E5: Det narcissistiske forsvar

Spotify Apple Podcasts Podimo Andre

Podcasten fokuserer på at belyse de narcissistiske forsvarsmekanismer, som vi alle kan have i os, men som hos nogle personer kan være så dominerende, at de skaber betydelige problemer i nære relationer. Læs også vores artikelserie om emnet.

Narcissistisk forsvar vs. narcissisme

Mette Miriam Sloth understreger forskellen på at have narcissistiske forsvarsmekanismer og at være narcissist. Vi kan alle opleve at blive trigget og reagere med narcissistiske forsvar, når vi føler os sårede eller truede. Forskellen ligger i, hvor hyppigt og i hvor høj grad vi er styret af disse forsvar, og om vi er villige til at tage ansvar for vores handlinger og arbejde med vores mønstre.

Tegn på narcissistisk forsvar

Gennem podcasten beskrives en række tegn på narcissistisk forsvar:

• Projicering: At give andre skylden for egne følelser og handlinger.

• Gaslighting: At benægte andres oplevelser og manipulere med virkeligheden.

• Silent treatment: At ignorere og straffe den anden ved at tie stille.

• Subtil kritik: At nedgøre og underminere den anden med små, tilsyneladende uskyldige kommentarer.

• Vrede og raseriudbrud: At reagere voldsomt, når man bliver konfronteret med sine mønstre.

• Manglende ansvarstagen: At undgå at tage ansvar for sine handlinger og konsekvenserne af dem.

Konsekvenser af narcissistisk forsvar

Podcasten beskriver de skadelige effekter, som narcissistisk forsvar kan have på nære relationer, herunder:

• Udmattelse og nedbrydning: Partneren til en person med narcissistiske forsvar kan opleve at blive drænet for energi og følelsesmæssigt nedbrudt.

• Manglende intimitet: Narcissistisk forsvar kan forhindre dyb forbindelse og intimitet i parforholdet.

• Konflikter og magtkampe: Narcissister kan trives i konflikter og magtkampe, da det giver dem en følelse af kontrol.

• Skade på børn: Narcissistisk adfærd fra forældre kan have alvorlige konsekvenser for børn, der kan blive forvirrede, usikre og følelsesmæssigt skadede.

Håndtering af narcissistisk forsvar

Mette Miriam Sloth giver råd til, hvordan man kan håndtere personer med narcissistiske forsvar:

• Grænsesætning: At sætte klare grænser for, hvad man vil acceptere af adfærd.

• Gray rock: At glide af på provokationer og undgå at give narcissisten den opmærksomhed, de søger.

• Afbryd kontakt: I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at afbryde kontakten helt for at beskytte sig selv og sine børn.

• Støtte til børn: At støtte børn, der er påvirket af en forælders narcissistiske adfærd.

Mulighed for forandring

Selvom det er svært for personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse at ændre adfærd, er det muligt at arbejde med narcissistiske forsvar, hvis man er villig til at se indad, tage ansvar og søge professionel hjælp.

Læs også: Benægtelse i narcissisme og At komme sig efter relationen.

Lyt også: E7: Kvinde, kend din krænker · E28: Narcissisthåndtering · E42: Følelsernes mester

• Transskription

  Det narcissistiske forsvar

  Mette Miriam Sloth: Hej. Så er jeg live med foredraget her om de narcissistiske forsvar. Jeg sidder lige og installerer den her, for jeg kan godt se at jeg pil skæv. Og inden jeg begynder at kaste mig ud i det, så vender lyset og begynder at komme nogle på. Jeg tror den er et minut i live. Hov, der var en på nu, så dem af jer der kommer på. I må godt lige skrive i kommentarfeltet om i kan se mig og høre mig, fordi jeg har jo altid testet det herinde, men der kan altid komme sådan noget knas på linjen. Så hvis I bare vil skrive om alt lyder som det skal, og om I kan se mig. Og så sørger jeg lige for her. Der er altid nogen, der gerne vil med på falderebet. Så jeg følger lige med på computeren for at lukke nogen ind. Jeg kan godt se og høre dig. Fabulous. Smukt. Amen. Det er vidunderligt godt. For lige de sidste sat på her inden jeg starter. Og I kan lige gøre mig lige lidt mere lige her. Og så er jeg også lidt skæv. Nogle af jer har måske været med før til nogle af mine foredrag, og nogle af jer kender mig måske slet ikke, så jeg kan lige sige lidt praktisk om, hvordan det kommer til at fungere. Og det er, at det er to timers foredrag, og jeg taler cirka i de første halvanden time omkring alt det, jeg har lovet at komme omkring.

  Mette Miriam Sloth: Og så åbner jeg op til spørgsmål. Så dem af jer, der har spørgsmål, I må meget gerne lige. Det kan være de bliver besvaret undervejs. Det kan også godt være, at I får flere spørgsmål undervejs. Så det I meget gerne må gøre med bare lige at have spørgsmålene i mente. Og så først lige skrive dem, når jeg åbner op for spørgsmål den sidste halve time, for de kommer nemlig op på skærmen her og så. Så det er sådan, at jeg sørger for at tage alle spørgsmål. Det kan godt være fordi der er meget forskelligt. Der er mange flere med i dag. Der er næsten 250 med på det her. Men der er ikke så mange med lige, fordi det ligger jo på et tidspunkt i min egen arbejdstid, hvor folk er på arbejde, Så det kan. Det er derfor, jeg gør det. Live for dem, der har mulighed for at være med. Kan stille spørgsmål, og så er det efterfølgende opsendelsen. Altså optagelsen bliver sendt ud til alle. Så man kan gense den og lytte den og se den. Så meget man lyster og når man har brug for det, så endelig lige. Gem jeres spørgsmål, så skal jeg nok komme omkring det. I dag er I ret mange med live. Det er desværre de narcissistiske. Narcissisme Det er svært. Så det er jo desværre. Mange har brug for viden omkring det her. Fordi det er noget, som man kan sige er en sygdom. I relationen mellem mennesker.

  Mette Miriam Sloth: Så derfor kan folk være meget desperate. Og meget magtesløse. Det kan være meget forvirrende forsvar. Så der er rigtig meget behov for at få viden om det derude, og hvordan man i praksis tackler det. Hvordan man spotter det. Og hvordan man er med det. Så det vil jeg efter bedste evne. Komme omkring. Og derfor. Fordi der er mange med i dag, kan det godt være, at jeg ikke når alle spørgsmålene mundtligt. Jeg tager alle dem, jeg kan nå og holder tiden. Men jeg lover, at jeg går ind i gruppen og besvarer de spørgsmål, jeg ikke måtte nå. Hvis der er nogen, så alle der har skriver spørgsmål, skal jeg nok få besvarelser på den ene eller den anden måde i dag. Og jeg tager lige de sidste her der kommer med. Og lige et par sidste der kom med på falderebet. Og så går vi i gang, for nu er klokken også og den er faktisk lidt over 10. Så tager jeg lige et sidste tjek, og så må resten vente til bagefter. Og hej til alle de nye der kommer på. Der var lige endnu en. Så tror jeg vi er ved at være der. Godt. Så er der ikke flere medlems anmodninger. Og så starter vi. Godt. Det som jeg vil tale om i dag, er de. Hej. Det jeg vil tale om i dag, er de narcissistiske forsvar. Og grunden til at jeg kalder det det, fordi der er forskel på narcissistisk forsvar og så det vi forstår som narcissist.

  Mette Miriam Sloth: Og det er ikke fordi jeg går ud og diagnosticerer nogen med narcissisme for at gøre det. Min rolle i det her sådan helt tydelig. Det jeg gør, er, at jeg sidder og rådgiver og har en terapeutisk praksis med mennesker. Det er tit forældre eller folk, der er i parforhold. Og grunden til at jeg egentlig har de sidste par år og har arbejdet enormt meget med at forstå de narcissistiske forsvar, er fordi jeg kan se hvor ødelæggende de er i relationer. Jeg kan se hvor stor forvirring der er. Og hvor nedbrydende de er. Og både på på, på, på, på på voksen i relationen. Men sandelig også hvis man har bragt børn til verden og skal prøve på at komme ud af en relation med en, der er meget fanget narcissist i sit forsvar, eller hvis man skal prøve at få sine børn igennem det. Så der er ekstremt meget smerte her, og det er også derfor, at jeg lige specifikt i det her har vi virkelig brug for at forstå det. Vi har virkelig brug for at forstå, hvordan man spotter det, og også hvordan man tackler det. Fordi der er meget, du er nødt til, hvis du vælger at blive i en relation med et menneske, som enten er narcissist eller har de her forsvar, som bliver trigget en gang imellem, og som personen ikke rigtig selv kan se eller ikke arbejder med, ikke formår at arbejde med? Så vil du skulle agere på en noget anden måde, end hvis du faktisk forlader relationen.

  Mette Miriam Sloth: Der er nogle ting, du ikke rigtig vil kunne gøre, hvis du er sammen med et menneske, der er fanget i narcissistiske forsvar, og som ikke modnes i dem, fordi det bliver for hårdt simpelthen for nedbrydende for dig. Så der er ikke nogen dom fra min side, og der er ikke nogen dom i forhold til, at man vælger at blive sammen i en relation med en, som har en narcissist, der kan godt. Man kan godt stadig have kærlighed til et menneske, der er der. Og der kan også være grunde til, at man vælger at blive, for man tænker, at det er bedre for børnene. Der kan være mange årsager. Så det her handler ikke om, hvorvidt du skal gå og blive, eller hvad det egentlig. Mere for at kaste noget lys på det her. Hvad fanden er vi oppe imod? Hvorfor er det der? Og hvordan fungerer et menneske, der er fanget der? Og hvorfor os? Hvorfor det egentlig også er enormt tragisk for dem? Men problemet er lidt, at når du godt kan se deres lidelse. Der kan være en catch. Forstået som at når du ser en narcissist, der lider, eller en der er fanget i forsvaret, der lider, og du utroligt gerne vil hjælpe vedkommende, så der kan være et redder syndrom. Så en der er meget fanget i narcissistiske forsvar vil ikke altid. Men ofte især hvis det er den der cover it narcissist, altså den den der har brug for at blive taget sig af.

  Mette Miriam Sloth: Som virker ret skrøbelig. Som har meget skrøbeligt selvværd. Og som kan virke enormt sårbar under overfladen. Vil tit få tiltrukket en, som er meget empatisk, fordi en empat. Og man kan sige det umodne i empati er den, jeg ønsker at give. Har kærlighed nok for os begge? Jeg ønsker, at jeg kan se din lidelse, og jeg kan sagtens holde os begge to og oven vande. Problemet er bare, at to i et parforhold skal begge to være villige til at modnes og tage et selvansvar og begynde at forstå, hvad er det jeg bidrager med Både til alt det smukke, men også til det konceptuelle. Det vil sige, at hvis empatien ligesom tager over og siger jeg bliver ved med at provide og jeg bliver ved med at undvige der hvor det gør ondt i dig, og jeg bliver ved med at løfte dig op til sidst, så vil en empat være simpelthen så træt helt ind i knoglerne, fordi der er et håb i empatien. Hvis jeg holder dig oppe længe nok, så tager du selv over og begynder selv at tage ansvar. Men er du sammen med en, der har udtalte narcissistiske træk, så tager vedkommende ikke ansvar. Det er faktisk bare som om de bliver mere umodne af, at du bliver ved med at prøve på at holde dem oppe. Og når du så først får øje på det, så bliver du ret hurtig fight.

  Mette Miriam Sloth: Og derfor er det ret vigtigt at vide, hvad man har med at gøre her, fordi du kan godt have fået øje på, at du måske som en empat holder din partner meget op, og du stadig, at det stadig er meningsgivende for dig at blive i relationen, men at du faktisk godt kan se, at jeg ville gå til grunde. Du vil kunne gå til grunde, hvis du hele tiden skal blive ved med at holde vedkommende oppe, så du er nødt til at finde en ny strategi for at kunne være i det, sådan at du ikke fuldstændig brænder ud. Nu var der lige en, der skrev her. Det var derfor, jeg lige var. Lige en sidste tror jeg der kom med, som jeg lige får lukket ind. Godt sådan. Så man kan sige, hvis jeg starter med at tale om de her narcissistiske forsvar, og der er sådan en eskalering, så man kan sige narcissistiske forsvar kan vi alle sammen ryge i, og vi vil alle sammen ryge i dem til tider. Et narcissistisk forsvar er, når du bliver så trigget, at du er meget opsat på at gøre den andens virkelighed forkert. Det vil sige sådan Du forstår mig ikke. Altså det du siger nu og der. Der var en nemlig en der skrev til mig Jeg skal lige lukke vedkommende ind. Godt, så er det altså slut med det. Så det vil sige, når du går i fodret en rage på en anden, så siger Når du bliver barnlig, når du bliver umoden, og når du projicerer og projicerer, vil jeg sige, at du giver et andet menneske ansvaret for dine følelsesmæssige stemninger.

  Mette Miriam Sloth: Det kan selvfølgelig godt være, at den anden har været grænseoverskridende, hvor du markerer en grænse, men det er faktisk mere. Det kan også godt være, at den anden bare pointerer noget i din adfærd, som du burde tage ansvar for, som trigger noget i dig, som gør ondt, og som du ikke har lyst til at tage ansvar for. Og så siger du det er din skyld, at jeg har det sådan her. Du siger til mig, at jeg sagde et eller andet, gjorde et eller andet eller. Eller at mit barn, Du ved, at jeg har håndteret mit barn på en måde, så han eller hun ikke lige nu ikke vil mig, eller hvad det nu kan være. Så måske ikke faktisk. Det er faktisk en fin observation modparten kommer med. Den føles bare ubærlig i systemet, og det gør så at den bliver tolket til du gør det for at gøre mig ondt. Og så er det, at den ligesom bliver smidt over på den anden side. Det er faktisk hoved hovedtemaet i et narcissistisk forsvar. Det vil sige, at forskellen på at være forskel på om du er i et narcissistisk forsvar en gang i mellem, hvor vi kommer og det gør vi allesammen. Altså det er egentlig er en del af det at være følelsesmæssig umoden.

  Mette Miriam Sloth: Det er, at noget gør ondt, og så brækker vi det op. Det gør børn hele tiden. Børn er nødt til at gøre det. Det vil sige, hver gang de har nogle følelser, ikke kan håndtere, så kaster de det op på os. Det er de nødt til for på en måde rejse. Vi voksne skulle gerne være kommet dertil, at vi kunne holde noget mere følelsesmæssig spænding. Men når vi bliver rigtig trigget, så kommer vi til at gøre den anden forkert for at have såret vores følelsesliv. Så det er meget menneskeligt at gøre det. Forskellen på, om du gør det en gang imellem og er fanget i et narcissistisk forsvar lige der versus at du hele tiden er så identificeret med et narcissistisk forsvar, at du bliver det, vi kalder narcissist. Der er en lang skalering, og det er også derfor jeg har fået utroligt mange kommentarer omkring mange af de opslag jeg har sagt. Hvor var Gud? Det der kommer jeg også til at gøre i nogle af de beskrivelser jeg har givet af hvordan man får givet skylden på den anden, og man kommer til at manipulere, eller at man kommer til at gøre den andens virkelighedsforståelse forkert. Og der er mange af de ting, som man godt kan genkende i sig selv. Det er også derfor, at der ikke er noget i den narcissistiske adfærd, som ikke vi ikke alle sammen på en eller anden måde har tilgængeligt i os.

  Mette Miriam Sloth: Men det er bare ikke det samme som at du er det, vi kalder narcissist. Så man kan sige det er en skalering grad fordi det der sker, Lad os sige du er et ganske almindeligt menneske, som vi alle sammen er, og du lige pludselig oplever en situation, hvor du bliver enormt presset. Du bliver virkelig trigget. Det er noget der gør pisse ondt og du lash out. Du har bare sådan lidt. Du negligere den andens opfattelse situation. Det er kun din der gælder og du gør et du ved du, du du. Du udviser kulde eller vrede eller aggression overfor personen, fordi du har ligesom gjort det her ved mig, og så går du derfra i vrede, og så går der lidt tid, og så er du sådan lidt fuck okay, nu er du igen player. Du gentænker situationen. Der er sådan lidt okay, der var jeg. Den var måske ikke helt fin i kanten, og jeg kan godt se du sagde det jo egentlig, at det var jo ikke sådan som jeg tolkede det. Det var ikke det du sagde du ved. Så begynder man sådan, og man får det lidt dårligt med sig selv. Man begynder sådan Fuck, det var ikke, Det var ikke. Det var ikke fedt. Det var ikke. Jeg har ikke lyst til at den brudte forbindelse mellem os. Den er der. For det første er der noget, der gør ondt over, at forbindelsen bliver brudt. Der er også.

  Mette Miriam Sloth: Det er også ubehageligt. Har der været en heftig konflikt? Det er faktisk ikke særlig rart i systemet. Men det, der også sker, når du ikke er narcissist eller ikke er fanget i narcissistisk forsvar, det er at sige forsvaret har sluppet. Så du er kommet tilbage op til havoverfladen og begynder at have en selvrefleksion over situationen, og du begynder at tænke over, hvad var min egen andel? Du begynder helt naturligt at tænke over Kunne jeg, ville have håndteret situationen på den samme måde? Eller er der noget, jeg faktisk gerne vil gå tilbage og sige undskyld for og sige Fuck, jeg overreagerede. Det ramte mig. Det gjorde simpelthen så ondt på mig, at jeg kom til at opføre mig som et lille barn. Og det er fandme ked af. Kan du tilgive mig? Så det er der forskellen ligger, Så vi kan alle sammen havne der, og det er også derfor, I kan genkende mange af de situationer, jeg har skrevet om i mine opslag. Fordi når vi er presset, kan vi havne der. Vi havner alle sammen nogle gange i meget følelsesmæssig umodenhed, fordi noget gør så ondt, at det er ubærligt, at vi kommer til at slå fra os. Det er ekstremt menneskeligt. Det er der bare forskellen på. Hvis du hele tiden er fanget i narcissistiske forsvar på den måde på den måde at at man at man egentlig nærmer sig det, som vi ville kalde en narcissist. Man kan sige forskellen på at være fanget en gang imellem og så faktisk at være narcissist.

  Mette Miriam Sloth: Det er der, hvor der er så dyb identificering med de narcissistiske forsvar, at de hele tiden kører. Det vil sige, at personen som er meget fanget i narcissistiske forsvar og eller er det vi kalder narcissist, vil ikke have selvrefleksion. Det vil sige, personen vil ikke komme tilbage og sige oprigtigt undskyld. Personen kan nok godt komme tilbage og give en våbenhvile undskyldning og med det blev også lige sure på hende. Der vil komme lidt havrefras lidt, så der er lidt en forskel her i forhold til om en person kommer tilbage oprigtigt og tager ansvar for egen adfærd, eller om personen kommer tilbage og siger noget, som vi gerne vil høre, men uden at tage ansvar. Så når du. Hvis du er i en relation med en som er narcissist, så vil du observere at personen kan godt. Efter et brag af en konflikt komme tilbage og prøve på at efterligne undskyldningen seancen. Altså sådan noget der godt kan minde om, at der er noget selvindsigt og der er noget ansvarstagen. Ansvarstagende, men det letter dit system. Nej, det var dejligt og pudsigt, så mødte vi lige hinanden igen. Men det du så. Det der kommer til at forvirre dig enormt meget, hvis det er en narcissist du er i relation med. Det er at dagen efter, to dage efter, så sker det igen. Det er som om, at den der situation genspejler sig igen. At personen lige pludselig bliver enormt vred over et eller andet.

