"Self-importance is our greatest enemy. Think about it--what weakens us is feeling offended by the deeds and misdeeds of our fellow men. Our self-importance requires that we spend most of our lives offended by someone. To get rid of the self-importance that is rotten requires a masterpiece of strategy. In order to follow the path of knowledge one has to be very imaginative. In the path of knowledge nothing is as clear as we'd like it to be. Warriors fight self-importance as a matter of strategy, not principle."

- Carlos Castaneda - The Fire From Within.

Når han endelig tillader sig at mærke sine barrierer, så vælder der en dyb smerte op for han erkender at han lukket sig om sig selv. Undviger han smerten her, er han ikke klar til at åbne sig for hende. Det er hans vilje og kapacitet til at stå i smerten længe nok, som afgør hans næste træk. At han har en strategi og den rette støtte bliver alt-afgørende. For det kan opleves grænseoverskriden for en mand at en kvinde afkræver følelsesmæssig åbenhed af ham, på linje med når hun forsøger at presse sex igennem. Der er en årsag til at han ikke lukker op, han kan simpelthen blive ristet i hans bevidsthed hvis han gør det for hurtigt.

Han skal altså helt selv vælge om han vil åbne op for højere sandheder, dybere kærlighed og mere bevidsthed - først da kan han se hende og hendes smukke gaver. Først der kan han begynde at se hende mere fuldt ud. Det er ikke et valg kvinden kan tage for ham. Her kan hun nemt komme til at blive pressende, og trænge ham op i et hjørne med trusler om at forlade ham. Han tyer måske til par-terapi men inderst inde har han modstand på at lukke hende ind. Det som findes derinde er så voldsomt, skræmmende, agressivt og voldsomt at hun måske ikke kan håndtere det.

Her kan kvinden være håbløst naiv og blive ved alt for længe i dyb længsel efter, at han åbner sig op. Fordi hun ikke kan bære, at det ikke lykkes med den mand hun nu engang har valgt, hun klamrer sig til et spinkelt håb, der over tid bliver mindre og mindre, i takt med at hendes krop lukker mere og mere ned for ham og lysten til sex forsvinder. Hvis en mand ikke har styrken til at stå i smerten og mærke sine egne barrierer, men i stedet trækker sig fra at mærke smerten og ikke tør gå ind i det, der nu trykker ham, så er han ikke klar til at åbne op for hverken hende eller noget større. Hvis han ikke har en strategi er han fortabt og må forholde sig lukket for at passe på sig selv.

Men er han klar til at gå ind i smerten og hun kan se at han tager ansvaret for rejsen selv, så kan hun omvendt være støttende og kærlig. Kan hun være med ham uden fordømmelse, i dyb kærlighed til ham og hans proces, og være vidne til det mørke som folder sig ud, fordi hun ser hans potentiale, og fordi hun elsker ham dybt fra hjertet. Fordi hun ved at hans kapacitet for at elske, endnu ikke er nået. Her møder hun mandens mørke og det kan være skræmmende at bevidne og kan kræve alt hun har sig, for ikke at løbe skrigende bort.

Det kræver også at I begge tør risikere relationen, for I ved ikke, hvad der kommer ud af hans transformation på forhånd. Hvem viser hans sig at være på den anden side, hvis han da ikke bare opslugt og forsvinder ned i mørket med depression, angst og selvmedlidenhed. Til sidst kollapser.

Her kan kvinden, ud af ønsket om tryghed og uforanderlighed, trække sig fra at være med ham, og her går et kæmpe potentiale for at han møder kærligheden midt i mørket. Det kan samtidig udfordre hendes tillid til at se ham i smerte og svaghed, og det kan føre til, at hun trækker sig, fordi hun ser ham som svag og ikke kan bære at han bryder sammen. Men det er ikke svaghed at stå ansigt til ansigt med ens egne indre dæmoner, men hun skal være opmærksom på om han konsekvent tager ansvar og har en strategi på plads og arbejder nådesløst imod at blive ved.

Det er ikke hendes ansvar at være der med ham, men det er en smuk og vidunderlig mulighed, en gave ligefrem til ham, der kan hjælpe ham til at finde vejen imod kærlighed når han er omsluttet mørket, fordi hendes kærlighed til ham kan blive ledetråden ud igen der viser ham at han ikke er isoleret og alene. 

Venlig hilsen,

Sune Sloth