige perspektiv. Og lad os nu tænke på barnet, og lad os nu får orden på det og det. Det det blev også fremstillet negativt øh af modparten, og min advokat advarede imod det. Så vi kommer tilbage til den der BIF metode, BI FF metoden, jeg talte om tidligere, at det nok er den bedste løsning her.

Jeg har ikke oplevet at blive kritiseret for ikke at dele alt muligt intimt om, hvordan barnet har det, når der er højkonflikt. Det kan de ligesom godt forstå, at man ikke taler om. Så anbefalingen hele vejen igennem har været skriv kort og informativt øh for at undgå konflikt. Øhm, så når systemet ligesom har besluttet sig for, at der er højkonflikt, øhm, så, øh, så er opdelt forældreskab altså ø gyldigt. Det er okay at sige, jeg vil ikke sidde til fællesmøder, fordi det skaber konflikter, og det rammer barnet. Det er okay at sige, jamen, jeg kan ikke se, at det gavner barnet at deltage i fællesarrangementer, når der opstår konflikter, som barnet bliver involveret i.

Men det kræver sådan set, at du kommer dertil, hvor de har erklæret, at der er høj konflikt, og det er det, der er årsag. Og det er altså her, hvor at barnets øh modstand eller forelskelse i den anden forældre bliver problemet. For de bliver set som udtryk for den her konfliktindramning. Altså det er rammet ind under det er konflikten der er problemet. Nu synes jeg jeg har talt nok og jeg er glad for at du vil lytte med og afslutter hermed afsnit 49 af Magene Effektens podcast. Gå ind på vores hjemmeside og se mere om hvad vi laver og blive klogere. Vi har skrevet rigtig mange artikler om narcissisme. Vi har også flere podcasts om emnet. Kategorien under podcast hedder nedbrydende relationer.

Der kan I se, at blandt andet ø afsnit 42, 28 og afsnit fem er nogen, som mange har været glade for. Og på genhør. Have det godt. Hej.

covert narcissismeskilsmisseFamilieretshusetDARVOgaslightinglegal abuseparallelt forældreskabpsykisk voldfamilieretflying monkeystriangulering

Sune Sloth: Cand.scient.soc. & Sociolog

Sune er uddannet fra Roskilde Universitet og har en baggrund som chefkonsulent og strategisk rådgiver. Han kombinerer sin akademiske systemforståelse med dyb energetisk indsigt for at hjælpe mennesker med at gennemskue komplekse relationelle mønstre og finde deres livsformål.