  Mette Miriam Sloth: Eller giver dig skyld for noget, som forvirrer dig. Lige pludselig eksploderer. Eller over småting, som du ikke havde regnet med. Hvor du kan se Hov, det kan godt være, det er en anden ting, du lige nu eksploderer over, men mønstret er det samme. Det er stadigvæk et eller andet, som du mener jeg gør forkert eller et eller andet som du mener nogen gør forkert eller et eller andet. Den frustration, den underliggende aggression, som kommer meget hurtigt op til overfladen og som så bliver kastet mod dig. Og når du prøver på at pinpointe hov, det her er jo faktisk det samme, som der skete to for to dage siden, hvor du sagde, at det ville du kigge på. Det er du ked af. Du gør præcis det samme. Så vil personen begynde at bortforklare og sige nej, det var overhovedet ikke det. Altså lave gaslighting. Gaslighting er en stor del af de narcissistiske forsvar. Gaslighting er, hvor personen vil sige Nej, det har jeg aldrig sagt. Og du har misforstået det. Det var slet ikke sådan det var. Du ved. Så. Ja. Og så sige hvordan? Med tavshed. Og ja. Det kan også godt. Og hvis der er. Det kan også godt være tavshed. Ingen undskyldning. Og man kan sige, det er næsten værre, hvis der kommer sådan en rage, og så er der bare ingenting. Så er det bare en flad løgn. Så. Så et karakteristisk træk i det narcissistiske forsvar, hvor der heller ikke er nogen form for ansvarstagen.

  Mette Miriam Sloth: Det er også den der med, at man bare bliver lagt lidt på is. Det vil sige, at der er et brag af en konflikt. Personen går. Tavshed. Silent silent treatment. Og så lige pludselig, så er personen bare sådan. Nu er nu alt godt igen. Vi må ikke snakke om det, og det er jo glemt, og det betyder ikke noget. Du ved at negligere, at det har haft en impact, negligerer, at det har været ubehageligt at negligere. Og det nærmeste hvis du så kommer til en, der har lavet silent treatment og så lige pludselig kommer tilbage og all cherry cherry igen, og du siger hov, det var faktisk meget ubehageligt for mig. Det der med at du sådan går i tavshed, og det er utroligt ubehageligt for mit system. Jeg gerne ha at vi skal snakke om det her, så vil personen begynde at køre på dig. Er du også sensitiv og du kan ikke forstå. Og det var jo ikke noget. Som igen er faktisk gaslighting. Så det du vil lægge mærke til med en person som er narcissist eller som er enormt identificeret med de her forsvar. Du vil se, at der er et mønster og mønsteret gentager sig igen og igen, og det kan godt tage lang tid. Det kan godt tage noget tid i en relation at spotte det her. Det kan nogle gange. Det er ikke alle, der har fanget narcissistisk forsvar, som er klassisk grandios, som er sådan lidt.

  Mette Miriam Sloth: Jeg siger ikke Trump er narcissist, Jeg siger bare lidt Trump adfærd. Han har da i hvert fald nogle gange, hvor han kommer frem og sådan noget. Jeg er den bedste af hele verden, og du er et røvhul. Altså den der med at alt er godt. Jeg er totalt fantastisk og har hele tiden er kritisk over for andre, eksploderer hurtigt, opfører sig meget barnligt. Det er sådan klassisk narcissist adfærd, men det er bestemt ikke altid det det er. Fordi du kan også godt møde nogle, der er fanget i narcissistiske forsvar, som synes at være både enormt karismatiske, men også meget empatiske. De kan virke enormt givende og hjælpsomme, men ser som om der ligger noget som noget underliggende mærkeligt aggression eller noget mærkeligt, at verden er imod mig. Jeg har altid trukket det korte strå, og det er som om der er en konstant kritik af andre. At de altid er altid efter mig. Og hvis jeg bare havde fået, Hvis jeg bare havde havde fået lidt flere chancer i livet. Prøv at se ham derovre. Hold kæft han har det nemt. Så der kan være en en persona, der bliver vist til verden, som er utrolig inspirerende. Så en narcissist eller et menneske, der fanget i meget narcissistiske forsvar, kan godt have en meget persona, der synes at være enormt likeable. Altså som man synes er enormt dejlig umiddelbart at være sammen med. Men når du er sammen med personen i længere tid, er det som om din krop begynder at reagere.

  Mette Miriam Sloth: Der er noget, der er off her og der, hvor det begynder at blive lidt farligt. Og man skal sige det med et menneske, der har de her narcissistiske træk, det er, at noget af det er så subtilt, Så de kan på subtile måder komme til at gøre dig utroligt forkert på utroligt mange måder, som du nærmest ikke registrerer, fordi du kan tænke, om han har bare en dårlig dag, eller om hun. Hun er da vist lidt stresset for tiden, og så går jeg lidt uden om det, og jeg kan godt lige hjælpe hende. Og der kan komme sådan mange subtile subtile kritik ind, fordi nogle gange er det direkte og sådan. Hvor de virkelig kører på dig. Men andre gange er det sådan meget subtilt. Nå, men du er jo også. Du er også bare et menneske, som du er. Du er bare ikke så givende. Eller er du bare sådan et menneske, der er på sådan en måde, hvor man sådan. Hvis man går ned og mærker kroppen, så kan man faktisk mærke, at det er ubehageligt. Men når man prøver på at sige fra, når man prøver på at markere en grænse baseret på sin kropslige respons, så bliver du forvirret, og du bliver kørt rundt i manegen med, at når du er du hysterisk, og du overfortolker. Det var ikke det. Det var ikke det jeg sagde.

  Mette Miriam Sloth: Hold nu op. Og sådan. Så er det mønsteret. Det er mønster, der bygger sig noget op, som bliver ubehageligt. Enten full blown range konflikt, men også mange åbne grupperinger, hvor det bare er sådan lidt nej hov, hvorfor sagde du det eller sådan du? Det bryder jeg mig ikke om. Eller der er et eller andet imellem os, der er underligt. Og når man så pinpointer det, så går de over i skyld. Altså det er sådan enten at det er din skyld, jeg blev så rasende, eller det er din skyld at du er over sensitiv. Altså du misforstår mig, du misforstår det jeg siger. Det var overhovedet ikke det jeg mente som decideret gaslighting og så. Og så kører det på den måde. Så det er noget med, at den der er fanget i forsvar, er nødt til at prøve på at få lagt sit følelser ned til personen. Har ikke selv lært at håndtere sin følelsesmæssige regulering, så det vil sige de kommer til at bruge dig som en blood back. Og det her, det er ikke bevidst. Hvis det er bevidst manipulation, så er vi mere ovre i psykopati. Altså en anden gren af dyssocial personlighedsforstyrrelse, hvor narcissisten Det er lidt mere et grænseland, der er det grand. Jeg lider også det her, men kan ikke selv, kan ikke kan. Kan ikke selv se, at personen bruger dig til at regulere sine følelser. Så det vil sige, at narcissisten er faktisk fanget i nogle meget barnlige umodenhed adfærdsformer, hvor han eller hun kommer til at bruge dig sådan at det altid er din skyld.

  Mette Miriam Sloth: Det er altid din. Hvis personen har stærke følelser, så er det din skyld, og det er dig, der skal tage dig af dem. Så du skal hele tiden tage skylden på dig. Eller også skal du tage på dig, at du er hysterisk, eller at du er for meget. Eller du har misforstået, så der kommer, at der kommer en. Der kommer en konflikt af et eller andet eller. Nu skal vi sidde og snakke om det her, eller hvordan det nu udspiller sig i lige præcis det menneske med de narcissistiske træk. I hvert fald en situation, som er ubehagelig. Og det der så sker, når det så bliver ubehageligt her, så vil der komme, at du begynder at konfrontere. Du begynder at sætte grænser for det. Du begynder. Det er ofte her. Så vil der komme en gaslighting. Det vil sige, at du forstår det ikke. Og det var ikke det, der blev ment, og du har misforstået det. Og der kom en negligering. Det er det samme. En person, der havner i narcissistisk rage. Det er, når de ikke kan holde den mere. Når man begynder at se deres mønster. Virkelig at sætte en grænse i forhold til det, du virkelig kaster lys på. Mønsteret står fast. Så får du fuld on range. Det er helt klassisk ved et menneske, der er fanget i narcissistiske forsvar. Hvis du pinpointer Hov.

  Mette Miriam Sloth: Det du gør lige nu. Det du giver mig ansvaret dit følelsesliv for. Get about it. Det stopper lige her. Så er der Unleashed. Og det er fordi de kan ikke håndtere det. De kan virkelig ikke håndtere det her i forhold til, at der ikke er nogen, der regulerer deres følelser for dem. Og de har ikke bevidsthed på det. Så det vil sige det hele eksploderer i deres indre. Så det der ligger i et menneske, som er meget fanget i narcissistiske forsvar, det er den underliggende aggression. Fordi den her følelsesmæssige ophobning. De kan ikke håndtere differentieringen i deres eget følelsesliv. Så der ligger hele tiden et behov for at brække de her følelser op på en eller anden. Og andre voksne mennesker vil jo ikke bare sådan gladeligt tage imod alt muligt crap. Så selvfølgelig kommer der en masse ballade. Så man kan sige, at nogle narcissister nyder magtkampene, men det står vi lidt mere ovre i psykopati også, vil jeg sige. Det er også derfor, det er utroligt træls at havne i statsamtet med et menneske, der nyder kampe, fordi de bliver ved fra kamp. Så det har ikke noget med børnene at gøre. Narcissisten vil mere være. Der er ikke nødvendigvis så meget nydelse i kampen. De synes faktisk heller ikke, det er særlig rart. Men de er afhængige af, at man kan sige, at kampen gør, at de kan mærke noget og det, der faktisk er det mest skræmmende for narcissisten, det er.

  Mette Miriam Sloth: Det er fordi de kan. Ikke fordi de ikke er i forbindelse med deres egen essens, som du vil. Eller med deres egen kerne. Fordi vi har jo ikke en fastlåst kerne i personligheden, men de kan ikke rigtig. De er ikke i kontakt med det. Det er som om der er en hinde, som blokerer dem for at have adgang til dem selv. Det vil sige det de mærker, når de kommer i kontakt med sig selv, er tomhed. En ekstrem tomhed, som tit bliver fortolket deres system som en dyb, dyb angst for ensomhed, som de heller ikke kan håndtere, og derfor bliver alt det her kastet over på dig. Så det vil sige, det der med, at det vil sige det gør hurtigt, at der ikke særlig. Du bliver trigget utroligt nemt. Så er der nogle temaer, de godt kan sidde og snakke om og være enormt reflekterende omkring. Men så er det typisk fordi det er et tema, der ikke trigger dem. Hvis det er et tema, der trigger dem, så går de fra 0 til 100 på ingen tid. Så det er også en måde at spotte på, fordi vi har alle sammen ting, der kan triggers. Det er meget menneskeligt. Men forskellen på om man bliver trigget, og man siger fuck, det gjorde ondt. Jeg er nødt til at gå ind og kigge på det her. Hvorfor er det det her trigger så meget? Jeg må søge terapi. Jeg må tale med mine venner. Jeg må prøve at være Mette.

  Mette Miriam Sloth: Jeg må lave åndedrætsøvelser, Jeg må meditere, jeg må gå ned og arbejde jungiansk eller hvad? Der er mange tilgange til at forsøge at arbejde med det. Når man kan mærke, når du siger sådan der. Det trigger mig ad helvede til, eller jeg har svært ved at få børn, og jeg kan se andre kvinder, der er gravide. Jeg er fucking hate dem. Det må jeg arbejde med. Der er rigtig mange ting, der kan triggers, men forskellen på om vi bliver trigget, og om vi arbejder på det, det er det springende punkt i forhold til, om du er fanget i et narcissistisk forsvar, der kan sætte sig som narcissisme, eller om du bare lige der momentant bliver overvældet, og du så aktivt går ind og tager ansvar og bringer bevidsthed på det, siger til at arbejde med det her. Jeg kan godt se, at jeg bliver ulidelig at være sammen med, når jeg havner der. Bliver ulidelig at være sammen med i mine relationer, og jeg kommer til at skubbe folk fra mig. Ergo vil jeg gerne arbejde med det. Så i de mennesker, hvor hos, hos, hos, hos os, som ikke er så fanget af narcissistiske forsvar, der er vi opmærksom på, hvordan vores adfærd. Vi har en gryende opmærksom på, hvordan vores adfærd påvirker vores relationer negativt. Vi har et ønske om at tage ansvar, og så er der nogle gange, at vi har stået i noget, som Gud så kigge tilbage på.

  Mette Miriam Sloth: Nogle af mine forhold, kan der godt se. Jamen, der var jeg da ikke sød. Og jeg kan da godt se, at jo yngre jeg var, jo mere kan jeg se, at der var jeg sgu ikke særlig moden, og der havde jeg ikke lært det der. Nu har jeg heller ikke lært det der, jeg heller ikke lært det der. Men det vil sige, det er en modenhed rejse, man tager på sig. Når hvis man er decideret narcissist, er der ingen modning. Der er ingen selvrefleksion, Der er ingen ansvarstagen. Der kan være noget snak. Det kan være meget forførende. For man kan også være for meget. Det kan være enormt. Det er enormt forvirrende at være sammen med et menneske, der snakker om at tage ansvar. Så du kan også sagtens finde narcissister i hele selvudviklings industrien. Og du kan også finde narcissisme, psykologer og sådan noget. De er alle steder. Så du kan godt finde nogen, der sagtens kan snakke om at tage ansvar, men som i praksis ikke gør det. Og det er der, hvor du kan se mønsteret. Det er sådan du snakker om at tage ansvar. Men nu, nu rejser du igen. Nu giver du igen majs skylden. Nu kan du igen ikke holde din kritik inde. Du er nødt til at kaste det over på mig. Og når jeg påpeger mønsteret, flipper du skråt eller giver mig silent treatment. Fordi det der selve mønsteret. Må for Guds skyld ikke blive belyst.

  Mette Miriam Sloth: Fordi det er mønsteret narcissisten ikke er villig til at kigge på det mønster. Narcissisten ikke tør se i øjnene. Fordi det gør ondt. Det er ondt af helvede til. Det går ad helvede til. At få øje på, hvor vi gør ondt, andre ondt. Det gør ondt ad helvede til at få øje på steder, hvor vi er umodne, og vi har fucked, fordi der er en del af os, der er en umoden del af os, der har sådan lidt. Jeg gider ikke at dele med det. Kan I andre ikke tage af det? Jeg vil ikke have med det at gøre. Du ved, og det er også det, børn gør. Det er bare. Det er din skyld, at jeg er min mad og kold eller hvad fanden ved jeg. Sådan er det. Det er noget, vi skal, så vidt som man kan sige. Nogle psykologer har sagt, at visse stadier i barndommen er lig med narcissistiske perioder. Det er jeg ikke enig i. Jeg ser mere at det her med at blive følelsesmæssigt modne, så det er bare følelsesmæssig umodenhed er en naturlig del af det at være et barn. Det er meningen, at de skal være følelsesmæssigt umodne, for de har ikke lært det endnu, men den følelsesmæssige umodenhed. Hvis den stagnerer og bliver Arrested Development, så kan den altså sætte sig som de her narcissistiske forsvar i en voksen krop. Og der kan de altså gøre utrolig meget skade. Fordi et barn, der får et raserianfald, kan ikke.

  Mette Miriam Sloth: Jo, jeg kan smadre nogle møbler, men dybest set ikke gøre så meget skade. Men har du en voksen, der er fanget i de her barnlige umodenhed forsvar, som simpelthen ikke er blevet udviklet? Men har et intellekt og kan tage dig af i statsamtet, og du kan sagsøge og kan gøre alt muligt. Så bliver det. Så bliver det. Så har du det i en voksen krop. Det bliver altså lidt risky business. Så man kan sige. Hvordan opstår de her forsvar? Og der er flere ting i det. Der er flere brikker i puslespillet. Der er både, hvor man kan sige, at narcissisme er tillært. Det er adfærdsformer, der er tillært. Ergo kan man jo sige, i teorien burde det også kunne aflæres igen. Så det er en tillært måde at gå til livet på. Så hvis der er øget risiko, hvis du vokser op i en familie, hvor en forælder faktisk. Hvis begge forældre har meget stærke narcissistiske træk, så øges risikoen for, at du selv får det tillært. Men det betyder ikke, at du bliver narcissist, hvis din mor og far er det eller har været det. Hvis de stadig lever det. Så firkantet kan man ikke sige. Man kan sige, der er en øget risiko for det. Men det er ikke. Men du kan også sagtens have ikke narcissistiske forældre og udvikle narcissisme. Så man kan sige der er også noget i en kultur. Vi har en kultur, hvor vi desværre kommer til at forherlige på nogle måder.

  Mette Miriam Sloth: Narcissistisk adfærd synes du skal være top of the game, og du ved. Så der har også været der har været. Vi har også haft en historie, hvor vi ikke har fokus på følelsesmæssig regulering, altså det der med følelsesmæssig forløsning. Det har været meget. Altså det er relativt nyt, at det der med, at det ikke er længere tabubelagt at gå til en psykolog og arbejde med sit følelsesliv. Tidligere var det bare et no go. Det blev bare komprimeret. Det var bare sådan lidt følelser. Just swallow, it show it. Og du ved. Stoffet down. Altså, så man kan sige der er meget. Der er meget i den måde, vi er gået til børn og opdragelse. Der også er kommet til at cementere de her forsvar. Og det er også, hvis du ligesom vokser op i en familie, hvor du måske ikke får særlig meget. Du får ikke særlig meget smil. Du får ikke særlig meget anerkendelse for den, du er, men får måske kun anerkendelse, når du præsterer. Så så det. Det gør jo ikke noget, at man har stolte forældre, der også er stolte, når man præsterer. Men hvis det er det eneste tidspunkt, du får anerkendelse, og det er jo det, narcissistiske forældre kan komme til. De kan komme til det, de tit kan gøre over for børn. Det er, at det er sådan noget med, at børn er en forlængelse af dem selv, fordi de ikke rigtig er følelsesmæssigt modne. Så ser de børn som en forlængelse af sig selv, som ligesom skal er til for dem på en meget mærkelig måde.

  Mette Miriam Sloth: Så det vil sige, så skal de i hvert fald makke ret. Og det er igen det der med at gå ind og korrigere deres virkelighedsopfattelse. Så det, der kan blive bøvlet for narcissistiske forældre, det kan være, det kan være nemmere for dem, jo yngre barnet er, fordi der giver barnet nemt sin ubetingede kærlighed. Når barnet begynder at få mere sin egen forståelse af sig selv og sin egen vilje og begynder at sætte sig selv fri, kan der komme utroligt mange konflikter med et menneske med en forælder, der er fanget i narcissistiske forsvar, fordi forældrene ikke kan kontrollere. Der er ekstremt kontrolbehov i et menneske, der er fanget i narcissistiske forsvar, fordi det her menneske skal for Guds skyld ikke mærke den her tomhed og eksistentiel tomhed, der er indeni. Og for at undgå den, så er vedkommende nødt til at kontrollere og kan ikke mærke de her følelser, fordi det er det, personen har lært. Jeg kan faktisk kun holde ud og være i de her følelser, hvis du tager ansvar. For hvis jeg har nogen, du ved, jeg kan kaste dem op på, eller du ved, der kan lytte til mig og give mig empati. Det kan tage forskellige former. Du ved. Man kan også gå i sådan en. Åh, nu har jeg igen været den værste far eller mor i verden. Jeg hænger mig selv, og så er der en, der sidder.

  Mette Miriam Sloth: Nej, du er da helt vidunderlig. Du er da helt fantastisk, Og vi kan jo alle sammen være nede i et hul og derfor viste empati for så at komme op igen. Men det er noget andet. Narcissisten vil havne, der igen, er ligesom en plade, der er gået i stykker. Så det vil sige, det er mønster. Det vil sige sådan endte der for foden. Rage. Som ikke og ikke tager sig af det på den anden side og bare siger Nå, det var da bare arh, det var sgu da. Det var jo ikke noget jeg råbte bare. Det var bare lige lidt sur og sådan. Og den der der bare er blevet udsat for rase og pludselig får slået tilbage og er bare sådan lidt. Ej, jeg synes. Jeg synes det var noget. Jeg synes måske ikke, det var så rart at sådan noget. Du er alt for sensitiv, og personen kan også vitterligt godt have glemt det. Altså den person der går i full on range, når man så prøver at tale med vedkommende om det bagefter kan have glemt det. De kan både gaslighting dig såvel som at de oprigtigt kan synes det er nærmest som om der går en skygge ind over dem. Det er som om. Derfor kan man også lidt. Too faced, at det nærmest er sådan. Det kan godt være lidt en Mester Jakel mester hide at det nærmest som om de skifter personlighed og det her mørke overtager dem altså.

  Mette Miriam Sloth: Og hvor de bagefter vitterlig ikke har har hukommelse på noget af det og gaslighting for at prøve på ikke at huske det. Men noget kan også godt være, at de ikke kan huske, at de har sagt de der grimme ting. Altså det er nærmest som om deres hjerne har slået klik, og det bare er væltet ud af munden på dem, som det også kan gøre på børn. Du ved børn også i 3 4 års alderen kan også sige alt muligt grimt som som de ikke nødvendigvis kan huske bagefter de ikke tillægger så meget betydning. Så det er lidt det, det er et bøvlet sted, fordi den er svær at lande bagefter, for du kan ikke snakke med dem bagefter. De vil ikke snakke om det, og hvis de snakker med dig om det, så er det for at gøre dig forkert, at du overfortolker, og du har misforstået eller også noget med at du ikke. Du er ikke varm og åben og givende. Du er kold. Nu sidder jeg her og har det helt forfærdeligt, og så siger du bare, at jeg skal til at lette røven og tage ansvar for mit liv. Så det er en skylds pålægning der er en decideret skylds pålægning i det hele tiden. Jeg kan se at der kommer nogle spørgsmål der inde og det er skønt. Jeg vil bare lige at åbne op for spørgsmålene her. Bare se at I ikke sidder og venter på at jeg besvare dem, for jeg tager lige den sidste halve time, så dem der er besvaret inden i skal nok gå tilbage og få besvaret, når jeg åbner op for spørgsmålene.

  Mette Miriam Sloth: Det er halv tolv. Så det man kan sige, det er også, at der er også en del i narcissisten, som kan være den her. Og det er faktisk det samme. Der er ikke så meget race, det er mere sådan en, som jeg har også. Jeg har også været en forfærdelig forældre for dig. Det er også lukket nu. Jeg håber, du kan tilgive mig. Jeg håber, du kan tilgive. Jeg kunne ikke gøre andet. Og det er det der med. Igen handler det om, at man beder sit barn om, at man hele tiden skal tage ansvar for forældrenes følelser. Så det vil sige, at der ikke engang er plads til, at du kan være vred. Hvis du synes, din forælder har overtrådt dine grænse, Kan du ikke være vred. Kan du ikke se, hvad det gør ved mig, når du bliver så vred på mig? Kan du ikke se, hvad det gør ved mig, hvis de kollapser, så du kan se narcissister befinder sig, eller dem, der er meget fanget i narcissistiske forsvar. De er lidt ude yderst på hylderne. Enten er der sådan en rage, som bare er sådan. Det var jo ingenting bagefter, og bagefter har de reguleret. De er kommet af med det, bare de har det bedre. De har det faktisk meget bedre på den anden side.

  Mette Miriam Sloth: Men de tager ikke noget ansvar for det. De tager ikke nogen ansvar for, at de lige har råbt og skreget og gjorde alt muligt modbydeligt ved dig. Så er du bare. Så er du bare sådan sensitiv. Eller også så kan de kollapse. Altså man kan sige og tit. Nogle gange kan du blive trukket ind i sådan et forhold, fordi du ser det form for kollaps som en sårbarhed. Du ønsker at beskytte eller værne om. Så det er ikke sjældent, at når jeg taler med nogen, der er på vej ud af narcissistisk forhold, at de taler om den første periode som værende. Jamen, jeg følte, at jeg skulle beskytte ham, eller jeg havde en beskyttertrang overfor hende. Eller jeg følte, at jeg skulle tage mig af ham eller tage mig af hende. Så vi er mere ovre det, der hedder corporate narcissisme, som er sådan, at der er en den sårbarhed, man fortolker som noget fint. Jeg vil gerne hjælpe dig med at stå her, til du selv finder fodfæste. Det er faktisk en ekstrem ekstrem eksistentiel skrøbelighed. Og det du finder ud af, hvis du har været i et forhold med sådan en i mange år, det er, at du bliver ved med at give og give og give og prøve at hjælpe og hjælpe og hjælpe og hjælpe. Og personen bliver mere og mere skrøbelig, så det batter ikke noget. Der er ingen ansvar for det.

  Mette Miriam Sloth: Der er ikke et ønske om ansvarstagen. Der ligger et meget infantilt drift imod at blive taget sig af. Så man kan sige, hvor den grandios narcissist har brug for at bruge dig som et instrument til at vise frem eller rage på eller sådan en titel. Men altså, jeg er berettiget. Jeg er berettiget til, at du giver mig din opmærksomhed. Jeg er berettiget til, at du bare tager imod mit lort. Jeg er berettiget. Jeg er enormt. Der er en ekstrem følelse af berettiget hed, og når den er ude i den, i den anden den mere skrøbelige del af narcissistisk spektrum. Så handler det faktisk mere om, at jeg er berettiget til at du tager dig af mig. Så det er faktisk tit. Og det kan godt. Det kan helt sikkert. Og det kan helt sikkert opstå, hvis man er blevet opvokset i en meget dysfunktionel familie, hvor der aldrig rigtig er en forælder, der har taget sig af en. Som måske selv har haft narcissistiske eller psykopatiske træk og dermed faktisk altid har pacet dig frem eller givet dig skyld og kun givet dig kærlighed for små udpluk af den du er. Og det kan så sætte sig sådan. Det vil sige det dybe behov for at blive set og blive mødt og blive taget sig af. Er blevet arrested. Det er simpelthen blevet punkteret, og de er blevet begravet. Og så ligger det som sådan en uerkendt længsel. Og det betyder, at der er en race af aggression, når man så møder en partner.

  Mette Miriam Sloth: Så det er faktisk den den kæmpe race, der var imod mor og far, der ikke tog sig af mig, bliver projiceret. Der bliver simpelthen kastet over på partneren. Så der ligger hele tiden en underliggende underlægningsmusik af. Du skal fucking tage dig af mig Dig, som personen ikke selv er bevidst om. Og når du får øje på det, så løber det mig koldt ned ad ryggen. Det er bare sådan Gud, jeg er en 50 årig mand, som har et eller andet, du ved. Infantile krav. Ubevidste krav om at jeg skal tage mig af ham. Som når jeg lyser på det og siger til ham Hov, hov hov. Du er en voksen mand eller en voksen kvinde. Det går ikke det der. Så kommer der en race. Det er som om de de kan ikke se det. Det siger jo nærmere, du går på mønsteret, når du først får øje på mønsteret, og du begynder at pinpointe det sådan. Hov hov hov, du får nu lige øje på det her. Uh, hvis du er sammen med en, der er narcissist, så er det det springende punkt. Så det her. Hvis du er sammen med en, der har narcissistiske forsvar, som du også selv kan have, så er det den der med. Så kan der godt komme full on race. Av, det gør pisse ondt. Der er alt muligt. Så kan vedkommende godt komme tilbage igen og sige nu kan jeg godt se, at du har ret.

  Mette Miriam Sloth: Jeg kan godt se, at du har fat i noget. Hold kæft hvor gør det ondt. Men jeg kan godt se, at jeg er nødt til at få noget hjælp til at få det her bearbejdet. Og jeg håber, at du vil blive sammen med mig, og jeg gør, hvad jeg vil gøre, hvad fanden jeg kan for at tage ansvar for de her aspekter i mig. Jeg kan godt se, de er ødelæggende. Og jeg er pisse hunderæd. Men det er stadigvæk mit ansvar at tage på mig. Der ser du en, der tager ansvar for den Narcissistisk forsvar. Så der ser du en, der faktisk har det der rigtig empati. Der har genuin selvrefleksion og. Der magter ansvarstagen. Det at magte ansvarstagen handler faktisk om, at den smerten over at vi kommer til at påføre andre vores lort, er større end frygten for at konfrontere det i vores eget mørke, som vi overhovedet ikke har lyst til at stifte bekendtskab med. Smerten over ikke at blive mødt som børn. Smerten over at se, hvordan vi kom til at gøre tidligere partnere ondt, som vi ikke kunne se på det tidspunkt. Smerten over, at noget er givet i arv. Smerten over, at vi først fik øje på Gud. Jeg gør også det her overfor mine børn. Altså den smerte, det gør voldsomt ondt i systemet. Og det er i bund og grund det dem med narcissistiske forsvar og dem der er fanget i narcissisme.

  Mette Miriam Sloth: De har ikke fat i det niveau, når jeg ser det energetisk. Og det fik jeg også beskrevet af en, som så et energetisk. Nærmest som om der er en hinde. Det er der sådan en hinde som, som det vil sige personen lever udenpå den her hinde, hvor evnen til selvrefleksion og autentisk sårbarhed og det er faktisk at have stamina til at kunne stå i så modsatrettede følelser. Fuck fuck, fuck. Jeg har lyst til at gøre dig forkert. Det var fordi mine forældre gjorde mig forkert. Pis! Fuck, det er ikke min egen skyld. Jeg ved ikke, hvad der er forkert, men jeg er nødt til at tage mig af det, fordi mine forældre kommer ikke og redder mig. Det sted, som er et modent sted, det har de ikke fat i. Så de lever hele tiden herude. Det er også derfor den bedste måde at hvis du skal spotte, om et menneske er så fanget i narcissistiske forsvar, at de bliver enormt destruktive at være sammen med. Og måske er det måske faktisk er det, vi kalder narcissisme, fordi de har så identificeret med det, så vil de leve i projicering hele tiden. Så hvis de ikke projicerer på dig, forstået som at du har misforstået mig, og det er din skyld. Jeg har det sådan her og hele tiden, hvis der er en konkret sag, man skal forholde sig til, hvor de har jokket lidt i en eller anden praktisk ting, hvor de har. De har truffet lidt.

  Mette Miriam Sloth: De har jokket i spinaten og ikke levede op til det de havde sagt de ville. Så vil de prøve på at komme udenom dem. Det er fordi du har gjort noget. Det har du også tit gjort. Alt der smager en lille smule af skyld, de kan ikke håndtere mere skyld. Så hver gang det lugter en lille smule af at føle skyld, så vil de gøre, hvad de kan for at skubbe det og skubbe det fra sig. Når du så ser det. Det vil sige, at det er ikke kun dig, de ydre projicerer. Det kan også godt være, at når man kommer hjem, man har været i et eller andet selskab, og så sidder der Jamen så du hende der? Og han er kraftedme også der enormt meget. Der vil være mange kritikpunkter. De vil hele tiden have brug for at små lægge aggression ud mod andre mennesker, og det vil måske undre dig sige okay, du havde virkelig en dårlig dag, og du ville tage mange samtaler med dem omkring det. Måske skulle man ikke være så meget ovre i andre mennesker, og de vil nok sige jamen det har du ret i, og det skal man nok ikke gøre. Egen banehalvdel. Så går der fem minutter, og så gør de det igen. Fuck, han kører irriterende Eller hold kæft, hvor er hun grim, hende der eller et eller andet. Det er som om du ville få, om du ville få øje på, at der er en meget aggression, der kommer ud.

  Mette Miriam Sloth: Det er som om de og de kan ikke lade være. Det er som om de vil. De vil hele tiden finde skyld andre steder. Selv hvis de er rigtig dygtige til at tale, som om de tager ansvar. Som at tale som om, at de forstår det her. Man har begge to en samspiller. Jeg skal også kigge på noget af mit. Så vil du med tiden finde ud af, at det er hult. De kan godt være enormt dygtige til at papegøje sprog og så lade som om de har meget selvindsigt og forståelse. Men du kan godt se, at i forhold til at ændre adfærd sker der undskyld. Så når du får øje på, at du er sammen med en eller har en i din tæt relation. Om det er forældre, søster, bror, partner, hvad det nu kan være, som i bund og grund ikke udvikler sig. Det vil sige, de snakker om at tage ansvar, men de gør det ikke. Det er det springende punkt i forhold til at spotte om hvor identificeret et menneske er med sit forsvar. Hvis et menneske falder i dem en gang imellem og så kommer tilbage og siger Det skete igen Fuck, jeg er nødt til at arbejde, og du kan se, de arbejder. Det kan godt være, at progression er langsomt. Det kan være svært at ændre de her mønstre, fordi de er givet i arv i rigtig mange generationer. Så det er tit et forsvar, der løber af med dig.

  Mette Miriam Sloth: Men kunsten er egentlig, at hvis du kan se, at de faktisk skaber progression. Det er mange, der er fanget i deres sidste forsvar. Det er også det der med, at så shopper de rundt blandt terapeuter. Nå, men jeg må også få kigget på det her. Og det øjeblik de så ikke føler sig set og mødt, at de ikke får lov til bare at sidde og læsse af. At psykologen eller terapeuten går lidt til dem. Så skifter det. Så det er også det, at der er noget vedholdenhed der simpelthen. Har de noget? Har de noget modenhed? Er der et modenhed fundament, der gør, at de faktisk kan tage ansvar? Det jeg tit spørger om, når jeg har nogen, hvor? Det er jo ikke fordi jeg kan begynde at diagnosticere om nogen narcissist. Det er faktisk ikke. Det er faktisk ikke så vigtigt. Det er selve ordet narcissist. Jeg vil faktisk. Jeg vil mere at sige følelsesmæssig umodenhed. Men grunden til at det også kan blive lidt farligt, så kan vi jo tro, at teenagere er narcissister, og det er de ikke. Eller børn er det. Det er de heller ikke. Eller. Eller når du er i starten af tyverne, er det meningen, at der skal være en progression i følelsesmæssig modenhed. Vi er det pattedyr, der er længst om at modnes. Andre dyr har ikke teenageår. Vores hjerne er først ved at være der omkring mellem 20 og 25.

  Mette Miriam Sloth: Det er lang tid. Og selv derefter, når jeg kigger tilbage, hvordan jeg var relationelt i en alder af 25, jeg var helt håbløs. Jeg ser mig nu er 43 og jeg har stadig meget at lære. Du ved, så vi er også bare et menneske. Der er lang tid om at modnes, så det er det, der er det. Det vigtigste jeg at sige. Hvis du skal gå efter en partner eller efter bæredygtige relationer, som ikke bliver destruktive over tid, så er det faktisk er der kun Har mennesket den formåen, har de den formåen til at sige Fuck, det gør ondt. Jeg er nysgerrig på mit eget bidrag til det her. Vi kan alle sammen være forvirret. Vi kan alle være Hvem Hvis skyld er det her? Og hvad fanden er der sket i interaktionen mellem os? Men er der en reel? Jeg er nødt til at tage ansvar, for jeg ønsker ikke at gøre dig ondt, og jeg ønsker at forstå det her. Det er faktisk det springende punkt, for det har narcissisten ikke. De kan snakke om det, men de gør det ikke. Så enten er det, der slet ikke nogen gange nogen, der er fanget i de narcissistiske forsvar, gør det slet ikke. Det er den der med, at der er wraiths. Der er et eller andet, så forlader de. Så går de i surmule og siger ingenting. Så kommer de tilbage, lader som ingenting, og så skal man ikke snakke om det. Der er ikke engang et forsøg på at sige noget.

  Mette Miriam Sloth: Det kunne da godt være, at jeg lige skulle kigge lidt på det. Men ellers så er der den her med, at de har lært et sprog. De har lært girafsprog, og de har lært det terapeutiske sprog og anerkendende sprog og sådan noget. Derfor bliver de næsten mere farlige, ville jeg sige. Fordi så har de faktisk. De har lært at lade som om de har styr på det. Og så er de. Så kan de herfra med det ordforråd og den det intellekt kan de faktisk meget nemt få gjort dig. Utroligt forkert. Og nu er du hysterisk nu. Hvad er det, der foregår i din krop? Nu er der det, der nogle gange sker over for en narcissist. Det er, at du selv taber sutten fuldstændigt, fordi det er så din krop kan mærke, at du bliver hevet rundt i manegen. Og her skal du virkelig have tillid til din krop. Altså, hvis du har en relation, hvor du føler igen og igen, er der fandme et eller andet, der er off. Og du kan ikke pinpointe det. Det er som om du prøver at få fat i det, Så løber det væk mellem hænderne på dig. Men du er hele tiden. Du er ikke. Du kan mærke du har ikke. Du mister lysten til sex. Eller du mister lysten til at være for tæt på person og sådan noget. Og selvfølgelig kan der kan du selv have noget med nogle traumer, der gør det her.

  Mette Miriam Sloth: Og det skal du tage dig af. Men der kan simpelthen også godt være, at din krop fortæller, at der er noget her, der er off. Der er noget, der manipulerer, eller noget, der ikke er autentisk. Der er noget her, der er mærkeligt, og det er det. Det er faktisk det, det gør ved kroppen, når du er i et projektion felt, når du er sammen med et menneske, som hele tiden kommer til at bruge dig til selv at kunne få det bedre. Så det man kan sige i et narcissistisk forhold, det er, at jo mere givende du er, jo mere. Tit og ofte får man det ikke. Det er ikke sjældent, at en narcissist tiltrækker en empat, så du kan føle du giver og du giver, og du giver, og du er meget glad. Jeg må også kigge på min andel. Du ved, nogle af os er lidt for hurtige til hele tiden at tro, at det er vores egen skyld. Og det er jo rigtig fint, for så går vi ind og kigger på og forstår vores mønster. Skidegodt. Men hvis du er sammen med en narcissist, så bliver det virkelig farligt. Så bliver du ekstremt nedbrudt, fordi han eller hun kan altid se, det er din skyld. De kan ikke se deres egen andel, men de kan altid få det vinklet sådan, at det er din skyld. Og hvis de har ordforråd, hvis de har girafsprog, hvis de har, og hvis de har hele det her, så kan de putte det ovenpå deres ubevidste praktiserende felt, og så vil det være nærmest samtlige diskussion du har med samtlige konflikt vil have en snert af, om det er dig der er lidt for meget der er lidt for hys, lidt for skadet.

  Mette Miriam Sloth: Der er noget med dig. Det må du lige gå ud og få fikset. Og hvis du så køber ind i den, og det er derfor det at være sammen med en narcissist bliver sådan lidt den kogte frø analogi, som er sådan lidt der, hvis du putter en frø ned i en gryde vand, og du så tænder for den, så det langsomt koger op. Så hopper den ikke ud. Hvis du putter det ned i kogende vand, så vil den hoppe ud, hvis den ikke dør på stedet. Men hvis den ligger det, bliver varmere og varmere og varmere, og til sidst så kreperer den bare. Og det er fordi den her en subtil virus, den her. De her meget kontinuerlige konstante grænseoverskridelser, som. Nogle gange ville det næsten være bedre bare at få en lussing eller få en på hovedet. Jeg er ikke fortaler for vold overhovedet, men det er meget synligt. Det er enormt synligt, det narcissisten udøver. Meget i meget højere grad. Psykisk vold, som som vedkommende heller ikke er særlig opmærksom på og faktisk ikke er særlig meget klar over, at vedkommende gør. Og det er derfor, det bliver så risky business.

  Mette Miriam Sloth: Så man kan sige jo mere det er forskellen på, at du selv kan havne der, og derfor er det også rigtig godt, at for mange af jer har I været meget opmærksomme på, når jeg har lavet de her opslag. Gud, det kan jeg da også, og jeg kan da også havne der, og jeg kan også havne i de der sårede. Følelser kan også komme, Det kan vi alle sammen allesammen. Så vi har alle sammen adgang til de narcissistiske forsvar i os, fordi det er et biprodukt af den evolution, den evolutions rejse vi er på. At det at få bevidsthed ned i en pattedyrs krop, en abe krop nærmest. Det har været lidt et vildt eksperiment, som også har gjort at det der med at vi har også følelsesmæssig modenhed som art. Vi er stadigvæk en ret ung art, så vi har meget større potentiale for meget større følelsesmæssig modenhed end vi lige nu har opnået. Og på den rejse, så kan man sige, at det narcissistiske forsvar har været uundgåeligt, vil jeg sige. Det der så bare er i det. Når vi så lægger sådan lidt lidt umoden kultur, hvor vi lidt forherliger du ved Wall Street og tjene mange penge, uanset om man fucker med folk og sådan noget. Vi kan godt have lidt en forherligelse af det hurtige og det smarte, det ungdommelige. Vi kan godt ha en forherligelse af dumhed. Altså det er virkelig underligt. Så der er også noget kulturel prægning der.

  Mette Miriam Sloth: Så du kan godt have haft en dejlig tryg tilknytning, men være kommet i en virkelig dårligt miljø og så kom ud, hvor det kan blive ikke cementeret i det, men påvirket. Men selvfølgelig ligger den store del af. Der er der jo også samværet med forældre og opdragelse, så vi ser meget mere personlighedsforstyrrelser, narcissisme, psykopati og sådan noget hos børn og unge, der vokser op, jo mere omsorgssvigtet de har været. Der stiger risikoen gevaldigt, så der er også meget i opdragelsen, vi er nødt til at have fokus på her. Og det handler faktisk om, at vi er sammen med børn. At vi både at vi lærer at elske dem, som de er, og vi lærer at tage vores egne projektioner hjem. Så når hvornår trigger vores børn os? Hvornår kan vi se Gud? Der kan jeg se. Jeg har et ønske om, at du skal være sådan her, og det trigger mig, at du ikke er sådan Okay, det må jeg lige kigge på. Så det er faktisk. Børnene bliver her genspejlet på vores egen umodenhed, som vi kan hente hjem og arbejde med, og det er det bedste forsvar i forhold til at få proppet narcissistiske forskere ind i vores børn. Så på den måde han er, at vores relationer kan altid være et bidrag til vores følelsesmæssige modenhed. Problemet er bare, at hvis du er fanget i narcissistiske forsvar og eller narcissist, så sker der ingen modning. Der er ikke. Der er ikke et ønske om modning.

  Mette Miriam Sloth: Der er ikke et. Og det er ikke bare sådan en. Det er ikke. Det er ikke en strategisk manipulerende. Jeg vil ikke modnes. Jeg vil bare misbruge dig, så vi ikke ender i psykopati. Det er mere end. Det er som om de nærmeste ikke har. De har ikke adgang til at se deres egne mønster. Så de har ikke adgang til at se, hvad det er, de gør. Og der vil jeg faktisk sige, at mange har skrevet det om. Hvad gør man så i forhold til, hvis man kan se, at man er fanget narcissist i forsvar og faktisk gerne vil arbejde med dem? Og når vi kigger på de kliniske studier, er det ekstremt nedslående, fordi det, vi egentlig vil sige, er. Er du narcissist? Har du mange narcissistiske forsvar, og så skal du helt klart gå i terapi. Problemet er bare, at når vi så kigger på, hvad terapi reelt set, rykker ikke særlig meget. Det er mere end det er lidt mere som om, at vi kan se, at det kan gøres i terapi. Det er at det kan lidt flyt ind forstå. Det kan let blive sådan en tillært, og jeg lærte nogle ting, som jeg ikke skal sige, for så bliver du ked af. Jeg kan ikke mærke hvorfor. Så det bliver lidt mere mekanisk. Der kan godt være en lille adfærdsændring, men det er ikke den der store, hvor du har været helt nede, og du er blevet fuldstændig forfærdet over at se, hvad din adfærd har gjort.

  Mette Miriam Sloth: Du har ikke. Du har været ubevidst om en eller anden adfærd i dig selv, og så lige pludselig får du øje på den. Du finder ud af, at Gud har udsat mine børn for det ude fra min partner. For fuck. Det kommer fra min barndom eller. Det ligger dybere tilbage. Den forfærdelse ryster hele dit system, og om du kommer videre derfra. Derfra kan du faktisk slippe adfærdsformer og ændre dem på ret magisk vis. Men du kommer ikke udenom mørket. Du kommer simpelthen ikke udenom at have belyst mørket på en måde, hvor du faktisk nogle gange nærmest føler, at du er ved at gå til grunde over din egen forfærdelse over hvad? Hvad for nogle adfærdsformer, der er menneskeligt muligt? Vi er den. Mørket er ikke nem at danse med. Og der kan man sige, og det er der, vi rammer hyrden i det narcissistiske forsvar, fordi det kræver selvindsigt. Det kræver adgang til sårbarhed, og det kræver faktisk, at du har modet til at kollapse ned i mørket. Man har et ønske om at komme op i lyset igen. For at du kan tage det her hjem og til sidst vil for guds skyld ikke mærke tomheden. De kan ikke. De har ikke det lag. De har ikke den kerne eller den struktur bærende struktur i deres indre. Det føler de i hvert fald ikke, de har. De har den her igen, den her. Hende som de ikke kan komme igennem.

  Mette Miriam Sloth: Så det vil sige, de kan kun. De kan kun skyde udad. Og det er derfor, der ikke sker en modning, og det er derfor, at de her mønstre går igen. Går igen, går igen, går igen, går igen. Og det bliver så ekstremt udmattende for dig. Fordi hvis de ikke kan give dig skyld for et eller andet, kan de bare skyde skylden på en anden ting. Så du vil også se, når du prøver på at have en samtale med en omkring et tema, I skal have løst? Altså det er nærmest umuligt. Det er bare en lille bitte ting som bare sådan. Vi havde jo sagt vi ville gøre det sådan her. Og så lige pludselig så, så starter. Så starter der en eller anden diskussion om det. Og så den der har, de der vil springe temaerne. Hvis nej, du har også gjort. Altså, der var også den her. De begynder at hive gamle ting ind. Som kører dig rundt i manegen. Og det her med at der så, at der kommer. Hov, er der baggrundsstøj? Okay, den får jeg lige lukket ned for det er godt, fordi du siger det. Og man kan sige. Det, der så sker, det er, at de her ting, de gør det forvirrende. For de vil ikke tilbage. Det vil sige, lige så snart du har lidt lys på mønsteret. Lige så snart at du begynder at kaste lys være Hov, hov, hov, der er noget her. Nu nu, nu kører du rundt.

  Mette Miriam Sloth: Vi skal tilbage. Back on track. Den her ting skal vi snakke om. Fordi du har jokket i nælderne. Det er vi nødt til at forholde os til. Du kan ikke holde personen der. De vil simpelthen springe fra punkt. Og hente gammelt dirt ind på dig og prøve på alle mulige måder at få dig til at ligge dig fladt ned og sige så har jeg nok misforstået, så er det nok min skyld. Og det er der når du ser det mønster du kan se. Det genspejler sig igen og igen og igen, så kan du være ret sikker på, at du er sammen med et menneske, der er meget fanget i de her narcissistiske forsvar. Det jeg også plejer, når jeg taler med mennesker, der har det sådan lidt, der kommer. Jeg kan ikke forstå det og prøver de her relationer og det mere. Altså det bliver ved, og de bliver ved med at det roder rundt. Jeg kan ikke forstå vi har så mange konflikter, og det må virkelig trigge hvor meget og jeg prøver at strække mig. Jeg prøver at give mig noget, men der bliver ved med at være alt muligt. Det jeg så tit spørger personen om det er okay. Har du det sådan her med? Hvor mange mennesker i din omgangskreds har du det sådan her med? Altså hvor mange mennesker er du i? Havner du i konflikt med hele tiden, og der er ikke rigtig nogen eller? Eller hvis jeg gør, så får vi det løst.

  Mette Miriam Sloth: Selvfølgelig. Du ved. Og der kan der godt være kurrer på tråden, men i det store hele, så det er faktisk kun den her person. Så kan du være sikker på, at det nok er den person der har et problem og ikke dig. Og det er også den her med, at hvis man så spørger den her person, som du har mange konflikter med, er vedkommende ellers god til det relationelle? Og har han eller hun mange relationer, som er bæredygtige og dybe og tætte og konfliktløsende? Og det er bare? Nej, overhovedet ikke. Der roder. Det roder hele tiden i relationen og derfor. Du skal turde se det. Du skal turde se på, fordi hvis du er sådan en, der naturligt går ind og kigger på din egen andel og er meget givende, så vil personen få gjort det til, at det er dig, der har hele problemet. Hvorimod hvis du kigger på på relationen, på den relation og den person, vil du kunne se, at personen er typisk ikke særlig stærk relationelt. Det kan godt være, at personen er meget god til at møde mennesker til at starte med og kan være meget snakkesalig, meget karismatisk og meget tillidsfuld og synes meget empatisk og alt muligt andet. Men der går ikke ret lang tid før det begynder, og så er der en beef, og så er de irriterende, og så sker der et eller andet, og så er det som om, at der kommer konflikter med den person.

  Mette Miriam Sloth: Der er alle andre relationer, kollegialt venner, udvidet familie og sådan noget. Og du kan endda have det sådan lidt. Du har sådan lidt, at det er lidt hårdt at skulle til sociale events med det her menneske, fordi du føler meget tit, du skal glatte ud og rydde op, og du skal sådan lidt skærme personen lidt, og du skal sådan Åh nej, hvad fanden har du gang i? Og så skal rydde op på den anden side af møder I i andelsforeningen og alt muligt andet, fordi personen får rodet rundt, hvor du går ind og siger. Du skal prøve at dysse ned. Så det betyder også, at hvis du har været i en relation med en, der er sådan, så vil du simpelthen være så træt. Du kan være træt helt ind i knoglerne. Og her vil jeg så sige her er det så det her med Jamen skal man blive, eller skal man gå? Og det er fuldstændig der, man er nødt til at kigge på den enkelte kontekst. Jeg vil sige, hvis du står et sted, hvor du kan mærke, at jeg har ikke lyst til. Jeg har faktisk ikke lyst til at være sammen med det her menneske. Jeg er faktisk kommet dertil, at min krop er fuldstændig lukket ned, og jeg kan bare mærke, at de der den der adfærd ikke. Jeg har ikke lyst. Jeg kan ikke håndtere den. Jeg er bange for vores børn og er bange for, hvordan det skal gå.

  Mette Miriam Sloth: Men jeg så nogle bliver fra børnene. Der vil jeg faktisk sige, den er hård. Men jeg vil faktisk sige, hvis du er der, at du kan se, at du bliver mere og mere miserabel. Du bliver mere og mere nedbrudt. Så for guds skyld komme væk. Og så giv børnene. Når du har dine børn. Give dem mulighed for at opleve dig. Hvor du er dig selv, og hvor du trives. Så de har mulighed for at se. At man kan være på en anden måde. Fordi når du er fedtet ind. Med et menneske, der er i dit narcissistiske forsvar. Så bliver det også forvirrende for dine børn. Og det er selvfølgelig ikke rart. Nogle gange bliver du for børnene. Fordi du gerne vil være buffer. Du har ikke lyst til, at personen skal være alene. Sammen med jeres børn. Men man kan bare sige det. Du bliver. Og det gør også, at du har ikke. Der er ikke plads til, at du kan være der. Narcissisten vil ikke give dig plads til, at du kan være der, fordi der er også hele tiden den der skrøbelige selvværd. Så hvis du lige pludselig har. En stærkere relation til børnene, end han eller hun har. Så bliver det også et problem. Så du vil hele tiden skulle pakke dig væk, pakke dig væk. Og hvis du ikke pakker det væk. Og hvis du kaster lys på mønsteret, så er der konflikter hele tiden.

  Mette Miriam Sloth: Hele tiden. Og den narcissist stopper ikke. Så det vil sige, når hvis de først er kommet ud der, hvor de. Hvor de er ramt på deres mønster, så bliver de ved. De bliver ved. De bliver ved med at snakke. Der skal diskuteres. Igen og igen og igen, indtil du lægger dig fladt ned eller giver op. De fleste har så meget energi på det. De har så meget charge, at de ikke har fået bearbejdet, så de ikke har fået reguleret. Så jeg vil sige hellere smut og så skab dig et liv, hvor du har mulighed for at have dine børn og vise dem det. Livet kan være anderledes, så kom ud af konflikt feltet. Man kan sige, at hvis du vælger at blive. Hvis du vælger at blive. Der kan være forskellige årsager til, du vælger at blive. Og hvis det enten er nødvendigt for en periode, eller du vælger at sige det er det, jeg gør. Jeg vælger at blive med personen, fordi der er forskel på, hvordan du går til en person, der har meget narcissistiske træk versus du er i forhold med dem og bliver, eller du faktisk er tvunget til at være i en relation med dem nogle gange fordi de er børn sammen, men du faktisk er flyttet fordi. Jeg vil som udgangspunkt sige du kan ikke kaste lys på deres mønster. Du kan ikke blive ved med at påpege mønsteret, hvis du bor sammen med dem. Fordi så kommer der for mange konflikter, fordi narcissisten kan ikke håndtere det.

  Mette Miriam Sloth: Kan simpelthen ikke håndtere, at du kaster lys på og og. Derfor vil det blive for hårdt. Og hvis du ligesom har prøvet at kaste lys på, at der ikke sker nogen forbedring. Ikke tage noget ansvar. Du har stået i mange år, og du siger det kommer ikke til at ske. Nogle gange vil du bare vide det. Når jeg spørger mennesker, der står her, hvor det aner man her, at vedkommende er i relation med en, der er fanget i narcissistiske forsvar. Jeg siger sådan. Tror du, personen kommer til at ændre noget? Nej. Det kommer fuldstændig prompte. Så var det sket. Nej. Personen tager ingen ansvar. Det ligger lige for. Det er bare sådan. Hvad med ansvarstagen og reel ansvarstagen? Og virkelig tage ansvar for sin adfærd og korrigere for den, fordi de ikke gør dig fortræd? Det sker ikke. Så du ved, svaret er ikke lige der. Så det vil sige, hvis du er nået til den konklusion. Sammen med et menneske, som har de adfærdsformer. Og det kommer ikke til at ændre sig, så skal du ikke kaste lys på. Du skal heller ikke. Du kan heller ikke dele din sårbarhed. Fordi personen vil komme til at misbruge din sårbarhed og udnytte den i et svagt øjeblik. Ikke fordi personen er ond, men fordi forsvarene gør, at det er det eneste, de har til at ramme dig med. Så når de fanget deres forsvar, så er det kun.

  Mette Miriam Sloth: Enten så kollapser jeg selv, og så vinder jeg. Det er der, de står. Det er en ekstrem dualistisk tilgang, og derfor vil de tage, hvad end de har Arsenal og kaste i hovedet på dig uden at sige undskyld, uden at tage ansvar. På den anden side, så det vil sige, at hvis du vælger at være sammen med en, så kan du faktisk ikke. Du kan ikke rigtig. Du kan ikke dele særlig meget. Du kan typisk heller ikke dele dine succeser, hvis noget går godt, for det kan være, at deres skrøbelige ego ikke kan håndtere. Så du ved, du skal lære gray rock, som er det at glide af. Du skal lære at lade være med at gå ind i noget, som kan trigge dem. Så du vil hele tiden. Der er ting, du skal. Du skal lære at manage dem. Du skal ikke lære dem at håndtere som nogle umodne børn. Og så skal du. Og så skal du finde ud af, hvor meget energi du vil bruge på det. Det vil også sige, hvor bekymret er du for, om personen skal få skabt ballade på en måde, der rammer jeres økonomi? Eller at vedkommende bliver fyret, eller du ved, familien ikke kan holde vedkommende ud, eller hvad det er. Og du er nødt til at finde ud af, hvordan tackler du det her på en måde, sådan at du bruger mindst mulig energi på det? Så du skal virkelig lære at glide af, og så skal du virkelig gerne have nogle fortrolige, som du kan være sammen med, som du kan dele dig selv med, og som og som du kan.

  Mette Miriam Sloth: Hvor du kan være mere dig. Fordi hvis du vælger at blive sammen med en, der er narcissist, så er det meget der meget lidt af dig selv, du kan sætte i spil, fordi det er meget lidt af dig selv, personen kan håndtere, og du kan ikke. Du kan ikke rigtig forvente en dyb samtale. Du kan godt få noget, der minder om en dyb samtale, men personen vil meget hurtigt lede den over på at tale om sig selv med sine egne erfaringer eller sin egen sårethed eller sine egne et eller andet. Så du kan ikke rigtig forvente, at selv når du, når der bliver spurgt ind til dig, fordi det har man ligesom lært, at man skal. Så vil personen lidt sund ud og kan ikke rigtig tage det ind, og det kan trigge alt muligt i dem. Så det. Du skal se det som en ret overfladisk relation, fordi du er sammen med et følelsesmæssigt overfladisk menneske. Fordi personen ikke formår at gå ned i dybderne. Formår ikke at tage ansvar for sit eget mørke og kaste lys på det og stå i den smerte, som det vækker. Så er det altså det. Det ville være igen meget lidt af dig selv, du egentlig kan sætte i spil. Og det kan godt være, at du vælger at blive der og sætte dig ind som buffer.

  Mette Miriam Sloth: Jeg har talt med flere voksne, som er kommet fra konsultation og vej og råd og vejledning og terapi, som er opvokset i en familie, hvor en af forældrene var narcissister, og som kan se, at den anden forælder blev. Det har måske været især hvis det har været. Det har faktisk været lige gyldigt mor og far. Men i nogle situationer, hvis det har været moderen, der har haft meget stærke narcissistiske træk, så er det ikke atypisk. Hvis vi taler om cirka en generation, hvis det er sådan. Hvis jeg arbejder med nogle. De er typisk mellem midt tyverne og op til cirka 50 60 stykker, så hvis de står der og lige selv har fået børn og dermed bearbejdet noget fra deres barndom og skal finde ud af hvor meget skal mit barn egentlig være sammen med sin mormor eller sin far, sin farmor eller sine bedsteforældre, der er fanget i de narcissistiske træk, vil man lægge sig imellem som en buffer, og det jeg kan se, er, at for fædre på den tid den ligger der lidt. Den har ligget der hos mænd, at hvis de var sammen med en kvinde, som havde narcissistiske træk. For cirka en generation siden. Mange af dem valgte at blive, fordi de havde sådan lidt. De var bange for, at de tænkte Det er bedre, at jeg bliver er en buffer, frem for at hvis jeg. Hvis jeg går fra narcissisten, så mister jeg mine børn.

  Mette Miriam Sloth: Jeg vil faktisk sige, at den godt instinkt er rigtigt det sværeste. Og det er også derfor nogen ved. Nogen ved, hvis de er i en relation med en som er meget udtalt, har meget udtalt narcissistiske forsvar. Kan mærke instinktivt, hvis jeg prøver at komme ud af den her relation. Det bliver fucking bøvlet. Det sværeste er altså at gå. Derfor kan det godt være det mest rigtige at gøre at tage den full on. Men det er faktisk svært at adskille sig fra en narcissist, fordi det vækker alt deres forladthed og følelse begynder at presse på den her hinde for at presse igennem, så de får fat i deres tomhedsfølelse. Og det vil de for guds skyld undgå, så det kører jo ret ubevidst for dem. Så det vil sige jo. Når du først hvis du begynder at trække dig og begynder at ville gå, så laver de en love bombing. Det er en ide, og det er også en del af mønsteret. Du ved, der er konflikt. Så er der gaslighting. Du bliver gjort forkert og det er din skyld. Gaslighting og skyld pålæggelse. Og så på den anden side det, der kan minde om en oprigtig undskyldning, som ikke rigtig kommer det mere. Love bombing. Så kan de godt lige være udtalt kærlige og have blomster med hjem eller være du ved at være mere fysiske og du ved at virke meget og købe ting eller virke meget chef eller meget venlige i for en periode og så starter det forfra.

  Mette Miriam Sloth: Så de kommer først til at have brug for at skubbe dig væk og kaste nogle følelser over på dig, som du selvfølgelig ikke har lyst til at tage på dig. Men det er ubehageligt. Og så er der konflikt, og så trækker de dig tæt bagefter for at sikre relationen, og så starter det forfra. Meget, meget klassisk. Og det vil sige, at når du til sidst har fået øje på det og har det der loft, hvor man kan ikke bruge til noget, fordi det bliver hult. Det er det jo ikke. Altså du sviner mig til og gør alle mulige nasty ting ved mig. Og så prøver du på at lade som om, at alt er godt. Og så starter det forfra. Så når du har stået i det længe nok, så er du bare sådan No fucking way. Jeg gider ikke mere. Det vil sige, hvis du beslutter dig for at gå. Så forvent Hell. Forvent der kommer en periode, hvor den person som er fanget i narcissistiske forsvar bliver mere og mere loco, altså bliver mere og mere loco. Og det kan godt gøre at du begynder at tvivle om du kan gå, fordi du er bange for hvad der sker med jeres børn. Hvis I har fået børn sammen. Så det er mere og mere og mere vide, at det er en fase, man skal stå igennem. Det, der synes at være med narcissister. Det er igen forskelligt fra det, vi kalder psykopati eller dyssocial personlighedsforstyrrelse, hvor vi er ude i det, vi i folkemunde kalder psykopati, fordi der er der.

  Mette Miriam Sloth: Herovre er der ikke. Der er ikke et menneske, der er det, vi kalder psykopat. Mærker ikke rigtig noget. Jeg kan godt få det enormt thrill ved adrenalin. Så det vil sige de næres af kampen? Jo. Jo mere nasty det bliver, jo bedre nærmest. Og det er fordi de har et nervesystem, hvor det er meget svært at mærke noget som helst. Så der skal meget lidt stimuli til overhovedet, at de mærker noget som helst. Så det vil sige narcissisme? Det er mere. Der er meget mere en følelsesmæssig storm og rejse, og det bliver bøvlet, og de gør mærkelige ting og sådan noget. Men når du står længe nok, når du virkelig beslutter dig for at gå, og du står fast. Fordi når du går nu, kan du faktisk godt begynde at kaste lys på mørket. Jeg vil faktisk sige, at når du går, så. Versus hvis du vælger at blive. Skal du bøje agree rokke. Ikke gøre noget. Hvis du går, vil jeg faktisk sige Det mest kærlige du kan gøre, er faktisk at belyse deres mørke og sige Det der tager jeg ikke på mig. Det der tager ikke på mig. Det der tag på mig, de vil eksplodere. Men der kan du bare sige tough shit, jeg går. Og du kan faktisk også begynde at sige Hov, hvis du eksploderer, så er jeg fandme nødt til at få et barn med.

  Mette Miriam Sloth: Han eller hun vil ikke være sammen med dig lige nu. Det kunne godt ende i statsamtet. Yes! Vær forberedt på, at der kan komme sager, og der kan komme bøvl, de kan flippe til. De kan lige pludselig vende på en tallerken og flippe til skole hjemsamtaler og sådan noget. Forvent at du bliver bagtalt ude i byen. Der er ingen, der går fuldstændig i ond hensigt, når du først går og begynder at belys mønstret og begynder at sige fra, som du ikke sagde, fra da du var i relation, fordi du var sådan Hov! Jeg kan godt se, at du bliver trigget her. Jeg vil gerne passe på dig. Jeg vil gerne alt muligt. Så. Så hellere Nerf breaks Loose. Men igen, den er ikke. Det kan synes enormt voldsomt, men den er ikke ovre i psykopati. Så på den måde er den ikke psykopati. Psykopati er mere farlig. Du har fandme ikke lyst til at ha en psykopat på nakken, altså. Fordi de de trives af jagten. Det gør narcissisten ikke. De trives ikke af jagten. De har bare brug for at losse deres. De har brug for at have nogen. De kan regulere sig opad. Og hvis de ikke kan gøre det, så kan du også godt forvente. Og det er nok det, der gør mest ondt på dig. Det er, at når du går, og du, når de ikke længere har dig som pushing back, så vil de faktisk.

  Mette Miriam Sloth: Så vil det gå mere ud over jeres børn. Så der er en buffer der. Det gode ved det kan være hvilket selvfølgelig forfærdeligt. Det brækker dit hjerte. Det er forfærdeligt, når du kan se, at de begynder lige pludselig at rage mere på dem, fordi de ikke har nogen, de kan regne på, medmindre de har fundet en ny blood back, de kan rejse på. Og det sker jo ubevidst. Men. Men selvom det er ubevidst, så er det jo bare ikke en adfærd, der er i orden af sig selv. Man kan sige det, så derfor er vi nødt til at kalde det det. Det er det, der kan være det gode ved, at de reagerer på børnene, selvom det selvfølgelig forfærdeligt. Det er, at barnet begynder faktisk at kunne se forskel. Vi begynder faktisk kunne se sådan her er det ovre ved mor og far, og sådan er det ovre hos dig. Og det handler ikke om, at du er den gode, og den anden er den onde. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler bare om, at barnet er nødt til at kunne orientere sig. Af barnet kunne sige. Barnet er så at sige nødt til at vælge. Hvordan ønsker jeg at leve i verden, og hvem læner jeg mig ind i? For jo mere de vil læne sig ind i en, der er meget narcissist, så vil de blive brudt. De vil blive kontrolleret, og der vil være en risiko for, at de enten bliver ekstremt empatiske.

  Mette Miriam Sloth: De bliver enormt gode til at være ovre i alle mulige andres behov, at tage sig af dem for at undgå selv at blive puttet, og det øger risikoen for, at de selv havner op med en narcissist senere hen. Det er sådan, nervesystemet finder det, som de kender. Eller også så er der en risiko for, at de selv udvikler narcissistiske træk. Så hvis du virkelig ønsker at trække dem ud af det, så skal du turde flytte dig fra, og du skal turde tage kampen. Du skal forstået på den. Du skal sige det der tager ikke på mig. Nej, det der tager jeg heller ikke på mig. Nu er det. Nu lægger jeg røret på, og ja, nu er vi nødt til. Eller jeg er nødt til. Og jeg er nødt til at lave en sag omkring indre samvær, fordi jeg vil gerne have, at barnet skal være med hos mig, indtil du får styr på det der. Det er ikke sikkert, de gør, men du ved, du er faktisk nødt til at tage den, og der er du nødt til at stå og vide, hvornår du skal tage noget ind, hvor du ikke skal noget, så personen ikke kommer til at udmatte dig. For det er det. Det er det, narcissisten gør. De forsøger at være psykopaten der, der nyder at køre derned. Så narcissisten kan ikke komme af med sin aggression. Så det er bare at have den her udveksling med dig og have mulighed for hver gang han eller hun ser dig at rage på dig, så får de det en lille smule bedre.

  Mette Miriam Sloth: For det er en måde at regulere følelser på en meget, meget primitiv måde at regulere følelser på. Så derfor skal du være ekstremt Nej, den der siger nej, nej, du kører i ring. Nej, det er ikke det, vi skal snakke om. Jeg lægger på. Og det er faktisk noget med, at du ikke skal sidde og snakke med dem i timevis, fordi det er ikke der, man kommer hen. Så du skal være, når du først har flyttet dig, og du gerne vil have dit eget liv og leve i trivsel, og du ved vise dine børn, at man kan leve på en anden måde, så skal du være ekstremt grænsesættende over for narcissistisk adfærd. Der er nul tolerance for, hvad du skal tage ind, og det kræver noget arbejde. Og det kræver også faktisk, at når du kommer ud. Du vil være forslået, Du vil være mere forslået end du troede. Fordi du ville være kommet til at tage enormt meget skyld. En subtil skyld. Du ville have taget enormt meget på dig over årene. Lidt den der kogte frø analogi. Så der er både noget med lige at blive helet lidt. Det er ikke atypisk, at jeg ser, at når personer kommer ind i en relation igen og har den med hele tiden, forventer de lige pludselig lige pludselig, at der er der aaarh.

  Mette Miriam Sloth: Lige pludselig er der kritik af et eller andet jeg ikke kunne have forudset. Det er meget typisk med en narcissist. Du ved sgu aldrig lige, om det er fordi kniven ligger forkert i skuffen, eller man lige kommer til at gå for lidt for tæt på dem, hvor man går udenom, eller man åbner døren forkert. Man trækker vejret forkert. Altså den der underliggende aggression ligger der hele tiden, så du ved aldrig lige pludselig. Din chef er venlig og sød, og så lige pludselig, så gør du et eller andet, der pisser dem af, og som de så spytter i hovedet på dig. Og så når du så prøver på at sige hov, det er ubehageligt, så er det fordi du må da forstå, at den adfærd du har, er til gene for andre. Det må du da tage dig lidt af. Så det er igen den her med, at der er en, der er sådan en, jeg har ret til at korrigere. Og jeg har ret til at sige du er forkert. Jeg har ret til at sige Hvorfor ser du sådan ud? Eller jeg er sådan. Der ligger sådan en. Og de har simpelthen ikke adgang til at se, hvor grænseoverskridende det er, hvor meget de hele tiden er over pille. Og det er også der, hvor du bliver mest horror fight. Altså i forhold til at du faktisk får øje på Gud. Du starter med at tro. Du starter med at tro. Relationen er okay.

  Mette Miriam Sloth: At vi bare lige har lidt op down, så sådan er det jo. Og så begynder du at få øje på sådan Hov, der er et mønster her. Men så først få øje på et mønster. Så bliver du sådan Fuck, har jeg. Hvad fanden gør jeg ved det? Jeg må ud af det. Men du tror stadigvæk. Du tror stadigvæk, at det kun er dig. Der bliver udsat for det. Du er sikker på personen. Kunne aldrig finde på at gøre det her mod jeres børn. Men personen gør det her ved alle. Personen er i relation med. Fordi det er deres grundmønster, og de har ikke fat i det. Så jeres børn vil også blive udsat for det i en eller anden grad. Og det gør ondt. Det gør fucking ondt at få øje på det. Virkelig, virkelig, virkelig ondt. Du bliver bekymret. Hvad sker der med mine børn her? Og det er faktisk der, jeg vil sige, at hvis du vælger at blive i relationen. Som en buffer glide af og sådan noget. Så skal du tage mange gange. Tage dit barn væk fra relationen. Have samtaler med barnet. Jeg vil faktisk også sige, at det er ret vigtigt. At begynde for dit barn at kaste lys på de her mønstre. Det er der, hvor du skal passe på. Som empat kan du være meget, meget fokuseret på. At du ikke ønsker at fremmedgøre den anden forælder, hvilket er sundt og godt, fordi fremmedgørelse er dybt ødelæggende for børn.

  Mette Miriam Sloth: Dybt ødelæggende. Men det kan også nogle gange gøre, at du er så bange for at komme til at fremmedgøre en forælder, at der er ting, du ikke siger. Hvis barnet kommer og siger det til sin mor, Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor gør far sådan her? Eller hvorfor vil mor altid have, hvad jeg skal tage? Jeg skal sige undskyld for ting, der ikke er min skyld, eller hvad det nu er. Og det er faktisk her, at vi kan komme til. Faktisk empatisk gaslighting i vores børn. Og det ved, at hvis vi siger mor var nok bare lidt stresset eller far, han elsker dig og sådan noget, og det er skidegodt. Det er lige præcis det, vi skal gøres for af respekt til den anden forælder i en eventuel skilsmissesag, eller hvis man er samboende, hvis man kan sige, fordi vi alle sammen nogle gange kommer til at pisse vores børn af. Og det er skidegodt, at børnene har en ventil, hvor de kan gå til den anden forælder. Og nu har vi bare sagt det her Det er helt vildt træls, og det er en i en sund relation, hvor vi nogle hvor ting nogle gange løber af med os, eller hvor børn synes de er uretfærdigt behandlet af noget, som egentlig var en fin grænse, de havde fået. Det skal de bare lære over tid. Det der med at kunne skelne, hvad der er hvad. Så det vil sige, at hvis du står der og tænker Men jeg er ikke længere sammen med min mor eller faren til mit barn.

  Mette Miriam Sloth: Men jeg har respekt for personen, og jeg ved, at personen elsker og elsker sine børn, og vi har et fint samarbejde. Du ved, så er det det helt rigtige du kan gøre. Jamen det lyder da heller ikke så rart, men. Men jo, du kan være helt sikker på, at far elsker dig dybt. Eller jeg tror måske mor var lidt stresset eller sådan. Du ved, hvis du er overbevist om, at det var det, der lå i det. Så tager du forælderen, så har du forælderens ryg over for barnet. Du viser faktisk barnet, at jeg står sammen her, fordi du forebygger, at barnet ryger ud i en meget, meget skidt loyalitets kløft, hvor de har sådan lidt. Hvad foregår der her? Derefter Fremmedgørelse er utroligt skadeligt for børn. Men hvis du ved, at din ekspartner er fanget i narcissistiske forsvar, du ved, hvordan det er at stå der og blive udsat for det. Og når du så ser, at dit barn begynder langsomt at åbne op og spørge dig til råds om, hvordan han hun. Hvorfor sker det? Jeg er forvirret omkring det. Hvorfor gør mor og far det her? Der vil jeg sige, at der er det. Der kommer du til at gaslighting dit barn. Ved at bilde dit barn eller ved at. Ved at negligere forældrenes adfærd. Så det er. Og selvfølgelig skal du ikke. Talt åbenlyst grimt om mor. Helt forfærdeligt.

  Mette Miriam Sloth: Men det du kan sige, det er faktisk. Ja, jeg kender godt den adfærd. Jeg ved godt, at når far han er der. Jeg synes også, det er enormt. Utroligt ubehageligt. Så du giver faktisk barnet? Du viser barnet. Jeg ser dig, og jeg hører dig. Og så i stedet for at sige. Far eller mor er en sæk eller et eller andet, så bare sige. Ja, den adfærdsformer kender jeg godt. Og så kan det godt være, at du var sådan. Hvad er der galt med mor, og hvad er der galt med far? Og så med årene kan man hælde mere viden på. Jeg vil faktisk tage det i stedet for at proppe det ned i børn. Så tag de her stunder. Når barnet kommer og søger dig. Og selv åbner op for det her. Vis, at du er der. At barnet kan stole på dig. Og du kan også sige Okay, du skal til. Er der noget jeg skal? Skal jeg snakke med mor? Omkring de her ting og barnet? Det sjove er, at Barnet har typisk. Børnene er foran os her. Jeg har selv helt ned i syvårsalderen har jeg hørt børn sige. Man kan jo ikke snakke med mor om det der. Og de har fuldstændig gennemskuet det, og det er bare sådan de ser det. Der er også et andet barn, som sagde Du ved. Jeg ved ikke rigtig, om min far egentlig bare fedter for mig. Du ved det loft. Barnet har set det, barnet har set.

  Mette Miriam Sloth: Okay, så flipper du, og så er det mærkeligt. Så skal jeg lige pludselig have ting. De er faktisk enormt gode til at spotte de her ting. Så når vi kan se, at de har spottet det. Vi kan ikke bære det. Vi kan faktisk ikke bære det. Vi er nødt til at være i det ubærlige og vise dem. Ja, du har ret. Det er ikke rart, når mor eller far havner der. Det forstår jeg godt. Og så kan det godt være, at de spørger Hvorfor sker det? Og det er igen det der med, at det nogen gange at tage ind svarer i børnehøjde, men så tæt på sandheden. Men selvfølgelig korrigeret til dit barns alder, så. Så det er bedre at vente til de kommer og åbne fremfor at prøve på at proppe, fordi du kan blive så bekymret om hvordan er det gået over mor og far, at du begynder at prøve på at hive ting ud af dem? Nårh, men hvad sagde mor så? Hvordan var far der? Skændes I meget? Og sådan noget? Og jo mere du gør det, så kan du mærke, at barnet trækker dig. Fordi det er som om de føler sig hevet i på ubehagelige måder. Og de har sådan lidt Åh nej, hvis jeg nu siger noget her. Og også fordi det mennesker, der er fanget i narcissistiske forsvar, har intet problem med at fremmedgøre dig. Så de kan alt. Hvis de begynder at være bange for, at barnet trækker sig, så begynder de at lægge skyld i barnet.

  Mette Miriam Sloth: Og de lægger skylden på dig. De lægger også skyld på din nye partner. Det er alle sammen de andres skyld. Narcissisten har ikke den selv, kan ikke selv tage noget ansvar. Så det er alle de andres skyld. Og det har de intet problem med at sige til barnet. Og de kommer også til at sige det på måder, som hvis de fik det genfortalt en dag, de var rolige, ville de blive forfærdede. Hvis de ellers kunne tage ansvar for det. Men de ville bare negligere. Nej, det var ikke det, jeg sagde. Altså, hvis du kan fange dem med hatten i Cookie og sige Du er ved at stjæle en, du ved sjældent jeg kan se, du står med en fucking småkage i hånden. Nej, nej, det er det ikke. Det er så, at det er Det er så grelt. Altså evnen. Manglende evne til selvrefleksion. At stå i det, der er svært. De kan simpelt hen ikke holde ud, at de ikke er perfekte mennesker. De har et eller andet med. Jeg har ikke skyld i noget. De kan simpelthen ikke bære smerten af fejlbarlighed, og det er derfor, at de selv i de mest håbløse situationer, hvor de er taget på fersk gerning, stadigvæk. Det er lidt ligesom apropos, at Trump, som jeg nævnte før jeg så en dokumentar om, at en eller anden retssag han havde tabt, altså han havde en eller anden latterlig retssag omkring et eller andet byggeri og sådan noget.

  Mette Miriam Sloth: Men han. Han siger hele tiden selv Jeg vandt den. Det gik fremragende. Jeg vandt den, og det gjorde han ikke. Det er helt sort. Du ved. Så der er bare sådan et. Det er sådan lidt. Det er meget. Det er meget mærkeligt, og det er meget forvirrende at stå i. Og det er også derfor, du oplevede det så mange gange. Det er det mest. Det er der, hvor du bliver ramt. Hårdest ramt, vil jeg sige med narcissist. Det er fordi du ser en virkelighed, og du kan se, at du har en småkage i hånden. Men fordi de er så vedholdende, og fordi de bare. Nej. Nej, det har jeg ikke. Det er ikke det, du ser. Altså, de er nødt til at blive ved med at holde fast i deres egen virkelighed, for at det ikke krakelerer for dem. Og det er derfor, de er nødt til at tvinge deres virkelighed ind i dig. Og det gør du. Jo længere tid du bliver i det. Du bliver bims, fordi du har sådan en. Jamen, det var ikke det, jeg så. Eller det var sgu da mærkeligt eller? Jamen, du har da lige gjort det der. Hvorfor siger du nu Det er min skyld? Du ved det jo, det er enormt mystisk. Det er også derfor, når jeg arbejder med mennesker, der er kommet ud eller på vej ud. Altså deres fornemmelse for dem selv er er meget lille, eller de tvivler enormt på deres egen virkelighedsopfattelse.

  Mette Miriam Sloth: Og det er enormt trist, fordi de har faktisk. De har faktisk enormt godt fat i sig selv. Så det er faktisk noget med at få det genopbygget. Og derfor kan det også være fint lige at holde en pause i parforholdet. Lige at komme tilbage og finde ud af, hvem man er. Fordi der ligger en dyb frygt for at blive lukket ind i sådan en relation igen. Og det er også derfor, jeg vil sige Hold øje med det, du skal holde øje med, når du dater. Altså på den anden side af et forhold er tager de ansvar? Snakker de bare? Snakker. Get te Fuck out. Det er den, der er der. Reel ansvarstagen for deres adfærd. Kan de håndtere, at du kommer tilbage til mig og siger Hov, den der situation i går, nu skal vi lige have snakket om. Og det er jo fint nok, hvis det er ubehageligt. Men der er forskel på at sige. Der er forskel på, om du har sådan en, der var sådan Årh, fuck mand, Du lyser lige der, hvor det gør ondt. Jeg kan godt, Du har ret, men fuck, jeg har ikke lyst til at kigge på det, men det skal jeg nok gøre og så være sur. Det har jeg overhovedet ikke noget med at gøre. Vi skal ikke snakke om det. Det er to vidt forskellige verdener. Så det er igen den her med selvfølgelig nænsomhed og forståelse for, at vi alle sammen er mennesker, og det gør ondt at få øje på vores umyndighed og vores sår.

  Mette Miriam Sloth: Meget af vores umodenhed hænger også sammen med, hvor vi er blevet såret i vores barndom, og hvad der ligger i genetisk. Så det gør ondt. Men, men det betyder bare ikke, at det at blive voksen. To grow the fuck up. Det betyder, at vi tager os af det, og det gør narcissister ikke. De tager sig ikke af det. Så derfor og som børn bliver ældre og spørger mere og mere ind. Altså, der er også nogle netop det, du også godt ved, når du kan mærke på dem, at det de siger, at de har forstået adfærden og de er oppe i en alder. Du ved, sådan en pre-teen teens kan det også godt være, at du faktisk ligesom siger Jeg synes du skal se og se det her materiale om om narcissister eller sådan noget der kan være, hvis I googler doktor Amani. Hun er fænomenal, er Amani. Hun har et fornavn, jeg ikke kan udtale. Hun er psykolog og har arbejdet med dyssocial personlighedsforstyrrelse, og hun er bare enormt god. Især corporate. Hun er god til dem alle sammen, men især corporate narcissisme er hun enormt god til at få beskrevet, fordi det er den, der nogle gange er sværest, fordi den er ikke klassisk, De er ikke klassisk grandiose. Det er dem, der virker meget skrøbelige og meget sårbare og føler sig en titel til.

  Mette Miriam Sloth: Og du har den her underliggende ubevidst. Du skal tage dig af mig. Du skal tage dig af mig. Så det er den måde, du kommer til at blive virkelig at blive en forælder. For selvom du ikke ønsker det. Og ja, jeg skal nok. Jeg skal nok lige skrive psykologens navn ind i gruppen også. Så det er den her med. Og langsomt i takt med at barnet kommer og søger information og at vende de her ting. At du pakker det mere og mere ud i et tempo, så det er en organisk proces, og den er ikke nem. Den er ikke nem, men jeg vil faktisk sige, at det der med at du får barnet, kaster lys på ja, det der, det er ikke rart. Og nej, det er ikke din skyld, fordi så bliver det også nemmere for dit barn. Du er faktisk nødt til at klæde dit barn på til at kunne komme tilbage og være i den der adfærd og sige ja, okay, når mor eller far gør sådan der. Det er bare at sige jeg kan jo ikke gøre noget, Og det stopper jo ikke bare sådan. Nej, det er rigtigt, og det er der, hvor du kan sige Jamen så gå ind på dit værelse eller ringe til mig eller lære mig gray rock. Og lære dem at glide af. Og så er det også med tiden, at det er barnets valg. Og det er faktisk noget af det mest tragiske i forhold til narcissister, det er, at de er så desperate for ikke at miste relationer, og det de kommer til, er at miste relationer som så mange narcissister.

  Mette Miriam Sloth: De mister relationerne til deres børn, fordi deres børn ikke kan holde deres adfærd ud. Så det kan godt være, at man er der en gang imellem og lytter til dem. Men de sætter meget, meget få ting i spil, og de prøver at undgå forælderen. Eller også decideret er der. Det vil jeg ikke. Jeg vil ikke lægge krop til, som så bare trækker sig. Og det er lidt det samme. Så du er faktisk lidt nødt til at støtte dit barn i den proces. Det kan også godt være, at dit barn ønsker at have en relation til forældrene, hvilket der er nødt til at være en forståelse for. Selvom det kan ødelægge dit hjerte at se, at de kommer lidt forslået tilbage. Derfor er det også. Jeg vil virkelig anbefale, hvis du har børn med en, der har meget narcissistiske træk, og dit barn har en alder, hvor du ikke har fået øje på det nu, eller du ved, og der er skifte mellem jer. Jeg er meget opmærksom på. Du er nødt til at stå meget, meget ren, når dit barn kommer tilbage, fordi du kan godt få nogle adfærdsformer, der minder om narcissisme. Og det er ikke fordi dit barn er narcissist, men simpelthen fordi det der med at stå og blive printet på gør, at forsvareren ligger lige til højrebenet.

  Mette Miriam Sloth: Det kan godt være, når du så får barnet over i den samme periode, at barnet meget hurtigt går og går, lukker ned eller bliver rasende eller kollapser. Og det er faktisk her, hvor du virkelig er nødt til at hjælpe barnet rigtig meget med følelsesmæssig regulering. Og hvis du står i sådan en situation, og du har hvad fanden gør jeg for at hjælpe mit barn? Så eventuelt kontakte mig og booke en tid. Fordi det har jeg ret meget erfaring med, hvordan man hjælper børn der. Også for at vurdere hvor skadeligt det er. Og på anden vis. Fordi det. Jeg vil faktisk sige det er sådan lidt det er lidt trist. Men jo mindre ansvarstagende den ene forælder gør til børn, jo større ansvar er den anden forælder faktisk nødt til at tage for at hjælpe børnene igennem det her. Og jo mere du ved mere moden, jo mere snorlige er vedkommende faktisk nødt til at stå. Så det kan godt føles sådan lidt. Og det er jo ikke et ansvar, du får ros for eller anerkendelse for af den anden forælder. Tværtimod. Tværtimod vil du få fodret en race, du vil blive beskyldt for at fremmedgøre. Det vil sige, hvis det her barn så lige pludselig ikke har lyst til at se den anden forælder, som har narcissistiske træk, så vil du få skideballen. Du har fremmedgjort, fordi personen ser alt det i dig, som personen selv ville have gjort. Du kan ikke se andet i verden.

  Mette Miriam Sloth: Så det vil sige, at de beskidte kneb, som personen selv ville have brugt for at trække barnet tæt, at han eller hun er sikker på, at du gør ved at projicere dem over i dig. Så hvor du faktisk måske bare egentlig ønsker, at du faktisk har dybt ondt? Du ville ønske af hele dit hjerte, at dit barn havde en dejlig relation til til til. Til den anden forælder. Men du kan godt se, at det kan ikke lade sig gøre. Du kan godt se barnet har ikke lyst. Det er ubehageligt for barnet at være der, og forældrene kan tage noget ansvar. Så ville du jo være nødt til at gribe ind og sige. Bare er nødt til at være med hos mig, eller hvad det nu kan være. Lige nu vil jeg ikke presse barnet over til dig, fordi han eller hun har ikke lyst til at være hos dig. Men du vil få så meget heat på det. Det er en skyld, du fremmedgør. Du gør alt muligt, så du tager barnet fra mig, og du vil få alt muligt kastet i hovedet. Så det vil sige, at du skal stå i det og nogle gange også være Gud. Er det mig, der er forkert på den, hvor du igen kan begynde at tvivle, samtidig med at du skal hjælpe dit barn? Det er ikke. Men jeg vil sige, at jo mere du tager den upfront og tager rabalder ud og får hjulpet dit barn og får slået fast og gør det, der skal gøres, jo mere vil der så komme lidt ro på.

  Mette Miriam Sloth: Fordi det var det jeg var inde på tidligere, og som jeg ikke fik færdiggjort. Det er da på et tidspunkt er det som om, hvis narcissisten ikke har flere indgange, og det er jo ubevidst. Men det er ligemeget, fordi for dig er det stadigvæk dybt ubehageligt, hvis narcissisten ikke har flere indgange. Hvis der ikke er flere indgange til at du tager noget på dig, og der er der ligesom slaget er tabt, så er det som om de trækker sig, og så finder de andre blot bas. Det, der kan være, det er i hvert fald med kvindelige narcissister. Det er, at hvis du står og det kan lyde helt sort det her, men hvis du. Det der kan være, hvis det er en kvinde, en narcissist, der ikke har ramt overgangsalderen og stadig kan få børn, så vil hun som tommelfingerregel have nemmere ved at slippe dig og de børn de evt. Har, fordi hun har mulighed for at skabe en ny familie og prøve igen, hvis hun rammer overgangsalderen. Der er dog en lille forskel på mandlige og kvindelige narcissister, fordi mænd kan blive ved med at få børn. Kvinden vil have hele tiden have drømt om det her familieliv, og det er fordi hun prøver at undvige sin tomme tidsfornemmelse, hvor der ligger en enorm angst for ensomhed ved at reproducere.

  Mette Miriam Sloth: Så hun ser ikke et barn. Det, hun oplever som kærlighed til sine børn, er ikke kærlighed til børn. Det er egentlig bare et forsøg på at undgå at mærke smerte selv. Så det vil sige, at hun er dybt afhængig af de her børn vil hende, selv om der hele tiden er konflikter og de ikke makker ret. For de vil jo ikke bare æde al hendes lort, vel? Heldigvis. Så det vil sige, at hvis hun så står der, og hun er midt i 40'erne eller starten af 40'erne eller ældre, så kan du godt. Det kan godt blive en blodig kamp, fordi hun kan ikke få flere børn. Så det vil sige, hvis hun står tilbage uden en mand, og hun har ikke fået en ny relation, og der er ikke andre i hendes liv, så rammer kryber ensomheden sig tættere på. Den er sværere for hende at holde væk. Og da det er hele narcissist, er det hele kampen mod eksistentiel ensomhed, hvor der er pålagt tomhedsfølelse udenpå. Så er der hende, og så ydre projicerer de, så vil det. Så kan du godt risikere der. Og der går hun ind med næb og kløer, fordi det at skulle begynde at mærke den der begyndende ensomhed. Puha, det kan hun ikke, Så derfor skal du gøre det alligevel. Altså er du nødt til at gøre det alligevel, medmindre du har valgt at blive sammen med hende. At undgå gray rock og sådan noget. Det er bare det.

  Mette Miriam Sloth: Det kan du være opmærksom på som band, at det er også derfor, man kan se det i kliniske observationer, at kvindelige narcissister bliver faktisk mere nasty med alderen. Og det er muligvis derfor, fordi vi har Vi kan ikke reproducere i det uendelige. Det kan man jo typisk egentlig godt. Der er der en forskel som. Så Så mænd kan selvfølgelig også blive mere og mere nasty. Men men lige lige her synes det, at de bliver mere. De bliver mere indebrændte, fordi ensomheden kryber sig mere ind. Det er også som om der er en addiction til det ungdommelige. Det er nemmere. Det er nemmere at gå ud og finde nogle mennesker, man kan bruge. Jo mere ungdommelig man er, fordi vi har en ungdommelig kultur, så det vil sige, det er også noget med, at alderdommen også. Altså kvinden, den kvindelig narcissist, bliver også enormt sur på alderdommen, så hun føler sig berøvet. Hun føler sig hele tiden, at livet er imod hende. Hun er så berøvet af sin ungdom og sine. Hendes bryster hænger, og hun har ikke den samme værdi på markedet. Fordi når man er i fanget i narcissistiske forsvar, så livet er en kamp, så vinder du, og så taber du. Det er de muligheder, der er. Så ligeværdighed er et koncept, de ikke forstår at få ud i cellerne. Så det er også derfor, der er så meget kamparena med dem. Og det er også derfor, at de enten så kollapser de selv og kommer op igen på et andet tidspunkt, og bum, og så kører cyklussen.

  Mette Miriam Sloth: Eller også så tvinger de dig til at lægge sig fladt ned og tage skylden på dig. Det er ligesom de eneste to muligheder, der er. Der er en vinder og en taber. Der er sgu ikke andre muligheder. Og det er jo fordi det er et ret umodent ståsted, og de har ikke adgang til det, så de kan heller ikke flytte sig. Du skal lige holde øje med tiden her. Jeg skal også lige se, om jeg er kommet omkring alt det, som jeg havde sagt jeg ville komme omkring. Dyt, dyt dyt. Øhh. Ja, det er det her med at kende en narcissist ændre adfærd. Teoretisk set, ja, i praksis er det meget nedslående. Det er meget, meget få der gør det. Grunden til at det er svært. Grunden til at det er svært for en narcissist at ændre adfærd. Igen det her med at du skal have adgang til sårbarheden. Du skal adgang til at kunne stå i dit eget mørke og de overvældende følelser, så du rent faktisk kan flytte dig. Og i og med at de ikke har adgang til det, fordi de har. De har ensomhed, som er en enorm tom kapsel. Meget, meget ubehagelig, voldsomt ubehagelig og som en tyk hinde. For at beskytte den. Og så har de kun projektionerne. Så derfor kan man sige. Derfor kan man sige, at det er enormt svært. Men i praksis, hvis du står et sted, og du kan se Okay, jeg har narcissistiske forsvar, som jeg har lært i min barndom, og som er kommet ind, som jeg faktisk ønsker at arbejde med.

  Mette Miriam Sloth: Hvis du er villig til at arbejde med dem. Hvis du er der, så er det faktisk muligt. Og det er faktisk muligt at få hjælp til at arbejde med dem. Men at stå med en terapeut og faktisk også arbejde energetisk. Jeg vil faktisk sige. Det faktisk. Det er faktisk enormt vigtigt, at der kommer en, der er en hjælp i forhold til at få løsnet det her, for du skal faktisk ind bag den her hinde, og du skal faktisk. Og du ville være nødt til at komme ind og mærke den her tomme fornemmelse og så ensomheden. Og så lære at stå i det og for at kunne hente den hjem. Hvis der er en villighed til virkelig med bevidsthed at dykke ned i mørket, så ja, så er det muligt. Så ja, det er muligt. Og det er muligt at transformere alle forsvar. Men det kræver en enorm bevidstheds praksis. Og det kræver også, at det menneske, som er fanget i diagnostisk forsvar, at personen faktisk begynder at tage det alvorligt. Det handler faktisk om, at personen begynder at arbejde med sin automatpilot. At hver gang der opstår et ubehag, at vedkommende simpelthen shut the fuck up. I stedet for altid at kaste det i hovedet på den anden. De vil faktisk kunne lære at rumme ophobet følelsesmæssig energi.

  Mette Miriam Sloth: Det ville simpelthen være fuldstændig nødvendigt. Så de vil simpelthen skulle lære at hæmme deres impuls til altid lazy out og til altid at diskutere og til altid at svine andre til. De vil simpelthen skulle lære at holde det tilbage. Det ville være en kæmpe bevidstheds øvelses praksis. Det vil sige ja, det er muligt. Der var nogen der spurgte om lyd. Der var en der synes lyden svingede. Den anden lyd er fint, så det kan godt være, at det er der. Din netforbindelse er Noget med lyd, så det er en god ide er måske bare at logge af og så logge på igen. Jeg oplever ikke, at det har som sådan plejer at påvirke optagelsen. Når lyden er fin hos andre, når den bliver sendt ud senere i dag. Så man kan sige Så sidder du derude og kan se Fuck, jeg har fanget de der forsvar, og det vil jeg faktisk gerne ændre. Og fordi hvis du er, jeg vil jeg vil aldrig sige aldrig er du. Så er du det vi kalder full blown narcissist. Jeg vil stadig sige, at hvis du har sådan lidt fuck, det vil jeg gerne ændre, og jeg har drivet, og jeg har viljen til det, og jeg satser på det. Ja, så er det muligt. Men du skal vide, at det er svært, og det er muligt, at det er muligt at gøre, men det vil kræve alt du har. Det vil det kræve, og det vil betyde, at du satser på det.

  Mette Miriam Sloth: Det bliver dit livsprojekt. Det bliver dit livsprojekt at gå ind og ændre de her forsvar, fordi de er forsvar nedarvet i generationer. Så er det altså en stor mundfuld at tage på sig. Men hold kæft, hvor ville det være gavnligt for os som art, at vi får bugt med det her. Altså de her nedgroede, meget, meget cementeret umodenhed Aspekter, som egentlig er det, der ligger bag narcissistiske forsvar. Altså, det er meget umoden adfærd, som vi er nødt til at få modnet, og hvis vi skal måde, er vi nødt til at få pillet af alt det der cement. Alle de der blokeringer, der er rundt omkring, simpelthen nødt til at få blødt op, og det vil være smertefuldt. Der vil komme alle mulige, og der vil bare både komme op i forhold til hvordan man selv er. Hvordan det selv er gået. Hvordan vi selv er blevet påvirket som som børn, og hvad der var smertefuldt der. Men når du begynder at arbejde med din narcissist forsvar. Så vil du også få øje begynde at mærke du vil begynde at se, hvordan du har gjort andre ondt. Og det er faktisk en noget anden proces, der er smertefuldt. Og bliv opmærksom på, hvordan du selv er kommet til at gøre en ondt. Men det der med, at det, at vi får øje på, at man selv er kommet til at gøre nogenlunde, det er en helt. Den har en helt specifik flavour, den smerte.

  Mette Miriam Sloth: Og det er derfor. Og det er derfor, at jeg altid vil anbefale et terapeutisk forløb. Jeg ville bare sige Vælg en, der også kan arbejde energetisk og kan arbejde med den følelsesmæssige regulering kropsligt, fordi samtale i sig selv kan ikke gøre det, fordi samtale ændrer ikke forsvarene, fordi forsvarene kommer fra kroppen inden inde tankevirksomheden kommer på. Så vi skal ind, og vi skal ind og have fat og mærke alt det der, som som mand er så nede i dybet, som man er så bange for. Og det er også derfor, det kan hjælpe at være med et menneske, som man ikke. Fordi der vil være en frygt for, at man fortaber sig. Og der vil være en kæmpe frygt for, at man forsvinder ned i mørket, og mørket og aldrig kommer op igen. Så derfor er jeg fuldstændig enig i at arbejde med narcissistiske forsvar. At det er vigtigt at være inde i en meget, meget kærlig relation, hvor man hjælper hinanden og eller i terapeutisk forhold eller med venner. Altså nogen som kan stå og holde en der, når man er ovre. Fordi du lader dig faktisk falde baglæns ned i mørket. Og det skal være. Det skal føles farligt. Fordi vi vil være farligt, for vi bliver fanget dernede. Godt. Nu er klokken 32, så nu åbner jeg op for spørgsmål, og jeg tror bare lige, at jeg kommer med min pegefinger her og lige tager dem oppefra og ned, Fordi hvis jeg kigger på dem inde på computeren, så som om der nogen der forsvinder. Så nu tager jeg bare og i skriver bare herinde. Dykke dybt dybt dyk.

  Speaker2: Ned i min skærm.

  Mette Miriam Sloth: Ja, det var tavsheden. Den var der også.

  Speaker2: Har vi kommet omkring.

  Mette Miriam Sloth: Der er én, der siger Jeg kan virkelig relatere i forhold til tidligere relation til min ex, men i høj grad også til min mor. Ja, og det er ikke. Det ville virkelig være typisk at at hvis du havner i en relation med en narcissist træk, at du også kan spotte det andre steder. Men det er ikke. Derfor kan man nogle gange tro, at Gud. Hvis jeg nu har haft narcissistiske forældre, så vil jeg havne i en relation med en narcissist. Men det kan altså også godt lade sig gøre, selvom du har haft en tryg tilknytning til begge dine forældre, fordi et mønster kan være, at det kan være så forvirrende. Især hvis du ved, at personen er enormt god til at lade som om og taler meget om at tage ansvar og taler meget girafsprog og relationskompetencer og sådan noget, så kan du blive enormt forvirret og samtidig gasarter dig. Så det er mere for at sige vi er alle sammen i risiko. Vi er alle sammen i risiko for at havne i en relation med en, der er i narcissistiske forsvar. Hvor tidligt bliver narcissisme anlagt? Og man kan sige Jamen det er jo egentlig Det Det er jo egentlig helt. Altså det er jo faktisk i interaktionen fra barnet er helt spæd og så fremad. Men dermed ikke sagt jo, det er det her med, at hvis du vil sige vi har. Vi har en familie med mor og far. En af dem er narcissist, og de har tre børn.

  Mette Miriam Sloth: Så kan det godt være, at der er et af børnene, der ender med at få for meget og får for mange narcissistiske forsvar, og nogle af dem gør ikke. Og nogle af dem kan måske blive over empatiske. Det er ligesom om de er to modpoler. Altså enten at havne være fuldstændig identificeret med narcissistiske forsvar eller at være fuldstændig identificeret med at være empatisk og fuldstændig være identificeret med at være empatisk. Så vil du altid tage skyld på dig. Du vil altid strække dig, og du altid prøve at hjælpe den anden. Du vil altid tro, jeg skal give og give og give. Og her kan du faktisk godt. Grunden til at de to også godt kan finde hinanden, det er, at når man er meget identificeret med at være empat og måske også er blevet presset ud i at være så empatisk som en overlevelsesinstinkt, faktisk. Fordi hvis du er sammen med en forælder, der er meget narcissistisk for at overleve i det. Vil du hele tiden prøve på at forudse forældrenes behov og følelsesmæssige tilstand for at prøve at undgå at blive hånet. Undgå at de flipper. Undgå du vil hele tiden. Du vil altid. De vil altid give dig skyld for, at du ikke havde lagt mærke til, hvad deres behov var. Det vil sige, du kan blive enormt trænet. Du kan faktisk blive trænet empat til at være enormt opmærksom på andre menneskers behov.

  Mette Miriam Sloth: Problemet er bare, at jo mere du er opmærksom på andre mennesker, jo mindre er du på dine egne behov. Så det bliver en konflikt i dig. Så det gør faktisk. Så hvis du af natur er meget empatisk og så bliver presset helt ud i den yderste polarisering af at være sammen med en narcissist, der hele tiden gør dig forkert, til trods for at du er enormt givende og hele tiden er ved med at presse dig ud, give noget, men aldrig nok for narcissisten. Aldrig. Der er aldrig nok. Du kan aldrig gøre det godt nok. Fordi i bund og grund, så handler det ikke om dig. Det handler om at undgå tomhedsfølelse. Men du kan aldrig nogen sinde redde dem fra den. Tomhedsfølelse kan ikke lade sig gøre. Det er et umuligt projekt. Så det vil sige, at jo mere hvis du har den empatiske pol som et forsvar for at prøve på at undgå at blive nedgjort og hånet og gjort forkert. Så vil det være enormt svært at tage dig af dig selv, og du kan faktisk godt havne der. At du er dybt afhængig af at have et menneske, som du kan hjælpe, fordi det er den eneste berettigelse, du har følt, du har fået. Du har aldrig fået anerkendelse for andet. Du har ikke engang fået anerkendelse for at hjælpe. Du er bare blevet kritiseret for, at du ikke hjælper nok eller ikke giver nok. Så det kan have givet sådan et imprint i dig, at jeg er kun noget værd, hvis jeg kan hjælpe.

  Mette Miriam Sloth: Du føler nærmest kun i live eller værdig til at være her, når du hjælper. Og der er jo ikke noget bedre end at finde en der altid. En der altid vil have hjælp, dog hvor det stadig kommer ned i bios ind i det. Så derfor er man havnet ude i den der. Der handler det faktisk om, at hvis man er meget empatisk handler faktisk om, at man skal ind og lære at arbejde med grænsesætning. Man skal ind og lære at sætte sine egne behov først. Ikke hele tiden. Og der kan være et enormt skygge på det, fordi man er så bange for at blive narcissist. Så det er sådan lidt, som man vil. Jeg vil ikke sætte mig selv først. Jeg vil ikke sætte mine behov først, så bliver den narcissist bare Nej, hov hov. Du må gerne have behov. Du må gerne sætte dig selv først. Du må gerne sige nej, og du må gerne lade være med at tage en eller anden fest, hvor du synes de, hvor du ikke Som du ikke klikker med? Der er en masse ting, du gerne må. Så det er faktisk for ikke at stå helt herude Modpolen er der faktisk noget med, at du faktisk kan gå ind og lære dig selv og dine behov bedre at kende? Og stå ved dem og stå op for dem.

  Mette Miriam Sloth: Så det er jo det, man kan sige. Det de to stærkeste yderpoler. Kan man overordnet sige, at alle narcissister er følelsesmæssigt umodne? Manglende ansvarstagen i jalousi? Ja, det vil jeg faktisk sige. Jeg vil faktisk sige, at det i bund og grund er det, de er. De er simpelthen. Der er simpelthen følelsesmæssig stagnation. Der er simpelthen nogle steder, hvor deres følelsesmæssige udvikling er gået i stå. Altså, man kan sige, der er sket en fejlslutning. Så man kan sige, at de egentlig. Man kan sige sådan udviklingsmæssigt ville en narcissist meget. Have den adfærd, som sådan en 5 6 årig ville have, når de bliver rasende. Hvor man kan sige. En 5 6 år. De har ikke neurologien til selv at bære det endnu. Så de er nødt til at komme igennem det her. Hvor de brækker deres følelser op på os, og vi får dem blandet. Tryg og gjort dem tryg i egen krop, så det er faktisk ved. At I kan være med børnene der, når de er der. Du kan selv sætte kærlige grænser og alt det her, men egentlig få dem blandet. Og når der så har været et skænderi eller en grænsesætning, når de har flippet, at man lige tager ansvar og siger Hey, kom her skat, alt er godt. Og man kan mærke, at det synker ind i en. Man kan mærke, at de bliver tryg i egen krop igen. Jo flere gange I hjælper børnene med at lande det, så bliver de bedre og bedre til selv at regulere følelsesmæssigt på den lange bane, fordi de lærer det her med, at de bliver ikke gjort forkert på den anden side.

  Mette Miriam Sloth: De bliver ikke skældt ud. De bliver stadig elsket, selvom der lige var noget, et eller andet irriterende adfærd, eller hvad det nu kan være. Det er helt naturligt for børn. De skal ikke være de. De er per definition følelsesmæssigt umodne, fordi de ikke er modnet endnu. De er en umoden frugt. Det skal de være. Sådan er det bare ikke, når du er voksen. Men det kan ligne meget den samme adfærd, så. Så ja, det kan det. Det kan man faktisk godt sige, at det er egentlig enormt meget følelsesmæssig umodenhed. Og. Kan man vise de her optagelser og opslag til en, som har et narcissistisk forsvar. Jeg har brudt kontakten nedadtil med min mor og er ved at have energi til at genoptage. Vil de gaslighting, hvis man konfronterer dem med noget af de materialer? Eller vil det være løn? Vil det være nytteløst og gør det det værre? Eller kan man få hul igennem? Ja, og her vil jeg sige. Det er igen det her med, hvis du har en person, som er fanget i de narcissistiske forsvar. Personen hvis det bare er momentant. Altså hvis du vælger at bruge det, så er det nok fordi du har fundet ud af, at mønsteret er der. Altså, der bliver ikke taget ansvar for det.

  Mette Miriam Sloth: Jeg vil sige, at hvis personen er så fanget i forsvarene, at der ikke er sket nogen modning i alle de år, du har bare været der hele tiden. Der sker ikke nogen modning. Så vil det typisk bare gøre det værre at sætte sig ned her. Så vil de typisk begynde gaslighting, fordi de vil ikke have lys på det. Så man kan sige du kan godt prøve. Men det der typisk vil ske, er, at du ryger ind i en cyklus, hvor de så reagerer på dig. Eller åh, jeg er også forfærdeligt. Jeg må hænge mig selv. De går i de her, hvor du, hvor du stadigvæk skal tage dig af deres følelser, fordi du har trigget dem. Så i stedet for at tage ansvar, så brækker de det ud over dig. Så man kan sige, hvis du vil. Hvis du sidder med den fornemmelse, at ja, det er det, der vil ske, så er du så. Så tro på din godt her, og så er det med, om du virkelig orker det. For du kan ikke rigtig væk en narcissist. Så det værste du kan sige til en narcissist, er, at vedkommende er narcissist. Medmindre personen selv har set nogle optagelser. Siger du? Jeg tror fandme. Jeg tror fandme, at jeg har tillært narcissistisk adfærd. Fuck, det skal jeg ha gjort noget ved. Så kan man dykke ned i det samme. Men hvis der ikke er en erkendelse på det.

  Mette Miriam Sloth: Hvis der ikke er en erkendelse af fuck, jeg tror der er noget her. Det kan jeg godt se. Det bliver jeg nødt til at arbejde med. Hvis vedkommende er fuldstændig denial. Så kan du bare forvente, at der er kaos. Som du bliver hevet ind i, uanset hvor meget du du prøver at undgå det. Så der kan det give mere mening, at du sætter dig ind i de her træk. Og hvordan du bedst navigerer i det. For din egen skyld. Vil du tale lidt om narcissistisk forsvar i en arbejdssituation hos medarbejdere? Ja. Og her bliver den jo også skide bøvlet. Jeg vil faktisk sige, at hvis du har identificeret. En narcissistisk adfærd i din kollega eller din leder, så vil jeg faktisk gå så langt som til at sige, at du skal finde ud. Du skal finde ud af container det igen. Personen der er fanget der ønsker ikke det bliver kastet lys på, så du kan ikke snakke med personen om det. Det vil ikke nytte noget. Det vil bare skabe mere ballade og de vil begynde at bagtale dig. Det vil skabe alt muligt rod. Så jeg vil sige, hvis du har identificeret en, så vil jeg forsøge. Så vil jeg anbefale, at du gør hvad du kan for at. Grey Rock igen glider af. Gå ikke ind i så meget og egentlig prøver på at se, om du kan undgå at samarbejde for meget med vedkommende eller samarbejde på en måde, hvor du undgår nogle minefelter eller får tingene løst.

  Mette Miriam Sloth: Og faktisk her kan det måske også være meget gavnligt engang imellem, hvis du kan mærke, at der er noget, der ulmer. At du går op og siger Nå, men det var ikke lige noget, at du, du du. Du er dem lidt med hårene, så ikke på en måde, hvor du bliver selvudslettende og tager shit på dig, men det kan faktisk være at holde, fordi det er ikke fordi du skal være. Det er ikke sådan, fordi du skal gå og være konfliktsky. Men det at gå ind i en konflikt med en narcissist vil ikke løse noget, bare skabe mere rabalder. Det vil bare skabe, at de begynder at snakke om dig, og de vil gå til chefen. De kan finde på alt muligt, fordi det ryster dem så meget. De kan ikke lide at blive set. Narcissister kan ikke lide at blive set i deres narcissisme. Det er det værste, fordi de hvæser så Og hvis du har en narcissistisk leder. Det nedbrydende for dig. Jeg vil faktisk sige skifte job, medmindre du kan finde en måde at håndtere det på, hvor det ikke påvirker dig, hvor du kan finde ud af det, så skal du lære at manage ham og hende. Du skal lære at vide hvornår glider du af? Og det er et brændende punkt. Og puh, nu sker det nu. Jeg får lige ryddet lidt op, fordi ellers får jeg rabalder, fordi han eller hun er ude at skide.

  Mette Miriam Sloth: Hvis du kan håndtere det på en måde, hvor det ikke påvirker dig, bare sådan ja fint nok, så lærer jeg at håndtere ham, og så røg ham lidt med hårene. Altså på en måde, hvor det ikke trænger ind, og du og du også lærer en måde at sige fra over for Pjevs, og du er nødt til at lære at sætte en person på plads uden at kaste lys direkte på mønsteret. Det er en kunstform. Jeg vil sige, at det er en kunstform at navigere med narcissister. Når du er tvunget til det. Men hvis du kan blive lidt nysgerrig på det, hvis du kan se det, kan jeg sgu. Det tror jeg sgu godt, jeg kan se det. Det er sgu da lidt interessant. Hvordan fanden får jeg det til at gå op? Men hvis du kan mærke, at du er ved at blive nedbrudt, og du kan mærke, at der er så meget gaslighting, at du begynder at betvivle dine kompetencer og dit værd. Og du kan mærke, at det går helt galt. Fordi han eller hun har fået indgange til at køre på dig. Skift job eller gå til din chef og sige det det går ikke. Kemien mellem os passer bare helt ad helvede til. Det ville nok være mit bedste. Mit bedste. Mit bedste råd. Det er enten. Du er nødt til at gå godt. Kan jeg håndtere det, kan jeg sørge for, at jeg har så lidt med personen at gøre som muligt.

  Mette Miriam Sloth: Og hvis det ikke er tilfældet, så se, om du kan få en anden leder. Og nærmere hvordan samtaler rammer for arbejdet. Mere skal håndteres. Det er jo igen det der med, at Det er noget med, at du ser mønsteret, og at du ikke taler, at du ikke går direkte på det. Og så finder du ud af hvad. Hvad kan du finde dig i, og hvad kan du lade glide af på? Og hvordan? Hvordan? Hvor tæt skal du være på personen? Og kan du? Kan du få en buffer ind, så kan du få en anden mellemleder ind, sådan at du ikke rapporterer direkte. Altså det er noget med at være lidt spidsfindig og navigere i det lidt gelinde, vil jeg sige. Hvordan undgår man at havne i samme type forhold igen? Er man mere disponeret for at havne i den type forhold igen, når man er vokset op med en, der har samme type adfærd? Ja, man kan sige risikoen øges lidt. Omvendt vil jeg sige, at det kan ske for alle. Altså fordi det er så forvirrende. Det er også derfor, at jeg faktisk har lavet det her foredrag. Fordi lige præcis narcissisme er sådan et forvirrende forsvar. Altså vi bliver så snotforvirret, fordi det er ikke sådan, hvis man ikke. Hvis man kun ryger i forsvar en gang imellem, så har man det helt forfærdeligt.

  Mette Miriam Sloth: Så rydder man op efter sig selv, eller man godt kan se Gud. Der var jeg jo helt off og sådan. Puha, jeg var overvældet. Men nænsomhed over for sig selv og sin egen fejlbarlighed, alt det der, så forventer man ikke, at et menneske er. Sådan her, du ved. Det er også derfor, de slipper afsted med gaslighting. Det er fordi man er sådan lidt Nu tænker du. Altså mig, Rasede du lige fuldstændig, eller gik du lige fuldstændig loco der og så kom? Nej, du er bare overrasket. Det var ikke det, jeg sagde. Det var ikke det, jeg mente. Jeg var bare et eller andet. Du ved. Du bliver enormt forvirret i det. Virkelig, virkelig, virkelig forvirret I det. Så ja. Du er i en øget risiko, hvis du har haft det som barn. Men omvendt igen kan vi alle sammen havne der. Jeg vil faktisk sige. Kunsten er i forhold til en ny at indtræde i en ny relation igen. Det er at arbejde på at få dig selv helt for dig selv, stykket sammen igen på den anden side. Det kan være et terapeutisk forløb også. Også egentlig gerne med det, jeg kalder energiarbejde. Det lyder meget abstrakt. Det snakker man om på et andet foredrag. Det handler faktisk om at gå ind og arbejde med de blokeringer, der har sat sig. At de kontinuerligt opbruges. Og så er der den her med faktisk lige at komme ud og finde et ståsted og så være nænsom, kærligt, kritisk observerende på dem, du dater med på deres adfærd.

  Mette Miriam Sloth: Og det er jo ikke sådan noget med, at vi sidder og siger hvis du ikke gør noget, så gider jeg dig ikke. Men vi kan godt. Altså den der med i forhold til hvis vi skal noget sammen lige sådan som du vil lige tjekke en eller anden brugt bilforhandler ud, inden du køber en bil af ham. Og du vil også godt lige vide, at du har en eller anden form for kemi med din bankrådgiver. Altså det er det samme. Så det er den her med, at hvis det her skal fungere mellem os. Det er som udgangspunkt, der skal være mulighed for, at vi kan tale om det, der er svært. Og at vi faktisk kan komme tilbage og tage ansvar. Så du skal kigge efter. Er der ansvarstagen? Er der relationel ansvarstagen? Er det noget med, at der er en anerkendelse? Jeg synes, det er svært at tale om det, der gør ondt. Men jeg gør det alligevel. Og puha, der kan jeg godt se. Nu har jeg gået og surmule i to dage. Fuck, jeg var ramt. Det må jeg lige nødt til at tage mig af. Jeg skal nok komme tilbage igen. Altså det er det der, du skal kigge efter. Er der en konsekvent mangel på ansvarstagen? Så er det bedre at get the fuck out. Hvis jeg skal være helt ærlig. Så er der egentlig igen i forhold til en narcissist, leder og chef det, og det er det samme.

  Mette Miriam Sloth: Det kan være som jeg nævnte før. Det er utroligt bøvlet. Medmindre du kan håndtere vedkommende. Det vil sige, du skal faktisk lære at håndtere vedkommende på en måde, hvor de ikke føler sig håndteret. Så det er igen en kunstform. Men det kan faktisk godt være, at du gray rock og du glider lidt af. Du er sådan lidt du. Du er lidt let, når du er sammen med dem, og du er sådan, du ved. Du ved lige præcis, hvad deres triggers er, deres skrøbelige ego og sådan noget. Eller de er meget bekymrede, eller der er et eller andet, som du ærer dem lidt med hårene, og du ved du giver dem lidt anerkendelse og sådan noget. Og så kan det godt være, at det i det store hele, så fungerer det fint, fordi du ved hvad for nogle huller du går udenom, og så kan det sgu fungere meget godt. Fordi narcissister kan jo også være sjove. Altså de kan være de kan være karismatisk, de kan være alt muligt. Så det er mere med at vide, hvad for nogle former for udveksling kan lade sig gøre og så vide, at det er en man shit hits, når der opstår en problematik. Så det kan godt være du siger okay, jeg skal ikke gå direkte til den, så er jeg nødt til at hente en anden ind eller er nødt til at gå til en mellemleder og er nødt til at få det håndteret på en anden måde, så personen ikke bliver ramt.

  Mette Miriam Sloth: Og så igen, hvis personen har set sig sur på dig og kører på dig, og du begynder at mærke, at det begynder at give dig stress, og du begynder at få hjertebanken, og du begynder sådan fuck og det kan ramme din karriere og alt muligt andet, så er det dér, du skal overveje, at hvis relationen først er kørt sur med en der narcissist, der ikke tager sig af det, så handler det om at flytte sig. Hvordan man bedst støtter børn og håndtere børn efter en skilsmisse. Ja, der vil jeg netop sige det der med. Altså, der er jo både smerten over skilsmissen og sådan noget som som jo også skal håndteres. Og det er også noget, der er noget med, at du går med noget viden om, hvorfor du er gået. Som du ikke deler med børnene før tid er. Så der er noget med, at det er rigtig vigtigt, at du har. Hvis du er den, der går fra en relation, hvor der har været sammen med en der er narcissist, at du endelig endelig have enten gode veninder eller nogle mennesker, som du kan tale om med alle de her ting, hvor du begynder at hele dine sår, som ikke har noget med dine børn at gøre eller eller en terapeutisk praksis, så du får noget hjælp til at lande på benene igen.

  Mette Miriam Sloth: Fordi jo stærkere du står i dig selv, jo nemmere er det at se dine børn rent og hjælpe dig, fordi du ville være pisse bekymret. Du ville være pisse bekymret for, hvad der sker, når dine børn er hos den anden forælder. Og jo mere bekymret du er kan komme til at pille i dem, kan du komme til at skubbe dine børn væk, og dine børn bliver forvirret, fordi den anden narcissist. Det er dog klassisk. Den der narcissist vil ofte fortælle og omtale den anden partner, som ikke er narcissist, som om vedkommende er det. Det er enormt. Det er også derfor, det, når sager ender i statsamtet, og man har fået flere gange og bliver ringet op. Du ved sene aftener. Jeg skal have statsamtet i morgen og min x partner narcissist og hvad har jeg af våben? Hvad fanden, hvad kan jeg gøre her? Og jeg vil sige at du er fucked. Altså du er ret fucked i den situation. For det er fuldstændig uigennemskueligt for deres sagsbehandlere, og hvad der er op og ned i det her af sig selv. Raman, der er psykolog i nævnet. Hun arbejder jo. Hun og hun har rigtig mange mennesker med, der har. Der har mange narcissistiske forhold, som er narcissist. I terapi, og hun siger. Nogle gange tager det hende. Måneder, og hun arbejder med det hver tredje år. Nogle gange tager de måneder at gennemskue mønsteret.

  Mette Miriam Sloth: Så det er mere. Det er en slagmark, det der. Så det handler faktisk mere om. At minimere slagmarken. Undgå for meget udveksling lan. Stå stærkt i dig selv, så du har mulighed for at give dit barn en anden virkelighed, fordi du står i den. Ikke fordi du presser den ind i dem. Narcissisten vil presse sin virkelighed ind i jeres børn. Du er der, du. Du lever i en anden virkelighed. Du lever i den. Sådan her håndterer jeg tingene. Når du så får dine børn over, Lad os sige, de går meget i forsvar. Fordi de forventer at blive hakket på. De forventer at blive kontrolleret, og de så kommer fra den anden forælder. Så er der sådan en. Så det er som om de glider ind i samværet med dig, fordi de har været så anspændte. Og det der med, at hvis du kan tage det nu. Jo stærkere du står i dig selv, så bliver du ikke så fortvivlet. Plus, du rejser heller ikke helt så meget. Det er nemmere for dig at være. Når du så efter kollapset efter rejsen falder ind i dig igen, kan du trække dem til dig og sige Det behøver du ikke her, skat. Jeg går ikke på dig. Du kan slappe helt af. Så begynder barnet at få. Okay, der er to forskellige virkeligheder her. Og så giver du dem et valg. Du giver dem et valg på den lange bane.

  Mette Miriam Sloth: For faktum er Du kan ikke redde dem på den måde. Du tror, du skal redde dem. Men det du kan gøre, er, at du kan give dem en anden virkelighed, hvor de selv kan vælge. De kan selv vælge hvordan. Hvad er det for nogle mennesker, jeg gerne vil omgås? Og hvad er det for nogle mennesker, jeg ikke vil omgås? Så det er også derfor, jeg faktisk siger Det er fandme ret vigtigt at gå fra den narcissist. Jeg ved godt der kan være alt mulig grund til at du bliver. Så det er ikke et must. Men hvis du vælger at gå for du viser faktisk dine børn at man går fra et fucking forhold, og det er noget. Fordi det giver dem også styrken til at sige som Jeg havde en 7 årig dreng, der sagde han sad og tænkte længe. Ja, men altså min far, han gik jo. Og så. Lige i det her tilfælde, så havde. Så var der et andet barn fra en anden relation. Så så så. Min mor må også bare lære at miste mig. Altså du ved. Han havde overvejet det. Han havde overvejet det. Hvad fanden gør jeg her? Altså, jeg vil ikke det her. Du ved. Så de her overvejelser. Selv i en 7 årig. Det er meget, meget store overvejelser, det her. Det var det. Kom frit fra leveren. Der var ikke en, der var inde og pille. Og hente noget frem. Så det er mere de her overvejelser.

  Mette Miriam Sloth: Er der jo ikke. Ikke alle 7 årige har den overvejelse. Men det er mere det her med. At vi simpelthen er nødt til at lade de her spørgsmål. Og lade dem lande i børnene, hvor de åbner op og rækker ud. Og så er du nødt til at være der, når de rækker ud. Og give dem i passende tilpas dosering og på en måde, hvor du ikke havner i fare. Fucking! Også mine mother fucker! Men ja, den adfærd i Far er ikke racen. Hvor kommer det fra? Og bare nogle gange er det sådan det var, ikke? Nogen gange ved at lægge linjen. Det var bare sådan det var. Og nogle gange siger børnene det også selv. Er det ikke også fordi far har det også ret svært med sine forældre? Det var måske ikke. Han fik ikke så meget kærlighed, men det tror jeg, du har ret i. Det tror jeg. Det kan godt være det. Når man ikke selv har fået kærlighed, så bliver det nogle gange lidt svært, og der kan også godt være en. Skal jeg så bare give dem en masse kærlighed? Bare sådan en? Nej, det er din far nødt til at lære at elske dig, min skat. Du ved, du er nødt til at servere det på nogen måder, for du har ikke de endegyldige konklusioner, men du er nødt til at møde dine børn der. Så det er du faktisk både nødt til at hjælpe dem med at regulere, forstået som de er nødt til at finde tilbage til at have tryghed i egen krop efter.

  Mette Miriam Sloth: De kommer måske efter en uge er blevet puttet og er blevet presset og alt muligt til faktisk at vise, at her kan du godt slappe af, og du kan mærke efter et par dage, hvor det måske er kaotisk og der er mange konflikter og alt muligt, der begynder at lande. Og så gør det ondt i dit hjerte. Bare sådan skal du tilbage i parentes. Altså det gør ondt. Og det kan også godt være, at det lander på et tidspunkt. Barnet siger Jeg vil ikke derhen. Jeg vil være her i en periode, og det er det, du kan gøre er at støtte op om det, velvidende at den anden forælder går bananas. Så der er både noget med at hjælpe dem med at regulere. Men. Men hoveddelen er faktisk, at du faktisk får hele dig selv. At du. Jo stærkere du står i dig selv, jo mere du går ud og lever livet og fylder faktisk. At den du er, fordi du har måttet pakke dig selv så utroligt meget væk. Jo mere kan du være noget for dine børn, fordi du byder ind med, at det faktisk er muligt at gå ud. Og så bliver du en rollemodel. Har en med narcissistisk forsvar og mulighed for heling. Jeg så en udsendelse, hvor en ung kvinde fortalte, at hun havde fået diagnosen narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og det er det, der er tale om.

  Mette Miriam Sloth: Altså i teorien, ja, i praksis må vi kigge på det Klinisk observationer er det meget, meget svært at komme ud af narcissisme, og grunden til det er, at det kræver så voldsomt meget. Du skal turde dykke ned i det her mørke, Så ja, det er muligt det er muligt og hele eller arbejde med det, men det kræver så meget en stærk vilje hos personen til faktisk at gå ind i sit eget og få hjælp til at gå ind i sit eget og lade sig overvælde af den der dybe tomhedsfølelse, hvor der ligger en ekstrem eksistentiel ensomhedsfølelse og faktisk lade sig overvælde af den og blive hjulpet til at komme ud på den anden side og faktisk begynde aktivt at arbejde med sit nervesystem til at sige Hov, lige nu har jeg lyst til at gøre dig forkert. Det gør jeg ikke. Lige nu har jeg lyst til at være ovre og pille i dig og kontrollere dig. Det gør jeg ikke, du ved. Det handler faktisk om, at der bliver konkret taget ansvar i de enkelte situationer. Ja, så er der tilbagefald. Men det er op på hesten igen at fortsætte med at lave fuldstændig konkrete adfærdsændringer, som påvirker nervesystemet, så det over tid ændrer sig. Så ja, det er muligt. Det kræver bare så heftigt et stykke arbejde, at det er sjældent vi ser, at der er nogen, der gør det.

  Mette Miriam Sloth: Jeg har mistet bopælen til en meget narcissistisk mand. Trods mange beviser på Forældrefremmedgørelse kritiske udtalelser fra vores pige, valgte Familieretshuset ikke at være nysgerrig på undersøge det nærmere, men at overdrage bopælen til ham, fordi pigerne ønskede det i følgende børnesamtaler, hvor de nærmest var presset til det, han havde gaslighting. Magtesløsheden var og er forfærdelig. Og specielt tilliden til systemet. Ja, jeg har det ikke sjældent, jeg ser det der, fordi det er også derfor, vi er hele den der fremmedgørelse slåskamp i systemet. Det bliver noget rod. Det bliver virkelig noget rod. Og det er ikke atypisk, at det er Altså det er den, der er villig til at være mest nederdrægtig. Nogle gange vinder den, der vinder bopælen. Altså den, der er den, der bruger mest krudt på kampen. Desværre. Nogle gange er det omvendt. Men så sker det nogle gange, at personen, der har stået i kamp i så mange år, er fuldstændig nedbrudt på den anden side. Så det er virkelig der, at det er meget bedre at undgå for meget confusion og så faktisk aktivt arbejde på at stå stærkt i sit liv og hele og vise børn, at det er muligt at leve på en anden måde, så de kan vælge det til. Fordi man kan sige, at det der sker for narcissisten, det er jo, at han eller hun ikke selv ser, at alt det her, de gør hele det her fremmedgørelse, alt det her.

  Mette Miriam Sloth: Det er enormt ødelæggende for relationen. Så jo stærkere den, der ikke er fanget i narcissisme, står og kan være en rollemodel for børnene. Så vil mange børn naturligt graviditet. Det kan godt være, at nogle børn forsvinder i mørket. Det er der en risiko for. Men mange børn med graviditet mod det. Mod lyset. Og det er jo ikke fordi du vil. Nogle vil ønske, at der ikke er en kontakt til den anden forælder. Men omvendt er der også nødt til at være en nådeløs kærlighed. Forstået på den måde, at hvis forældrene virkelig ikke tager ansvar for sin umodenhed og dermed skader relationen til børnene, så skal børnene have lov til at gå. Det skal de. De skal ikke være blot væk og være en eller anden forsyning til et narcissistisk forsvar. Jeg er nysgerrig på det empatiske forsvar, som du har skrevet lidt om. Ja, og det var det jeg nævnte. Det der med at man kan blive presset helt derud, hvor man sikkert er kommet ind til verden og er af natur meget empatisk. Men at det faktisk bliver som et forsvar, fordi du hele tiden bliver presset ud i at skulle være forudseende omkring andres behov. Fordi ellers bliver du wounded. Så det vil sige, der går din empatiske trait straight træk til faktisk at blive et decideret forsvar, hvor der nede i mørket så skyggesiden af det, der netop kan være Jeg er kun noget værd, når jeg hjælper, og det kan simpelthen slide dig ihjel.

  Jeg holder lige.

  Mette Miriam Sloth: Øje med tiden her også. Er det klassisk, at to narcissister er i forhold med hinanden? Eller kan man som. Eller kan man som partner til en narcissist tilegne sig samme forsvar? To narcissister kan godt ryge i relation sammen. Næsten hellere bare de holdt sig til hinanden, vil jeg sige. Men, men, men, men. Det kan også blive enormt eksplosivt, fordi der er ikke rigtig nogen, der har forsyning til den anden. Så det kan blive enormt. Og jeg vil så sige, at det ikke er atypisk, at hvis du har været i relation til en narcissist, at du selv nogle gange tror, at du selv har flere narcissistiske forsvar eller måske selv er narcissist, fordi du bliver enormt fortvivlet over, at du har så mange magtesløse konflikter, hvor du og hvor du får skyld for, at du er hysterisk, og du er umoden. Du er alt muligt, fordi du simpelthen føler dig kørt helt i sænk. Og det er så forvirrende, det der sker. Så du kan egentlig selv føle, at du bliver mere og mere selv on hinge, når du er sammen med en narcissist. Og det der kan være den gode trademark. For lige at få lidt klarsyn på hvad der er op og ned i det her. Det er igen den her med er det med alle mennesker? Er det med alle dine relationer? Selvfølgelig har man nogle gange problemer i relationer. Det har vi allesammen uanset hvor empatiske. Men kan du se, at der er et mønster i, at du faktisk ryger ud i en masse rod relationelt med alle mulige mennesker på arbejdet med familien, bekendte, veninder? Altså hele pakken.

  Mette Miriam Sloth: Eller er det primært med det her ene menneske, at det eksploderer ret tit? Og der vil det sige. Fordi det der sker, når du hele tiden bliver parader, at din egen forsvar begynder, at du bliver ret edgy. Og det kan også være derfor, at når man kommer ind i et nyt forsvar, kan man så tænke Åh gud, jeg skal være lidt lige nødt til at hærde mig lidt, fordi nu forventer jeg at blive angrebet. Og det kan godt være, at det er ok at sige det højt. Jeg har hjulpet flere der hvor de går og tænker okay, i en ny partner, skal de lige hjælpe med at hænge et eller andet op. Det kan f.eks. være en kvinde, jeg talte med. Hun var vant til fra sit parforhold med én, hvor hun havde meget stærke narcissistiske træk som egentlig også mænd. Han var den, han er powered. Så han var den, hvor han var meget skrøbelig, og han havde også tillært sig enormt meget selvudviklings snak, så han virkede som et menneske, der var enormt empatisk og som virkede enormt fokuseret på at udvikle sig. Der var bare ikke. Det var bare ren tom luft. Der var ikke noget i adfærden, og det hun oplevede var at. Så gik de og snakkede. Det var hyggeligt, og så skulle de lige pludselig hænge et eller andet op. Og så var der enormt meget konflikt, fordi så var hun hængt forkert, og hun havde taget forkerte mål, og hun kunne ikke finde ud af noget.

  Mette Miriam Sloth: Lige pludselig flippede han over de mindste ting, så det var hun så kommet ind i en ny relation, hvor hun så skulle til at hænge noget op med hende. Og det var faktisk først, da hun rigtig blev opmærksom på det og begyndte at se hvor meget bias der havde været. Det var som om det var viklet ind på en måde, hvor det ikke lignede habitus. Hun tænkte Det må da også bare være mig, der er lidt tankeløs og lidt i vejen og lidt irriterende der glemmer ting og sådan noget, ik? Men det hun så, sagde hun så til sin nye partner. Jeg skal lige vide. Jeg skal lige vide. Hvor vigtigt er det for dig, at den her hænger helt præcist lige fordi jeg går sådan og forventer, at du sådan flipper på mig lige om lidt? Det var faktisk der, hvor hun i samarbejde med sin nye partner fandt ud af, at han var sådan lidt. Er du sikker på, at det forhold du har været i, er rigtig sundt? Fordi det er altså ikke typisk adfærd. Man flipper over sådan nogle småting, og det var faktisk Det hjalp hende faktisk til at få øje på hvor nedbrydende. Hun har faktisk ikke set det. Altså det var virkelig den der kogende frø. Hun havde virkelig ikke set hvor mange af dem. Og så begyndte de der situationer bare at vælte op. Men hun kunne se den der underliggende aggression, der hele tiden kom op i sådan noget små, og hun åbnede døren forkert, og hun kom altid lidt for sent, ikke? Men det var.

  Mette Miriam Sloth: Hvorfor går du ikke hjemme fem minutter før? Altså sådan nogle mærkelige ting, som er enormt forvirrende for hende. Så det du kan opleve, hvis du er sammen med en, der er meget narcissist forsvar, det er din egen forsvar. Du bliver lidt edgy, fordi du, fordi du forsøger at beskytte. Du ved sgu aldrig helt hvornår du bliver, hvornår du bliver ramt. Du ved aldrig helt, hvornår du bliver kritiseret. Så derfor kan du være lidt på forkant. Men der er forskel på at være lidt på forkant, fordi dit nervesystem er stresset og så at være fanget i et forsvar, hvor det er det menneske du er altid, og det er der, hvor du lige kan kigge på dine relationer. Er det typisk, at du er sådan i dine relationer, eller har det været mere i den relation? Og så måske lige i kølvandet på, at du går ind i nye relationer, fordi du faktisk er lidt traumatiseret? Og så handler det om at få dig selv helet der, fordi så undgår du, at forsvarene bliver cementeret. Ja, det kommer ud på replay. Jeg tager den dag, der var et spørgsmål om det. Jeg henter det når vi er færdige her om lidt, så henter jeg det ned og optagelsen ned og lægger det på det, der hedder Vimeo, der fungerer som YouTube. Og så får I alle sammen linket sendt ud, og så kan I se det så mange gange, de nu må have brug for det.

  Mette Miriam Sloth: Jeg tager lige det sidste spørgsmål her, og så hvis der er flere, er vi lige gået ind i sidste spørgsmål, og så tager jeg resten på skrift. Børn på knap 11 og 13. Ingen relation til far. Vi er lige blevet skilt og flyttet fra hinanden, men børnene har ingen relation haft i flere år. Fars ansvar. Det sidste år har børnene selv trukket sig. De ser nu så meget hans mønstre, at han opfører sig som et barn. Alkoholproblem. Manglende selverkendelse, manglende evne til behovsudsættelse osv. De kender ikke til narcissisme, og det er præcis det, der går op for dem nu. De har ingen lyst til at se far. Jeg har aldrig talt grimt om far og har nok også empat gaslighting dem indtil nu. Jeg har hele tiden ønsket, at de har en god og tryg relation. Far ser præcis som du siger, at jeg har fremmedgjort børn fra far, og jeg har fortalt børnene en masse ting. Det har jeg ikke. Hvad kan jeg gøre? Børnene så far sammen med mig og en pædagog tæt på dem i halvanden time i sidste uge. De reagerede voldsomt på at skulle det, og det var enormt ubehageligt for dem. Hvad søren gør jeg? Far har ingen forståelse for det, og det handler tydeligt om, at han har ret til far gør dem meget utrygge. Han har endnu ikke godkendt flytningen af børnene, selvom vi har aftalt, at de har bopæl hos mig. Og det er præcis der, du står nu.

  Mette Miriam Sloth: Hvor gamle var de? De var 11 og 13, og det er jo det her på et tidspunkt, hvis børn selv kommer derhen og sådan. Jeg har ikke lyst, og du står der, fordi hvis du står der og tænker Det forstår jeg godt, for de adfærdsformer kender jeg også godt. Og er du også den der med? Det er sundt? Det er en sund reaktion. Altså, det er altså også et sundt tegn på, at man ikke selv er fanget i særlig meget narcissist forsvar. At man faktisk har et dybt ønske. Det man kan mærke det er en dyb sorg indeni, at børnene ikke har lyst til eller ikke har en relation til far. Altså det er faktisk også et kernetræ i forhold til at man ikke er særlig fanget narcissist forsvar, fordi en narcissist ville være ligeglad. En narcissist vil bare være når og hvis børnene ikke ser at mor ser den anden, så har jeg bare. Men så kommer det bøvlede forhold, hvor du ikke kan få børnepasning, og hvad du nu vil. Men, men, men. Det er noget med at have ret til, at børnene er der hele tiden, så de vil ikke. De vil ikke føle en sorg over, hvis børn fravalgte den anden forælder. Så det er enormt sundt, at du har det sådan. Men det er også det der med at have respekt for, at dine børn siger Det har vi ikke lyst til. Så det du kunne gøre, det var faktisk Jamen, det forstår jeg godt.

  Mette Miriam Sloth: Jeg kan godt, fordi jeg kender godt de adfærdsformer i Far. De er ikke rare. Så hvis I har brug for en pause til det, så støtter jeg det. Jeg vil ikke tvinge jer over til far. Og du skal fordi du får the heat. Anyway. Altså du. Han kommer til at sige det din skyld og det eneste han har i repertoiret. Men så længe du ved. Så længe du ved, at det er ikke det, det handler om. Jeg ville ønske, at der var en god relation. Men jeg kan bare ikke fikse det. For du kan ikke fikse det. Det skal komme fra ham af. Men det, du så kan gøre, er faktisk at respektere dine børn. Altså netop uden at tale grimt om ham. Men netop at sige det forstår jeg godt. Jeg kan godt forstå, at de adfærdsformer er svære at være med. Og hvis I har det, er det jeres valg. Jeg er simpelthen også nødt til at sige, at børn, når de opvokser i en familie, hvor der er en, der har narcissist træk. De bliver. De bliver tvangsfjernet. Det gør de altså. Fordi vi faktisk er nødt til nogle gange. At dele ting med dem, som vi ikke ønskede, at de skulle have fået øje på. Men når de begynder at komme. Og selv italesætte det, så er vi faktisk nødt til at sige. Og faktisk at sige. Og faktisk at bekræfte deres virkelighed og deres virkelighed rigtigt. Bare sådan. Ja, det er rigtigt. Og du kan også godt sige, at jeg håber, faderen tager sig af det.

  Mette Miriam Sloth: Jeg ville ønske, at jeg havde en god relation. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at være sammen med den adfærd, og det kan faktisk være en måde, hvor man kan i stedet for at sige far er pisse, fordi far som menneske er berettiget og alt mulig andet. Men hans adfærdsformer er destruktive. På den måde kan man måske på en eller anden måde få det adskilt en lille smule, så man som den empat man er, faktisk også får det formuleret på måder, man føler, at man kan stå inde for. Jeg vil slippe jer for nu, fordi vi er kommet igennem, og det er et tough emne. Man kan sige, at I også lige ved, hvad vi ved, der har meldt sig til det. 230 eller sådan noget har meldt sig til. Hvilket bare viser, at det her det fylder derude, og det er så forvirrende og det gør så ondt og det er bøvlet. Det er bøvlet ad helvede til. Jeg håber, at det her har kunnet give dig lidt redskaber og kaste lidt lys på, hvordan I navigerer i det. Og endelig er I på den anden side, eller kan jeg mærke, at I er ramt og får noget hjælp til hele? Fordi jo mere stærkt og I lever jeres liv til fulde, jo mere kan I også være for jeres børn. Tak for nu og I få optagelsen sendt ud. Er den der ikke, så tjek lige jeres spam, så er det sikkert røget deri. Hej.